De egentlige baggrunde for Afghanistan-krigen

Hvordan kan det være at USA og NATO efter hele ti års tilstedeværelse i Afghanistan endnu ikke har vundet krigen eller er blot i nærheden af at skabe stabile forhold? Dette i betragtning af at NATO-tropperne er udstyret med det allermest moderne isenkram, i modsætning til uuddannede, næsten analfabet-agtige talebankrigere udstyret med gamle sovjetiske kaleshnikovgeværer. Svaret er uden tvivl langt fra politisk korrekt og vil sikkert også gøre ondt i ørene på mange idealiserede vesterlændinge, som tror at krigen handler om terrorbekæmpelse og indførelse af ”vestlige” værdier såsom demokrati, ytringsfrihed osv. Sandheden er nemlig, at hvis USA (og dets allierede NATO) virkelig havde haft et oprigtigt ønske om at vinde krigen, så havde de gjort dette for længst. Men krigen i Afghanistan skal slet ikke vindes, for den handler slet ikke om at finde en sejrherre, men derimod blot om at destabilisere og svække regionen for derigennem at sikre at de amerikanske opiumsinteresser opretholdes. 93 % af hele verdens opium stammer fra Afghanistan og udgør langt over halvdelen af landets BNP. De milliarder af dollars, som opiumsdyrkningen årligt kaster af sig, er en guldfugl, som USA naturligvis ikke vil lade flyve frit.

Den amerikanske journalist F. William Engdahl skrev i sommeren en online-artikelserie om de dybereliggende årsager til USA’s /NATO’s militære intervention i Afghanistan. I denne slår han til lyd for, at invasionen i Afghanistan skete på et tidspunkt (efteråret 2001), hvor talebanmilitsen året i forvejen havde tilkendegivet, at de ville stoppe produktionen af opium. Indtil da havde amerikanerne nydt godt af den afghanske narkoproduktion, som de havde tjent betydelige summer på. I tiden mellem 1990 og 2000 var ca. 90.000 hektar landbrugsjord brugt til opiumsdyrkning i Afghanistan. På kun ét år reducerede taleban dette areal til bare 7.500 hektar. Efter at de vestlige tropper rykkede ind i Afghanistan, er der igen kommet højkonjunktur for opiumsdyrkningen; allerede i 2004 var det dyrkede opiumsareal oppe på 131.000 hektar. I 2007 var tallet oppe på 193.000 hektar. Mens der før den vestlige indgriben kun var tale om en eksport af rå opium fra Afghanistan, er der efter NATOs tilstedeværelse i landet blevet oprettet dusinvis af egentlige narkofabrikker, der videreforarbejder den rå opium til heroin. Den færdige heroin transporteres ud af landet gennem Usbekistan til Rusland og Europa og desuden også til Kina via Kirgisistan. USA’s støtte til opiumdyrkningen i Afghanistan er i virkeligheden to fluer med ét smæk; ikke alene er der de økonomiske gevinster ved at kontrollere opiumshandelen, derudover har opiumen også en destabiliserende effekt på Rusland, Kina og Vesteuropa, som USA gerne ser holdt nede uden stærk organisation.

Lederen af den russiske narkoopsynsmyndighed FSKN, Viktor Ivanov, bad på et møde mellem Rusland og NATO i marts 2010 NATO om at tilintetgøre opiumsmarkerne i Afghanistan, da opimumen medførte store sociale og helbredsmæssige lidelser for først og fremmest Rusland, men også på verdensplan:

En million mennesker er i de forgangne ti år døde af en overdosis narko stammende fra Afghanistan, og dette er kun FNs officielle tal. Betyder dette da ingen trussel for freden og sikkerheden i verden?

NATO afviste russernes bøn om at tilintetgøre opiumsmarkerne med dén begrundelse, at ”opiumen var den eneste indtægtskilde for bønderne i den region. Hvis man forhindrede dem i at dyrke opium, ville man fjerne deres eneste indtægtskilde, hvilket ville medføre at de støttede taleban i stedet”.

Denne forklaring klinger noget hul i betragtning af at Kirgisistans forsvarsministerium på ca. samme tid kundgjorde planerne om opbygningen af et uddannelsescenter, på amerikansk initiativ, i byen Batken til bekæmpelse af terror. Direkte citeret fra deklarationen hedder det at centret er ”det bilaterale kirgisisk-amerikanske projekt mod den internationale terrorisme og religiøse ekstremisme, mod grænseoverskridende organiseret kriminalitet og til forhindring af narkosmugling”. Aha? Så det vil sige at USA nogle gange er imod at ødelægge opimummarker, og andre gange bruger penge på at oprette center til ”narkobekæmpelse”? Når man dykker mere ned i sagen, viser det sig da også, at USA først og fremmest er interesseret i Kirgisistan fordi landet er et vigtigt knudepunkt for eksporten af heroin til Kina og Rusland via Usbekistan. Dette understreges også af USA’s massive tilstedeværelse i Kirgisistan især mht. den militære luftbase Manas Air Base, som CIA muligvis bruger til at flyve opium og heroin videre til hele verden under strengeste hemmeligholdelse. For at citere Engdahl selv: ”Det sprængfarligste ved historien om den såkaldte >> benign neglect << (ͻ: ”velvillig skødesløshed”) mht. stigningen i opiumshøsten i Afghanistan er beretninger, ifølge hvilke opium og det videreforarbejdede heroin transporteres med amerikanske militære transportfly – f.eks. fra luftstøttepunktet Manas i Kirgisistan -, og det under streng hemmeligholdelse og under dække af den >> nationale sikkerhed <<. Sådan en brug af amerikanske militærtransportfly ville – i fald den finder sted – levere den perfekte dækning, for amerikanske militærfly er >> off limits <<, dvs. at ingen må komme i nærheden af dem eller kontrollere deres last.”

At Rusland et par gange har prøvet at få Kirgisistan til at lukke den amerikanske militærbase Manas, kunne tyde på at de regner med at der foregår ting på basen, der ikke just er til glæde for Rusland på lang sigt. Derudover er det selvfølgelig heller ikke rart at blive mere og mere lukket inde af en militærmagt som USA, hvis’ sande intentioner i regionen vel efterhånden går op for flere og flere. Da Kirgisistans tidligere præsident Bakijev 3. februar 2009 antydede overfor USA, at han overvejede at inddrage USA’s militærs brug af Manas, varede det ikke længe før en dollar-regn fra Washington fik ham på andre tanker. I mellemtiden har også Rusland fået tilladelse af Kirgisistans nye præsident Otunbejewa til at have en militærbase i landet. Kirgisistan er således det eneste land i verden med både en russisk og en amerikansk militærbase samtidigt, hvilket umiddelbart lyder sprængfarligt.

At CIA har en lang tradition og erfaring med narkohandel er der i det hele taget intet nyt i. Således bør det heller ikke overraske, at New York Times afslørede, at narkobaronen Valid Karzai, broderen til Afghanistans præsident Hamid Karzai, har været på CIAs lønningsliste gennem en længere årrække. Valid Karzai startede som lokal narkoboss med kontrollen over Helmandprovinsen, senere er han vokset til at blive bagmanden for det meste af Afghanistans opiumproduktion. At en sådan mand bliver betalt af CIA kan kun betyde at CIA ser deres egeninteresse i opiumhandelen. Og ikke alene en økonomisk interesse, men også som nævnt for at destabilisere nogle af de parter i regionen (Rusland, Kina, … ), som USA anser som hindringer for at kunne gennemtvinge deres egne hensigter i midtasien. Dette kommer også til udtryk i det forhold, at CIA støttede mujahedinernes kamp mod de sovjetiske tropper mellem 1979 og 1989 med narkopenge. CIA var, på foranledning af den amerikanske regering, ikke interesseret i at Sovjet fik skabt fred og sikkerhed i regionen, for en central sovjet-venlig statsmagt ville få standset opiumproduktionen fuldstændigt, idet narkoen jo netop var til skade for indbyggerne i Sovjetunionen. Desuden var det CIA, der støttede den anti-iranske terrorgruppe Jundallah i Pakistan og dennes anfører Abdolmalek Rigi. Netop med det formål at destabilisere Iran via terror og forhindre landet i at gennemføre sin politik i området, idet et direkte amerikansk angreb på Iran ville være dyrt og anstrengende. Rigi selv blev pågrebet af iranske sikkerhedsfolk i februar 2010, mens han var på vej til et møde med Obamas særlige Afghanistanansvarlige Richard Holbrooke, og derefter dømt og henrettet i Iran den 21. juni 2010. Men inden da havde Rigis bror allerede i 2009 tilkendegivet under et interview at ”vi har fået finansiel støtte og våben fra USA og desuden modtaget ordrer fra dem”.

Så for ligesom at opsummere hvad der var de egentlige bevæggrunde fra USA’s side til at invadere Afghanistan, gøres dette faktisk bedst med Engdahls egne ord:

Spredning af narko og forbud mod narko, terror og forholdsregler til terrorbekæmpelse, bevidst politibrutalitet og kontrol over de nuværende og fremtidige olierørledninger i Eurasien – alt dette er en del af den amerikanskstyrede NATO-operation, som drives ud fra Afghanistan. Kirgisistan udgør nu  “omdrejningspunktet” i udvidelsen af krigen til hele centralasien. Dette ved man i Moskva lige så vel som i Kina. Ved Washingtons store spil i Kirgisistan og hele Centralasien står der intet mindre på spil end fremtiden for den amerikanske Full Spectrum Dominance, det totale verdensomspændende militære overherredømme. På samme måde som ved Vietnam-krigen i 1960’erne og 1970’erne bliver det også her mere og mere tydeligt, at den amerikanske “krig mod terror” i Afghanistan er indrettet bevidst fra Washingtons side sådan, at den udvikler sig til endnu en krig, der ikke kan vindes. “Nederlaget” i Afghanistan-krigen bliver iscenesat, for at retfærdiggøre en udvidelse til Kirgisistan, Usbekistan, Tadsjikistan, Ferganadalen og videre til hele Centralasien. Førend oprøret i marts i år [2010] drev Bakijev-banden i eksil, var Washington godt på vej til at sprede krigen vha. aftalen med Bakijev om opførelsen af et uddannelsescenter til “terrorbekæmpelse”. Derfra ville det med henblik på forløbet af opiumsruterne kun have været et spørgsmål om tid før den fuldstændige kontrol over hele det asiatiske rum lige fra Xinjiang til Kasakhstan og Rusland. I sammenligning med starten af 1970’erne står der i dag meget mere på spil for det efterstræbte amerikanske overherredømme. Overgangsregeringens rolle i Kirgisistan, Moskvas rolle, Kinas, Irans og Usbekistans er udslagsgivende i ét af de mest intensive brændpunkter i verden.

Så problemet for USA var jo netop, at taleban tilkendegav tilbage i år 2000, at de ville stoppe med opiumproduktionen. Havde de bare fortsat med denne under amerikansk overopsyn, så ville USA ikke have haft noget incitament til en militær indgriben i Afghanistan under ”dække” af en NATO-operation. Derfor kom terrorangrebet 9/11 også meget belejligt for USA, idet de dermed havde et påskud for at intervenere i Afghanistan og sikre deres narko- (og til dels også) olieinteresser. Påskuddet var ”terrorbekæmpelse” med førsteprioriteten; tilfangetagelse af Osama bin Laden. Eftersøgningen af bin Laden blev officielt opgivet som CIA-mission i 2005, men amerikanerne fortsatte alligevel deres engagement i regionen ufortrødent og produktionen af narko steg (og stiger for hvert år der går). Og selvom bin Laden netop er dræbt af amerikanske sikkerhedsstyrker kunne dette jo aldrig få amerikanerne til at trække sig ud af regionen, idet bin Laden jo slet ikke var bevæggrunden for deres tilstedeværelse, han var blot et påskud i forlængelse af 9/11. Og drabet på bin Laden skete jo på et meget belejligt tidspunkt, hvor Obama lå skidt i meningsmålingerne og kæmpede med offentliggørelsen af sin (falske?) fødselsattest. Obama vidste jo allerede siden 14. marts hvor bin Laden opholdt sig, men ventede alligevel til det “rigtige” øjeblik med at slå til, for at få amerikanernes fokus flyttet væk og sikre ham selv maksimal popularitet. Og idet Obama i forbindelse med drabet på bin Laden udtaler at begivenheden ikke vil få USA til at afslutte krigen mod “terror” ( “… the cause of securing our country is not complete.“) er det klart, at bin Laden slet ikke var den egentlige årsag til USAs invasion. For nu hvor bagmanden bag 9/11 har fået sin “straf”, skulle man jo ellers have troet at USA havde fået hvad de var kommet efter. Endnu tydeligere bliver det med en anden udtalelse fra Obama i forbindelse med drabet: “America can do whatever we set our mind to.” Uha, dét lyder ikke rart. Gad vide hvad det præcis er, han hentyder til, som Amerika har sat sig for at gennemføre (og som ingen kan forhindre)? Mon ikke Engdahl vurderer rigtigt i ovenstående citat, når han når frem at dette “whatever” består i den internationale olie- og narkokontrol sikret via det det militære overherredømme?

Rent faktisk afslørede den efterforskende amerikanske journalist Wayne Madsen, at have erfaret fra et tidligere medlem af Delta Force, at den første ordre, som CIA udstedte til eliteenheden, var at ≫ beskytte opiummarkerne ≪ (‼). Tydeligere kan det vist ikke blive.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Hemmeligholdte skandaler, Politik og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

2 svar til De egentlige baggrunde for Afghanistan-krigen

  1. Pingback: CIAs narkonetværk | Hammersmedens blog

  2. Pingback: Belgisk parlamentsmedlem fortæller sandheden om Mali! | Hammersmedens blog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s