Bilderbergerne og den nye verdensorden

Hvem er de? Hvad vil de? Hvorfor? De færreste kender underligt nok til Bilderbergernes årlige sammenkomster. Underligt, fordi der netop ved disse træf mødes nogle af de mest magtfulde folk fra hele verden fra politik og erhvervsliv, som, hvis der ved disse møder bliver foretaget fælles beslutninger vedrørende globale retningslinjer indenfor politik og økonomi, er i stand til at føre disse beslutninger ud i livet uden hensyntagen til de involverede borgeres ve og vel i deres respektive lande. Og de årlige møder foregår i yderste lysskyhed, oftest på hoteller i luksuriøse omgivelser, fjernt fra blændende kameralinser og nysgerrige reportere med kritiske spørgsmål. Og hvorfor i grunden det, hvis de ikke har noget at skjule og udelukkende har til hensigt at bruge deres magt og indflydelse på den mest forsvarlige måde for at sikre fred og velstand i verden? Først for nylig er der kommet mere fokus fra offentlighedens side på bilderbergmøderne og de deltagende personers gøren og laden og hensigter med deltagelsen, takket være ihærdige journalisters afslørende arbejde på at bringe alt det dunkle og hemmeligholdte frem til overfladen, som måske er altafgørende for klodens skæbne og overlevelse.

Det første bilderbergmøde fandt sted i maj 1954 i det hollandske Hotel de Bilderberg, hvorfra navnet på gruppen også stammer. Ophavsmanden var en vis Joseph Hieronim Retinger og det oprindelige (og også nuværende) formål med gruppen var angiveligt ”igen at fæstne forholdet mellem Europa og USA”. Som gruppens formand valgte Retinger Prins Bernhard af Holland, som ikke alene tilhørte de højere klasser (som kongelig), men også var politisk interesseret og støttede ideen om et ”forenet Europa” hvad der så end har ligget i det? Op gennem årene deltog en lang række af prominente personligheder i de årlige bilderbergmøder. Personerne udvælges særskilt for deres høje status og indflydelse på samfundsforhold. Derfor er deres professioner også oftest politikere, direktører og mediekonger. Fra Danmark har bl.a. Tøger Seidenfaden været bestyrelsesmedlem af bilderberggruppen, ligesom Poul Nyrup Rasmussen har deltaget i et bilderbergmøde.

Selvom bilderbergmøderne stadig er hemmeligholdte og forgår så vidt udenfor offentlighedens søgelys som overhovedet muligt, er det alligevel lykkedes i den senere tid at opspore mere og mere om bilderbergernes egentlige baggrund og deres dagsorden på møderne, selvom disse aldrig er blevet offentliggjort eksplicit. Især personer som bilderberg-ekspert Jim Tucker har gjort meget for at bore nærmere i bilderbergernes egentlige beskæftigelser og hensigter. Takket være folk som ham er der de senere år kommet meget mere fokus på bilderbergmøderne og deltagerne i møderne kan nu ikke længere gøre brug af diskretionens dækkekåbe, når flere og flere demonstranter møder op udenfor de luksushoteller, hvor de driver deres hemmelige foretagender. Således afsløres det årlige mødested for bilderbergmødet oftest af folk som Tucker god tid inden mødet, selvom bilderbergerne gør alt for at hemmeligholde mødestedet. Således blev det allerde måneder i forvejen afsløret, at sidste års [2010] møde skulle finde sted i luksushotellet Dolce i Sitges, Spanien. Ligeledes at dette års møde skal finde sted mellem 9. og 12. juni i overklasse-ferieparadiset St. Moritz i Schweiz på hotellet Grand Hotel des Bains. Måske netop fordi bilderbergerne er ved at sande, at deres dage som hemmelig forening er ved at være talte, prøver de at give indtryk af offentlig imødekommenhed, idet der i mellemtiden er blevet oprettet hjemmesiden bilderbergmeetings.org som et slags officielt talerør som en slags afledningsmanøvre for at lukke munden på diverse ”konspirationsteoretikere”, som det er lykkedes dem at kategorisere deres modstandere som. Men denne hjemmeside nævner ikke stedet og tidspunktet for det årlige møde førend mødet allerede er godt i gang eller helt afsluttet. Desuden giver hjemmesidens udlægning af bilderbergernes formål indtryk af at det er en slags ”kaffeklub” på højeste niveau, hvor mødedeltagerne ikke laver andet end at hyggesnakke om spændende og interessante emner til gavn og glæde for hele menneskeheden uden mindste antydning af skumle bagtanker. Men hvis dette havde været sandt, hvorfor så al hemmelighedskræmmeriet, således at de skal bruge politibeskyttelse mod de demonstranter, der samles uden for mødehotellerne i ren og skær (forståelig) bekymring for den eventuelle legen kispus med millioner af menneskeskæbner jorden over, som mødedeltagerne jo virkelig har mulighed for?

Den amerikanske Federal Reserve-chef Ben Bernanke på vej væk fra bilderbergermøde i Sitges.

I så fald ville folk da bare være glade få at få at vide hvad de foretager sig, idet deres beskæftigelser jo i så fald blot ville være ren reklame for dem selv i en god sags tjeneste. Og desuden: Hvis der virkelig ikke er tale om andet end et ”kaffeslabberas” for magtfulde personer, hvor der ikke diskuteres noget vigtigt, der kommer offentligheden ved, jamen hvorfor så overhovedet mødes? Så kunne de jo også holde elektronisk konference hjemme fra deres bærbare eller oprette et forum på internettet, hvor alle kunne bidrage? Men nej. Og den detalje, at det NETOP er de magtfulde personer indenfor politik og økonomi, der inviteres med til møderne, dvs. folk der jo (i bogstavelig forstand) har andre menneskers velbefindende i deres hænder i forbindelse med arbejdspladser, social sikkerhed osv., gør jo ikke just teorien om kaffeslabberasen mere plausibel. For hvis det udelukkende var et ”intellektuelt” møde, hvor formålet med diskussionerne udelukkende skulle have almennyttig gavn, hvor er så alle forfatterne og kunstnerne på invitationslisten? Eller forskere og professorer for den sags skyld?

Demonstrant uskadeliggøres at sikkerhedsstyrker udenfor bilderbergmødet i Sitges.

Sandheden er nok snarere, at der forgår ting på møderne, som netop ikke tåler offentlighedens lys, netop fordi bilderbergerne har planer med andre folk, som ikke står helt i overensstemmelse med folks egen indstilling til selv at være hovedfaktoren ved udarbejdelse af deres tilværelse. Og på længere sigt også deres respektive nationers fremtid, som bilderbergerne tilsyneladende har en del andre planer med. Tilsyneladende. For vi kan jo (af gode grunde) ikke vide det med sikkerhed. Det er jo det som er selve pointen. Og at der, i stedet for at skrives uddybende artikler om emnet, i stedet skrives ph.d. afhandlinger om hvor ufarlige og uskadelige bilderbergerne i grunden er, og at vi derfor ikke har noget at frygte fra de tossede konspirationsteoretikeres side, har jo nærmest den modsatte effekt af at gøre folk mindre ængstelige. For hvorfor bruge en masse skattekroner på at støtte en ph.d. afhandling, som har som konklusion, at frygten for bilderbergene er overdrevet og ubegrundet? Vel at mærke før de fleste folk overhovedet har hørt om bilderberg, da omtalen i pressen har været yderst sparsom?

Således er én af hovedbilderbergerne, nemlig belgieren Herman van Rompuy, citeret for at have sagt, at ”år 2009 er det første år med en global regering”. Global regering? Jaså! Om essensen af denne udtalelse er faktuel rigtig eller forkert eller vel mere sekundært i forhold til at udtalelsen faldt af en så magtfuld person som en EU-præsident. Og at udtalelsen faldt ved en middag med andre bilderbergere den 15. november 2009 kan jo naturligvis være en tilfældighed. Ligeledes at han allerede 4 dage efter dette middagsselskab blev udnævnt officielt til den første EU-præsident. Kan være en tilfældighed, ja, men om det også er det, er vel mere uklart. Tilfældigt er det til gengæld ikke at der står ”udnævnt” i stedet for ”valgt”, for valgt blev van Rompuy aldrig. Dette skyldes Lissabontraktaten, som er blot endnu et søm i de europæiske nationalstaters ligkiste, idet traktaten ikke alene forordner eksistensen af den pågældende EU-præsident for 2,5 år ad gangen, den udvider også EU-parlamentets beføjelser yderligere, så at de nationale parlamenter sættes mere og mere ud af kraft. At det kun var de færreste europæiske befolkninger, der fik lov at stemme om Lissabontraktaten, på trods af at den vil få afgørende indflydelse på deres liv og fremtid, fortæller jo i virkeligheden alt om EU’s arbejdsmetoder.

Men hvis det virkelig er en elitær verdensregering, som bilderbergerne efterstræber, hvad skulle så overhovedet få dem til at ønske dette scenarie? Her må man tænke på, at nogle mennesker kan være så ramt af en ide, at fuldførelsen af denne overskygger alt andet, herunder deres evne til kritisk at reflektere over deres øvrige færden, endsige deres veje til at nå dette mål; man kan blive forblændet af den ide, at realiseringen af et bestemt samfundssystem er det eneste og endegyldige alternativ for menneskeheden. Så forblændet, at man ikke skyr nogen midler for at realisere dette mål. Som én af de andre totalitarister fra historiens skraldespand, Lenin, udtrykte det: Målet helliger midlet. Og hvis disse personligheder med disse tanker formår at overbevise/manipulere andre (magtfulde) personer til at være overbevist om denne visions endegyldige rigtighed, som en anden nyreligiøs sekt, så kan deres gebærdelser for alvor få en alvorlig (negativ) effekt for jordens befolkning. I særdeleshed for tilhængerne af den fortsatte eksistens af de europæiske nationalstater.

Og at en mand som van Rompuy er med helt fremme i dette mysteriøse selskab, underbygger jo perfekt de ”konspirationsteorier”, som man skulle tro bilderbergerne kunne have undgået let, hvis de altså havde haft rent mel i posen. Van Rompuy har ikke uden grund fået tilnavnet ”den stille morder af de europæiske nationalstater” af det britiske parlamentsmedlem Nigel Farage. Men så længe bilderbergerne ikke forstyrres i deres hemmelige forehavender, hvad disse end måtte være, fortsætter alt som hidtil med globalisering og udradering af nationale og kulturelle kendetræk via deres ”redskaber” EU og FN, som mere og mere får indflydelse på nationernes interne anliggender og egenbestemmelse med henblik på at udradere disse. Måske, måske ikke styret af bilderbergerne. Og hvis menneskeheden en dag skulle vågne op til realiseringen af verdensregerings-tilhængernes våde drøm om et ét-verdens-diktatur uden nationalstater, med fælles sprog, møntfod, religion, race, …, topstyret af en diktatorisk magtelite med bilderbergernes efterkommere i spidsen, som holder ethvert optræk til oprør nede blandt verdensbefolkningen NATO, som til den tid vil være omdannet til deres egen private hær, så vil et jo ligesom være for sent at gøre noget ved det til den tid. For til den tid vil selve grundlaget for et egentligt oprør mod denne udvikling være udslettet som forudsætning for indførelse af verdensregimet; nemlig den nationale og kulturelle samhørighed. Det, som holder sammen på folk og som er værd og kæmpe for som en del af sin egen identitet og eksistens.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Hemmeligholdte skandaler, Politik og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s