Big Brother-samfundet: På vej mod den totale overvågning

Selvom George Orwells roman 1984 fra 1948 er tænkt som fiktion over et muligt fremtidsscenarie, hvor staten overvåger borgernes mindste bevægelser for at kontrollere deres eventuelle tilskyndelse til oprør mod den fuldstændige umyndiggørelse og nedbrydning af individet, så er dette fremtidsscenarie ikke desto mindre ved at udvikle sig til den skræmmende virkelighed for borgerne på fortrinsvis jordens nordlige halvkugle, om end med ca. 27 års forsinkelse.

Allerede i Sovjet og DDR fik man en forsmag på, hvad det vil sige at leve i et samfund, hvor borgernes gøren og laden skulle registreres og kontrolleres som bekæmpelse af komplotter mod staten. Og argumentet om ”statens sikkerhed” var vel nemmere at sluge for befolkningerne under kommunismen, idet staten blev suggereret overfor borgerne til at være en beskyttende magt, der kun ville dit eget bedste, således at hvis man vovede at gøre oprør mod staten, gjorde man dermed oprør mod alles ve og vel og derfor var en ”fjende af folket”. Som det hed på STASI-manér: Tillid er godt, men kontrol er bedre.

At vi her i den vestlige verden efterhånden er ved at nærme os mere og mere de Sovjet-lignende tilstande kan vel snart ikke længere komme bag på nogen; staten vokser ud over alle grænser og vil spille en aktiv rolle i den mindste detalje i borgernes liv; arbejde, pension, løn, uddannelse, børnepasning, … Og statens bemyndigelsesområder er vokset tilsvarende gennem den seneste årrække, således at evt. tiltag til individualisme fra borgernes side bliver bekæmpet. Officielt af hensyn til ”almen ve og vel” og ”den nationale sikkerhed” (ͻ: terrorbekæmpelse), men det står hurtigt klart, at disse (i sig selv ellers udmærkede argumenter) mest af alt benyttes som skalkeskjul for at indføre den fuldstændige statskontrol med borgernes mindste lille bevægelse: Det totale overvågningssamfund.

Det starter i det skjulte og en lille bid tages af gangen, så lille, at de færreste overhovedet mærker det, hvis det da overhovedet slipper ud til offentligheden. Og argumenterne er gode, som nævnt ovenfor; for hvem vil da bryde sig om at sidde i et fly, hvor der også befinder sig en muslimsk terrorist med en sprængladning på kroppen? Nej, vel? Så er det da, trods alt, at foretrække at lade en sikkerhedsbetjent kigge gennem dit tøj i lufthavnen med en nøgenscanner, for at se om du har gemt bomber forskellige (intime) steder. Det lille ubehag overskygges da selvfølgelig af den store glæde det er at vide sig sikker for at blive kapret af muslimske terrorister under åben himmel. Tryghedsargumentet og frygten sejrer igen, på samme måde som den gjorde i en lang årrække i Sovjet og DDR: Overvågningen er jo til dit eget bedste og er af hensyn til nationens sikkerhed. Og du vil da vel nødig udsætte dine medpassagerer for fare ved at nægte at lade de flinke betjente kigge gennem dine underbukser via røntgenstråler? For hvis du gør modstand mod overvågningen, kan det jo kun være fordi at du har noget at skjule, ikke sandt? Fordi du selv er én af terroristerne, og det vil du vel næppe have siddende på dig, vel? Læg mærke til hvordan den klassiske bevisbyrde er vendt om 180 grader i denne Sovjet-argumentation; før skulle myndighederne bevise, at man havde gjort noget forkert (uskyldig til det modsatte er bevist). Nu skal borgerne, som protesterer mod overvågningen, bevise at de er uskyldige. Og det ulogiske ved at reagere på terrortruslen ved at skærpe overvågningen af ALLE borgere er jo netop at terroren dermed har vundet; for dermed er det jo lykkes for terroristerne at skabe en politistat ud af et ellers åbent samfund bygget på tillid og oprigtighed, – selve terrorhandlingen trænges jo herved i baggrunden. Og hvis man virkelig fra myndighedernes side ønskede at sætte en stopper for den islamiske terror, ville den jo gøre tiltag til at afbryde indvandringen fra den muslimske verden. Men i stedet vælger den altså at læsse byrden for den forfejlede indvandringspolitik over på landets egne borgere, som er dem der mindst sandsynligt kunne finde på at lave terror. Noget tilsvarende ses jo med Dansk Folkepartis knivlove, der rammer lovlydige danske kokke og fiskere, mens de egentlige årsager til loven, muslimske kriminelle bander, går fri fordi politiet jo alligevel aldrig vover sig ind i ghettokvartererne idet de er talmæssigt underlegne overfor de stenkastende horder. Velkommen til den omvendte verden.

Googles forbindelse til CIA

Hvorfor gør Google det i grunden; fotograferer gaderne i hele verdens storbyer i det projekt, som blev lanceret i 2007 som Google Street View? Umiddelbart kan det være svært at få øje fordelen af at sidde i Danmark og klikke sig rundt i Sydneys gader og stræder. Med mindre man er ejendomsspekulant, selvfølgelig, eller virkelig ikke har bedre at bruge sin tid på. Da kameraerne på toppen af Google-bilerne sidder i ca. 3 meters højde, kan kameraerne fotografere helt ind i stuerne af private hjem. Helt betryggende er det jo alligevel ikke, at vide at enhver kan se ind i ens hjem og hvad der befinder sig i det, mens man ikke er klar over det. Dette førte da også til at mange protesterede mod at få billederne af deres hus lagt ud på nettet, som Google ellers havde planlagt.

Men ikke nok med selve det betænkelige i at give alle og enhver indblik i ens privatsfære fra deres egen computer, det kom yderligere også frem, at teknologien i Google-bilerne var i stand til at opsnappe og lagre den private datatrafik fra folks trådløse internetforbindelser (LAN) mens de kørte omkring i verdens storbyer. Dette fik Canadas chef for datasikkerhed til at sætte en stopper for Googles fortsatte gadefotografering i Canada, indtil firmaet havde forsikret om at der ikke blev opsnappet flere private data. Dette lovede Google da også at gøre, men der er ingen kontrol med om virksomheden overholder forbuddet. Ikke engang Google selv er tilsyneladende klar over, om og hvad der bliver opsnappet af Google-mobilerne på vejene. I hvert fald ikke ifølge Google-manager Alan Eustace, hvilket han antydede på sin blog i maj 2010. Tilsyneladende skal Google-bilerne have opsnappet selv private e-mails, URL-adresser og kodeord. I enkelte tilfælde sågar bankkontonumre. Ifølge Eustace vidste ingen medarbejder hos Google noget om disse data og han reagerede da også ved at sende Google-medarbejderne på et kursus i datasikkerhed og beskyttelse af personlige oplysninger, hvorefter hver medarbejder skulle underskrive Googles ”ordensregler” (Code of Conduct) mht. personfølsomme oplysninger. Men hvorfor var bilerne i det hele taget indrette til at kunne opfange den trådløse internettrafik, hvis bilerne ”kun” havde til formål at fotografere?

En Google-mobil i færd med udvidelse af sin overordnedes digitale “Lebensraum”.

Men som om det ikke skulle være nok, er det yderligere også kommet frem, at Google plejer ret så intime forbindelser til CIA. Dette følger af udtalelser fra en tidligere CIA-ansat, Robert D. Steele i 2006. Og for at citere Steeles egne ord om hvad han mener dette forhold konkret gik ud på; ”Jeg tror at Google fik penge fra CIA, dengang de ikke selv rådede over nogen midler”. Hvorved det selvfølgelig er mere tvivlsomt hvad Googles ”modydelse” til gengæld for pengene bestod i. Og Steele udpeger selv Dr. Rick Steinheiser fra CIAs kontor for forskning og udvikling til at være Googles kontaktperson hos efterretningstjenesten. Desuden havde Google tilbage i 2004 købt firmaet Keyhole Incorporation, som er et californisk satellitfotofirma og den oprindelige indehaver af det der senere blev til Google Earth. Keyhole blev støttet af In-Q-Tel, som er et firma grundlagt af CIA med henblik på den nationale sikkerhed. Den tekniske direktør i In-Q-Tel overtog herefter i 2005 en managerstilling hos Google. Tilfældigvis? For hvorfor skulle CIA være interesseret i Google, da de jo i grunden kun burde have efterretning og spionage for øje? Her kunne det være et svar, at den politiske aktivist Alex Jones hævder at Googles bedømmelser af hans regeringskritiske film Terror Storm blev sænket. Ligeledes Charlie Sheens historie om 9/11. Her kunne det sagtens tænkes, at CIA havde en interesse i (på vegne af den amerikanske regering) at dæmpe den offentlige opmærksomhed omkring visse regeringsfølsomme og -kritiske emner, såsom 9/11.

Overvågning med ubemandede fly?

De fleste har vel hørt om droner i forbindelse med Afghanistan-krigen, hvor de indsættes militært til at uskadeliggøre talebanstillinger. At dronerne også kan bruges til andre, mere hemmelige, formål er efterhånden blevet klart, efterhånden som regeringernes forskellige tiltag til national terrorbekæmpelse bliver afsløret. Den britiske avis The Guardian afslørede i starten af 2010, at de britiske politimyndigheder havde planer om at indsætte droner over Storbritannien til overvågning af borgerne. Officielt af hensyn til ”sikkerhed”, dvs. til borgernes eget bedste, som argumentet så smukt fremføres. Men at gøre alle borgere til potentielle terrorister, der skal udspioneres af ”præventive” hensyn er jo netop ikke noget der øger trygheden i samfundet, snarere tværtimod. Hvem føler sig mere tryg ved at miste sit privatliv? Desuden giver det jo anledning til fejlvurderinger fra myndighedernes side, om en bestemt person opfører sig ”mistænkeligt” eller ej og derfor skal uskadeliggøres som potentiel terrorist. Og nu hvor EU har indrettet diverse halvmilitære og internationale troppeenheder som f.eks. EUFOR, som kan sættes ind mod landets borgere under påskud af ”terrorbekæmpelse”, samtidig med at politiet via Lissabontraktaten nu har fået beføjelser til at skyde opsætsige borgere (dvs. borgere som aktivt modsætter sig statsmagten i forb. med demonstrationer o.l.), får vi nærmest en situation hvor det er statsmagtens (læs: EUs) vurdering og afgørelse hvem der er terrorist og hvem der blot er fredelig borger. Alt sammen (naturligvis) af hensyn til borgernes eget bedste, da deres sikkerhed jo er truet af overhængende terrorfare. Javel ja.

Selve overvågningen af borgerne skal foretages af de særlige HERTI-droner (High Endurance Rapid Technology Insertion), som fortrinsvis har været indsat til militære formål i Afghanistan- og Irak-krigene. Dette fremgår af dokumenter, som The Guardian er kommet i besiddelse af og ifølge hvilke det britiske indenrigsministerium støtter et projekt om borgerovervågning mellem politimyndighederne og den britiske våbenfabrikant BAE Systems, som fremstiller dronerne. Officielt af hensyn til ”sikkerhed” som sædvanlig, navnlig i forbindelse med terrortruslen ved afholdelse af OL i London 2012. BAE er i øvrigt det eneste ikke-amerikanske entreprenørfirma på kontrakt hos CIA. Sammen med Raytheon arbejder BAE på det omstridte HAARP-projekt i Alaska, som måske/måske ikke har til formål at skabe klimamæssige forstyrrelser på jorden for at skabe kunstig global opvarmning. Det er desuden BAE, som er involveret i en affære omkring ulovlige våbenhandler under bordet, sandsynligvis med bestikkelsespenge fra Saudi-Arabien. Betryggende, at lade et sådant firma stå for overvågning af britiske borgere til deres eget ve og vel. I forvejen er det meste af London jo overvåget af overvågningskameraer, hvilket kom til udtryk da MI5-agenten Gareth Williams’ sandsynlige mord skulle efterforskes. Hans sidste timer var blevet filmet af diverse kameraer ved metrostationer osv. og optagelserne blev studeret for at finde hans evt. morder, hvilket dog ikke lykkedes. Så selv i de få tilfælde, hvor overvågningen evt. kunne have haft et argument, kommer der intet ud af det.

En HERTI-drone af modellen Fury af den type, som britisk politi vil indsætte af hensyn til bl.a. “offentlig sikkerhed”

Også i USA er lignende planer klar til overvågning af borgerne: Den politiske aktivist Alex Jones berettede i november 2010 om en netop offentliggjort video, der viser optagelser foretaget af nyhedskanalen KPRC i Houston, Texas. Videoen indeholder optagelser fra en ranch, som er fuldstændig afspærret og lukket for offentligheden; derfor er optagelserne også foretaget på afstand, men viser ikke desto mindre tydeligt, hvordan en drone bliver sendt i luften fra ranchen på en prøvetur. Ved ranchen holder sorte lastbiler med påskriften INSITU, som er firmaet, der producerer disse ubemandede overvågningsfly, nærmere betegnet ScanEagle-droner. INSITU er i øvrigt ejet af BOEING. Også Google skal efter sigende have benyttet nogle eksemplarer af de særlige md4-200-mikrodroner til fotografering af deres projekt Google Street View, som nævnt ovenfor. Interessant hvad disse droner (og dermed Google-medarbejderne) måtte have opsnappet fra folks privatsfære fra baghaver, terrasser og udestuer? Uden deres vidende eller samtykke vel at mærke.

På det hastigt indrettede pressemøde efter afsløringen af disse drone-prøveflyvninger tilkendegav Houstons politichefs højre hånd, Martha Montalvo, at de endnu ikke var nået så langt med projektet, at de kunne komme med en offentlig tilkendegivelse om projektets videre forløb og formål. Men efter indtrængende spørgsmål fra journalisternes side, måtte hun dog alligevel løfte sløret for at projektets anvendelsesmuligheder skulle findes blandt evakueringsindsatser, eftersøgnings- og redningsaktioner, samt hjemlig sikkerhed (ͻ: Terrorbekæmpelse). Dog mente hun endnu det var for tidligt at udtømme alle rammerne for projektets anvendelsesmuligheder. ”Jeg udelukker intet” for blot at bruge hendes egne ord. Jaså? Men ifølge Alex Jones er dette blot toppen af drone-isbjerget i USA. Også Silver-Shield programmet i Las Vegas har til formål at overvåge kystlinjen og infrastrukturen. Fortrinsvis med formål som grænsekontrol og narkosmugling for øje, men uofficielt også til overvågning af borgerne. For hvad skulle ellers være formålet med at placere et overvågningsprogram af kystlinjen og den amerikansk/mexicanske grænse milevidt væk fra disse beliggenheder? I så fald ville de vel næppe have held til at fange særligt mange grænseoverløbere og narkosmuglere, hvis dette altså overhovedet havde været formålet.

En Scan-Eagle-drone klar til prøveflyvning
Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Hemmeligholdte skandaler, Udenrigsnyheder, USA og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

2 svar til Big Brother-samfundet: På vej mod den totale overvågning

  1. Man må sige at George Orwell med sin 1984 i den grad var forud for sin tid 🙂

    Hilsen

    Malthe
    http://restaurantikøbenhavn.dk/

  2. Pingback: Google indrømmer at have opsnappet privat internettrafik | Hammersmedens blog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s