Socialisme for viderekomne

Kære kursusdeltagere,

velkommen til tredje og sidste del af dette kursus i socialisme.

I de to første to dele beskæftigede vi os hovedsageligt med socialismens overordnede opbygning og begreber og desuden hvordan man som socialist fandt sig til rette på den mest fordelagtige måde i det solidariske velfærdssamfund.

Denne lektion er derfor henvendt specifikt til især de af jer, der bliver så heldige at kunne stige til vejrs på den socialistiske rangstige og indtræde i statsapparaturet som socialistiske politikere og ledere.

Hvad er vigtigt som socialistisk politiker, hvad er ens arbejdsområder og -metoder og hvad indebærer ens position for én selv og ens omgangskreds: Først og fremmest er det vigtigt at bide mærke i, at man som socialistisk politiker har et stort ansvar overfor den nærmeste omgangskreds af kollegaer og øvrige partifæller, som det gælder om at indgå i et tæt samarbejde med. Det ses ikke sjældent at socialistiske politikere bruger deres ansvarsfulde position på at hjælpe andre socialistiske politikere, eller også blot almindelige venner og bekendte fra partiets omgangskreds, som havde brug for en vennetjeneste i form af en karrieremæssig hjælp. Dette er på ingen måde unormalt for socialistiske politikere sådan at give hinanden et skub op ad karrierens stige. Det manglede da bare sådan at fremme en trosfælle i dennes pligt til at varetage og pleje den socialistiske ideologi overfor befolkningen. Alternativt ville vi jo kunne få en situation, hvor fremadstormende, karriereivrige, socialistiske politikere måtte konkurrere på lige fod med ikke-socialistiske politikere om de eftertragtede stillinger, hvilket ville være til skade for den gode, socialistiske sag.

Dette ville nogen uden tvivl kunne misforstå som ”uretfærdigt” eller ”magtmisbrug” fra de pågældende partikammeraters side. Disse ”nogen” finder man naturligvis udelukkende hos de ikke-socialistiske samfundssegmenter, herunder især skattebetalere, selvstændige individer og andre asociale eksistenser. Men disse grupper mangler jo netop i kraft af deres manglende forståelse for socialismens lyksaligheder en grundlæggende indsigt i de overordnede og (for menigmand) meget abstrakte processer indenfor socialistisk ledelse og administration. Derfor er det klart, at de reagerer med misundelse, når vores partifæller gør hinanden vennetjenester på karrierevejen. Ved at forklare dem, hvilket enormt ansvar der følger med opsynet af implementeringen af socialismen i samfundet, er det mit håb, at disse mennesker kan bringes til fornuft og også en dag se det naturlige i at vores øverste politiske etablissement af og til har behov for at sikre, at de tilvejebringer dem selv og deres nærmeste et juridisk råderum.

I forlængelse af dette er det vigtigt at forberede på de eventuelle indsigelser fra den brede befolkning, der af og til kan opstå, når det, som socialistiske politikere fremfører som eksemplarisk opførsel, ikke nødvendigvis altid er i overensstemmelse med den pågældende politikers egen livssituation på det pågældende tidspunkt. Således har vi haft eksempler på, at nogle af vores partirepræsentanter har opfordret til at sende deres børn i folkeskole, for at støtte op og vise solidaritet med denne og dens dalende kvalitet og status, samtidig med at de selvsamme partifæller valgte at sende deres egne børn på privatskole. Her er det imidlertid vigtigt at huske på, at det, som en socialistisk leder mener er rigtigt for befolkningen, ikke nødvendigvis også er rigtigt for den pågældende politiker selv samtidigt. Her må man jo huske på, at den pågældende politiker jo ønskede det bedste for sine egne børn, hvilket hun ikke mente ville blive opfyldt i den  danske folkeskole. At hun samtidig mener at alle andre borgere bør sende deres børn i folkeskole, skyldes jo naturligvis, at hun gerne vil fremme og bevare folkeskolen som en god, socialistisk institution, hvor nye små socialister kan blive uddannet med passende redskaber. Derfor er det på ingen måde selvmodsigelse for en socialistisk partifuldmægtig at prædike ét overfor den jævne befolkning, samtidigt med at man selv gør noget andet end hvad man opfordrer befolkningen til, hvilket man jo også kender andre eksempler på, hvor socialistiske ledere gerne vil have resten af befolkningen til at betale høj skat, mens de selv leaser deres bil i udlandet netop for at slippe billigere i skat. For en ikke-socialist er dette muligvis svært at forstå og ligner dobbeltmoral, men det skyldes udelukkende, at et velfungerende, socialistisk samfund er meget komplekst indrettet og at især ledelse af et sådant samfund kræver en række undtagelser, hvor de måtte opstå.

Så for at lave en sammendragning af jeres pligter som måske kommende socialistiske ledere, er det vigtigst at fremhæve, at I ikke nødvendigvis selv behøver at rette jer efter de doktriner om at ”løfte i fællesskab”, som I belærer befolkningen om. Der vil opstå situationer, hvor undtagelser i jeres eget tilfælde kan vise sig hensigtsmæssigst under jeres løsning af de opgaver, som jeres høje og ansvarsfulde embeder medfører. Dette er blot rimeligt nok. Og at den jævne befolknings ”løften i fællesskab” først og fremmest består af de forhøjede skatter og afgifter på livsfornødenheder, som I pålægger dem at betale for at det socialistiske velfærdssamfund kan løbe rundt er vel kun en rimelig pris at betale for til gengæld at opnå det privilegium som det er at leve i et socialistisk samfund. Og skulle der alligevel opstå komplikationer, hvor nogle egoistiske anti-socialister gør så meget modstand mod at få frataget deres indtægt, ejendom og frihed, at en konflikt ikke længere kan afbøjes med ideologisk dialog, så er det op til jer som solidariske partiledere at forsvare socialismen med de dertil indrettede mekanismer. De pågældende partifæller, som er til disposition og er blevet instrueret i sådanne situationer, har naturligvis alle beføjelse til at skyde med skarpt, hvis der ikke er andre udveje. Men dette er kun i yderste nødstilfælde for at redde socialismens ædle sag mod anderledes tænkende. Som vores kære ideologiske forbillede Lenin udtrykte det; Målet helliger midlet. Og i langt de fleste tilfælde når det jo desuden slet ikke at gå op for befolkningen, at der er blevet indført socialisme i landet, inden det er for sent, så på den baggrund har i intet at frygte.

Tak for opmærksomheden og fortsat held og lykke med jeres fremtidige politiske løbebaner indenfor partiet. I kan få taget mål til jeres uniformer i lokalet ved siden af. De af jer, som har opnået en udmærkelse, vil kunne betragte uniformen som en gave fra partitoppen. De øvrige af jer vil kunne trække den fra i skat som ”arbejdstøj”.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Politik og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til Socialisme for viderekomne

  1. Så fik man da lidt indblik i socialisme for viderekomne 🙂

    Hilsen

    Frederik
    http://iphonereparationer.dk/

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s