Ren liberalisme medfører fri indvandring fra tredjeverdens lande

Det er min opfattelse, at masseindvandringen fra områder, som traditionelt har vist sig sværest integrerbare i Danmark og Europa, overvejende tilskrives venstrefløjen; ’’de røde’’ ønsker indvandrere fra uintegrerbare kulturer og etniciteter, fordi disse dermed ender som ”socialt svage” i det røde velfærdssystem (så at staten derfor må tage sig af dem) og derefter stemmer rødt efter at have opnået stemmeberettigelse for derved at fastholde de røde ved magten.

Dette spil, som venstrefløjspartierne leger med masseindvandring fra tredjeverdenslande som en vigtig brik for at holde sig selv ved magten politisk (nu hvor flere og flere ”etniske” europæere begynder at vende ryggen til socialismen) er selvfølgelig allerede blevet afdækket op til flere gange. Derfor er det selvfølgelig heller ikke forkert, at det i øjeblikket først og fremmest er partierne fra den politiske venstrefløj, der plæderer for – mere eller mindre – fri indvandring til Danmark fra kulturer og områder, der bidrager mindst til samfundet og tværtimod generelt betragtet forårsager de største integrationsproblemer, både økonomisk, socialt og kulturelt.

Imidlertid mener jeg det er vigtigt ikke at glemme, at det langtfra altid har været sådan: Da diskussionerne foregik i 1960’erne omkring import af udenlandsk arbejdskraft (fra især områder med lave uddannelsesniveauer og lønninger) var det altovervejende arbejdsgiverne, der prøvede at skubbe regeringen med til at åbne grænserne på vid gab overfor især Tyrkiet og andre lignende lande ud fra argumentationen om at Danmark manglede arbejdskraft, og at det ville betyde en nedgang i dansk økonomi, hvis der blev lukket af overfor indvandringen, idet det økonomiske opsving dermed ville udeblive.

Organisationer såsom DA (Dansk Arbejdsgiverforening) var ivrige fortalere for betydelig brug af gæstearbejdere, som de hed dengang. Omvendt var e personer, som dengang måtte siges at være bærere af mærkatet ”klassisk rød”, dvs. arbejderorganisationer såsom DASF (Dansk Arbejdsmands- og Specialarbejder Forbund) overvejende modstandere af billig arbejdskraft fra især Tyrkiet, da dette ville trykke lønningerne i bund for deres egne (danske) medlemmer, som derfor ville opleve en forringelse som følge af indvandringen. Desuden var det på tale, at danske virksomheder kunne lave særaftaler med gæstearbejderne, således at disse modtog garanti for beskæftigelse i en tidsperiode i forbindelse med deres ophold, hvilket ville betyde, at i tilfælde af afskedigelser ville disse ramme danske arbejdere, der ikke var omfattet af positive særordninger, som fremgår af teksten nedenfor. Alt sammen altså mange årsager til at organisationer til varetagelse af danske arbejderes vilkår netop var de mest indædte modstandere af en målrettet indvandringspolitik.

I dag er rollerne nærmest vendt på hovedet i en vis grad; de løntrykkere, som lønmodtagernes forbund dengang var indædte modstandere af at få til landet, udgør i dag en stadigt større andel af medlemmerne i disse selvsamme forbund såsom 3F og andre fagforeninger, hvorfor retorikken i dag er ændret til at varetage deres medlemmers interesser, som den jo sådan set altid har lydt, blot med den forskel at de selvsamme forbund i dag er positive overfor indvandring, fordi dette skæpper mere i kassen i form af flere medlemmer og medlemskontingenter. Denne forandring giver udslag i de politiske partiers udspil, hvor det i dag er især de røde partier, der plæderer for indvandring. Modsat er det i dag især højrefløjen, der i dag er blevet de mest indvandringsskeptiske med argumentation om at økonomisk fremgang kun kan sikres med national samhørighed og kulturel integritet frem for importerede uroligheder og spændinger. Dog med de mere liberale partier som faktorer der fortsat repræsenterer det private erhvervslivs ønsker om billig og uuddannet arbejdskraft, som er tilgængelig i nærmest ubegrænset mængde i ikke-europæiske områder, for at opretholde en industriproduktion her i landet under truslen af ellers at flytte til udlandet. For de mere negative effekter af den overdrevne indvandring fra meget kulturfremmede egne rammer jo netop ikke det private erhvervsliv, da det jo ikke er dem der betaler sociale ydelser.

Således er der flere faktorer i spil, når ansvaret for omkostningerne ved den fejlslagne indvandringspolitik skal placeres. De kræfter, der i dag plæderer for fri indvandring fra ikke-vestlige lande, finder man således både på venstrefløjen og højrefløjen. De liberale partier har traditionelt varetaget industriens interesser om adgang til billig arbejdskraft for at sikre en maksimering af profitten, hvorimod de røde partier har været igennem en mere ujævn udvikling hen imod deres nuværende standpunkt som fortalere for tredjeverdens indvandring. Nedenstående tekst er et uddrag taget fra bogen Indvandringen til Danmark, internationale og nationale perspektiver af David Coleman og Eskil Wadensjö (side 297-298) og illustrerer de konflikter, som de forskellige parter forårsagede ud fra deres forskellige interesser da diskussionen om indvandring fra ikke-europæiske områder var på sit højdepunkt.

5.5 Arbejdsgiverne ønskede udenlandsk arbejdskraft
 I debatten ovenfor var kødindustriens synspunkter ganske klare, idet det var tydeligt, at industrien ønskede at gå endog langt videre med brug af fremmede arbejdere, end det politiske og organisatoriske klima sandsynligvis kunne bære, og i hvert fald fra september 1965 begyndte arbejdsgiverne mere konsekvent at argumentere for brug af udenlandske arbejdere.
Den 2.9.1965 gengav Politiken en leder fra Dansk Arbejdsgiverforenings (DA) medlemsblad ”Arbejdsgiveren”, der havde fastslået, at endnu en sommer med udtalt mangel på arbejdskraft havde gjort spørgsmålet presserende. Nu krævedes lettelser i administrationen af udlændingeloven. Artiklen i Politiken sluttede med at citere ”Arbejdsgiveren”: ”Set fra et arbejdsgiversynspunkt må det afgørende være at få arbejdspladsen bemandet og få det dyre kapitalapparat udnyttet. Det er nemlig lettere at opretholde en stabil og høj beskæftigelsesgrad, hvis man gennem smidige regler for anvendelse af udenlandsk arbejdskraft kan undgå de flaskehalse i produktion og beskæftigelse, som vi for ofte kender nu” (Politiken 2.9.1965).
Igen markerede arbejdersiden sin modstand, og karakteristisk nok var det de ufaglærte, der gik stærkest imod. Af referater fra DASF’s kongres i september 1965 fremgik det, at Viggo Wivel fastholdt modstanden mod brug af vandrerarbejdere, nu forstærket med det argument, at vinterledigheden endnu ikke var afskaffet. Arbejdsgiverne måtte således først forstå at udjævne arbejdsmængden gennem året for at undgå flaskehalse, før det kunne komme på tale at bruge fremmede arbejdere. Forbundsformanden pegede samtidig på, at de fremmede kunne give sociale problemer. Hovedargumentet var dog som før, at: ”Det kan medføre, at danske arbejderes beskæftigelse bliver trukket i baggrunden, og vi må sige fra” (Berlingske Tidende 7.9.1965).
I Aktuelt var vinklingen af DASF-kongressen: ”Siger nej til en masseindvandring”: ”Ved masseindvandring af udenlandsk arbejdskraft må de pågældende arbejdsgivere – hvad der ikke kan anses som urimeligt set med udenlandske arbejderes øjne – sikre de udenlandske arbejdere et halvt eller et helt år, og dette kan komme til at betyde, at en nedgang i produktionen skal modvirkes ved afskedigelse af nogle arbejdere, og da de udenlandske arbejdere er sikret arbejde et tidsrum, bliver det de danske, der må finde sig i at blive afskediget”. Denne ”forskelsbehandling” kunne forbundet under ingen omstændigheder acceptere.
I det politiske spektrum tog Venstre igen stilling i sagen i december 1965, da Henry Christensen (V) under forhandlinger i folketinget om en ny afgiftspakke foreslog en lempelse af reglerne for anvendelse af udenlandsk arbejdskraft.
At debatten nu under alle omstændigheder var sat på sporet, og med ganske klare positioner hos de involverede parter, vidner Avisårbogens indeks for disse år om: 1965 blev året, hvor en ny indgang i indekset dukkede op: Arbejdskraft, udenlandsk.
Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Indenrigsnyheder, Kultur, Politik, Politikere og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s