Europa er det største marked for afghansk narko

Størstedelen af den heroin og opium, som der bliver dyrket og forarbejdet i Afghanistan, ender i Europa. Vejen til det europæiske narkomarked går via Kosovo, som er blevet til et centrum for den europæiske narkohandel. I Kosovo mødes således to strømme af narko: Dels heroin og opium fra Afghanistan via Tyrkiet, dels kokain fra Afrika. Kosovo fungerer derfor som altafgørende transitland; som porten til det europæiske narkomarked, hvor indtægter i milliardklassen venter bagmændene.

Hvorfor det netop er blevet Kosovo, der har opnået denne rolle, har sandsynligvis at gøre med, at det altovervejende er albanere (fra både Albanien og Kosovo), der styrer narkodistributionen i Europa. Således meddeles det af de europæiske narkotilsynsmyndigheder, at albanere står for 70 % af narkohandelen i landene Tyskland, Østrig, Ungarn og Schweiz og samtidig også for 20 % af narkosmuglingen til Storbritannien.

Efter skøn fra FN strømmer der årligt omkring 50 ton heroin gennem Kosovo, hvilket for bagmændene betyder indtægter på omtrent 3 milliarder Euro – dobbelt så meget som Kosovos statsbudget.

I det hele taget er produktionen af Opium steget betydeligt i Afghanistan siden Natos indtog i landet i efteråret 2001. Således steg opiummarkernes samlede areal med 657 % i 2002, efter at det ellers næsten var lykkedes for taleban at få udryddet opiumproduktionen. Herefter er dyrkningen af opiumsvalmuer steget støt og roligt i årerne derefter, således at landet i dag står for 93 % af verdens opiumproduktion.

Og opiumdyrkningen sker med Nato-soldaternes hjælp og beskyttelse – også de danske soldaters. Soldaterne har fået ordre til at beskytte opiumsmarkerne i stedet for at brænde dem ned, hvilket de jo ellers burde have gjort straks efter opnåelsen af den militære kontrol over landet. Den selvsamme narko, som skaber store sociale problemer og ødelægger livet for millioner af mennesker i Vesteuropa og USA, herunder også Danmark, bliver produceret med hjælp og understøttelse fra NATO-tropper.

Således fremkom det i 2009 at Walid Karzai (broderen til den afghanske præsident Hamid Karzai) havde stået på CIAs lønningsliste. Walid Karzai var kendt for at være chef for et velopbygget og velorganiseret narkonetværk, som dels sørgede for vedligeholdelsen af Afghanistans opiumproduktion, og også for eksporten af denne opium til Vesteuropa og USA. Og den afghanske narkohandel er godt for de europæiske storbanker, for indtægterne fra narkohandelen bliver først og fremmest indbetalt på vestlige bankkonti.

Men fremstillingen af sagen er en noget anden i vestlige og især amerikanske medier. I et indslag, som Fox News havde om sagen, blev afghanernes narkodyrkning fremstillet som om at ”narkoen er en del af deres kultur og vi kan ikke gøre noget ved det samtidig med at det blev fremstillet som om at afghanerne ville sulte, hvis de ikke kunne dyrke opium, da det nu var blevet deres levebrød. Desuden er skrønen ofte blevet fremført om, at hvis Nato ødelagde opiummarkerne, ville bønderne støtte taleban i stedet. Dette er åbenlyst forkert, da det jo netop var taleban, der næsten formåede at udrydde opiumsdyrkningen i landet op til 2001.

Hvis Nato virkelig ønskede at stoppe narkoproduktionen i Afghanistan, havde de gjort de for længst. Men takket være Nato er den afghanske narkoproduktion i dag på sit allerhøjeste. Og denne selvsamme narko skaber store problemer i Europa, hvorfor det netop burde være i de europæiske landes interesser at få stoppet produktionen. Hvilket jo også kunne gøres så let som ingenting. Men alligevel fortsætter den grundet store økonomiske interesser fra bagmænd i Europa, USA og Afghanistan med stor politisk indflydelse.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Hemmeligholdte skandaler, Politik, Politikere, Sundhed og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til Europa er det største marked for afghansk narko

  1. mrx siger:

    KOSOVO JE SRBIJA

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s