Kvalitetsjournalistikken i frit fald: Tilfældet Laura Dekker

I forvejen lader massemediernes sensationsjournalistik en del tilbage at ønske hvad angår sandhedsværdi og relevans. Og det er jo desuden velkendt fra undersøgelser, at en overrepræsentation af de danske journalister stemmer til venstre for midten. Men i tilfældet med det for tiden fremdyrkede kvindehysteri, hvor de såkaldte ”powerkvinders” præstationer af rødfeministerne pustes op til at være overmenneskelige bedrifter, når de løgnagtige påstande dog alligevel nye, uanede højder.

Velkendt er eksemplet om hvordan kvinderne angiveligt i dag skulle have givet mændene ”intellektuelt baghjul” ved at have overhalet dem i antal universitetsstuderende. Først og fremmest er det klart, at kvinder i dag er overrepræsenteret på universiteternes humaniora-afdelinger pga. deres særlige ”kvindeafdelinger” såsom centrene for kvinde- eller kønsforskning eller alle de forskellige (mere eller mindre ubrugelige) snakkefag indenfor pseudovidenskab og pædagogik, der stort set kun producerer kvotekrævende rødfeminister på samlebånd, men derudover er det klart, at mændene i stigende grad fravælger universiteterne, fordi der simpelthen er langt mindre prestige i en universitetstitel i dag grundet det generelt dalende niveau.

Dette afholder dog ikke de røde journalister i at vedblive med at kaste sig over diverse løgnehistorier, som tilsyneladende skulle bevise hvordan det nu er alle de mange powergirls der angiveligt har trynet de stakkels mænd, som i dag åbenbart ikke længere skulle være i stand til andet end at se til fra sidelinjen. Et konkret, nutidigt eksempel: Hollandske Laura Dekker, der blev hyldet som massemediernes lille dukkebarn, fordi hun angiveligt havde sejlet jorden rundt helt alene i en alder af blot 16. Således anvender eksempelvis JP udtrykket mutters alene i deres omtale af hendes rejse, mens også Politiken hopper på denne vogn med udtrykket ”et år alene til søs”.

Men var pigebarnet nu også ”helt alene”, og fik hun overhovedet ingen hjælp undervejs?

Når man undersøger sagen nærmere, falder historien fabrikeret af de røde massemediers hylekor da også hurtigt til jorden med et brag. Det viser sig nemlig at deres lille darling på ingen måde hverken gennemførte turen alene eller ikke modtog nogen hjælp undervejs:

Spol frem til ca. 3:10, så ser man tydeligt at hele skuden er fyldt med hendes små barnepiger som passer på hende (idet hun jo åbenbart ikke kan klare det selv?). Allerede da turen planlagdes fremstod det angiveligt, at denne ”solo-verdensomsejler” skulle have hjælpere ombord hele 14 steder undervejs på turen. Hvor lange strækninger disse hjælpere så er sejlet med, vides ikke. Desuden skal hun tilsyneladende mindst én gang på sin solo-rejse være føjet hjem til Holland for at abstrahere fra sølivets strabadser. Den længste tidsperiode helt alene på havet skal angiveligt have været 3 uger ud af de 500 dages rejse.

Og på denne video, er hun tydeligvis heller ikke alene, selvom hun skulle forestille at være det:

Læg mærke til 00:30 frem til ca. 00:36 – det er tydeligt, at hun taler med nogen, idet hun dels ikke har øjnene rettet direkte ind i kameraet, og dels siger ”sorry” til den/de andre personer på båden, fordi det roder ombord. Hendes samtalepartner kan man desuden høre hviske et svar omkring 00:36 og afslører dermed svindelen om at medie-divaen alligevel ikke var alene på båden (som påstået). Og desuden: Hvem holder kameraet? Det er tydeligvis ikke Laura, da hendes arme hænger ned langs siden.

I det hele taget virker det særpræget, hvorfor en 16-årig pige vælger en tomastet båd til en solo-verdensomsejling, når det er indlysende, at en tomaster medfører næsten dobbelt arbejde ift. en énmaster, hvis sejlene skal rebes manuelt under en storm. På diverse sejlerfora for solo-sejlere, bliver der da også kun diskuteret énmastere som egnet til længere soloture. En undersøgelse fra militæret har påvist, at en voksen gennemsnitskvinde besidder ca. 55% af en mands muskelmasse og ca. 67% af hans udholdenhed. Og dette var en voksen kvinde, vel at mærke, så at en 16-årig pige må antages at ligge betydeligt lavere. Så hvis voksne mænd kun tager énmastere i betragtning til solo-sejlads af praktiske og fysiske årsager, hvorfor i alverden vælger en 16-årig pige så en tomaster? Rekordforsøget er da heller ikke blevet anerkendt noget sted som en officiel ny rekord, således at den nuværende rekord for yngste jordomsejler (fortsat) indehaves af den unge australier Jesse Martin.

Summa summarum er det tydeligt, at mediernes promoveringer af sådanne begivenheder har klare politiske undertoner, sat i scene af rødfeministerne via deres politiske indflydelse gennem partierne. Mediernes hyldning af begrebet powergirl sker således for at skaffe dem selv billige point, i den agenda underlagt feministernes politisk korrekthed, som de selv har været med til at skabe og opretholde via medløberne på Christiansborg. Mændenes historiske (og nutidige) bedrifter skal nedvurderes, ringeagtes og forhånes på bekostning af opmærksomhedshungrende småpiger i femi-hysteriets tjeneste, der har fået alt serveret på et sølvfad. Tænk blot over hvem der mon har opfundet og bygget den båd, Dekker brugte. Men alligevel: Historien kom på forsiden, pigebarnet smilede til kameraene og besvarede fnisende de ivrige journalisternes spørgsmål og tjente tykt og godt sammen med sin familie på hele historien, herunder selvfølgelig også på den herom udgivne bog, som jo netop takket være mediebevågenheden blev revet ned fra hylderne.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Hemmeligholdte skandaler og tagget , , . Bogmærk permalinket.

7 svar til Kvalitetsjournalistikken i frit fald: Tilfældet Laura Dekker

  1. Morten B. siger:

    Den første video er fra Panama-kanalen, hvor Laura Dekker antageligvis har måttet tage en lods ombord, da der her er lodspligt. Det er ikke usandsynligt, at lodsen endvidere har haft een eller flere assistenter/praktikanter med sig, hvilket kan forklare det store antal mennesker ombord på hendes båd. Om de panama’ske lodser har for vane at gå i T-shirt og Bermuda-shorts er en anden historie; det kan måske forklares med, at kanal-myndighederne har en turistvenlig lodsgruppe, der skal falde bedre ind i omgivelserne på en lystfartøj.

    På den anden video er jeg ikke sikker på, at der er en kameramand med. Jeg kan ikke høre nogen hviske og på intet tidspunkt ser jeg kameraet bevæge sig, mens Laura Dekker står med hænderne synlige. Tværtimod ser jeg, at hun tydeligvis selv drejer kameraet, som vel står på et stativ, med højre hånd.

    Når dette er sagt, må jeg hellere skynde mig at tilføje, at jeg er særdeles skeptisk overfor, om hun virkelig har taget turen rundt alene. Jeg er selv gammel sømand og kender derfor til strabadserne på søen, og Laura Dekker har overhovedet ingen af de kendetegn, der sætter præg på een, der har tilbragt flere uger alene på et sejlskib. Hun er sprængfyldt med energi og har tydeligvis fået sine 8 timers nattesøvn hver nat, hvilket i sig selv ville være en umulighed. Erfarne sejlere, der har sejlet kloden rundt alene, beretter samstemmende om de umenneskelige anstrengelser, der er forbundet hermed, om fortvivlelsen og hjælpeløsheden, som har bragt dem til grådens rand og udmattelsens absolutte grænser. Og her ser vi så Laura Dekker hoppe glad rundt på sin båd som om det hele rager hende en høstblomst. Dette er for mig et bevis på, at der har været flere ombord til at deles om vagterne ved roret og på dækket.

  2. Morten B. siger:

    rettelse: Laura Dekker bevæger, såvidt jeg kan se, kameraet med VENSTRE hånd.

    • hammersmeden siger:

      Jeg synes nu ikke det ser tydeligt ud som om hun bevæger et kamera på noget tidspunkt. Desuden fokuserer hun ikke direkte ind i kameraet, men kigger på nogen/noget ved siden af det.

      Jeg synes ikke at de ombordværende ligner losser. Hvorfor er der desuden tre af dem? Heriblandt en kvinde i T-shirt ser det ud til. Ligner nærmere afslappede turister.

      Men pointen må vel også være at hun umuligt kan have klaret det alene, netop fordi det ville have kostet overmåde anstrengelser, og hun ser nærmest afslappet og udhvilet ud, som om det havde været ferie.

  3. Morten B. siger:

    Ja, Hammersmed, du har sikkert ret, men jeg har for vane at lede efter argumenter, der kan tale for modparten, hvilket udover at gøre mine skriblerier lange forhåbentligt også kan indbyde til eftertanke.

    Jeg er som sagt ikke i tvivl om, at den energisprudlende unge dame ikke har taget sin tørn ved roret alene jorden rundt, sådan som hun – eller rettere hendes ganske sikkert økonomisk interesserede forældre – påstår.

    Iøvrigt må det være en uhyggelig skæbne at leve på en livsløgn, der tog sin begyndelse allerede, da man var 16 år.

    • hammersmeden siger:

      Sådan er det jo desværre blevet i dag. Folk lader sig lokke af hurtige penge og berømmelse og skyer ikke tilbage for ufine metoder for at komme i medierne .

      Der var jo engang hvor ærlighed og flittighed var kernedyder i samfundet.

  4. Bettina siger:

    Hej Hammersmed. Læste dit indlæg, inden jeg tog til foredrag med Laura Dekker. Synes dit skriveri er meget mavesurt og generaliserende om feminisme og forkælede teenagere.
    Min respons til dine kritikpunkter:
    1) For at passere gennem Panamakanalen, er det et ufravigeligt krav, at der er en lods og 4 “linehandlers” ombord. Lodsen er professionel, men ikke uniformeret. Linehandlers kan være hvemsomhelst, men i sagens natur foretrækkes erfarne sejlere. Jeg har selv haft den store oplevelse at passere igennem to gange med sejlbåd.
    2) at hun ikke kigger ind i kameraet er da en selvfølge, hun sejler en båd! Har du nogensinde selv været på en sejlbåd?
    3) @Morten: Laura fortalte, at hun sov en time ad gangen, stod op og tjekkede, sov en time osv. Da jeg var 16 behøvede jeg ikke sove så mange timer ad gangen!
    4) Laura har ikke fået båden foræret af sine forældre. Som lille fik hun en lille sejlbåd foræret af en ven af familien. Hendes far lever af at købe gamle både og sætte dem i stand. Det har Laura hjulpet med, hvorfor hun også selv kunne lave reparationer på båden undervejs. På et tidspunkt solgte hun sin første båd og købte en større af sin far. Den tomastede, hun sejlede jorden rundt med og stadigvæk har, var også et af faderens projekter, som hun forelskede sig i. Laura havde ikke helt råd til den, men har efterfølgende betalt restbeløbet.
    Inden du du laver et sådant angreb en anden gang, synes jeg, du selv skulle lave noget ordentligt “kvalitetsjournalistik”!

  5. Leif Petersen siger:

    Det er da helt tydeligt at du ikke ved meget om at sejle eller både . To mastede både :ketchriggede er netop berømte for at være de mest velegende til at sejle singelhandet da sejlarealet er delt på 2 mindre master og dermed nemmere at håndtere for en lille besætning. Ketchriggen er altså et helt rigtigt valg for en alenesejler.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s