Overvågningssamfundet: Statens indgreb i vores privatsfære

Jeg har før skrevet om forskellige regeringers diverse tiltag til overvågning af deres lands egne borgere – fortrinsvis visuel overvågning via droner og overvågningskameraer. Alt sammen (naturligvis) under påskud af at ville borgernes eget bedste; til deres egen sikkerhed i forbindelse med terrorbekæmpelse og kriminalitetsforebyggelse. Netop pga. denne argumentationsteknik er overvågningen blevet svær at protestere imod: Man vil jo nødig argumentere imod nogen, som arbejder til ens eget bedste, – for så ville man jo selv ude om det hvis man blev dræbt i en selvmordsbombe efter at have fravalgt regeringens ”beskyttende” overvågning. Ikke sandt?

Etableringen af en opfattelse hos borgerne i et land om at de er i overhængende fare for terror, naturkatastrofer, sygdomsepidemier … osv. er et vigtigt redskab til at kunne liste en stigning i graden af overvågning ind ad bagdøren. Officielt naturligvis for at beskytte og forsvare borgerne mod ”fjender” i diverse former, men reelt nok snarere et middel til at opnå fuldstændig indsigt i borgernes gøren og laden. Og vel at mærke hos de borgere, som mindst af alle udviser anlæg til at blive terrorister, nemlig de helt normale mennesker, som således får indskrænket deres privatliv, samtidig med at de egentlige terrorister fortsat kan drive deres spil uhindret; for det er jo ikke sådan, at de pågældende terrorlove har haft nogen som helt præventiv effekt. Hvis terrorister i dag vil mødes privat og planlægge terror, er der stadig ingen, der kan forhindre dem i at gøre dette, på nær, selvfølgelig, hvis der installeres kameraer i hvert privat hjem, hvilket dog ikke er sket endnu.

Og i mellemtiden fortsætter regeringernes forskellige tiltag til en øget overvågning af borgerne ufortrødent: I Storbritannien vil regeringen i øjeblikket gennemføre en lov, der vil give myndighederne ret til at udspionere borgenes online-aktiviteter, lytte til deres mobilsamtaler og læse deres SMS’er. Loven vil indebære, at myndighederne kan registrere hvilke hjemmesider man besøger og endog læse ens Facebook-beskeder. I forvejen er Storbritannien ét af verdens mest overvågede samfund med ca. 2 mio. overvågningskameraer til at registrere borgernes aktiviteter. Hvis omtalte lovforslag går igennem, har man indtil nu kun set lignende love og hensigter fra regeringen i lande som Kina.

Og denne øgning af overvågningen med dens pris på ca. en halv mia. Dollar er desuden noget, som englænderne selv kommer til at betale for, da det bliver finansieret over skattebiletten. Uden at de er blevet spurgt om lov, selvfølgelig. Alt samme af hensyn til borgernes og landets eget bedste i forbindelse med terrorbekæmpelse op til OL i London til sommer.

Ligeledes i Tyskland er det for nylig fremkommet, hvorledes efterretningstjenesterne i 2010 opsnappede og gennemsøgte 37 mio. private e-mails. Officielt ligeledes af ”sikkerhedshensyn”, idet beskederne blev gennemsøgt automatisk for bestemte ord såsom ”bombe”, ”atom” og ”raket”. Dette var en stigning på det femdobbelte antal i forhold til 2009. E-mailsene bliver automatisk gennemsøgt for ca. 13.000 ord indenfor kategorien spredning af atomvåben, 2.000 indenfor terrorisme og ca. 300 indenfor menneskesmugling. Men trods alle de mange gennemsøgte mails, skete det kun i 213 tilfælde, at der opstod konkrete henvisninger til videreforarbejdelse. I 85 tilfælde krævede de tyske myndigheder private oplysninger om brugere udleveret fra firmaer, det drejede sig oftest om udleveringen af oplysninger om mobiltefonkunder fra telefonselskaber. I 16 tilfælde blev der anvendt en IMSI-Catcher, som kan spore en mobiltelefons geografiske placering.

Tillid er godt, men kontrol er bedre, som det lød i de gamle DDR-dage. Men der er intet der tyder på, at vores nuværende regeringer gør noget for at lade DDR-regimet forblive i historiens gemmer, i hvert fald ikke hvad angår udspionering af borgernes privatliv. Og argumenterne er de samme som dengang, omend med lidt ændrede præmisser; før var det nødvendigt med overvågningen af hensyn til statens sikkerhed mod angivelige overgreb fra fjendtlige, kapitalistiske stater. I dag er det ikke fjendtlige stater, men fjendtlige, internationale terrororganisationer, der tjener som argument for regeringernes indgreb i borgernes mest basale friheder.

For det er jo det, som det er; regeringerne foretager indgreb i de friheder, som vi ellers tog for givet i den vestlige verden og som er nogle af grundpillerne i vores civilisation. Visheden om, at privatlivet er ukrænkeligt, medmindre man udgør en decideret fare. Og at indgreb i privatsfæren fra højere statsmagter sker efter veldokumenteret begrundelse og beviser på ulovlig adfærd, der kan skade staten og medborgerne i samfundet. Som det foregår i øjeblikket er det jo de lovlydige, der får krænket deres privatsfære, mens ingen kan forhindre de egentlige kriminelle i at fortsætte deres aktiviteter. Bevisbyrden er i dag blevet vendt, så at alle uskyldige er potentielle skyldige.

Og hvis man tror at overvågningen kun er noget, der sker i de ”store” lande (England, Tyskland, … ) og man derfor ikke behøver at bekymre sig i Danmark, så er heller ikke Danmark fri for snagen i borgeres færden på nettet. Forleden fremkom det hvorledes visse mediers hjemmesider placerer cookies på brugernes computere, som sladrer tilbage om brugernes videre færden på nettet, selv efter man har forladt den pågældende hjemmeside. Ganske vist ikke nogen alvorlig aflytning, men et fingerpeg om, at selv private organisationer, herunder også Google, begynder at blive mere påtrængende i deres udspioneringstrang overfor surfernes øvrige aktiviteter på nettet. Således er det nu blevet op til den enkelte aktivt at fravælge cookies, hvis man ikke ønsker dem installeret på ens computer. Komisk, omvendt logik. Man får jo heller ikke automatisk et slag i ansigtet, med mindre man aktivt har frabedt sig det på forhånd. Ukrænkeligheden af privatlivets fred er i hvert fald snart blot en museumsgenstand fra svundne tider.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Hemmeligholdte skandaler, Indenrigsnyheder, Udenrigsnyheder og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

2 svar til Overvågningssamfundet: Statens indgreb i vores privatsfære

  1. Balder siger:

    Tak for den informative artikel.

    Det vi skal forstå er, at denne strategi med mere og mere overvågning, kontrol og politisk undertrykkelse ikke er et følge af udviklingen; “et naturligt resultat af muslimske og andre terrorangreb”. Nej, det er besluttet at overvågningsstaten skal indføres. Derefter venter man blot til en passende begivenhed indtræffer, før man gør sit næste træk. Indtræffer begivenheden ikke af sig selv, så giver regimet (eller andre interessenter) en hånd med. Husk på at personerne bag de fleste af de såkaldte forhindrede terrorangreb havde efterretningsagenter tæt på sig.
    Det samme med tilfælde som Syrien og Iran. Politikerne kan i dag proklamere at det ville være for farligt at gå til angreb på disse to lande, men når en passende massegrav, eller rygter derom dukker op, så skaber man bare den bølge af populær sentiment der skal til for at man vender 180 grader og går til angreb. Det er i øvrigt i næsten alle krige at man bruger propaganda og sorte operationer til at legitimere en krig overfor befolkningen og andre lande.

    Kursen er stukket ud. Hvis systemmodstanderne bliver for stærke skaber regimet bare en begivenhed der skal legitime indgriben i bedste Sovjetstil.

    • hammersmeden siger:

      En god pointe. Regeringerne skal bruge påskud for at kunne gennemtvinge overvågning af “deres” borgere. For hvis de bare ville indføre det uden videre, ville befolkningen i en fri nation sige nej eller vælge nogle andre politikere.

      Det er lidt det samme trick som med Hegels dialektik: Skab et problem og skab derefter selv løsningen til problemet, idet løsningen vil indebære at du når dit oprindelige mål.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s