CO2 styrer ikke jordens temperatur

For nylig var der et godt indlæg på den anerkendte videnskabsblog WUWT om hvor godt stigningen i atmosfærens CO2-niveau rent faktisk korrelerer med stigningen i den globale temperatur. Teorien om den menneskeskabte globale opvarmning er jo bygget op på et fundament om at CO2 er forårsageren af opvarmning og alskens klimakatastrofer. Undersøger man imidlertid de to størrelsers indbyrdes forhold, viser det sig, at der overhovedet ikke er noget videnskabeligt belæg for påstanden om at CO2 kan forårsage den klimaændring, som den bliver beskyldt for – snarere tværtimod.

Kigger man på korrelationen mellem CO2-beholdningen og verdenstemperaturen for at finde ud af om den er udpræget eller ej, opdager man at det er den kun, hvis man vælger at vise graferne for de to størrelser i passende tidsintervaller; ved de ”mellemlange” tidsintervaller, hvor man går ca. 400.000 år tilbage i tiden, synes der umiddelbart at være en korrelation. Det samme til en vis grad ved de meget lange tidsintervaller (>500 mio. år tilbage). Imidlertid ser det ret meget anderledes ud, når man udelukkende betragter grafer med små tidsintervaller, altså dvs. maks. ca. 11.000 år tilbage; her er der pludselig ingen sammenhæng længere mellem de to, der ville kunne tillade en slutning om at CO2 fremkalder temperaturstigninger.

Hvis man bruger en ”mellemlang” tidsskala der går 400.000 år tilbage (som der er brugt på nedenstående graf), ser det godt nok ud som om at CO2 og temperaturer følges pænt ad. Det er også netop grafer af denne type, som Al Gore & Co. bruger, når de skal prøve at sælge deres skrækbudskab om en fremtidig menneskeskabt varmekatastrofe.

Når man imidlertid betragter et kortere tidsinterval på kun 11.000 år (hvor man således kan se ændringer helt ned til hvert enkelt årtusinde) såsom nedenstående hentet fra data fra Grønlands indlandsis, er der ikke længere nogen direkte overensstemmelse mellem CO2-niveauet og temperaturen, som ville kunne tillade en slutning om at CO2 medfører øgede temperaturer:

Det er også netop af denne årsag at Al Gore etc. undlader grafer med en sådan tidsinddeling. Desuden er det klart, at der er bedre overensstemmelse mellem de to ved længere tidsintervaller af mange forklarlige faktorer, bl.a. at det tager mange århundreder for verdenshavene at blive opvarmet, idet havene er nogle af de primære kilder til udledning af CO2 til atmosfæren. De helt store havdybder bliver måske aldrig berørt af en opvarmning. Endnu længere tid tager det, hvis opvarmningen af havene kun sker langsomt eller afbrudt, hvilket artiklen også er inde på.

Men hvis det ikke er CO2-koncentrationen i atmosfæren, som er altafgørende for verdenstemperaturen, hvad er så?

Kigger man på forholdet mellem solpletaktiviteten og havoverfladetemperaturerne, ses en klar sammenhæng:

Grunden til at der kigges på havoverfladetemperaturen er, at den er en bedre approksimation for solpletternes direkte indflydelse på jordens overfladetemperatur, da den ikke er blevet ”skævvredet” af effekten fra de urbane varmezoner.

Men solpletaktiviteten har kun inddirekte indflydelse på jordens temperatur, idet den kan ændre mængden af den kosmiske stråling til jorden. Solen styrer planeternes indbyrdes magnetfelt, som så igen bestemmer hvor meget kosmisk stråling der slippes ind. Et stærkt magnetfelt vil afvise det meste kosmiske stråling. Og den kosmiske stråling har en afkølende effekt, da den er med til at skabe skydække, hvilket bl.a. blev påvist af Svensmark (1997). Nedenstående diagram viser sammenhængen mellem isotopen Be-10, som er en indikator for mængden af kosmisk stråling, og temperaturerne:

Således fremgår det, hvorledes CO2 på ingen måde kan bevises at forårsage opvarmning af jordoverfladen ud fra dets sammenligning med overfladetemperaturerne. Tværtimod findes der andre faktorer, som har betydeligt vigtigere indvirkning på jordtemperaturen. Overordnet set; solen, men lige så meget de størrelser, som solen regulerer enten direkte eller indirekte, idet solens aktivitet ikke direkte er hovedansvarlig for jordtemperaturen.

Bemærkelsesværdigt i denne sammenhæng er især fundet af en korrelation (eller nærmere; omvendt korrelation, da der er tale om negativ indvirkning) mellem jodens temperatur og en 140 mio. års solcyklus. Den tid, som det tager vores solsystem at bevæge sig mellem to spiralarme i vores galakse (mælkevejen), tager nemlig 140 mio. år. Undervejs ændres solens indflydelse på planeternes magnetfelter, hvilket igen ændrer modtagelsen af kosmisk stråling, der har indvirkning på jordtemperaturen.

Og ikke alene er der generelt dårlig korrelation mellem CO2-niveauet og jordtemperaturen; på visse tidspunkter er der næsten ingen korrelation overhovedet. F.eks. i tilfældet med faldet i den globale temperatur, der satte ind omkring 1940 og varede ved til ca. 1970. I denne tidsperiode steg udslippet af menneskeskabt CO2 støt i atmosfæren i forbindelse med den accelererende industrialisering, hvilket altså her havde den modsatte virkning end temperaturstigninger.

Og i øjeblikket fortsætter den menneskelige udledning af CO2 med at stige støt på trods af at der ikke er registreret nogen stigning i temperaturerne de seneste 15 år.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Politik, Politikere, Videnskab og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s