Den ”globale opvarmnings” temperaturer udsat for systematisk manipulation

De temperaturdataserier, som ligger til grund for IPCC’s skræmmekampagner om den igangværende og forestående globale opvarmning, er blevet udsat for systematisk manipulation for netop at fremtvinge en illusion om en voldsom, ikke-naturlig (ͻ: menneskeskabt) opvarmning efter ca. 1970.

Den nyeste offentliggørelse af temperaturdataserien CRUTEM hedder CRUTEM4 fra marts i år, som sammen med havtemperaturerne indgår i den samlede temperaturserie HadCRUT.

I forhold til den tidligere serie, CRUTEM3, er der i CRUTEM4 blevet foretaget systematiske ændringer. Ændringerne går overordnet set ud på at sænke temperaturer før 1995 og hæve temperaturer efter 1995, hvilket således ville fremhæve den ”opvarmningstrend” i jordens temperatur, der ligger til grund for teorien om den menneskeskabte, globale opvarmning.

Da ændringerne er foretaget systematisk efter et mønster, er det nærliggende at konkludere, at de ikke kan være tilfældige, men må være foretaget med henblik på at understøtte teorien globale opvarmning.

For blot at starte med et eksempel: For målestationen Adelaide er der ved temperaturmålingerne i perioden 1857 og 30 år frem systematisk blevet

  • fratrukket 1,4 ºC fra alle januartemperaturer
  • fratrukket 0,9 ºC fra alle februartemperaturer
  • fratrukket 1,7 ºC fra alle martstemperaturer
  • fratrukket mellem 0,5 ºC og 1,1 ºC fra alle april-december temperaturer

Alt andet lige vil dette forstærke indtrykket af at det var koldere før i tiden og derfor varmere nu end normalt, som derfor ville lægge en konklusion nær om at der er sket en (menneskeskabt) opvarmning.

Desuden er der blevet udeladt nogle målestationer i forhold til CRUTEM3 og desuden blevet tilføjet nogle andre. Antallet er målestationer er faldet siden 1986.

Her er et udsnit af eksempler på hvordan temperaturdataene er blevet manipuleret i CRUTEM4 i forhold til CRUTEM3. Et positivt tal betyder at CRUTEM4 er gjort varmere end CRUTEM3.

Målestationen 30050 er Lerwick (UK). 42160 er Jakobshavn (Grønland). 66450 er Basel (Schweiz) og 67000 er Geneve (Schweiz).

Lignende ændringer er blevet foretaget for mange andre målestationer i forhold til CRUTEM3.

Alt i alt kan man konkludere følgende om ændringerne i CRUTEM4:

  • Et relativt lille antal målestationer har fået fratrukket temperaturer mellem ca. 1820 og 1900 i en størrelsesorden op til 0,4 ºC
  • Et betydeligt antal målestationer er blevet gjort ca. 0,1 ºC ”koldere” mellem 1910 og 1995
  • Siden ca. 1995 er op mod 400 målestationer blevet gjort ”varmere” med ca. 0,2 ºC

Derudover er der andre ting at påpege ved CRUTEM-dataserien; selvom det selvfølgelig er svært med dataindsamlingen og med hvor troværdige de enkelte målinger er, så virker det alligevel besynderligt, hvordan ”ukendte” målestationer tilsyneladende kan blive ved med at fodre måleserien med data. F.eks. er målestationen ved navn ”Unknown, Russia”, som ingen ved hvor ligger, ikke blevet slettet fra serien, mens andre til gengæld er det, som ellers var identificeret. Stationen ”288020” er heller ikke blevet identificeret, men fortsætter med at levere data.

Desuden optræder der deciderede fejl, når et stationsnummer åbenbart kan levere temperaturmålinger fra to forskellige steder. Dette er tilfældet med ”station 840270”, som i CRUTEM3 er Tulcan El Rosal i Ecuador (der ligger højt i bjergene), men i CRUTEM4 er ”station 840270” pludselig Esmeraldas Tachinas, som ligger flere hundrede kilometer fra ovennævnte og ude ved kysten.

Målestationen ”Sydney Lufthavn (947670)” er også indrettet komisk, da målingerne går tilbage til 1859, men lufthavnen blev først opført 1919. Desuden er det først efter 1990, at målingerne kommer fra selve lufthaven, før det kom de fra Sydney Observatory, som ligger 10 km væk.

Konsekvenserne af datamanipulationerne

 Det følgende diagram viser effekterne af ændringerne. Linjen med blå viser hvordan temperaturerne er blevet gjort koldere frem til 1995 og varmere derefter, hvilket selvfølgelig forstærker indtrykket af den ”hockey stick” lignende temperaturgraf, der skulle tjene som belæg for en menneskeskabt opvarmning. Den røde linje viser antallet af målestationer.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Hemmeligholdte skandaler, Politik, Politikere, Videnskab og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s