Israels tyskbyggede ubåde forsynes med atomraketter!

De kæmpeubåde, som Tyskland leverer/har leveret til Israel, bliver efter ankomsten til Israel forsynet med atomraketter. Ubådene skal efter sigende være særligt konstrueret netop med det formål for øje at kunne affyre atomraketter vha. et hidtil hemmeligholdt hydraulisk affyringssystem.

Den tyske regering har hidtil nægtet ethvert kendskab til, at Israel forsyner ubådene med atomvåben efter deres ankomst til ”det forjættede land” og dermed at den indirekte tager del i en atomar oprustning af én af parterne i en betændt konflikt fjernt fra Tyskland og tyske interesser. Dog viser det sig imidlertid nu, at to tidligere højtstående embedsmænd i det tyske forsvarsministerium indrømmer i et interview, at de hele tiden var gået ud fra, at Israel ville udstyre ubådene med atomvåben. Desuden skal den ene af embedsmændene have drøftet netop anvendelsen af atomraketter i ubådene med israelske militærpersoner i Tel Aviv.

Israel har aldrig officielt hverken be- eller afkræftet besiddelsen af atomvåben, selvom der efterhånden ikke længere kan herske tvivl om Israels avancerede atomvåbenprogram. Således fremgår det af akter fra det tyske udenrigsministerium, at den tyske regering allerede i 1961 blev informeret om Israels atomvåbenprogram. Desuden kan det dokumenteres, at den tidligere tyske forbundskansler Helmut Schmidt drøftede Israels atomvåbenprogram med daværende israelske udenrigsminister Mosche Dajan. Den eneste tvivl, der efterhånden er tilbage ang. Israels atomvåben, er antallet af raketter, som skønnes at ligge mellem 80 og 200.

Israelske søfolk ombord på en tyskbygget Dolphin-ubåd i havnen ved Haifa

Indtil nu er der allerede blevet leveret 3 ubåde til Israel, leveringen af 3 mere frem til 2017 er allerede aftalt og diskussionerne er allerede i gang om leveringen af yderligere 3 derudover. De første 2 af de foreløbigt 6 ubåde til Israel af klassen ”Dolphin” blev betalt 100 % af den tyske stat. Den tredje ubåd betalte Tyskland halvdelen af. De sidste 3 (og dermed også den netop aftalte sjette ubåd til 400 mio. €) skal Tyskland betale 1/3 af. Ubådene af klassen Dolphin, hvoraf nr. 4, 5 og 6 til Israel bliver af typen Super-Dolphin med en endnu mere lydløs motor og med et fremdriftssystem, som gør dem uafhængige af luft udefra. Bemærkelsesværdigt for disse mest moderne af Dolphinerne er, at 4 af de indbyggede torpedorør er meget større end normalt (kaliber 650 i stedet for 533). Jo store, at de ville være i stand til at affyre krydsermissiler af typen ”Popeye Turbo”, som er bygget til at kunne medføre atomsprænghoveder. Disse krydsermissiler blev bygget efter at Bill Clinton havde nægtet Israel de atombærende Tomahawk-krydsermissiler.

I 2011 stillede kansler Angela Merkel en række betingelser til Israel for leveringen af ubåd nr. 6. Bl.a. skulle Israel stoppe med dets ulovlige bosættelsespolitik på palæstinensisk jord. Desuden skulle Israel betale de indefrosne skattepenge tilbage til det palæstinensiske selvstyre (hvilket Israel havde nægtet at gøre efter at palæstinenserne var blevet optaget i UNESCO) og yderligere skulle der bygges et rensningsanlæg i Gaza-striben for overvejende tyske penge. Intet af disse krav har præsident Benjamin Netanjahu opfyldt, men ubåden bliver leveret alligevel. Ved indgåelsen af aftalen om den 6. ubåd til Israel skrev den selvsamme Benjamin Netanjahu i øvrigt et personligt takkebrev til Angela Merkel. Det kan jo være dette har blødet hende lidt op mht. kravene.

Den israelske forsvarsminister Ehud Barak udtaler til magasinet Der Spiegel, at ”tyskerne kan være stolte af at have sikret staten Israels eksistens i mange år”. Nu får vi se, om det vitterligt kun forbliver ved ”sikringen” af Israel, eller om der måske ikke snarere bliver tale om en udvidelse af dette lands territoriale grænser. Man skal jo huske på, at observatørerne i Iran indtil nu ikke har fundet skyggen af en atombombe; alt er indtil nu gisninger om hvad Iran i teorien ville være i stand til at fremstille. Samtidig fremgår det – som nævnt ovenfor – at ikke engang det tyske forsvarsministerium længere er i tvivl om eksistensen af Israels atomvåben, men tværtimod har drøftet sagen åbent med Israel, selvom Tyskland officielt nægter kendskab til Israels atomvåbenprogram.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Politik, Udenrigsnyheder og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

2 svar til Israels tyskbyggede ubåde forsynes med atomraketter!

  1. Pingback: Israel kræver medbestemmelsesret over Tysklands våbeneksport | Hammersmedens blog

  2. Pingback: Fjerde tyske ubåd på vej … til Israel | Hammersmedens blog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s