Ungarsk Jobbik-politiker skaber furore ved at være ”renblodet”

Et unavngivent parlamentsmedlem fra det højrenationale parti ”Jobbik” i Ungarn har fået foretaget en kortlægning af sit arveanlæg for at vise sin renblodethed. Politikeren fik således foretaget en kortlægning af sine gener hos laboratoriet Nagy Gén Diagnostic i Budapest og proklamerede derefter på baggrund af resultatet af gentesten, at han var fri for jødiske og sigøjnske forfædre.

Resultatet af gentesten slap ud på nettet, hvor dokumentet cirkulerede på diverse højreorienterede hjemmesider med politikerens navn visket ud. En af hjemmesiderne betegnede politikerens hensigt med at få foretaget testen som ”ædel”. Laboratoriet havde testet 18 sekvenser af politikerens genetiske kode for genetiske variationer som skulle være typiske for hhv. jøder og sigøjnere og ikke fundet spor af disse.

Ikke overraskende skabte historien den sædvanlige ”forargelse” blandt de såkaldt førende kredse i både Ungarn og udenfor. Én af laboratoriet Nagy Gén Diagnostics finansielle partnere er således den ungarske jøde Tibor Benedek, som kvitterede for laboratoriets udførelse af politikerens bestilling ved at trække sig ud af firmaet.

Desuden fremkaldte handlingen sågar en officiel afstandstagen fra det europæiske selskab for humangenetik, der lod forlyde, at

”benyttelsen af genetiske tests mhp. etnisk afstamning med politiske aktioner for øje er ikke alene videnskabeligt dumt, men også uetisk og bør fordømmes (…) Anvendelsen af en sådan test af et parlamentsmedlem fra det yderligtstående, højreorienterede Jobbik-parti for at forsøge at bevise sin ’etniske renhed’, er etisk uacceptabelt”.

Kunne dette ”selskab” i grunden ikke være ligeglad med hvad en ungarsk politiker bruger sine penge på? Hvorfor er de nødt til at fare i blækhuset for at tage afstand fra en privat laboratorietest? Hvordan er det nu man siger: Ramte hunde gør altid? Selskabet må jo åbenbart have følt sig personligt nærtaget af en sådan test. Måske fordi resultatet i virkeligheden strider mod det, som selskabet og dets åndsfæller har prædiket i årevis; at der ikke findes sådan noget som ”racer”, selvom al intuition og naturen taler imod denne åbenlyse usandhed?

Tja, uanset hvad man måtte mene om den pågældende handling fra politikerens side, så er det mest interessante ved det jo stadigvæk netop den reaktion, som den fremkalder; afstandstagen, ringeagt imod Jobbik og de ”onde” racister, gentagen til ukendelighed af at det er ”dumt” at tænke i de baner og at man er lige så ”dum” som Jobbik, hvis man sympatiserer med deres ”dumme” tanker om et Ungarn forbeholdt det (uha!) ungarske folk. Et folk, som jo (ifølge Europæisk Selskab for Humangenetik) åbenbart slet ikke eksisterer. Ungarerne bør jo så sikkert (ifølge selskabet) kategoriseres som en social konstruktion, der kun findes i vores fordomsfulde hjerner og ikke i virkeligheden, på lige linje med en livmoder eller en hudfarve?

For sagens kerne er jo netop, at videnskaben og dens bannerførere; forskere, professorer og lærere, i dag er blevet taget som gidsel af venstrefløjen, således at dennes socialistiske pseudovidenskab har holdt sit indtog på de vestlige universiteter og infiltreret deres udvikling i en forkvaklet retning indefra. Videnskaben har i dag mistet sin autoritet takket være udmeldinger som ovenstående fra det Europæiske Selskab for Humangenetik. Og en professors udsagn påvirker politikerne til at slå ind på en samfundsmæssig uhensigtsmæssig vej. Samtidig bevilger de politikere, der kan overdrive mest muligt med misbrug af uvidenskabelige teser til etableringen af nytteløse og til dels idiotiske projekter præget af den røde ideologi, endnu flere penge til de selvsamme røde professorer, der har startet hele pseudovidenskaben med overdrivelser og tvivlsomme spekulationer. Og sådan fortsætter runddansen i en uendelighed, når først den er startet. Selvfølgelig for skatteydernes penge, der jo kunne have været brugt til nyttige ting.

Det bedste eksempel er vel klimahysteriet omkring den ”menneskeskabte” globale opvarmning, hvor pseudovidenskabsfolk uden chance for en ærlig karriere hopper på klima-katastrofen og derved får bevilget flere penge til ”forskning” med fuldstændigt intetsigende model-beregninger, hvorefter politikere som Al Gore bruger deres ”panik-forudsigelser” til at skabe angst i befolkningen og derved indkassere flere skattepenge, hvoraf ”klimaforskerne” får deres velfortjente andel. Ak ja, videnskaben har så sandelig mistet sin autoritet, respekt og uskyldighed. Der var engang, hvor en videnskabsmand var en person man så op til som et forbillede i samfundet. Det var tider!

Men tilbage til Jobbik-politikeren: Det interessante er jo, som nævnt, de fremkaldte reaktioner. En anden kommer fra Bela Melegh, præsident for det ungarske selskab for humangenetik:

“vi blev chokerede, da vi hørte, at et laboratorium autoriseret til genetiske analyser med diagnostiske formål havde gennemført en sådan undersøgelse. Det tjente ikke alene ikke noget diagnostisk formål, men blev brugt til at skabe spændinger mellem mennesker af forskellig etnisk herkomst. Vi forlanger af den ungarske regering, at den arbejder videre med denne sag (…). Dertil findes der allerede passende love tilbage fra år 2008.

Skabe etniske spændinger? Aha? Jamen etnicitet findes jo angiveligt slet ikke, Bela, og er oven i købet ”dumt” at påstå eksistensen af, ifølge din egen overordnedes udmelding ovenfor. Her modsiger de to selskaber for humangenetik jo faktisk hinanden. Hvis det slet ikke er muligt at kortlægge sine gener og det derfor er ”dumt” og ”racistisk” at gøre noget sådant, hvordan i alverden kan der så komme etniske spændinger??? Her er humangenetikken nok blevet for indforstået; de må aftale deres officielle udtalelser bedre fremover. Det er jo så åbenbart ikke alle, der har lov til at have en etnicitet? Jøder og sigøjnere må gerne, men ikke ungarere, eller hvad?

Laboratoriet selv udtaler på deres hjemmeside faktisk, at fordi de netop er imod enhver form for diskrimination af nogen, kunne de jo af gode grunde heller ikke nægte nogen at få foretaget en analyse af sit arvemateriale. Den burde ovenstående gen-eksperter måske tygge lidt på. Men deres ”afstandstagen” fra diskrimination er jo ensrettet i den stik modsatte retning: Modstand mod diskrimination er, at få underkuet dem, som er uenige med dem selv. Ja, det er sandelig anti-diskrimination.

Næsten overflødigt at nævne, men de sædvanlige røde ”menneskerettighedsorganisationer” var jo naturligvis også hurtigt ude med en fordømmelse af denne uartige ungarer: Lydia Gall fra Human Rights Watch i Amsterdam er specialist i Østeuropa og Balkan og konstaterer at der har været ”meget voldskriminalitet mod romaer og tilfælde af antisemitisme gennem de seneste år. Politikere, som prøver at bruge gentests til at bevise at de er ’rene’ ungarere nærer flammerne for racemotiveret had”.

Racemotiveret? Dermed mener hun jo så åbenbart, at der findes forskellige racer? Bemærkelsesværdigt i øvrigt, at hun sidder i Holland og beskæftiger sig med angivelige raceproblemer i Ungarn og prøver at styre begivenhederne der ved at bifalde, at Ungarns medicinske forskningsråd tog afstand fra testen. Ja de ”dumme” folkepopulister må jo hellere rette ind og bøje nakken, for ellers … Hvem ved hvilke tropper dette kvindemenneske råder over, eller øvrige foranstaltninger, som hun kan sætte ind overfor rebeller, der ikke vil bøje nakken for den politiske korrektheds besættelse? De angivelige love i Ungarn fra 2008 handler åbenbart netop om at straffe noget sådant ”griseri” med gentest for kortlægning af afstamning, som jo angiveligt slet ikke er muligt ifølge de citerede eksperter. Hvorfor så lovgive imod det?

Og sagens kerne forbigås jo i øvrigt fuldstændigt af talspersonerne i denne sag; de såkaldte racistiske ”overgreb” i Ungarn sker jo med fuldstændigt modsat fortegn; det er de etniske ungarere, der lider under romaernes kriminalitet og desuden er trætte af jødernes overproportionelle indflydelse over deres land og ejendom. Ungarerne har store problemer med roma-tyvebander og deres hærgen af landet. Men i samme øjeblik de vil tage afstand fra den sigøjnske ”kultur” og alt hvad den står for, så er de ”dumme” og ”uetiske”? Dette aspekt ved det store mishag, som romaerne har fremkaldt overalt hvor de kom frem, bliver da også fuldstændigt forbigået af pressens behandling af stoffet. Nu er magasinet Nature, hvorfra historien stammer, jo selvfølgelig også ikke overraskende at finde langt ude til venstre på det politiske spektrum. Nogle kan da sandelig sætte kikkerten for det blinde øje. Eller rettere: Sætte den for andres.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Politik, Politikere, Udenrigsnyheder, Videnskab og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

8 svar til Ungarsk Jobbik-politiker skaber furore ved at være ”renblodet”

  1. Balder siger:

    “Én af laboratoriets Nagy Gén Diagnostics finansielle partnere er således den ungarske jøde Tibor Benedek, som kvitterede for laboratoriets udførelse af politikerens bestilling ved at trække sig ud af firmaet.”

    Det er lige så typisk dobbeltmoralsk som den gang det tyske “Zentralrat der Juden” beskyldte Thilo Sarrazin for at promovere nazistisk raceideologi, ved at have snakket om “et jødegen”. En israelsk forsker måtte komme ham til undsætning!

    Det er også Jøder som mest af alt er interesseret i at få kortlagt deres gener, for dermed at fastslå deres jødiske ophav. I Israel bruges gentest for at fastslå om vedkommende kan få status som Jøde, og dermed israelsk statsborgerskab.

    Se også: Er racetænkning en nazistisk opfindelse? Tag Jødetesten!

    Arven: Det jødiske folks genetiske historie – Ny bog fra arvelighedsforskeren Harry Ostrer

    Zionistiske Jøder spillede en aktiv rolle i den tidlige eugenik fra 1916 til 1947

    British National Party får uventet støtte fra jødiske kredse i racismesag [De samme Jøder der bekæmper det ‘racistiske BNP’, bekender sig nu til den samme ‘racisme’.]

    Et hjemligt eksempel på denne stinkende dobbeltmoral er Søren Espersen fra Dansk Likud, som mener at “der skal slås hårdt ned på den forbandede racisme”, og som fremhæver Martin Luther King som sit ungdomsideal.

    Mener Søren Espersen at Israel praktiserer nazistisk politik? Spørgsmål om verdens gang i Det Hvite Danmark

  2. Viking siger:

    Hammersmeden
    God og velskrevet artikel.
    “det er de etniske ungarere, der lider under romaernes kriminalitet og desuden er trætte af jødernes overproportionelle indflydelse over deres land og ejendom.”
    Det kender vi jo også her i Danmark og resten af den vestlige verden, jøder, muslimer og andre etniskfremmedet ødelægger alt for os. Vi går en mørk tid i møde.

    Balder
    Ja, de selv-gode er altid blinde over for den slags “stinkende dobbeltmoral ” jeg væmmes.

  3. Pingback: Mener Søren Espersen at Israel praktiserer nazistisk politik? Spørgsmål om verdens gang i Det Hvite Danmark » Balder Blog

  4. Hr. Jensen siger:

    De kan klare at mene mange ting på én gang og alligevel ikke være i stand til at få orden på deres løgne. For nogle år siden fik vi ørerne tudet fulde af at vi skulle undgå indavl (Melchior var vist blandt dem, der mente, at VI(!) var indavlede). Brasilianerne har musikalsk sans, fordi der er en vis andel negride gener. Hvide skulle ikke være i stand til at spille basketball (Litauen og Serbien er nogle af de bedste). Jøderne er meget intelligente. Danskerne (hov, der må menes den ikke-berigede del) er lyserøde som svin, hvide er imperialister og ikke-hvide er ofre, osv i én uendelighed. Når hvide skal tilsvines eksisterer de i allerhøjeste grad (de er racister jo), ellers findes racer nærmest ikke. Det er klart – vi ser let, at Japan og Congo er helt identiske samfund. Man kan forklare det til dommedag, det nytter ikke – næste dag har de “glemt” det og fremturer med de samme løgne.
    I øvrigt måles jo på livet løs selv genetiske forskelle, der næppe er synlige, som fx at mange nordmænd tog sig en hustru fra et keltisk område før de bosatte sig på Island eller de små øgrupper. Overalt i verden ser man forskelle på de fædrende og mødrende afstamningslinjer – i Latinamerika er de mandlige afstamningslinjer næsten udelukkende europæiske og viseversa. En lille portion jødiske og eskimoiske gener er opsuget i det danske folk. For nogle år siden husker jeg en DF-kandidat, der var stolt af sit negride blod fra Vestindien (tipoldeforælder). Han var ikke stolt af sin 93% danske afstamning.

    • Viking siger:

      Ja, antihvid er politisk korrekt og stuerent, pro hvid er en helt anden historie. 🙂
      Heldigvis er der stadigvæk steder hvor det er helt i orden, at være stolt af sine viking forfædre og andre hvide ting.

    • hammersmeden siger:

      Når hvide skal tilsvines eksisterer de i allerhøjeste grad (de er racister jo), ellers findes racer nærmest ikke.

      Præcis! Det er jo det, der er sagens kerne. Hvis racer ikke findes, hvordan skulle det så være muligt at “bekæmpe racisme”? Men ikke desto mindre fortsætter cirkusset ufortrødent med at brede sig til alle dele af vores liv og tilværelse. Se bare på det aktuelle EM, hvor anførerne for holdene bliver tvunget til at stå og gøre sig selv til grin inden en kamp for at omfavne multikulturalismens lyksaligheder og slå hårdt ned på de “onde” racister, der har gjort sig skyldige i at have en anden opfattelse end den politisk korrekt vedtagne.

  5. Hr. Jensen siger:

    For at gøre det helt hinsides grotesk skaber det nu furore i nogle hjørner af verdenspressen, at Jobbik´eren Csanád Szegedi (MEP) har en jødisk bedstemor (og dermed vist kunne bosætte sig i Israel, men det ved Balder alt om) og altså er af 25% jødisk afstamning. Altså: Har man 0% jødisk afstamning mener de “stuerene”, at det er helt forfærdeligt, er man af 25% jødisk afstamning er det kræft æde mig også forfærdeligt! De er ikke lette at stille tilfreds – ikke at man skal forsøge på at gøre det. I øvrigt viser det, hvem der er helt besat af den slags, og det er vores fjender. For Szegedi er det vigtigste ikke hvem der præcist figurerer på afstamningslinjen, men at kæmpe for Ungarn.

    • Viking siger:

      “De er ikke lette at stille tilfreds – ikke at man skal forsøge på at gøre det.”
      Jeg er enig i begge dele.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s