CIA brugte civilister som forsøgskaniner ved LSD-eksperimenter

Projektet MK ULTRA hører til blandt de dunkleste kapitler i efterretningstjenesternes historie. I 1950’erne og 1960’erne brugte CIA befolkningen til eksperimenter vedrørende “tankekontrol”.

En efterretningstjeneste, som gør dets eget lands borgere til menneskelige forsøgskaniner vedrørende narkotika, elektrochok og hypnose. Hvad der lyder som en grov konspirationsteori eller en Hollywood-thriller, var en realitet i USA for 50 år siden.

MK ULTRA hed projektet, med hvilket CIA ville finde ud af hvordan man kan kontrollere menneskers tanker. CIA-direktør Allen Dulles godkendte projektet i april 1953. Allerede før det havde der været forsøg med tilfangetagne fjendtlige soldater – nu blev eksperimenterne stablet på benene i større stil.

Baggrunden var bl.a. beretninger om at amerikanske krigsfanger i Korea-krigen var undergået en „hjernevask”. Motivationen om at kunne værge soldater mod fjendtlig indflydelse, gled dog snart i baggrunden til fordel for andre bestræbelser. CIA ville finde måder til at kunne forudsige og påvirke menneskelig adfærd og sågar at „kontrollere tankerne ” – hos egne såvel som hos modstanderens soldater og agenter, og også hos uønskede ledere såsom Fidel Castro.

Forsøg på mennesker „fra alle samfundslag”

Som mulige midler til dette mål overvejede man hallucinerende stoffer, elektrochok, hypnose, operationer og metoder indenfor psykologi. Der skulle testes mennesker „fra alle sociale lag”, amerikanere såvel som udlændinge. I alt 86 universiteter, sygehuse og andre institutioner deltog i forsøgene – ofte uden at vide, at de forskede for den hemmelige efterretningstjeneste. Og heller ikke mange af forsøgspersonerne vidste noget om deres skæbne.

Frem for alt LSD’s indvirkning interesserede efterretningstjenesten. Den lod prostituerede give stoffet til deres kunder. I New York og San Francisco lejede CIA-medarbejdere sig ind i bygninger, i hvilke stoffet derefter blev blandet i besøgendes drikkevarer, for derefter at kunne betragte virkningen gennem kunstige spejle.

Også patienter i psykiatriske institutioner og fængselsindsatte blev misbrugt til eksperimenterne. I forvaringsanstalten for stofafhængige i Lexington slugte indsatte hallucinationsfremkaldende stoffer, for derefter som belønning at få udleveret det narko, som de var afhængige af.

I slutningen af 1960’erne endte eksperimentet. I 1973 beordrede CIA’s direktør Richard Helms tilintetgørelsen af MK ULTRA-dokumenterne.

CIA’s for størstedelens vedkommende ulovlige aktiviteter kom frem i lyset i midten af 1970’erne, da to undersøgelseskommissioner begyndte at kigge nærmere på efterretningstjenestens arbejde. Ganske vist kunne man grave nogle finansdokumenter vedrørende MK ULTRA frem, som man havde glemt at slette. Meget forblev dog i mørket.

Biolog døde efter LSD-eksperiment

Blandt de aldrig helt opklarede sager hører biologen Frank Olsons død. Han skal have arbejdet med biologiske våben for hæren og CIA indenfor rammerne af MK ULTRA-forgængeren  „Projekt Artiskok”. Den 19. november 1953 drak han under et møde med videnskabsmænd fra hæren og efterretningstjeneste et glas Cointreau, som der hemmeligt var blevet blandet LSD i. Tyve minutter senere oplyste man ham om eksperimentet.

Olson truede få dage senere med opsigelse. CIA bragte ham til en læge i New York, som skulle behandle ham for psykiske problemer. Den 27. november døde han efter et styrt fra et hotel. Olson skal være sprunget ud af sit værelses lukkede vindue, hed den officielle version. Olsons søn Eric formodede senere, at hans far var blevet myrdet af CIA og fik liget obduceret i 1994. Derved blev der fundet tegn på anvendelse af vold. Dog blev der aldrig rejst nogen tiltale.

“Ingen beviser for deltagelse fra det hvide hus’ side”

Hvor mange mennesker der har lidt permanente fysiske eller psykiske skader, er ukendt. Uopklaret forbliver også, hvem der var indviet i projektet. I 1977 fremsagde den daværende CIA-direktør Stansfield Turner overfor kongressen, at der ikke forelå nogen beviser for, at det hvide hus havde godkendt projektet eller også blot var informeret om det. Men heller ikke det modsatte kunne man bevise. Siden afslutningen på MK ULTRA havde der dog ikke været flere af sådanne „afskyelige” forsøg, bedyrede Turner.

De via MK ULTRA indsamlede resultater skal have været ret beskedne: Deltagerne havde for det meste på ingen måde videnskabelig uddannelse, og forsøgspersonerne blev ofte kun iagttaget i få timer. Efterretningstjenestens renomme blev dog svært beskadiget af projektet. Senator Edward Kennedy sagde i 1977 i en undersøgelseskomite, at det amerikanske folk hidtil havde haft „hellig tillid” til efterretningstjenesterne. CIA’s forsøg på mennesker må antages at have rystet denne tillid eftertrykkeligt.

Kilde

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Hemmeligholdte skandaler, Sundhed, Udenrigsnyheder, USA og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s