Over 46 mio. amerikanere er henvist til fattighjælp for ikke at sulte

USA – de ubegrænsede muligheders land. Denne talemåde spreder sig nu også til sektionen fattigdom og fattighjælp. Ifølge de nye tal fra det amerikanske arbejdsministerium (BLS) er der nu flere husstande end nogensinde før, der er overladt til fattigdom og må have uddelt gratis fødevarekuponer (food stamps) for at få mad.

22,3 mio. amerikanske husstande måtte i maj måned have mad-rationeringsmærker, dette svarer til 46,5 mio. personer. Det svarer til en stigning på 222.157 på blot en måned og er ca. tre gange så mange personer som fandt arbejde i juni måned.

Tallet vil uden tvivl stige yderligere. Den amerikanske økonomi viser for tiden tegn på alt andet end bedring. I andet kvartal voksede det amerikanske BNP kun med 1,5 % og privatkonsumet nedsætter konstant væksten. Men netop privatkonsumet udgør 70 % af det USA’s BNP.

Desuden kan de faktiske tal være betydeligt højere end de her anførte, da en stor randgruppe befinder sig i en statistisk gråzone. Madkuponer tildeles kun de arbejdsduelige amerikanere mellem 16 og 60, som kan påvise, at de leder efter arbejde og også ville være beredte til at påtage sig ubehageligt arbejde eller dårligt betalt arbejde, der næsten ikke kan betale sig. De amerikanere, der allerede har givet op i den forgæves søgning efter arbejde, fremgår slet ikke af denne statistik. Derudover kan voksne mellem 18 og 50 uden børn maksimalt få mad-kuponer i 3 måneder ud af en 3-årig periode.

Grafik af ZeroHedge. Link

Verdens rigeste land? Tja. Propagandaen om den amerikanske drøm slår jo mest på at man kan blive hvad man vil, blot med den rette indstilling og arbejdsindsats. Men for millioner af amerikanere er det stort set underordnet hvor meget de prøver og kæmper forgæves – resultatet bliver det samme, nemlig ingenting. Meget sigende i grunden, at et land har millioner af sine egne sultende borgere derhjemme, og samtidig sender droner af sted til den anden ende af kloden for at slå mennesker ihjel i forsøget på at få dem til at indse fordelene ved ”the american model” med frie markedskræfter og demokrati, der jo (angiveligt) skulle gøre os alle sammen rige, frie og lykkelige?

Hvis et træ udelukkende bærer syge frugter, så må det jo være noget i vejen med det? Hvis systemet svigter i sine fremsatte løfter, så er det på tide at spørge om der måske er noget galt med det? Tænk, at et land som USA, der råder over stort set uanede mængder af egne naturressourcer og derudover teknologi og infrastruktur nok til at udnytte dem til at skabe en tilsvarende høj levestandard, kan skabe lange køer af sultende horder, der er overladt til ”systemet” bare for at få mad. Det selvsamme system (i øvrigt) som har bragt dem i deres miserable situation.

Men hvem ved – det kan jo være at ”systemet” slet ikke har til hensigt at lave om på den nuværende udvikling. Millioner i fattigkøerne, der må trygle om fødevarehjælp, er måske inderst inde noget, der falder i god jord hos de ”øverste” kredse. For hvis man er kommet i et afhængighedsforhold til systemet for at få gratis mad, så er man vel næppe forhippet på at få dette system afskaffet? For hvordan skulle man så overhovedet få mad længere? Sådan kan det jo være, at der er nogle der tænker i hvert fald. Og hvis man er overladt til andres nåde, vil man jo nok ikke bestride disse andres politiske planer, idet man jo i den situation ikke tænker længere end til tallerkenranden? Bare nogle spekulationer, man alligevel. For hvis USA virkelig havde til hensigt at forbedre situationen, ville de ansvarlige (Obama & Co.) jo i det mindste prøve at gøre noget ved det.

Wessen Brot ich esse – dessen Lied ich singe.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Økonomi, Politik, Udenrigsnyheder, USA og tagget , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

5 svar til Over 46 mio. amerikanere er henvist til fattighjælp for ikke at sulte

  1. falkeøje siger:

    Muslimerne ville have godt af, at vi havde disse forhold her.
    Se til Grækenland, der uddeles nødrationer kun til hjemmefødte grækere.
    Hvorlænge skal vi finde os i, at muslimer kommer rendende som herreløse
    hunde og katte og tigge om mad?

    falkeøje

    • hammersmeden siger:

      Umiddelbart er der jo ikke noget i vejen for at uddele hjælp, hvis nogen har brug for det. Problemet opstår blot, hvis systemet er indrettet sådan, at man ikke kan komme ud af fælden igen, når man først er røget i fattigsystemet.

      Det er rigtigt, at det først og fremmest er indvandrere, der har haft glæde af det, men det bør aldrig finde sted. Hverken for indvandrere eller oprindelige. I et sundt system ville det hverken være fordelagtigt eller fængende at havne i almisse-fælden.

  2. Hr. Jensen siger:

    lidt OT:
    Wessen Brot ich esse osv er faktisk lidt svært at finde oprindelsen til, men jeg kom til at tænke på “he who pays the piper calls the tune” og endda den gode gamle rottefænger
    http://en.wikipedia.org/wiki/The_Pied_Piper_of_Hamelin

    • hammersmeden siger:

      Ja, rottefængeren fra Hameln er en god illustration af hvordan tingene i virkeligheden hænger sammen for øjeblikket. Man danser efter “magteliten” som velvillige rotter, fordi deres fløjtespil om velfærdssamfundets og multikultiens fortræffeligheder lyder så dejligt, selvom man bliver ført ud i dybet og drukner.

  3. Justice siger:

    Luk røven falkeøje, du ikke andet end en lille racist din svans man.
    Hold din latterlige kommentare for dig selv!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s