Hormonskadende pesticidrester i frugt og grøntsager

En undersøgelse af grøntsager i EU-landene har vist, at frugt og grøntsager indeholder store mængder rester af hormonforstyrrende kemikalier. I undersøgelsen blev der konstateret rester af 30 forskellige typer af pesticider. Værst så det ud for grøntsagerne salat, tomater, agurker og porrer. Med hormonskadelige stoffer forstås stoffer som kan ændre kroppens hormonelle system og dermed forårsage hormonelt betingede sygdomme, herunder nedsat fertilitet, hormonelt betingede kræftsygdomme såsom bryst- og prostatakræft, overvægt samt diabetes.

Ved undersøgelsen fremkom der resultater, der bør give stof til eftertanke: Således indeholdt et gennemsnitligt kilo æbler 600 mikrogram hormonvirksomme pesticider, for et gennemsnitligt kilo salat var tallet sågar 1.300 mikrogram. Til sammenligning indeholder en p-pille ”kun” 200 mikrogram syntetiske østrogen- og gestagenhormoner oplyser nyhedsbureauet APA. Og p-pillens hormoner er ikke engang giftige, de har kun indflydelse på menstruationscyklussen. Pesticiderne fra sprøjtegifte kan direkte skade helbredet.

Der findes endnu ikke nogen lov, der forbyder et for højt indhold af pesticidrester i grøntsager. Den europæiske pesticidlovgivning advarer ganske vist mod et for højt indhold af pesticidrester i fødevarer, men siden lovgivningens ikrafttræden i 2011 er der ikke udarbejdet konkrete tiltag til nedbringelse af indholdet. Desuden findes der endnu ingen officielle kriterier til identificeringen af de hormonforstyrrende stoffer. Disse kriterier planlægges at blive dannet inden december 2013, således at det systematisk kan påvises hvilke kemikalier grøntsagerne indeholder. Men selv når/hvis dette er sket, er der tilsyneladende stadigt intet kontrolorgan eller repressalier overfor producenterne. Ej heller er der mærkning på grøntsagerne i supermarkederne, som fortæller om indholdet af pesticidrester. Der står således ikke anført, at de indeholder giftstoffer, hvorfor man kunne tro, at dette ikke var tilfældet.

Giftstoffet Teflon gennemstrømmer dagligvarerne

Samtidig forlyder det andetsteds fra, at det giftige stof Teflon efterhånden er at finde i en lang række dagligvarer, hvorfor det er uundgåeligt, at det også optages i kroppen. De fleste kender Teflon fra dets anvendelse som overfladebelægning på stegepander under navnet ”slip-let-belægning” eller ”non-stick” belægning på grund af dets enormt ringe friktion. Men ikke kun i pander bruges stoffet efterhånden; også i en hel række andre slip-let produkter, hvor lav friktion er en fordel; olieresistent indpakningspapir (såsom hamburgerpapir) samt f.eks. smudsafvisende tekstiler, møbler, tæpper og pizzakartoner.

PTFE is often used to coat non-stick frying pa...

I Teflon indgår kemikaliet perfluoroctansyre som sættes i forbindelse med visse kræftlidelser såsom nyrekræft samt lidelser som nyresvigt og forhøjet kolesteroltal. Teflon blev opfundet af kemifirmaet DuPont fra Delaware, USA. Ved en undersøgelse blev det påvist, at børn fra bebyggelser længere nede af floden Ohio River tæt på firmates fabrik led af overproportionelt mange lidelser i skjoldbrugskirtlen forårsaget af det spildevand, som fabrikken udledte i floden. Hormoner fra skjoldbrugskirtlen spiller en afgørende rolle ved stofskifte, vækst og udvikling af hjernen. Disse hormoner er således særligt vigtige for små børn og fostre, idet allerede små forstyrrelser i hormontilgangen kan indskrænke børnenes udvikling, intelligens og motoriske evner.

I 2005 blev DuPont af den amerikanske miljømyndighed Environmental Protection Agency dømt til at betale 16,5 mio. dollar i bøde, fordi firmaet gennem 20 år havde tilbageholdt undersøgelser for offentligheden, som påviste, at firmaets udledte ikke-nedbrydelige spildevand forurener drikkevandet og kan skade nyfødte. De 16,5 mio. dollar udgjorde ikke engang en halv procent af det beløb, som firmaet havde indkasseret i profit fra salget af Teflon-produkter og kun ca. 5 % af de 313 mio. dollar, som erstatningen kunne have lydt på. Til sammenligning brugte firmaet ca. samme beløb (14 mio. dollar) alene på lobbyarbejde mellem 2008 og 2010, som skulle få politikerne til at vedtage love til fordel for private virksomheder.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Hemmeligholdte skandaler, Sundhed, USA og tagget , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

2 svar til Hormonskadende pesticidrester i frugt og grøntsager

  1. Ragnar siger:

    Ja, kemiens i hverdagen kan godt gå hen at blive den vestlige verdens achilleshæl. Samtidig fortæller en af mine bekendte der er kemiker at den vestlige verden aldrig var blevet til det er uden “kemi”.
    Min generelle holdning er at vi skal være meget oppe på tæerne med hensyn til at kontrollere vores fødevarer og hvad især vore børn udsættes for. Så må kemikerne meget gerne opfinde de nødvendige uskadelige erstatninger.

    • hammersmeden siger:

      Problemet er, at der i dag slet ikke er noget opsyn med hvad fødevarerne indeholder af giftstoffer, i hvert fald ikke frugt og grønt, idet der ikke er nogen myndighed, der skal godkende hvert eneste æble, hvilket også ville være umuligt.

      Man er i øjeblikket nødt til at stole på den pågældende producent. Eller man kan købe økologisk, men det er heller ikke nogen sikkerhed, for også grundvandet er forurenet. Vi har derfor brug for en grundlæggende rensningsproces (i mere end én forstand) inden en bæredygtigt fundament kan stables på benene. Jo mere man i øvrigt producerer selv, jo bedre.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s