Fodboldklubben Zenit fravælger sorte spillere. Og hvad så?

Forleden havde den russiske nyhedstjeneste Ria Novosti en artikel om at fodboldklubben Zenit Sankt Petersborg angiveligt bevidst ikke ønsker at købe sorte spillere på grund af klubbens racistiske fans. Fansene skulle således være til hinder for at trænere og ledere kunne få sorte spillere til klubben, idet de i så fald ville udeblive fra klubbens kampe og trække andre fans med i et generelt boykot af klubben.

Således skal klubbens ledelse gennem tiden altid have været opmærksom på ikke at skaffe til mørklødede spillere til klubben, når de så sig om efter forstærkning på spillermarkedet, for derigennem ikke at provokere klubbens (ifølge artiklen) ”racistiske” fans. Ledelsen har ganske vist ikke ytret nogen officiel tilkendegivelse om spillervalget, men i hvert fald klubbens tidligere trænere Vlastimil Petrzela og Dick Advocaat skal åbenbart have vedkendt helst at se bort fra farvede spillere som mulige emner. Mulige nye spillere til klubben bliver efter sigende diskuteret blandt klubbens tilhængere på internetfora, som det var tilfældet, da brasilianeren Hulk var på tale som et muligt emne. Hans hudfarve skulle således ifølge fansene have været tilstrækkelig lys til at være ”godkendt”. Anderledes skal det have forholdt sig med portugiseren Nani og congoleseren Yann M’Vila.

Den umiddelbare reaktion mod en artikel som ovennævnte er jo: Og hvad så? Har en fodboldklub ikke ret til at skrive kontrakt med de spillere, som den selv vil? Er vi virkelig nået så langt, at klubberne også skal have dikteret fra oven hvilke spillere de skal købe, hvis de nu havde en præference overfor en bestemt spillertype? Hvis det er rigtigt, at klubben fravælger sorte spillere, fordi fansene ønsker det sådan, ville det da oven i købet et af de få positive tilfælde, hvor en klub rent faktisk lader fansene være medbestemmende og ikke blot køber spillere ”i blinde”, som måske slet ikke står mål med fansenes forventninger og krav, sådan som det jo (desværre) er tilfældet i langt de fleste fodboldklubber.

Hvad der jo netop ikke er tale om, er racisme, sådan som artiklen ellers tydeligt prøver at dreje historien, idet ingen i klubben har ytret, at de ikke bryder sig om sorte, fordi de er sorte eller lignende. Snarere end et negativt fravalg er der vel i dette tilfælde tale om et positivt tilvalg; klubben foretrækker tilsyneladende hvide spillere frem for sorte. Af hvad grund de nu end måtte have til det, men det angår jo sådan set heller ikke os. På samme måde som det ikke angår andre, hvorfor nogen foretrækker æbler frem for pærer, uden derfor at ringeagte pærer eller se ned på dem som laverestående af dén grund.

Derudover brokker artiklens forfatter Andrej Vdovin sig jo på ingen over, at stort set samtlige hold i Afrika udelukkende består af sorte spillere; dette har han åbenbart ikke det fjerneste imod? Heller ikke, at stort set alle kinesiske og japanske klubber kun har hhv. kinesere og japanere på holdet. De må jo åbenbart hjertens gerne bestå af deres ”egen” etnicitet uden at møde kritik af dén grund ifølge Andrej Vdovin? Men en europæisk klub, der kun består af europæiske spillere, skal åbenbart mødes med hård fordømmelse? Heraf ser man det ensidige hykleri. Anti-racism is a code word for anti-white som den bedste beskrivelse af dette fænomen vist lyder for tiden.

Dog kastes der uden tvivl et meget klarere lys over denne gæste-skribent Andrej Vdovins fremstilling af sagen i artiklen, når man kender hans baggrund: Denne journalists arbejdsgiver angives nemlig til at være Moskovskije Novosti (Moskvas Nyheder). Denne avis blev grundlagt i 1980 med det erklærede formål at virke som Gorbatjovs propaganda-organ overfor resten af Europa under Glasnost og Perestrojka om hvor idyllisk alting var under kommunismen. Avisen udkom således på en række europæiske sprog, herunder engelsk og tysk med det formål at virke som et påvirkende og opdragende organ overfor den venstreorienterede akademiske elite udenfor Sovjet i disses arbejde for at forberede indførelsen af en kopi af Sovjet i resten af Europa. Med dette in mente er det nok også knap så underligt, hvorfor artiklen netop fremkom i den tysksprogede sektion af Ria Novosti, idet den samtidig hverken er blevet udgivet på engelsk eller russisk; de tyske læsere skulle således vises et billede af hvor slemt det er blevet i Putins Rusland med den afstumpet racisme i modsætning til Sovjets ”lyksaligheder” (hvor alting jo selvfølgelig var bedre). At gå målrettet efter et tysksproget publikum med denne hetz mod Zenit, blot fordi den tilsyneladende har en præference for en bestemt type spillere, virker da heller ikke underligt i denne sammenhæng; især tyskerne er jo – om nogen – (som følge af deres lands historie) blevet proppet med rød propaganda om hvor forfærdeligt det er sætte nationale interesser over internationale, hvorfor disse nationale præferencer ”selvfølgelig” skal bekæmpes og slås ned med hård hånd. Muligt, at sådanne tanker derfor netop vinder størst indpas hos et tysk publikum.

Herudover er der det kuriøse ved netop Moskovskije Novosti, at avisen var ejet af den jødiske forretningsmand Arkady Gaydamak mellem 2005 og 2008. Før det var den ejet af endnu en person fra dette særlige, mellemøstlige folkeslag, nemlig olie-oligarken Mikhail Khodorkovskij via den ham nærtstående fond ”Åbent Rusland”, som for tiden befinder sig i fængsel anklaget for korruption og skatteunddragelse mod det russiske folk begået under den inkompetente og vestligt finansierede Boris Jeltsin. Under Khodorkovskij blev avisen (som forventet) platform og talerør for de anti-nationale, anti-putinske og pro-vestlige strømninger i Rusland. Førnævnte Arkady Gaydamak er i øjeblikket eftersøgt over hele verden med en international arrestordre hængende på sig for ulovlig våbenhandel til Angola under borgerkrigen i landet mod til gengæld at få fingre i Angolas lukrative diamant- og olieforekomster. Således er han dømt til 6 års fængsel i Angola, som han dog næppe kommer til at afsone, for som følge af den internationale arrestordre flyttede han til Israel og blev israelsk statsborger, og Israel udleverer ikke sine statsborgere til strafforfølgelse. Ud over det israelske statsborgerskab besidder han også det franske, canadiske og angolanske. Hans politiske løbebane indbragte ham 3 % af stemmerne ved borgmestervalget i Jerusalem 2008 efter at han som milliardær havde grundlagt den politiske organisation Social Retfærdighed(!!)

Med sådanne ”typer” ved roret hos skribentens arbejdsgiver Moskovskije Novosti aner man måske i et klarere lys hvad der i virkeligheden har været formålet med at skrive et sådant gæste-indlæg med det eneste formål for øje at tilsværte en ellers succesfuld fodboldklub, der ellers ikke har gjort Vdovin noget personligt. Og hvis nogen i øvrigt gør sig skyldig i racisme i denne sag, er det da vist snarere Vdovin selv, ud fra hans bemærkning om at

”(…) Spallettis ytringer skulle forstås sådan, at fansene må vænne sig til tanken om før eller siden at måtte acceptere mørklødede stjerner i stadionet. For i de forgangne år er det meget få hold af dem, der er gået videre fra 1/8 dels finalerne i Champions League, som kun har bestået af hvide spillere.”

Aha? Med dette kan han vel ikke mene andet, end at det skulle en forudsætning for at komme videre end 1/8 dels finalerne at man har sorte spillere på holdet? Fordi sorte spillere er bedre end hvide, eller hvad? Dette må vel være den eneste tolkning, jeg kan komme på. Dermed er han jo selv racistisk overfor hvide ved at antyde at de ligeså godt før eller siden kan hyre en sort spillere, fordi de jo alligevel ikke kan klare sig uden de sortes (overlegne) evner. Men han tager decideret fejl: Før i tiden bestod alle holdene i Champions League’s ottendedelsfinaler udelukkende af hvide spillere. Og dermed også i finalen, samtidig med at fodbold nærmest ikke eksisterede i Afrika. Antydningen om at sorte spillere skulle være uundværlige, er derfor saglig forkert. Det vises jo yderligere også ved at der endnu aldrig er et afrikansk hold, der har vundet VM. Dette ville de jo kunne gøre med lethed, hvis sorte spillere virkelig var så gode at de var nærmest uundværlige for europæiske hold, så at man jo lige så godt kan vænne sig til deres ankomst før eller siden.

Og Zenits præstationer taler jo også direkte imod Vdovins mere eller mindre insinuerende postulater: Russisk mester 2007, 2010, 2012. Pokalvinder 1999, 2010. Ligapokalvinder 2003. Vinder af UEFA Europa League 2008 samt UEFA Super Cup 2008. Alt sammen uden én eneste neger på holdet. Og vel at mærke i konkurrence mod hold, som havde sorte spillere på holdet. Så i virkeligheden udstiller artiklen jo blot den latterlige irrationalitet bag at ville få noget selvmodsigende, unaturligt og ulogisk til at lyde logisk. Dette understreges også blot af endnu en bemærkning i artiklen om at ”at der i et civiliseret samfund overhovedet bliver diskuteret om spillernes hudfarve, er en skændsel”. Skændsel? En klub straffer jo (angiveligt) kun sig selv ved ikke at have sorte på holdet, antydede Vdovin jo førhen? Fordi sorte jo er uundværlige før eller siden?

Zenit ligger i øvrigt for tiden på førstepladsen i den russiske liga.
Og det vel at mærke uden at have de ”uundværlige” sorte spillere.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Kultur, Politik, Udenrigsnyheder og tagget , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

2 svar til Fodboldklubben Zenit fravælger sorte spillere. Og hvad så?

  1. Viking siger:

    Som skrevet før, gør du det svært at kommentere på dine artikler (godt arbejde).
    Jeg kommer til at tænke på, at da jeg var barn i 80`erne var der vist ikke nogle etniskfremmedet i dansk fodbold. Dansk fodbold var vel pænt dansk da det var best (Peter Schmeichel er halv polak) i VM 86 og EM 92. Jeg kan selvfølgelig tage fejl, da jeg aldrig rigtig har interesseret mig for fodbold.
    🙂

  2. Kasper T. siger:

    ” Men han tager decideret fejl: Før i tiden bestod alle holdene i Champions League’s ottendedelsfinaler udelukkende af hvide spillere. Og dermed også i finalen, samtidig med at fodbold nærmest ikke eksisterede i Afrika.”

    Som du selv skriver så var der ingen sorte spillere (kun få) i turneringens tidlige år, ergo kan der ikke være et sammenligningsgrundlag klubberne imellem. Din konklusion er jo i virkeligheden temmelig tåbelig.

    Og selvfølgelig er det problematisk, at en klub lader sig diktere af fans der ikke bryder sig om farvede spillere og desuden deler dem op i acceptable nuancer – specielt med tanke på den radikale og voldsprægede hooliganisme der finder sted i store dele af den østeuropæiske fodboldverden. Hvordan vil du forsvare at fans bestemmer hvem der skal spille for det hold de støtter? Hvordan ville det være holdbart?

    En anden ting er dog, at man næppe kan komme med en berettiget kritik af en sådan beslutning fra klubbens side. Det er de i deres fulde ret til – men det gør ikke selve situationen mindre problematisk eller Zenits’ fans mindre racistiske.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s