Danske journalisters faglige niveau

Hvis man har fulgt lidt med i mediernes udvikling gennem de senere år, kan det jo ikke længere komme bag på nogen, at kvaliteten i de danske medier er dalende. I den forbindelse kan man kun hilse det velkommen, at samtlige dagblade i disse tider stille og roligt er på vej nedenom og hjem med dalende salgs- og oplagstal.

Blot for at tage et nyligt eksempel til illustration: Forleden offentliggjorde Politiken en artikel om busulykken i Sydfrankrig. Overskriften hedder ” Mindst tre dør, da bus vælter om på siden i Sydfrankrig”. Udmærket, tænker man så. Selve overskriften som sådan er der såmænd intet i vejen med – den er tværtimod både informationsrig og kort på samme tid. Men så stopper det gode også i samme øjeblik, som man læser underoverskriften; ” Polsk turistbus er forulykket på fransk motorvej. Endnu står det ikke klart, om der er omkomne.”

Hvabehar!? Endnu står det ikke klart, om der er omkomne??? Jamen de har jo lige skrevet i overskriften, at der døde tre?? Sig mig læser de ikke engang hvad de selv skriver inden de offentliggør det? Resten af artiklen fortsætter i øvrigt med at tage overskriftens parti, altså dvs. at holde sig til oplysningen om at der rent faktisk ER omkomne ved ulykken.

I øvrigt er resten af artiklen ikke af særligt meget bedre kvalitet. Sammenlign f.eks. disse to afsnit (min fremhævning):

Han siger, at bussen er væltet om på siden lige inden en frakørsel på motorvej A36, som forbinder Frankrig med Tyskland. Han tilføjer, at ulykken er sket i Sausheim, der er en forstad til Mulhouse.
( … )
Bussen ligger efter ulykken på siden i nødsporet på motorvej A36, der forbinder Frankrig med Tyskland. Mulhouse ligger tæt på grænserne til Tyskland og Schweiz.

Gentagelser og meningsløs dobbeltkonfekt. Eller de regner måske med at læseren ikke husker mere end et sekund tilbage? Den mulighed består selvfølgelig også.

Artiklen er helt fra i tirsdags, men da den ikke er rettet endnu, tyder det på at de ansvarlige enten slet ikke ved at fejlene eksisterer. Eller også ved de det godt, men er bare ligeglade. Det sidste skulle ikke undre mig, når man kender niveauet blandt journalister i dag generelt, men man kan jo kun gisne om det.

Som kilde til artiklen er nævnt ”ritzau”. At det således skulle være ritzau, der er ansvarlig for hele artiklen og dens fejl, er dog tvivlsomt, idet der plejer at have været en journalist inde over den, inden sådan noget bliver lagt online. Desuden må det vel stadigvæk være Politikens opgave (skulle man mene), at tjekke at de informationer, som de bringer, er korrekte. Ellers kan man jo bare citere Gud og hver mand for at have sagt hvad som helst og derefter smække det på forsiden. Dog findes der jo faktisk aviser, der gør netop dette, ikke at det bliver bedre af den grund.

Ovenstående er jo kun et eksempel på den generelle situation, men så længe medierne fortsætter med at bringe en masse uvigtige informationer om ligegyldige Tv-shows, rygter om kendte, sladder, opskrifter og andet vrøvl for at tækkes den laveste fællesnævner, så er det kun glædeligt, at de er ved at forsvinde til fordel for alternative informationskilder, såsom internettet. At medierne så oven i købet behandler de virkeligt vigtige emner med rungende tavshed, viser blot med al tydelighed, at de deltager aktivt i den sænkning af det generelle åndelige niveau i landet. Det, som så smukt går under betegnelsen ”folkefordummelse”.

 

 

 

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Udenrigsnyheder og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

2 svar til Danske journalisters faglige niveau

  1. falkeøje siger:

    Jeg siger altid til en avissælger: Skab et dagblad, der er imod alt det, de andre er for, så kan vi atter tale om abonnement.
    Alle danske aviser mener det samme, de er så røvkedelige, at de ikke er værd at læse.
    Derfor falder oplagene uafladeligt.

    falkeøje

    • hammersmeden siger:

      Ja. Det er en del år siden jeg nu sidst har købt en avis og jeg vil helst ikke gøre det igen. I hvert fald ikke med mindre de ændrer deres indhold markant. Hvorfor dog betale penge for at blive løjet op i ansigtet og desuden få en masse bras serveret, som blot tjener det formål, at bilde læserne ind at “alt er godt” samtidig med at hele samfundet sejler uden om?

      Niks, jeg vil græde tørre tårer over de danske dagblades snarlige død.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s