Repatriering

Forleden faldt jeg tilfældigvis over Horsens Kommunes hjemmeside om repatriering, herunder navnlig den hjælp og støtte, som flygtninge og indvandrere kan få ved at vende tilbage til deres hjemlande. Herunder selvfølgelig også den økonomisk støtte, som disse personer kan få af den danske stat (altså dvs. de danske skatteydere) for at vende hjem til deres oprindelseslande.

Umiddelbart er der jo intet i vejen med repatrieringsloven, tværtimod. Det er mere end godt, hvis indvandrerne begynder at vende tilbage til de steder, hvor de hører hjemme og derfor også burde befinde sig; nemlig i deres egne hjemlande. De problemer, som Danmark og Europa har haft af masseindvandringen, skal selvfølgelig løses hellere i dag end i morgen. Dog tvivler jeg på at den vedtagne repatrieringslov fra år 2000 er løsningen på problemet, selvom det selvfølgelig ikke er decideret negativt, at der er mulighed for at slippe af med en række fremmede ad denne vej. Det lader nemlig heller ikke til at loven er tiltænkt som nogen løsning, når man kigger den nærmere efter i sømmene: Den er udmøntet stort set entydigt på at tilfredsstille flygtningenes/indvandrernes behov, herunder navnlig de økonomiske af slagsen. Desuden er det 100 % frivilligt for den fremmede, om vedkommende vil rejse hjem og skal ske på eget initiativ. Loven giver således ingen mulighed for repatriering i ordets egentlige betydning, nemlig de fremmedes tilbagevendelse til deres hjemlande.

Rent umiddelbart er der jo de økonomiske aspekter af sagen, således som de fremgår af Horsens Kommunes hjemmeside:

Repatrieringsydelse (takster for 2012)

  • 123.390 kr. per person, der er fyldt 18år
  • 37.601. kr. per barn
  • Støtten udbetales i 2 dele – ved udrejse for en person, der er fyldt 18 år udbetales 18.435 kr. og for et barn udbetales 6.144. kr. Sidste del udbetales efter fortrydelsesretten er udløbet og udgør 104.855 kr. for en person, der fyldt 18 år og 31.457 kr. for et barn.

Herudover ydes der også støtte til

  • Rejseudgifter
  • Fragt af personlige ejendele
  • Erhvervsudstyr
  • Sygeforsikring
  • Medicin og medicinsk udstyr og hjælpemidler

Jeg synes det springer umiddelbart i øjnene, at det virker voldsomt med et beløb på 123.390 kr., som man får foræret af den danske stat uden at have gjort andet for at fortjene dem end at rejse til Danmark og opnå opholdstilladelse. Hvilket ikke er særligt svært, når man kender vores udlændingelov. Er det rimeligt, at nogen skal have så mange penge uden egentligt at have gjort noget nyttigt for at fortjene dem andet end at rejse flere 1000 km til Danmark? Desuden springer en anden detalje i øjnene fra hjemmesiden:

“Loven gælder ikke for flygtninge og indvandrere, der er blevet danske statsborgere og heller ikke for statsborgere i et nordisk land eller i et EU-land.”

Aha? Det vil sige, at en svensker eller en hollænder, der har boet og arbejdet i Danmark og nu vil vende hjem, får 0 kr., samtidig med at en herboende iraker, der aldrig har arbejdet i Danmark og måske oven i købet blot har kostet os en masse penge i asyl-omkostninger, skal have 123.390 kr.?? Hvorfor denne åbenlyse diskrimination mod europæere? Ikke at det undrer mig, selvfølgelig. Vi er jo vant til at man åbenbart har krav på positiv særbehandling, hvis man er mørkere i huden eller har en bestemt, mellemøstlig religion. Dog virker det nærmest latterligt, at integrationsministeriet på denne måde udøver racisme mod europæere. Men lur mig, om en svensker eller hollænder vil lægge sag an af dén grund. Modsat åbenbart de forskellige elementer af semitisk og afrikansk oprindelse. De har jo nok også for længst mærket hvad vej vinden blæser på dette område.

Men tilbage til repatrieringsloven: Bortset fra ovenstående økonomiske diskrimination mod europæere, er der en anden detalje; reintegrationsbistanden! Hvis man ikke kan/vil klare sig i sit hjemland efter repatrieringen, kan man udover det faste engangsbeløb på 123.390 få en månedlig ydelse, som kan være livslang, dvs. mange tusinde kroner måned efter måned indtil man dør, betalt af den danske stat. Og mange år efter man er vendt tilbage til der, hvor man også burde have befundet sig fra starten af; i sit eget land, hvor man hører hjemme, fjernt fra Danmark og Europa overhovedet. Hvorfor skulle man have gjort sig fortjent til en livslang pension i sit hjemland, betalt af de danske skatteydere? Selv hvis man ikke skulle være arbejdsduelig, kan dette jo stadig ikke være Danmarks problem. Særligt ikke årevis efter at repatrieringen har fundet sted. Hvorfor skulle jeg som skatteyder sende penge ned til en afrikaner måned efter måned indtil han dør? En person, jeg aldrig har mødt og ingen interesse har i at sende penge og hvis’ eneste fortjeneste består i at have opholdt sig ”lovligt” i Danmark en årrække. En dansker, der har været i Gambia og vender hjem, får jo heller ikke en øre af den gambianske stat. Og sådan bør det jo også være. Et lands skattekroner til landets egne borgere.

Derudover er der den detalje ved denne livslange pension, at man åbenbart har fortjent mere, hvis man kommer fra bestemte lande, hvilket fremgår af denne pjece: Således kan man få op til 3.600 kr. månedligt resten af livet fra den danske stat, hvis man vender hjem til Qatar eller Saudi Arabien, hvorimod den selvsamme ydelse ”kun” er på 2.000 kr./md., hvis man repatrieres til Afghanistan eller Vietnam. Hvorfor denne forskel?? Desuden er det jo latterligt, at man skal have mere, hvis man kommer fra oliestaten Qatar, der hører til blandt de rigeste lande i verden. Burde det ikke have været omvendt? At netop de rige lande jo faktisk sagtens har mulighed for at tage sig af deres egne borgere økonomisk? I netop tilfældet med Qatar eller Saudi Arabien har staten jo netop i disse lande oceaner af penge fra deres olieindtægter i modsætning til Vietnam, så var det ikke på sin plads at de selv tog sig af deres egne borgere, når de nu faktisk har råd til det? Ikke alene råd til det – de rige oliesheiker svømmer jo i penge dernede! Men næh nej, det skal åbenbart stadig være de danske skatteydere, der skal betale livslang pension ved repatriering.

Jeg er principielt ikke imod at yde pengebeløb til dem der repatrieres; det kan betale sig på lang sigt at betale dem for at rejse hjem sammenlignet med de udgifter, disse folk gennemsnitligt påfører det danske samfund i forfejlet integration, overførselsindkomster, kriminalitet osv. Jeg har personligt intet imod at give lidt til en flybillet og lommepenge, hvis effekten er at den igangværende befolkningsudskiftning bremses. Dog mener jeg blot ikke, at repatrieringsloven er en løsning; den skaber jo blot et incitament til at rejse til Danmark, opnå opholdstilladelse her, og derefter være sikret en fast, livslang, månedlig ydelse. Altså dvs. kunne leve for den danske stats regning til man dør. Så længe den ikke kombineres med indvandringsstop, kan den derfor nærmest have den modsatte effekt: Flere indvandrere, hvoraf nogle af dem måske alligevel bliver.

Ikke desto mindre afslører nogle af de interviewede flygtninge/indvandrere i den pjece, som Dansk Flygtningehjælp har lavet om emnet, at sågar indvandrerne selv faktisk undertiden indrømmer, at det var økonomiske årsager, der fik dem til overhovedet at rejse til Danmark, og altså ikke flugt fra krig, overbefolkning osv. således som det ellers ofte fremstilles af massemedierne og flygtningeorganisationerne. Om end det står mellem linjerne:

Ind imellem er det svært at være tilbage igen. Mine naboer var ikke særligt venlige, da jeg kom tilbage. Jeg følte, at mange i starten talte om mig bag min ryg. I dag, efter næsten to år, har meget ændret sig. Det er som om, at folk nu har indset, at jeg også hører til. Jeg tror også, at de er blevet overbevist om, at jeg ikke blev millionær i Danmark.”
– Mustafa fra Iran

Jamen dog, Mustafa, beklager at måtte skuffe dig, hvis du regnede med, at en billet til Danmark var lig med en million i kontanter. 123.390 kr. måske – men ikke en million. Men hvis du laver dådyr-øjne overfor en kvindelig sagsbehandler, er jeg overbevist om at du nok kan få en livslang ydelse listet igennem. 😉

Imidlertid er der dog faktisk en række citater fra hjemvendte, der bekræfter selve det forkerte i at tage til et andet land, også selvom økonomiske udsigter skulle lokke: Det er muligt, at ens land er fattigt og/eller præget af krig og uro. Dette er dog stadigvæk ikke noget argument for at udvandre til et fremmed land flere 1000 km væk med en helt anden kultur, historie og samfundsindretning:

Jeg bor ikke i mit eget hus. Jeg bor ikke engang i min egen by. Det tog temmelig lang tid at vænne sig til. Alligevel føler jeg, at jeg hører til her. Jeg hører mere til her, 200 km fra min fødeby, end jeg gør i Danmark mange tusind kilometer væk.
– Abdi fra Somalia

Mit første gensyn med Afghanistan var lidt af et chok. Jeg havde forventet at genfinde mit land som det Afghanistan, jeg forlod, og det var derfor et chok at se, hvor forandret og ødelagt mit land er i dag. Men jeg valgte at tage tilbage til Afghanistan af kærlighed til mit land.”
– Abdul fra Afghanistan

Af kærlighed til dit land? Jamen jeg kunne jo ikke være mere enig med dig, Abdul! Uanset hvordan dit land end ser ud, så er det aldrig et argument at udvandre, at vende ens land ryggen. Det løser jo slet ingen problemer. Det er muligt, at dit land er fattigt, hærget af krig osv., men du vendte alligevel tilbage af kærlighed til dit land, Abdul, fordi det er der du hører hjemme. Og sådan skal det jo også være. Hvis livsbetingelserne er hårde, må man jo bare klø på for at gøre dem bedre med en god arbejdsindsats. Danmark og de andre europæiske lande havde jo også svære vilkår engang, desuden har vi et barskere klima at døjes med, hvilket ikke er tilfældet i det lune Afghanistan, men alligevel formåede vi at opbygge en civilisation. Så burde det samme da (i teorien) være muligt for Afghanistan med en smule flid.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Indenrigsnyheder, Kultur, Politik og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til Repatriering

  1. Has C. siger:

    Jamen, du har falkeøjne for vigtige ting.
    Når man læser det ene efter det andet, kan man ikke undgå at bemærke, at noget er rivende galt. Vores befolkning i DK er gode mennesker med masser af medfølelse men ikke overblik over konsekvenser. Så længe vihavde lokale eliter der ville forsvare deres lavere klasser, alt var well and good. Nu, hvor eliter har forrådt os og lavet en fælles sag med den “internationale elite”, bliver vores folks godhed og naivitet misbrugt på det groveste.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s