Genforsker mener, at velfærdssamfundet sænker den menneskelige intelligens på lang sigt

Gennem årtusinder er mennesker blevet mere og mere intelligente. Dog fører livsbetingelserne i vores moderne samfund efterhånden til den modsatrettede tendens: Vi bliver dummere. Det mener i hvert fald en udviklingsbiolog.

Ifølge genforskeren Gerald Crabtree fra Stanford Universitys undersøgelser svinder den gennemsnitlige menneskelige intelligens efterhånden grundet den nuværende udvikling. Hans begrundelse er, at for tusinder af år siden, mens mennesket stadig levede i små grupper og strejfede gennem vildnisset, var en høj intelligens og skarpsindig tænkning livsnødvendige for hvert eneste individ for at overleve. Det var således kun de intelligenteste individer, der formåede at narre rovdyrene og udtænke de smarteste og effektiveste metoder at skaffe mad. Men siden mennesket er begyndt drive landbrug og leve sammen i store samfund, er den enkeltes intelligens blevet af mindre vigtighed for overlevelsen, skriver forskeren i en artikel i fagbladet „Trends in Genetics“.

Den menneskelige intelligens afhænger af rundt regnet mellem 2.000 og 5.000 gener. Disse arveanlæg for hjernen skal ifølge undersøgelser være særligt tilbøjelige til at mutere for hver generation, skriver Crabtree. Han formoder, at menneskeheden i de forgangne 120 generationer – altså dvs. ca. 3.000 år – skridt for skridt har mistet intelligens. Fik vi i dag besøg af en indbygger fra det antikke Grækenland, så ville denne tidsrejsende være os langt overlegen intelligensmæssigt: Han ville være indfaldsrigere og have en bedre hukommelse end os.

Crabtree mener at kunne påvise, at accelerationen i hastigheden for mutationer indenfor intelligens-generne er aftagende. Da det er disse mutationers antal per generation, der er medbestemmende for antallet af kloge individer i en generation (som har større sandsynlighed for at overleve og videreføre deres gener), falder den gennemsnitlige intelligens i et velfærdssamfund som vores, hvor det ikke er påkrævet at være intelligent for at overleve og dermed videreføre sine gener.

Crabtrees teori siger altså, at den, som i tidligere tider ikke formåede at bruge hovedet, kunne ikke skaffe mad eller forsvare sig mod rovdyr. Kun de klogeste overlevede og fik deres egenskaber videreført i deres afkom. Denne naturlige selektion medførte, at den menneskelige intelligens steg støt. Efter udviklingen af landbruget lever menneskerne derimod sammen i større grupper; ”samfund”, som også hjælper de svagere og dummere individer til at overleve, hvilket man især ser i det moderne velfærdssamfund. Vigtigere end en høj intelligens var nu i disse samfund, ifølge Crabtree, egenskaben, at kunne overleve smittesygdomme, som opstod hyppigt i sådanne større sammenslutninger.

Dermed taler han imod undersøgelser, ifølge hvilke den gennemsnitlige intelligenskvotient stiger for hver generation siden det 20. århundredes begyndelse. Dette fænomen kendes om Flynn-effekten efter intelligensforskeren James Robert Flynn. Men Crabtree relativerer dette: Stigningerne sker fra et i forvejen lavtliggende niveau, mener han. Desuden skal disse aktuelle forbedringer i gennemsnitsintelligensen være betinget af bedre uddannelse og næring og ikke af genetiske mutationer, som er afgørende på lang sigt over flere tusinde år.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Kultur, Politik, Sundhed, Videnskab og tagget , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

2 svar til Genforsker mener, at velfærdssamfundet sænker den menneskelige intelligens på lang sigt

  1. Balder siger:

    Hvis den teori holder, så burde primitive folkeslag som papuaer, pygmæer, buskmænd, sydamerikanske indianere osv. jo være de mest intelligente, da de helt op til i dag skal undgå farlige dyr – hvoraf de farligste måske mange gange er de mindste.

    “Crabtrees teori siger altså, at den, som i tidligere tider ikke formåede at bruge hovedet, kunne ikke skaffe mad eller forsvare sig mod rovdyr. Kun de klogeste overlevede og fik deres egenskaber videreført i deres afkom.”

    Det køber jeg ikke. Hvem siger at intelligensen er den vigtigste egenskab som våben mod rovdyr, og ikke fysik, reflekser, kondition osv. I et bestemt habitat skal der nok ikke meget tænkning til, man skal bare vide om man skal flygte op i et træ, i en hule, mellem tjørn, i vand og hvad der ellers kan være aktuelt. I øvrigt tror jeg ikke at rovdyr faktisk er disse primitive stammers store bekymring. De fleste rovdyr er ikke ret talrige og går som regel udenom mennesker, ikke mindst mennesker i en gruppe. Selv en løve er ikke specielt farlig for en to tre spydbevæbnede mænd.
    Jeg tror nok jeg ville kunne koge en bedre teori sammen end denne Crabtree. Dermed ikke sagt at der ikke kan være nogle af hans observationer som holder stik.

    Så vidt mig bekendt opfattes “mutationer” som en slags spontane ændringer skabt af tilfældigheder som f.eks. radioaktiv eller kosmisk stråling og andre forhold som alder. Der er vist også en teori som argumenterer for at børn af ældre fadre vil være bærere af flere mutationer, fordi de gennem deres liv har været udsat for mere ståling etc. hvilket gør at deres dna har lettere ved at “gå i stykker”. Der menes dog også, at flertallet af disse mutationer ikke tilvejebringer nogen positiv effekt. Denne udlægning baserer sig meget på tilfældigheder. Dem som “ved en tilfældighed” har arvet et muteret gen som er gunstig vil overleve og derfor vil vedkommende få mere afkom, og så fremdeles efter Darwin.

    Det kan godt være at sådanne mutationer kan have en effekt på intelligensudviklingen, men jeg er dog mere tilbøjelig til at tro at det hænger mere sammen med, at den viderudvikling et menneske gennemgår, kan overføres til afkommet, som er undfanget efter denne udvikling er indtrådt. Ifølge denne teori kan praktisk viden eller andre evner eller egenskaber som først er erhvervet senere i livet overføres til afkommet.

    Denne teori kunne muligvis støttes af det der skrives her: Revolutionerende og kontroversiel Oxford-studie: Social opførsel arves via generne

    • hammersmeden siger:

      Det kan godt være at han overdriver nogle af pointerne i sine teser. Men ikke desto mindre tror jeg faktisk at han inde på noget rigtigt. At naturfolkene ifølge teorien skulle være de klogeste synes jeg ikke teorien giver anledning til. Disse naturfolk lever jo også indenfor nogle rammer, der begrænser deres (og deres intelligens’) udvikling.

      I et bestemt habitat skal der nok ikke meget tænkning til, man skal bare vide om man skal flygte op i et træ, i en hule, mellem tjørn, i vand og hvad der ellers kan være aktuelt.

      Rigtigt, men den klogere har her alligevel en fordel, idet han kan forudsige sådanne situationers opståen og træffe forholdsregler. Og hvis dette medfører at han har større chance for at overleve, er det hans gener, der bliver videreført.

      Jeg ser ikke nogen direkte modsætning til dit link: Det, der her er under kritik for at sænke intelligensen, er vel ikke så meget gruppedannelsen som sådan, men mere den passive forsørgelse af de mindre intelligente, så at deres arveanlæg bliver videreført, mens de ville være blevet frasorteret førhen. Gruppedannelse som sådan og arbejden mod det fælles bedste er vel en god ting. Men er det en god ting (for gruppen) at opretholde dårlige arveanlæg? Det er vel netop godt for gruppen at det er de gode gener i gruppen, der videreføres?

      Men jeg er i øvrigt uenig i at tillærte egenskaber kan nedarves. Det er for mig i modstrid med evolutionen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s