Hvem skulle have troet det? Videnskaben indrømmer kønsforskelle!

Og jeg som troede at køn var en »social konstruktion«? Det er vi da ellers blevet tudet ørerne fulde om lige siden vuggestuen, hvor venstreorienterede kvindelige pædagoger har gjort alt for at tvinge deres propaganda ind i de små poder. Alvorligst selvfølgelig i Sverige, hvor drenge jo som bekendt skal tvinges til at lege med dukker og piger med actionfigurer.

Nu viser det sig nemlig, at kvinder og mænd reagerer forskelligt på sygdomme og vaccinationer. Det ville de jo ikke have gjort, hvis de havde været ens (fra Berlingske Tidende):

Når et menneskes immunsystem er under angreb, opvarmes et center kaldet præoptisk nucleus i hjernens hypothalamus for at slå den indtrængende virus ihjel. En britisk neurolog, Dr. Amanda Ellison fra Durham University, har for nylig påvist, at siden denne del af mænds hjerner af hormonelle årsager er større, påvirker »overophedningen« dem mere.
(…)
I 2011 supplerede forskere ved Universiteit Gent i Belgien med en teori om, at kvinders bedre evne til at klare infektioner og sygdom er genetisk bestemt. Kvinder står, med deres to store X-kromosomer, stærkere end mænd, der må nøjes med ét X-kromosom og et mindre, svagere Y-kromosom.

Og senere:

»De to køn har nogle underliggende forskelle i immunforsvaret. Der er noget, der tyder på, at mænd bliver mere akut og hurtigere syge. Det har evolutionært set givet mening, at mænd som »jægere« lagde sig ned og fik det overstået. Kvinderne, der skulle passe børn og sørge for løbende madressourcer, kunne ikke bare lægge sig ned og agere nærdøde,« siger Christine Benn.
(…)
I såvel vores del af verden som i udviklingslandene, hvor befolkningen er langt mere udsat for potentielt dødelige vira, vil man med tiden formentlig kunne målrette og effektivisere behandlingen til kvinder og mænd. Ligesom man kan forestille sig, at almindelige vacciner såsom MFR-vaccinen til småbørn i fremtiden kommer i både en »lyserød« og en »lyseblå« udgave.

Altså farven på indpakningen skal vise hvilket køn den er beregnet til? Lyseblå pakker til drenge og lyserøde til piger? Jamen sikke dog noget sexistisk, kvindeundertrykkende sludder!! Alle og enhver ved da efterhånden (efter utallige års indoktrinering) at de to køn er fuldstændigt »ens«!! Eller hvad?

»Måske har det været for politisk ukorrekt, men i forhold til, hvor store kønsforskelle, der synes at være, er det et meget lidt udforsket område. I hvert fald herhjemme. I USA kigger de på og finder kønsforskelle inden for alt, og min forestilling er, at vi om et par årtier vil have forskellige behandlinger og vacciner til de to køn,« siger Christine Benn.

Politisk ukorrekt? Jamen du godeste, kære Christine, hvor har du dog forstået videnskabens forandring i det postmoderne multikulturelle konsumslaveri: Engang var det jo et videnskabeligt ideal at være upolitisk og dyrke videnskaben for videnskabens egen skyld og til nationens bedste, men det var inden ideologien voldtog videnskaben og udnyttede den til dens egne pseudovidenskabelige overbevisninger. Jamen hvad så med alle de års indoktrinering, hvor især skolebørn, men også resten af befolkningen, skulle have implementeret, at kvinder og mænd var ens? Hvad med alle de ph.d.-afhandlinger fra kvinder ved universiteternes afdelinger for kønsforskning og kvindeforskningscentre, der havde til formål at påvise, at der ikke var nogen kønsforskelle. Og (hvis der alligevel så ud til at være nogle) at problemet skulle løses med statstvang i form af kvindekvoter og positiv særbehandling overfor kvinder på bekostning af mænd?

Videnskaben og de såkaldte »autoriteter« i samfundet har så sandelig mistet deres uskyld, siden den sådan bare kan vende på en tallerken efter årtier med aggressiv ideologisk propaganda og nu pludselig (igen) give plads for naturens love. Gad vide hvad det næste så mon bliver? At videnskaben også nødtvungent må »indrømme« at der findes raceforskelle? Jamen uha nej, det ville jo slet ikke gå an! Eller hvad?

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Sundhed, Videnskab og tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

2 svar til Hvem skulle have troet det? Videnskaben indrømmer kønsforskelle!

  1. saederup92 siger:

    Det er da et faktum at der er forskelle i kønene. Det kan selv en 6-7 årig se.

  2. How did u actually acquire the tips to write ““Hvem skulle have
    troet det? Videnskaben indrømmer kønsforskelle!

    | Hammersmedens blog”? Regards -Ginger

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s