Den identitære bevægelse

Islamiseringen og multikultien tager mere og mere overhånd. De »identitære« er en bevægelse, der kæmper mod strømmen – både med nye og traditionelle midler.

generation identitaire

Hvis man protesterer imod udbredelsen af islam og indvandringen i sit engang værende europæiske hjemland – og frem for alt imod den dermed forbundne forandring af vores rets- og samfundssystem – bliver man ofte af dette selvsamme samfundssystem diffameret og marginaliseret som »højreekstremist« og »racist« og »fremmedfjendsk«. Dette er især tilfældet når europæere slutter sig sammen i fællesskaber og grupper med ovenstående protest for øje. I så fald bliver betegnelsen »højreekstrem bevægelse« hurtigt anvendt, selvudnævnte antifascister starter smædekampagner og »offentligheden« som for det meste består af mainstream medierne underlagt politisk korrekthed (ͻ: rød censur) diskuterer hvordan man bør omgås med disse nye angivelige trusler mod demokratiet og iværksætter modtræk. Men på trods af – eller måske netop på grund af? – denne systematiske undertrykkelse af anderledes tænkende europæere i disse tider, hvor tolerancen ellers burde blomstre og ytringsfriheden florere, slutter sig stadigt flere europæere sammen i de forskellige nyopståede interessemenigheder.

Én af disse ser sig selv som upolitisk, men til gengæld desto mere aktiv og dynamisk. Ud fra dens ønske om at ville repræsentere deres hjemstavn og den dermed forbundne tradition og kultur, kalder aktivisterne sig »de identitære«. Oprindelse har bevægelsen i Frankrig og findes nu efterhånden i mange europæiske lande. Grundlagt i 2003 som »Bloc Identitaire« af en gruppe tidligere politikere, som ville »forene unge franskmænd og europæere, som var stolte af deres rødder og traditioner«. De udtalte sig som erklærede modstandere af enhver form for blanding af kulturerne samt mod enhver form for imperialisme – hvad enten den var amerikansk eller islamistisk. I den såkaldte offentligheds øjne (som selvfølgelig primært udgøres af de meningsdannende medier) kategoriseres de som – hvad ellers? – højreekstreme, vel primært fordi de uddelte suppe offentligt ved en af deres foranstaltninger, som specifikt indeholdt svinekød.

Bloc Identitaire (BI) indtager på den franske højrefløj vel mest af alt en randposition og står selvfølgelig i skyggen af det – på det seneste – meget succesrige Front National under Marine Le Pen, og stiller sig anderledes end det inden for væsentlige spørgsmål. De franske identitære forstår således først og fremmest sig selv som regionalister; de taler franske minoriteters sag såsom bretonernes, korsikanernes eller baskernes i disses kamp mod en (overfor autoktone mindretal) ikke særlig imødekommende fransk stat. Men dog rækker BI’s ideer udover det regionale perspektiv og udvikler sig også til nationale og europæiske tankesæt, som dog til enhver tid vil give centralismen forrang over føderalismen. Den tætteste sammenligning med en allerede eksisterende bevægelse er vel det italienske regionsparti Lega Nord fra Padanien.

Besættelse af moske på historisk symbolsk sted

Før det årlige sammentræf af de franske identitære i 2012, nemlig »Convention Identitaire« i november i Orange, lykkedes bevægelsen med en gennemgribende modernisering, ikke mindst takket være internettet, for derved at nå ud til så mange som muligt. Dette førte ikke mindst til at det strømmede til sammenkomsten af folk også fra andre europæiske lande, først og fremmest unge mennesker, hvilket havde en udbredelse af de identitære tanker til følge rundt omkring i Europa. Ikke mindst en video på YouTube fra bevægelsen i form af en >krigserklæring< mod systemet sørgede for opmærksomhed (se nederst). I videoen skildrer unge mennesker fra bevægelsen deres sorger, bekymringer og vrede: »Vi er den generation, som man slår ihjel, fordi den betragter de forkerte ting, fordi man takker nej til en cigaret eller for at have en mening, som nogen ikke bryder sig om«, hedder det af den første taler i videoen. Talen er om etniske spaltninger, kollapsende socialsystemer og den tunge arv fra 68’erne. Som bevægelsens symbol fungerer i øvrigt et skjold med det græske bogstav lambda i en efterligning af spartanernes skjolde fra slaget ved Thermopylæ. Lambdaet står for Lakedaimon (den egn hvor Sparta ligger).

Før sammenkomsten sørgede ligeledes besættelsen af en halvfærdig stormoske i byen Portiers for opmærksomhed. Gennem flere timer holdt ca. 100 af gruppens medlemmer en halvt færdigbygget moske besat og poserede på bygningens tag. Meget kendetegnende foregik dette netop i Portiers, som var byen hvor den franske konge Karl Martell i år 732 besejrede de mod Europa fremadstormende muslimske maurere. Således blev Frankrig (og måske Europa?) i hvert fald reddet fra Islam ved dén lejlighed. Men nu bliver der opført en stormoske i selvsamme by(!) Meget symbolsk: Hvad muslimerne ikke kan vinde på slagmarken, vinder de jo så åbenbart blot med hjælp fra europæiske politikere og deres hyppigere børnefødsler. Ned over forsiden af moskeen havde flokken fra taget udbredt et transparent, hvor der stod; »Indvandring, moskebyggeri? Folkeafstemning!«.

tumblr_mc6s0zf7ny1rf9rpeo1_500Moske-besættelsen i Portiers. Det er minareten man kan se i baggrunden.

At danse kategoriseres af pressen som „racistisk overgreb“

Igen og igen kurserer videoer fra gruppen gennem nettet fra deres offentlige optrædener. Først og fremmest selvfølgelig som en klud i ansigtet på de venstreorienterede, nu hvor meget af fejden i dag udspilles på nettet. Gruppens arrangementer og happenings virker derfor til tider provokerende, om end det uden tvivl ofte er det der skal til for at få opmærksomhed i dag. Undertiden virker løjerne måske direkte anstødelige, som når de f.eks. kommer larmende med høj elektro-musik på offentlige steder, bærende masker og med bannere påtrykt stilistisk tvivlsomme budskaber, såsom da Wien-afdelingen af Identitäre Bewegung havde bannere med »Multikulti wegbassen«, hvad de så end mente med det? Sandsynligvis mente de bashen? Ikke desto mindre er det ofte sådanne løjer der skal til, som f.eks. da et par medlemmer fra selvsamme Wien-afdeling blandede sig i det årlige multikulti-optog »Tanz der Toleranz« på pladsen Schlingermarkt i Wien og dansede med i optoget iført masker for at udnytte optogets postulerede formål til at skabe mere tolerance overfor anderledes tænkende. Nogle af de andre i optoget følte sig dog åbenbart ikke tolerante nok til at kunne klare dette stunt fra den modsatte fløj. Og den venstreorienterede avis Der Kurier omtalte episoden som et »racistisk overgreb«. Avisen fik assistance fra den såkaldte ekspert i højreekstremisme Andreas Peham, hvilket fik et par identitære til at afholde deres næste happening under én af Pehams forelæsninger ved Wiens Universitet. Peham lod til at miste sit kølige overblik ved synet af de dansende og løbeseddel-uddelende identitære, idet at han begyndte at slå ud efter dem. Budskabet fra de identitære var vel også netop hellere danse dårligt end snakke lort med en hentydning til Pehams omtale af dem.

Ved en lignende happening for nylig i Wien besatte et par identitære kirken Votivkirche, samtidig med at kirken havde været holdt besat af asylansøgere siden december. De identitæres besættelse skulle således ses som en protest mod asylmisbruget og tanken om at kunne gennemtvinge sig ophold i Østrig med magt hjulpet af venstrefløjsgrupperinger og asyl-lobbyorganisationer. Som de identitære udtrykte det sarkastisk, så havde én af dem tabt sit pas og skulle derfor nu forsørges af staten forfra og bagfra på livstid med en spydig hentydning til det østrigske asylsystem og udnytterne af dette. Udenfor kirken dannedes en rasende hob af moddemonstranter bestående af de hujende og skrigende venstreekstremister. Men dette til trods mener gruppen i et interview, at happeningen viser de egentlige forhold i samfundet; vi er en stemme for det tavse flertal af østrigere. Og det kan der vel være noget om; de støjende og voldelige pro-asyl-til-alle venstreekstremister, der er på pletten utrætteligt ved hver lille antydning af nationalfølelse, repræsenterer et forsvindende mindretal af befolkningen; alligevel er der deres budskab der altid kommer frem i medierne, som om det var det eneste rigtige.

Så på den måde lønner bevægelser som BI sig måske alligevel i sidste ende. Flertalsbefolkningens larmende tavshed er ikke udtryk for accept af den nuværende situation, selvom det udlægges sådan. Og Wien-afdelingen modtog utallige positive tilbagemeldinger og støtteerklæringer. Alligevel er det ikke sikkert, at det ville være passende med en gren af BI i Danmark eller Skandinavien. Dels er der jo allerede herhjemme begyndt at komme lignende bevægelser, dels er jeg skeptisk indstillet overfor disse »kopi«-bevægelser fra andre lande. Om end selvfølgelig de kan sætte mange gode ting i værk. For meget kan man jo sige om dem, men de får skabt opmærksomhed om deres sag på en kontant manér, hvilket nogle af de mere »etablerede« højrepartier måske har sværere ved, efter at de nu igennem flere år har fået siddet sig varme på stolene og måske oven i købet fået smagen af politisk indflydelse, som dog har været vag, da begrebet kompromis jo er en etableret del af den moderne parlamentariske politik, også for nationale.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Kultur, Politik, Politikere, Udenrigsnyheder og tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

7 svar til Den identitære bevægelse

  1. Balder siger:

    Godt indlæg.

    Måske på sin plads på dette sted at rette opmærsomhed mod en frisk artikel: The ‘Immigration’ Debate is a Waste of Time.

    Alex Kurtagic mener at det er omsonst at forsøge på at vinde indflydelse med troen at oplysning og rationelle argumenter (statistikker, undersøgelser, fremskrivninger, etc.) ville få flere til at indse at der er noget galt, og at multikulti-propgagandaen er en gang bedrag.

    Ifølge Alex vil de hjernevaskede blive ved med at klynge sig til deres forstillinger, uanset hvor mange fakta og rationelle argumenter man kan smide på bordet. Derfor skal vi finde en anden strategi.

    I hvert fald er der nogle interessante tanker i det, i hvert fald i forbindelse med problemformuleringen.

    Og når vi ser hvordan det har udviklet sig med Dansk Folkeparti, så kan man jo se hvordan det hele bare stille og roligt er feset ud. Nu forsvarer nogle af deres største koryfeer forhudsamputation, og “integration” og “antiracisme” er blevet deres officielle politik. De har ikke formået at sætte noget i stedet for multikulti-ideologien, og alt hvad de har at tilbyde er multikulti light, eller om man vil, udsættelse af befolkningsudskiftningen med en fem / ti års tid.

    • Viking siger:

      “Nu forsvarer nogle af deres største koryfeer forhudsamputation, og “integration” og “antiracisme” er blevet deres officielle politik. De har ikke formået at sætte noget i stedet for multikulti-ideologien, og alt hvad de har at tilbyde er multikulti light, eller om man vil, udsættelse af befolkningsudskiftningen med en fem / ti års tid.”

      Korrekt. Jeg vil hellere stemme blankt end at stemme på DF igen, de har bedraget os.
      Fik vi en nürnberg processe så ville DF sidde anklaget sammen med de andre.

      Heldigvis er der så kommet et Danskernes Parti.

  2. mediakrig siger:

    For oss som tror på en slags mantra-løsning, så er svaret relativt enkelt.

    I steden for å prøve å bygge opp ett politisk parti eller en institusjon, som så skal produsere endring, prøver man å skape en endring i befolkningen i stedet.

    Klarer man å få nok vanlige hvite mennesker til å snakke om at dagens innvandringspolitikk vil bety et sakte folkemord på hvite mennesker, har vi i prinsippet vunnet.

    Nesten ingen vanlige hvite vil egenlig utrydde hvite mennesker, men de ønsker heller ikke å være rasister.

    Først når vanlige dansker forstår at det er umulig for en minoritet å assimilere en majoritet, uten at den blir ødelagt som en etnisk og rasemessig gruppe, er det mulig for dem å rettferdigjøre “rasisme” med at dansker også har en plikt og rett til å overleve som folk.

    Først når vanlige hvite ser noen snakke om at dagens politikk er et sakte hvitt folkemord, vil de kunne forstå at det er et sakte folkemord. For at snøballen skal begynne å rulle, slik at et økende antall dansker snakker om innvandring som et sakte folkemord, må noen begynne konversasjonen.

    Jeg har skrevet litt om strategien her:

    https://mediakrig.wordpress.com/2013/02/10/det-er-et-sakte-folkemord/

    • Viking siger:

      “Nesten ingen vanlige hvite vil egenlig utrydde hvite mennesker, men de ønsker heller ikke å være rasister. ”

      Helt enig! Jeg vil lige tilføje at mange mennesker er optaget af alt mulig andet, som børn, arbejde osv. De er moderne passive “autoritetstro” borger, der nok regner med at andre ordner samfundets problemer.

  3. hammersmeden siger:

    Tak for kommentarerne.

    Der kan være noget om at det ikke længere nytter at blive ved med at oplyse om indvandringens og multikultiens katastrofale fremtid, hvis de fortsætter i samme stil. Der er blevet oplyst om det til hudløshed, men det har ikke hjulpet syndeligt. DF får flere stemmer af det, men dette har jo ingen effekt længere.

    Med det politiske system, som vi har i øjeblikket, vil det i hvert fald ikke kunne lade sig gøre at komme nogen vegne. Der skal helt andre midler til.

    • mediakrig siger:

      “Med det politiske system, som vi har i øjeblikket, vil det i hvert fald ikke kunne lade sig gøre at komme nogen vegne. Der skal helt andre midler til.”

      Nå er ikke jeg så innsatt i dansk politikk, men er det likt som i Norge har befolkningen blitt radikalisert, mens Frp har blitt mere tannløse. Frp og Df får uansett de pro-hvite stemmene ved valg, så da normaliserer de seg slik at de kan oppnå makt gjennom samarbeide med anti-hvite partier.

      Kort sagt har ikke respektabilitet-strategien virket, da de anti-hvite hele tiden flytter grensene for hva som er respektabelt og hva som er rasistisk.

      Hva som gjenstår som en uprøvd mulighet, er å ikke være respektable, men i steden beskylde de som ønsker en politikk som ender i hvitt folkemord for anti-hvite, slik at det er de som må forsvare seg på hvorfor de ikke er anti-hvite, på lik linje som at vi har måtte forsvare oss mot beskyldninger om rasisme.

      Her er en svensk-norsk film som forklarer situasjonen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s