De såkaldte oprørere i Syrien bruger kemiske våben!

Så sent som i mandags diskuterede de vestlige landes regeringschefer muligheden for direkte at levere våben til terroristerne i Syrien, som i Vesten har fået prædikatet »oprørere« eller »rebeller« hæftet på sig uden nogensinde at have været nogen af delene. Som en anledning eller et påskud, der skulle få en sådan indgriben i et andet lands interne affærer til at glide lettere ned overfor de vestlige befolkninger, havde den franske avis Le Monde – tilfældigvis? – samme dag en artikel, der angiveligt skulle dokumentere, at al-Assads regeringstropper havde anvendt kemiske våben mod deres egen befolkning.

Artiklen havde ingen beviser for påstandene, men støttede sig udelukkende til vidneudsagn fra aktivister og fra rebellerne selv, som af observatører generelt kategoriseres som upålidelige informationskilder. De fleste af beretningerne om Assad-regeringens angivelige overgreb mod sin egen befolkning stammer oven i købet fra én eneste person, placeret i Coventry, England, langt væk fra Syrien. Efter at det blev bekræftet, at der for den såkaldte syriske oppositions vedkommende er tale om terrororganisationer i samarbejde med al Qaida (hvilket Le Monde i øvrigt selv har indrømmet og alligevel prøvet at forsvare Frankrigs støtte til disse terrorister), valgte de fleste EU-lande dog at trække sig fra en decideret våbenleverance til »oprørene«. Kun England og Frankrig ønskede fortsat at bestå på våbenleverancer til terroristerne, hvorfor disse lande nu står isolerede tilbage med en sag, der ikke kan forsvares.

Nu viser det sig imidlertid, at de såkaldte oprørere selv fremstiller og gør brug af kemiske våben, og faktisk har gjort det længe, uden at de vestlige regeringer dog af denne grund har tænkt sig at fordømme dem eller skride ind overfor dem på nogen måde, som de ellers ville have gjort overfor al-Assad: Tyrkisk politi arresterede i onsdags 12 medlemmer af terrorgruppen Dshabat-al-Nusra, som er aktiv i Syrien imod regeringstropperne, i deres forsøg på at smugle nervegas ind over grænsen til Syrien. Der blev beslaglagt to kilo af kemikaliet Sarin, der er en farveløs, duftløs væske, der er yderst giftigt og kan anvendes som nervegas og som desuden har været forbudt siden 1993 i konventionen om kemiske våben. Sammen med de to kilo Sarin blev der hos terroristerne desuden konfiskeret skydevåben og digitale apparater. Allerede før denne hændelse havde FN’s inspektør Carla del Ponte bekræftet den altovervejende sandsynlige brug af kemiske våben hos de af vestlige regeringer støttede terrorister i Syrien.

Syria's 'Osama Bin Laden Front' Soldiers In AleppoSyriske terrorister

Den syriske nationale koalition (~forbundet af de syriske rebeller), som blev grundlagt i Doha, Qatar, i 2012, har ved flere lejligheder beskyldt de syriske regeringstropper for at bruge kemiske våben. Så sent som 26. maj er koalitionens mediechef Chalid Saleh citeret for at de tyrkiske myndigheder var overbeviste om at den syriske regering har anvendt kemiske våben. Blot dagen efter lød der meldinger om at kæmpere fra hans „egne“ styrker skal være blevet afsløret i besiddelse af kemiske våben.

Det overrasker på ingen måde, at meldingen om anholdelsen af terroristerne i Tyrkiet og beslaglæggelsen af deres nervegas ikke har fundet vej til de vestlige medier. For lige siden begyndelsen på urolighederne i Syrien, har de vestlige medier nærmest enstemmigt valgt en vedtagelse om at de af al Qaida infiltrerede terrorister i Syrien kæmpede en retfærdig, folkelig opstand mod al Assads undertrykkende regime. Det faktum, at dette billede på ingen måde stemmer blot tilnærmelsesvist overens med virkeligheden, har ikke fået dæmmet op for den smædekampagne og de løgne, der bliver spredt mod al Assad og Syrien.

At de såkaldte »oprørere« i Syrien gennem længere tid har arbejdet på at lave (og bruge) kemiske våben som det førnævnte nervegas, er efterhånden velkendt og veldokumenteret, selvom medierne som regel forsøger at skyde skylden på den syriske regering. Nedenstående video fra december sidste år viser således, hvordan medlemmer af »rebellerne« afprøver kemiske våben ved at aflive to kaniner og samtidigt proklamere, at de har tænkt sig at benytte giftgassen mod den alavittiske befolkning i Syren (Advarsel: Stærke billeder!)

Og samtidig forlyder det, at de såkaldte oprørere mod Assads »undertrykkende« regime, som mange vestlige regeringer har udset som deres kæledægger og overvejer at sende våben, overhovedet ikke er interesserede i hverken demokrati eller menneskerettigheder: FN’s udsendte observatør Paulo Pinherio rapporterer, at

»Det er blevet påstået, at rebellerne er engle, men kun et mindretal af dem besidder en demokratisk tradition og tror på et mangfoldigt Syrien med plads til alle.«

I stedet skal flertallet af rebellerne ifølge Pinherio være »meget langt væk fra at have demokratiske tanker og har helt andre planer.« Man kan jo kun stå uforstående overfor det faktum, at det er sådanne typer, som af den vestlige presse og mange vestlige regeringer er udset til at være de gode i Syrien-konflikten, som de overvejer at sende hjælp. Hvis de vestlige regeringer aktivt støtter terrorister, hvad fortæller det så i grunden om dem selv?

Dette indlæg blev udgivet i Hemmeligholdte skandaler, Kultur, Politik, Politikere, Udenrigsnyheder og tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

5 svar til De såkaldte oprørere i Syrien bruger kemiske våben!

  1. falkeøje siger:

    Begge parter i den konflikt er desværre muslimer.
    Derfor var det et godt tegn, at det nu forlyder, at russere
    og russiske sympatisører fra Balkan nu har til hensigt at
    intervenere i Syrien.

    falkeøje

  2. Has C. siger:

    Obama sagde ï august 2012, at brugen af kemiske våben af Assad ville for ham betyde “a red line” – forstået som en slags ultimatum.
    Derfor, kan man formode, at israelere, som gør alt, de kan for at trække NATO ind i Syria, har doneret noget af deres sarin til “frihedskæmperne” for at tage Obama på ordet. Heldigvis, er der åbenbart nogle uafhængige reportere på stedet, som har fundet ud af, hvem havde brugt stoffet.

    Du skriver “Hvis de vestlige regeringer aktivt støtter terrorister, hvad fortæller det så i grunden om dem selv?” Man kan sige, som minimum, at der er åbenbart nogle kræfter, som er i stand til at sige “nej” til Israels ønske om direkte intervention, både i Europa og i US.

    • hammersmeden siger:

      Obama vil kun intervenere, hvis det er den »onde« Assad, der bruger kemiske våben. Ikke hvis det er de »gode« terrorister. Derfor vil Obama aldrig anerkende beviser for at terroristerne bruger kemiske våben selvom beviserne er klokkeklare. For det passer ikke ind i hans planer om også at underlægge sig Syrien i den nye Pax Americana med jøderne i det hvide hus som de toneangivende. Obama og hans lakajer i Vesten håber og beder til at Assad vil være dum nok til at give dem et påskud for at intervenere, men dette har Assad undgået indtil nu. Rent faktisk er Assad ved at vinde krigen mod terroren og genetablere ro og orden, hvilket irriterer Obama & Co. grænseløst.

      Ja, der er heldigvis mange, der er modstandere af de vestlige lederes politik, især blandt de vestlige befolkninger. Vestens politikere har ikke befolkningen bag sig i deres sindssyge planer om at angribe andre lande. De vestlige ledere har mistet deres legitimitet, fordi de ikke længere agerer på vegne af deres befolkningers interesser. Ergo er de ikke vores politikere længere, da de ikke repræsenterer befolkningerne. Og det politiske system i Vesten er indrettet så at vi ingen mulighed har for at udskifte dem demokratisk.

      • Has C. siger:

        Kort sagt: det er langt værre, end Weimar Republik, kan man konkludere ud af det, du skriver. Jeg tror, du har ret.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s