EU er i gang med at indføre censur

EU er i øjeblikket i gang med at foretage massive indgreb i ytringsfriheden. I opfindelsen af nye begreber og metoder for at undgå den alt for tydelige tilsidesættelse af den frie meningsdannelse og -udbredelse, viser EU sig helt igennem kreativ. Ad bagdøren er EU således diskret i gang med at indskrænke europæernes allermest grundlæggende frihedsrettigheder.

stopI takt med EU’s udbredelse til efterhånden stort set hele Europa, er denne organisations interessesfærer ligeledes blevet udstrakt til at omfatte meget andet end blot grænseoverskridende samarbejde. Herunder ikke mindst medierne og nyhedsformidling overfor EU-landenes indbyggere; hvor medierne før i tiden havde landenes interne anliggender som deres kerneområde, skal medierne nu i stigende grad dække andre landes politikker samt den mellemstatlige dynamik. EU har derfor for længst opdaget nyhedsformidlingen som endnu et felt at sætte sig på og få indflydelse over – især med indbyggernes større og større modstand mod EU’s mere og mere kuldsejlede projekt. For EU er det selvfølgelig vigtigt, at medierne formidler det »rigtige« billede af EU overfor indbyggerne, hvorfor EU da også har givet sig i kast med en oprustning på mediefronten. Således er EU begyndt dels at sprede omfattende »informationsmateriale« om sig selv for sin bugnende skattebetalte pengekasse, og dels yde støtte til særligt udvalgte medier, der formidler det korrekte (ͻ: positive) billede af EU overfor EU-indbyggerne i disse tider med voksende EU-modstand og -mishag.

Et godt eksempel på dette er euronews, som er en Tv-station, der udspreder sine indslag til hele verden på 16 forskellige sprog. Den betegner sig selv som »absolut neutral«, men modtager dog hvert år hele 15 millioner Euro fra EU’s kasse i støtte. Til gengæld for støtten, betalt af europæiske skatteydere uden deres samtykke, reklameres der massivt for EU’s fortrin, især med henblik på at lokke potentielle nye medlemsstater med på vognen. Og til trods for stationens neutralitet og objektivitet, indrømmer den da selv, at den har til formål at »udvælge, tjekke og sprede informationer om EU« og at støtte EU’s projekt om »kulturel diversitet«. Et andet eksempel er portalen presseurop, som ifølge sig selv »samler det bedste fra den europæiske presse« fra mange europæiske medier. Portalen får direkte støtte af EU-kommissionen og indrømmer da også åbent at den fremhæver de »vigtigste« og »interessanteste« nyheder om EU ud af nyhedsstrømmen. Naturligvis pumper EU enorme summer af skattepenge i det forehavende, at placere sig selv i et positivt skær. Det er jo heller ikke nogen sag, når man gør det for andres penge. Dog er en langt mere interessant faktor ved EU’s omgang med info den måde hvormed der omgås nyheder udenfor egen kontrol, som tegner et langt mindre smigrende billede af EU: Nemlig overvejelser om censur for EU-kritikere.

For da EU ikke længere er herre over den massive vækst af nye medier, der skyder op (de fleste af dem på internettet), gav EU en ekspertgruppe til opgave at nedsætte en handlingsplan for hvordan de skal tackles. Altså underforstået de medier, selvfølgelig, som tegner andet end et skamrosende billede af EU (hvilket de jo bliver betalt for af EU). Resultatet blev en rapport med titlen »Frie og pluralistiske medier som støtte for det europæiske demokrati«. Hvis man dog tror, at der med »pluralisme« menes forskelligartede meninger og holdninger, bliver man dog skuffet. For allerede i indladningen tales der om forkert opførsel hos enkelte journalister. Rent faktisk bliver der kun lidt senere uddybet, at denne prædikede pluralisme i virkeligheden skal forstås som alt andet end pluralisme af holdninger. Som eksempel bliver der nemlig nævnt den geografiske og kulturelle mangfoldighed. Hvis et medie støtter denne ideologi, men ikke kan få det til et løbe rundt økonomisk, så skal EU-støttemidler sikre, at dette medie fortsat kan bestå for at sikre udspredelsen af dette tankegods. Så i tilfælde af at EU-borgerne ikke ville gide at høre på sådan et medies udgydelser, hvorfor mediet ville trues af fallit, skal mediet altså holdes kunstigt i live for disse borgeres egne penge imod deres vilje. Det kalder EU altså »pluralisme«: Man har ikke noget valg, men tvinges til at betale for propaganda, som man ikke vil høre.

Og værre endnu: Hvis man ikke parerer, skal man straffes. For herudover skal hvert enkelt EU-land også indrette et »uafhængigt« medieråd, som kan uddele straffe til de enkelte medier, hvis de ikke makker ret og overholder retningslinjerne og sågar kan fratage dem deres journalistiske status. På trods af dette medieråds angivelige neutralitet skal det underordnes direkte under EU-kommissionen for at sikre at det bedømmer ud fra europæiske værdier (altså dvs. EU’s værdier). Desuden skal det sikres, at journalister skal stå til ansvar, hvis nogle (ͻ: læs; bestemte befolkningsgrupper) føler sig krænkede over indholdet af deres artikler. Dette især i forbindelse med den angivelige hetz, som det ville være at nævne gerningsmandens etnicitet eller kulturelle tilhørsforhold i kriminalitetssager. Netop i tråd med dette ser man jo også de såkaldte racismeparagraffer skyde op overalt i Europa. Særlig opmærksomhed lægger EU på »non-profit« medierne, altså de såkaldte offentlige eller delvist offentlige stationer såsom DR og TV2. For disse skal ifølge rådet spille en særlig rolle i at sikre pluralismen i medierne. Ved den mangfoldighed af meninger, som disse sendere skal give udtryk for, peges der især på formidling af minoriteters interesser.

Den europæiske kommission kontrollerer løbende nyhedsformidlingen i alle medlemslande for med regelmæssige afstande at forkynde hvad de enkelte lande skal ændre eller udføre i overensstemmelse med EU’s ideologiske tankegods. Et paradeeksempel på dette forhold er institutionen ECRI (den europæiske kommission mod racisme og intolerance). Den blev grundlagt direkte af Europarådet i 1993 og har 47 medlemmer. Den udsender jævnligt anbefalinger til landenes regeringer og medier. ECRIF.eks. anbefaler den Danmark at regulere pressen, så at der indenfor de udstukne etiske rammer kun må tales positivt om minoriteter og indvandrere. Sågar dansk lov vil den ændre og kommer med forbedringsforslag. Står det til EU-institutionen ECRI bør ikke kun medier, men også samtlige politiske partier modtage et forbud mod at ytre sig negativt om asylansøgere, flygtninge og indvandrere. Aviser skal derudover afse helt fra artikler, der kunne fremme fremmedfjendske klicheer. Det går så vidt, at samtlige journalister skal gennemgå en »opdragelse« i at formidle tingene på den rigtige måde. Det værste ved ECRI og dens anbefalinger er vel, at de allerede er ved at blive implementeret i praksis mange steder. Aviserne har vel lugtet de lune EU-penge forude og solgt sig selv. Ikke fordi medierne var meget værd i forvejen, men nu skal de altså være deciderede propagandaorganer for indvandrere, EU og multikulti. For vores egen regning.

Og censuren stopper ikke ved kritik af EU og multikulti: Også ratingagenturerne, som i deres rapporter kastede et lidet flatterende lys over EU-landenes økonomi, skal nu forhindres i at offentliggøre deres beretninger på alle tidspunkter, men kun når EU godkender det. EU’s plan om fælles økonomi for alle EU-lande er kuldsejlet, men dette må man helst ikke sige for højt, navnlig ikke ratingagenturerne. Derfor foreslog EU-kommissær, at ratingagenturerne skulle forbydes at udtale sig offentligt om visse EU-landes økonomi. Da dette forbud var uladesiggørligt i praksis, fordi agenturerne jo var nødt til at offentliggøre deres tal på én eller anden vis, blev EU enig om en »mildere« udgave; agenturerne må kun offentliggøre deres tal på godkendte (belejlige) tidspunkter, udtalelser fra agenturerne, der kan resultere i tabt anseelse skal kunne retsforfølges og bevisbyrden for ikke at have gjort noget forkert skal ligge hos agenturerne. Alt samme blot fordi EU ikke vil indrømme at EU-landene er for forskellige til at smelte sammen økonomisk, hvorfor der må indføres censur for at sløre sandheden.

Dette indlæg blev udgivet i Hemmeligholdte skandaler, Kultur, Politik, Politikere, Udenrigsnyheder og tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

6 svar til EU er i gang med at indføre censur

  1. falkeøje siger:

    Vi har før praktiseret det nødvendige modtræk:
    Væbnet modstandskamp!!!

    falkeøje

  2. Balder siger:

    Dette har været igang længe – her lidt udpluk:

    Europarådet skriver i ECRIs Generelle Slutninger, 16 October 2000 i artikel 11:

    Blandt særlige forholdsregler, som ECRI foreslår, at de deltagende stater bør iagttage er:

    Under visse omstændigheder at skifte bevisbyrden over på den anklagede i ikke-straffesager – når klageren har fremlagt sagligt vidnesbyrd om mindre gunstig behandling forårsaget af iøjnefaldende diskrimination.

    coe.int/t/e/human_rights/ecri/2-european_conference/1-documents_adopted/02-general_conclusions.asp#P164_17910

    The European Council demands restrictions on freedom of the press in Denmark – The European Council suggests that the Danish regime create ‘guidelines’ for the way the media speak about Islam and Muslims. The Council also wants to restrict the freedom to meet and organize. ECRI on Denmark Published on 22 May 2012 (pdf) | Danish version: ECRI-Rapport om Danmark

    coe.int/t/dghl/monitoring/ecri/Country-by-country/Denmark/DNK-CBC-IV-2012-025-ENG.pdf

    coe.int/t/dghl/monitoring/ecri/Country-by-country/Denmark/DNK-CBC-IV-2012-025-DNK.pdf

    Ottawa Declaration on Combating anti-Semitism – Censurforslag fra EUMC rent Zionistisk bestillingsarbejde

    Europarådet – OSCE – ADL – INACH – Zionistisk organisation bag EU’s censur-love

    I denne artikel vedgår EUMC og Beate Winkler at hele deres projekt er bygget på holocaustpropaganda og er iværksat af præsident af Jewish World Congress Jean Kahn. En hel række af jødiske organisationer nævnes og det er tydeligt hvor fokus er.

    balder.org/articles/hatespeech/EUMC-Conference-Anti-Semitism-2003.php

    Og ikke mindst det seneste udspil fra jødisk side; the London Declaration on Anti-Semitism, som jeg med få ændringer har lavet om til et tiltag mod “islamofobi” i stedet for “antisemitisme”. Læs evt. den oprindelige artikel som er linket som kilde.

    blog.balder.org/?p=1582

    Også dette foregår næsten helt upåagtet over hele verden med Jøder som de drivende kræfter, uden at det tilsyneladende bemærkes af Trykkefrihedsselskabet eller Jakob MChangama.

    • hammersmeden siger:

      Ja nemlig. Det kan kun undre, hvorfor Hedegaard & Co. ikke omtaler den befolkningsgruppe, der gør allermest for at indskrænke europæernes friheder, herunder ytringsfriheden, men i stedet vælger at fokusere ensporet på islam?

      Måske fordi Hedegaard selv konverterede til denne befolkningsgruppe?

  3. falkeøje siger:

    Vi længes mod den tid, hvor de gode danske mænd likviderede
    de uønskede elementer fra det danske samfund.
    Kommer de igen, så hilser vi dem som vore nye befrierere!!!

    falkeøje

  4. mediakrig siger:

    Hvis vi skal argumentere for at EU er totalitært, så må de få lov å gjøre totalitære ting, slik at hva vi sier er sant.

    Tilsvarende er det fordi antirasistene ikke oppfører seg antirasistisk, men antihvitt, at vi kan si at antirasist kun er et kodeord for anthvit.

  5. Ytringer siger:

    Reblogged this on .

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s