Feminismens seneste påfund: Mænd skal forbydes at tisse stående!

I forvejen er Sverige det vel nok hårdest ramte land af feministisk hærgen. Således skal børn i institutionerne ikke længere tiltales med »han« og »hun« men med det konstruerede kønsneutrale ord »hen« for angiveligt at skabe mere ligestilling og lighed mellem kønnene. Nu lyder det seneste påfund derovrefra, at mænd skal forbydes at tisse i oprejst tilstand for derved også at rykke »ligestillingen« ind på toiletterne.

I landstinget i regionen Södermanland syd for Stockholm er der blevet stillet lovforslaget om at ombygge samtlige herretoiletter til sidde-toiletter i stedet for stå-toiletter og desuden forbyde mændene at stå op mens de tisser. Forslaget er stillet af Viggo Hansen fra det venstreekstremistiske parti Vänsterpartiet – officielt med den begrundelse, at der dermed ikke tisses ved siden af på herretoiletterne. Dog lader forslaget til i stedet at have rod i feministisk tankegods taget fra et lignende påbud stillet for år tilbage af de såkaldte »sanitære feminister«, der vil tage næste skridt indenfor feminismen ved at lade den rykke ind på toiletterne for derved at »udrydde kønsforskellene også på badeværelset«, idet drenge skal opdrages til at tisse siddende som piger helt fra de er små.

For hvis man virkelig med lovforslaget ville forhindre tissepletter på gulvet på herretoiletterne, ville man jo i stedet have bygget et pissoir disse steder. I stedet vælger man altså »kvindetoiletter« på herre-WC’et, som utvivlsomt er dyrere. Og hvem ved hvor hurtigt dette forslag spreder sig fra landstingsbygningen til hele resten af landet som led i feminismens nedtrædning af alt mandligt? Sverige er langt nok ude til at kunne finde på sådan noget. I forvejen har de – udover indførelsen af »hen« – også ført indført kønsneutrale omklædningskabiner.

Men ikke nok med Sverige: For Universitetet i Leipzig har vedtaget at benævne samtlige professorer – også de mandlige! – udelukkende med hunkønsformen af Professor, nemlig »Professorin« (professorinde. Således skal mandlige professorer fremover tituleres med Herr Professorin (hr. professorinde), rektoren bliver til rektorinde (Rektorin) osv. De kvindelige professorer slipper nok nogenlunde uskadte fra denne »operation«, idet de vel fortsat fremover bliver officielt omtalt som Frau Professorin både i skrivelser og i tiltale. Begrundelsen for ændringen var, at det angiveligt var for omstændigt at benytte dobbeltversionen med skråstreg (Professor/Professorin) når de universitetsansatte skulle omtales mundtligt og skriftligt.

Økonomen Friederike Maier fra Berlin er begejstret for ændringen og betragter det som en påtrængt nødvendighed:

»Vi har i vores læreanstalter påbud om at formulere os kønsneutralt. Altså benytter mange sig af den mandlige form og gør en fodnote om at der dermed også menes kvinderne. Jeg føler mig derved ikke indbefattet«, mener hun.

Hvis dette danner eksempel for resten af undervisningssystemet dernede, kan det sagtens ende med at børnene i skolerne skal bruge formen hr. lærerinde.

femi

Dette indlæg blev udgivet i Hemmeligholdte skandaler, Politik, Politikere, Udenrigsnyheder og tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

5 svar til Feminismens seneste påfund: Mænd skal forbydes at tisse stående!

  1. Balder siger:

    Det er som en kopi af Maos kulturrevolution. Alt som minder om det gamle skal brændes ned.
    Kunne forstille mig en landsdækkende aktion hvor folk smadrer toiletter rund om kring i landet som protest. Hvis man blev ved med det, mon ikke det ville have en vis gennemslagskraft?

  2. Bipedal_Primate siger:

    Det neste blir vel at svenske menn tvinges til å kappe den av for å lindre feministenes penismisunnelse.

  3. Den danske mand siger:

    HAHA De er skøre.

  4. Agricola siger:

    Vanvid. Slet og ret. Og sikke en masse overpissede toiletsæder, der kommer ud af det. Heldigvis styrter humanist-trunternes sandslot snart

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s