Hvorfor multi-kulti aldrig kan fungere i praksis

I det moderne, vestlige velfærdssamfund, som vi befinder os i for øjeblikket, bliver multi-kulti ideologien fremmet med alle midler, sågar fra de højere instanser i samfundet ud fra parolen om at »mangfoldighed« er godt, hentet fra især det tilsvarende amerikanske begreb »diversity«. Det multikulturelle samfund, som mange højtstående personer har så travlt med at omdanne samtlige vestlige lande til, hylles ind i et rosenrødt og positivt skær om mangfoldighedens angivelige lyksaligheder. At sandheden forholder sig noget anderledes, er efterhånden gået op for mange, der sikkert engang lod sig blænde af multikultiens propaganda. Dog er vi nu nået dertil, at det kan være strafbart blot at påpege multi-kulti-eksperimentets fiasko, idet der i mellemtiden er taget forholdsregler mod selvstændigt tænkende »oprørere« via særlovgivning i form af bl.a. racismeparagraffer og statstvang via kvoter.

Tanken om »mangfoldighed« i betydningen forskelligartethed er jo i sig selv ikke at foragte. Forskelligartethed er netop noget af det, der har kendetegnet vores verdensdel traditionelt, idet de individorienterede samfund op gennem historien netop har sikret og tilgodeset den naturlige forskelligartethed, som kun er af det gode og som ikke bør udviskes: Vi er ikke ens, og bør heller ikke blive det. Alligevel kan et samfund stadig godt være funderet på en basis, der binder indbyggerne sammen i et fællesskab uden derved at udviske de individ-orienterede særkender. Uden sammenhængskraft indbyggerne imellem, både kulturelt, sprogligt, normativt, ville ethvert samfund jo netop falde fra hinanden, hvilket ville gøre selve dannelsen af nationalstater til en umulighed.

Mangfoldighed via tvang?

Hvis multikulti i form af især masseindvandring fra kulturfremmede områder virkelig havde været så dejligt og ønskværdigt, hvorfor skulle det så være nødvendigt at indføre den via magt og tvang fra oven? Og hvorfor har de europæiske befolkninger så ikke indført den for længst selv af egen fri vilje i stedet for at få den presset ned med vold og forbud af deres magtelite uden nogensinde at have bedt om det eller givet dem bemyndigelse til dette? Og hvis multi-kulti havde været et universelt gode, hvorfor er det så kun i den »hvide« del af verden at den skal tvinges igennem? Relativt simple spørgsmål, alligevel bliver de alt for sjældent stillet.

For ægte forskelligartethed på et fælles grundlag er noget naturligt i et velfungerende samfund og kan derfor ikke tvinges igennem. Og det er præcis af denne grund, at den omskabelse af den europæiske civilisation hen i mod multikulti, som vi er vidner til, aldrig kan fungere i praksis. For den er ikke naturlig. Dette ses allertydeligst på den proces, der benyttes til »fremme af mangfoldigheden«; positiv særbehandling af minoriteter, tvang i form af statskvoter (indskrænkning i friheden) og forbud mod at kritisere følgevirkningen af den statsstyrede multikulti-ideologi (»racismeparagraffer«), hvilket desuden medføre et galopperende bureaukrati og administration.

diversityOg mindst lige så tydeligt på det faktum, at multikulti-ideologien hviler på en selvmodsigelse; folk skal gøres »lige« i det multikulturelle samfund uden at nogen kultur må være mere værd end andre. Men måden det gøres på er med positiv særbehandling til minoriteter, på bekostning af den ledende, bærende kultur i landet, som derfor ikke bliver behandlet lige, men derimod diskrimineret til fordel for minoritetskulturer, der ikke har været samfundsprægende, men alligevel skal ophøjes ud over den etablerede kultur. Dette ses bedst i den netop aktuelle sag, hvor samtlige patienter på Hvidovre Hospital fik serveret halal-kød, selvom ikke alle var muslimer. Eller eks. »kvindekvoter«, hvor et helt køn udskriges til at være en »undertrykt minoritet« (uden at det nogensinde har været det), som derfor skal udsættes for positiv diskrimination og have særrettigheder via statstvang under tilsidesættelse af civilsamfundets lov og ret. Eller gay parades, hvor homoseksuelle stilles frem til offentligt skue og får hyldet deres ikke-reproduktive livsstil som et ideal for alle.

Men også den positive særbehandling af minoriteter i den multikulturelle ideologi er en selvmodsigelse. For mange af disse »minoriteter« har slet intet tilfælles udover det, at de netop er »minoriteter«. Rent faktisk har mange af disse »minoriteter« decideret modstridende interesser indbyrdes og bekæmper faktisk hinanden og det hvad de hver især står for. Bare som eksempel feminister/muslimer eller homoseksuelle/muslimer, hvis’ interesser og anskuelser er i direkte konflikt med hinanden. Derfor ville en ophøjelse af disse »minoriteter« på bekostning af den ledende kultur slet ikke medføre det, som der propaganderes omkring tolerance, mangfoldighed, fred og harmoni, men derimod det stik modsatte: Kaos, konflikt, indbyrdes bekrigelse og intolerance.

Hvad der bliver tilbage er mudder

Kort sagt: Multi-kulti vil føre til det modsatte af hvad den sælges som; ikke harmoni og balance, men derimod disharmoni og ubalance. Forestil jer blot afa-bøllerne og muslimske indvandrere i skøn forening omkring »fælles værdier« i den multikulturelle fordragelighed(!!) Kun i et samfund bygget på et fælles grundlag med en førende kultur ophøjet i centrum kan der opstå ægte mangfoldighed, nemlig muligheden for at være individuel indenfor rammerne af den kultur, som har præget det pågældende samfunds struktur gennem årtusinder.

Den prægende eller ledende kultur er de søjler, som en civilisation bygger på, uden at dette medfører tilsidesættelse af den naturlige forskelligartethed mennesker imellem. Et sundt og velfungerende samfund arbejder hen imod en fælles fremtid med den positive tanke som udgangspunkt, at kun et fælles mål for fremtiden vil være den sammenhængskraft, der forhindrer samfundet i at falde fra hinanden i smuldrer og sygne hen i et sammensurium af forskelligartede, modstridende interesser og retninger som det ses i dag i det multikulturelle samfund. Et samfund, hvor alle kulturer med vold og tvang skal gøres lige meget værd samtidigt, er et samfund, hvor ingen kultur er noget værd.

Når modstridende retninger og værdier skal føres sammen unaturligt til ét stort hele, kan dette aldrig ende med den propaganderede rosenrøde idyl af forskelligartethed, gensidig respekt og tolerance, men derimod kaotisk virvar, konflikt og dysfunktion.

Hvem der i dag prædiker mangfoldig multi-kulti, arbejder dermed i virkeligheden hen i mod det modsatte: Ikke farvestrålende forskelligartethed, men konformitet og ensretning i én stor, gråbrun, grødet, holdningsløs, historieløs, identitetsløs og viljeløs masse.

Dette indlæg blev udgivet i Kultur, Politik, Politikere og tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

4 svar til Hvorfor multi-kulti aldrig kan fungere i praksis

  1. Balder siger:

    Virkelig god artikel. Men hvordan kommer den videre til dem som virkelig har brug for at læse den og for at forstå budskabet…..

  2. Agricola siger:

    Enig

  3. Balder siger:

    Også enig. Det er som om der er ved at ske en smule. Problemet er blot at små ændringer, og selv en effektiv bremse på indvandringen ikke er nok. Hele systemet er dybt korrumperet på alle niveauer.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s