Kina på afgrundens rand?

I disse år er der megen tale om Kina som fremtidens supermagt, når nu Vesten tilsyneladende er ved at destrueres. Kina skulle således gå hen og blive en magtfaktor af immens betydning, både økonomisk, teknologisk og militært. At Kina skulle tilsiges fremtidsudsigter som den eneste supermagt med verdensomspændende indflydelse og bestemmelse, er noget der har ligget i udviklingen gennem længere tid, ikke mindst på baggrund af det billede, der bliver tegnet af den »nye gigant« som erobrer af verdensmagten, der bliver tegnet i medierne.

Dog viser det sig nu, at kolossen åbenbart står på lerfødder. I hvert fald lurer et noget andet billede under overfladen, der fremstiller situationen alt andet end lys og lovende for riget i midten. Rent faktisk tyder meget på, at situationen for Kina er betydeligt slemmere end landet selv bryder sig om at indrømme.

Det viser sig nemlig, at den samme skæbne, der overgik Sovjetunionen, tilsyneladende også venter Kina. Senest har kinesiske kommentatorer advaret om snarlig undergang og kollaps: »Når det kommer til uroligheder i Kina, vil det komme til at gå endnu værre end i Sovjetunionen«. Og selvom spidsfunktionæren Bao Tong (som var med til at slå oprøret ned på den himmelske fredsplads i 1989) afviser advarslerne som »alarmistiske og løgneriske«, nævner han dog en række alvorlige sygdomme, som hans land lider under, nemlig »institutionaliseret miljøforurening, udbredt korruption, systematisk uretfærdighed og den voksende kløft mellem fattig og rig«.

Og situationen i Kina er langt fra så rosenrød, som man fra officiel side vil give indtryk af: Den økonomiske vækst vil i år blive den laveste i mere end to årtier. Arbejdsløsheden er ifølge uafhængige beregninger på mere end 9 %, hvilket er dobbelt så meget som officielt angivet. Blandt unge mænd mellem 16 og 19, skulle den sågar ligge på 15 % ifølge Peking Universitet. Kinaekspert Nicholas Bequelin forventer afgjort flere sociale spændinger i de kommende år i Kina og fastslår ud fra de metoder som myndighederne bruger til at slå ned på dissidenter og aktivister, at »staten forbereder sig på en stigning i sociale uroligheder«.

china-constructionAt Kina oplever et knæk i økonomien i øjeblikket, viser sig ved at både landets eksport og import faldt i juni måned sammenlignet med maj. Eksporten faldt med 3,1 %, hvilket er en markant tilbagegang. Importen faldt med 0,7 %. Allerede sidste år faldt Kinas eksport i starten af året, så der er langt fra tale om et unikum, men måske nærmere en begyndende tendens. Således skulle Kinas økonomiske vækst for 2013 ende på omkring 7 %. Officielt regner Peking med en vækst 7,5 %, men selv dette ville være det dårligste resultat for landet i 23 år(!!). Og alt tyder på, at Kina selv har set hvor det bærer hen ad fremover, idet selv finansminister Lou Jiwei melder ud, at vækster på omkring 6,5 % ville være »helt igennem acceptable« i de kommende år.

Pengepolitikken hos den kinesiske centralbank har åbenbart allerede reageret på de nye tider ved at agere mere restriktivt. Pengeudbuddet steg således i juni kun med 14 %, hvilket er 2 % mindre end måneden før. Og i modsætning til statens hidtidige reaktioner ved en svækkelse af konjunkturerne, nemlig at udstikke konjunkturpakker, er de statslige udgifter sågar faldet denne gang. Lou Jiweis kommentar til dette var, at »økonomiens strukturelle tilpasninger er en smertelig proces.« Kinas økonomi voksede nemlig førhen først og fremmest via massive statslige investeringer i eksport- og byggebrancherne. Dog viser overophedningen i krediteksplosionen og Kinas store boligboble med mennesketomme spøgelsesbyer skabt af statens byggevanvid, at denne kurs bærer store risici. Når boligboblen brister, vil det sikkert blot forstærke de ovenfor nævnte sociale uroligheder med et sandsynligt kollaps til følge.

Ydermere viser det sig nu, at de i forvejen lidet positive tal fra Kinas statistik måske oven i købet er endnu værre end først antaget. Det fremkom nemlig, at Kina har manipuleret med de officielle tal til udarbejdelse af den økonomiske statistik. Bl.a. var en række tal til udarbejdelse af den økonomiske statistik i juli blevet tilbageholdt, herunder bl.a. tallene fra stålindustrien, som er verdens største. Den officielle forklaring lød, at man havde »for lidt tid« til at nå at klargøre tallene og indsende dem rettidigt til nærmere beregning. For hele juli måned tilbageholdt Kina derfor tallene for eksporten, importen samt lagerbestandene. Sandsynligvis for at dække over, at Kinas økonomi har det meget værre end man bryder sig om at give indtryk af. For udover tilbageholdelse af vigtige økonomiske tal skal der desuden også være tale om omfattende manipulation med de tal, der rent faktisk bliver offentliggjort. Ifølge alternative skøn ligger de tal, der bliver frigivet, mellem 4 og 13 % for højt i forhold til deres sande værdi. Insidere fra Kinas industri melder, at tallene fra stålindustrien bliver »tilpasset« bestemte kriterier.

Allerede starten af dette år var der forlydender om systematiske forfalskninger af de kinesiske økonomiske data. Således skulle de kinesiske tal ikke stamme overens med sammenregningen af varetransporterne fra Kinas handelspartnere. Især eksporttallene skal være angivet betydeligt højere end de i virkeligheden er. De virker for høje til at være sandt, hvis man sammenligner dem med Kinas strømproduktion og indkøbsindeks. Desuden tyder en analyse af Kinas officielle tal på at de ikke følger mønstre og lovmæssigheder for naturligt udviklende datarækker. Alt i alt altså et dække over en betydeligt forværret situation for Kina.

Dette indlæg blev udgivet i Økonomi, Hemmeligholdte skandaler, Politik, Udenrigsnyheder og tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

2 svar til Kina på afgrundens rand?

  1. Viking siger:

    Interessant artikel.
    Det bliver spændene, at se Kina og de andre BRIK landes fremtidige udvikling. Og hvorvidt USA, Canada, Australien, New Zealand, og nordvest Europa formår at løse de multikulturelle problemer og især befolkningsudskiftningen.
    Der kan ske meget i de næste årtier.

  2. Has C. siger:

    Jeg kan ikke ophidse mig med Kinas problemer. Det skyldes sikkert manglende infølingsevne – empati. Medmindre kinesere begynder på at stemme med benene og søge asyl i de hvide lande.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s