Den første civilisation var europæisk!

I disse år gøres der en række opdagelser indenfor arkæologi, der i sidste ende vil gøre op med en forældet kliche (eller, om man vil; et paradigme) indenfor videnskaben: Den etablerede holdning indenfor især historieforskning er bygget op omkring konceptet »Lux Ex Oriente« (~lyset kom fra østen), altså dvs. at grundlaget for den europæiske civilisation og alle dens frembringelser blev skabt i fortrinsvis oldtidens Mellemøsten og at vi europæere derfor rangerer på et lavere trin hvad angår ophavene til civilisationernes opståen.

Især i skolerne, men også på de højere læreanstalter i Europa, propaganderes flosklen om at de første civilisationer opstod i mellemøsten, nærmere betegnet Mesopotamien, og at vi i dag har disse folk at takke for stort set alt hvad der ligger til grund for den moderne, menneskelige udvikling i først og fremmeste vesten. I undervisningen møder man også i Danmark en målrettet tilsidesættelse af europæisk historie og kultur til fordel for fremmede kulturer ud fra den grundtanke, at »orienten«, det »gamle Ægypten« og sågar »oldtidens Kina og Indien« var Europa langt overlegne hvad angår det civilisationsmæssige udviklingstrin og tekniske standpunkt, hvorfor disse af oldtidens kultur bør gives en fremherskende plads i repertoiret til fordel for Europa.

DonaucivilisationNu viser det sig dog imidlertid, at mange af de ting, som »orienten« traditionelt er blevet krediteret for at have beriget verden med – herunder skrivekunsten, regnekunsten, matematikken, astronomien, … osv. – faktisk overhovedet ikke kan tilskrives de nævnte breddegrader. Tværtimod gør arkæologien i disse år betydningsfulde fund på det europæiske kontinent, der entydigt viser, at mange af disse opfindelser i virkeligheden var/er europæiske, som blot blev videreeksporteret til Mellemøsten og videreudviklet der. Den såkaldte »Donaucivilisation« i Centraleuropa og Balkan er traditionelt blevet meget kraftigt underbelyst indenfor historisk forskning. Dels fordi det først er for nylig, at denne vigtige epoke af Europas historie kommer frem i lyset, dels også fordi det længe har galdt som »politisk ukorrekt« indenfor det venstreorienterede uddannelsessystem og forskningsmiljø at påstå, at det i virkeligheden var europæerne selv, der lagde kimen til den senere højtudviklede civilisation på dette kontinent, og ikke de mørklødede, sumeriske mesopotamiere.

Europæere opfandt skriften …

skriftDen etablerede holdning blandt det akademiske etablissement i dag er, at det første egentlige skriftsystem blev opfundet o. 3.500 år f.v.t. af sumererne i det nuværende Irak. Dette skriftsystem, og dermed skrivekunsten, skulle så være kommet til Europa ved at være blevet videreudviklet via de ægyptiske hieroglyffer og det græske alfabet. Dog viser det sig nu, at europæerne længe inden sumererne i Mesopotamien »opfandt« skriftsystemet faktisk allerede havde udviklet deres egne skrifttegn, eller alfabet (om man vil), som kan dateres helt tilbage til o. år 5.800 f.v.t. i området omkring bifloden Körös (nuværende Ungarn). Dette er langt tidligere end de senere sumeriske og ægyptiske skrifter. Desuden tyder de ældste skrifttegns lokalisation her (centrale/nordlige Balkan) klart på, at de må være opstået af egen kraft, dvs. uden indvirkning udefra (lån/overførsel af ideer, kopiering og inspiration). Derfor er det med den aktuelle stand indenfor forskningen og arkæologiens klarlæggelse af Donaucivilisationen på Balkan faktisk faktuelt forkert at blive ved med at påstå, at »skriftsproget blev opfundet i Mellemøsten«. Det modsatte er derimod sandt, idet man kan følge, hvorledes skriften faktisk spredte sig fra Europa, efter at være opfundet her, og videre til Mellemøsten og Ægypten via påvirkning. I det oldgræske alfabet finder man desuden levn af disse oldeuropæiske skrifttegn. Således var det ikke Europa, der lærte skrivekunsten at kende af Mesopotamien, men omvendt.

Én af pionererne indenfor den moderne afdækning af Donaucivilisationen, Shan Winn, udtalte sågar senere (2004), at han i sin afhandling fra 1981 var nødt til at nedtone opdagelserne af det første europæiske skriftsystem, fordi det »akademiske klima« i 1970’erne i USA (~som ideologisk lå og ligger til venstre for midten) simpelthen ikke ville have accepteret en anden forestilling om at skriften opstod i Mesopotamien og at Europa kom i anden række. Således måtte han kompromittere sit sprogbrug i afhandlingen for at få den anerkendt og omtale det nyopdagede skriftsystem som »pre-writing« i stedet for »writing«. Altså som noget, der endnu ikke var et færdigudviklet skriftsystem, selvom han inderst inde var klar over hele tiden, at dette ikke ar tilfældet. Alene fordi det røde miljø i universitetsverdenen ikke ville acceptere Europa som civilisationens vugge, men udelukkende ikke-europæiske kulturer. So much for science.

… og talsystemet

Ligedan forholder det sig med regnekunsten, nærmere betegnet talsystemet. Også her får man at vide i skolen, at dette er en ikke-europæisk opfindelse. De ældste talsystemer (og efterfølgende regnekunst) skulle således også være opstået i oldtidens Ægypten og Mesopotamien, Indien eller Kina. talDog har man fundet taltegn indgraveret på lerpotter og figurer fra Donaucivilisationen, som er betydeligt ældre end de tilsvarende ægyptiske og mesopotamiske, nemlig fra det 6. årtusinde f.v.t. Karakteristisk for disse oldeuropæiske skrifttegn er, at de er hovedopdelt i streger (lodrette, skrå og vandrette) og cirkler. Så selvom dette verdens ældste talsystems virkemåde i praksis er ukendt i dag, kan man alligevel rekonstruere en sandsynlig funktionalitet via deduktion. Muligvis har stregerne således været »enere« (lige som romertallene III) og cirklerne »tiere«, så at talsystemet hos Donaucivilisationen var et titalssystem. Taltegnene finder man desuden imprægneret på sten og figurer, som således muligvis har været benyttet som vægtenheder.

Desuden har man fundet kalender-lignende genstande, som tyder på at også astronomien med årstider og tidsintervaller først blev kortlagt i Europa.

… og organiserede produktionssystemer

Hvad angår produktion og teknik var oldeuropæerne i Donaucivilisationen ved overgangen til neolitikum på ingen måde bagefter i forhold til de øvrige, senere civilisationer. Således har man fundet bevis på, at pottemagerhjulet først var kendt i Europa. Pottemagerhjulet er en forløber til den senere pottemagerskive, hvor forarbejdningen af lertøj foregik. Desuden var oldeuropæerne de første til at udvikle avancerede brændeteknikker med teknisk fortrinlige lerbrændeovne, hvor man kunne brænde mange lervarer samtidigt og med den rette temperatur for det bedste og mest holdbare resultat. Disse udviklede produktionsmetoder muliggjorde en effektiviseret og hurtig fremstilling af redskaber og husgeråd, så at en produktion kunne opstå til at dække et behov større end ens eget således at en handel kunne opstå.

… måske landbruget?

IMG

Kvindelig guddom med fugleansigt fra Vinca-kulturen (Ungarn/Rumænien). 5. årtusind f.v.t.

At ovennævnte avancerede lerbrændeteknik var en europæisk opfindelse, indikerer, at forarbejdning af værktøj og redskaber var på et højt niveau allerede dengang, længe inden noget tilsvarende sås i Orienten. Avanceret redskab forudsatte, at man havde noget at bearbejde med det, altså dvs. råvarer i form af plante- og dyreprodukter. Man ville jo ikke udvikle en lerbrændeteknik til effektiv fremstilling af lerpotter, hvis man ikke havde noget at opbevare i disse lerpotter? Heraf sluttes, at landbruget var veludviklet allerede dengang i oldtidens Europa, igen i kontrast til at landbruget skulle være opstået i Anatolien og derefter kopieret af europæerne via indvandring derfra. Noget tilsvarende højtudviklet produktionssystem har man nemlig ikke fundet tegn på i Anatolien og Mellemøsten.

Tværtimod tyder alt på, at landbruget faktisk slet ikke var så højtudviklet her som hidtil antaget, hvorfor landbruget med deraf følgende vareproduktion ikke kan være opstået her. En god indikator på dette er faktisk den genetiske sammensætning af de nulevende, europæiske befolkninger. Hos den nulevende tyrkiske befolkning finder man en laktose-intolerance på ca. 40 %, dvs. at under halvdelen af den tyrkiske befolkning kan tåle at drikke mælk, idet kun det rette enzym i mavesækken kan nedbryde laktosen i mælk, hvilket således taler imod at de nulevende tyrkere skulle være efterkommere af de første landbrugere. Omvendt finder man hos de europæiske befolkninger i dag en meget større andel af laktose-tolerante. Hos nordeuropæere kan således langt over 80 % tåle mælk, hvilket er en tydelig angivelse af den genetiske modifikation af befolkningen gennem årtusinder, der skyldes tilpasning til kostvaner i form af dyreprodukter fra landbrug i modsætning til jæger/samler-befolkningerne. Hos visse folkeslag, eks. grønlænderne, finder man således en laktose-intolerance på næsten 100 %.

Alt i alt er det indtil videre blevet stadfæstet om denne verdens første civilisation i Europa:

  • Den indeholdt de første storbysamfund i oldtiden. Egentlig bystrukturer i den var desuden større og mere udbyggede end tilsvarende bosættelser i Mellemøsten
  • I Donaucivilisationen kendte man allerede til énfamiliehuse på over 100 m2
  • Rækkehuse i flere etager kendte man til i Europa længe inden noget andet sted
  • Pottemagerhjulet, forløberen til drejeskiven, er en europæiske opfindelse. Det samme er avancerede lerovne
  • De første rullesegl til dekorering af lervarer er europæiske, ligeledes lerstempler til tryk
  • Teknologien til metalstøbning blev anvendt første gang i Europa, nemlig i slutningen af det 6. årtusind f.v.t. Først senere kom teknikken til Anatolien
  • Verdens ældste artefakter af guld er europæiske (f.eks. guldskatten fra Varna) og stammer fra ca. 4.500 f.v.t.
  • Talsystemer og skriftsystemer (og hermed regnekunst og skrivning) blev opfundet egenhændigt i Europa længe inden de dukkede op andre steder
  • Årtusinder inden antikkens grækere lavede europæerne på Balkan vin og olivenolie. Og længe inden grækerne dyrkede oldeuropæerne kirsebær, ærter og persille.
IMG_0002

Alter for en tyreguddom fra Transsylvanien, 6. årtusind f.v.t.

Litteratur:

D. W. Anthony: The lost World of Old Europe. The Danube Valley 5000-3500 BC. 2009
Harald Haarmann: Das Rätsel der Donauzivilisation. 2011
Shan Winn: The Danube (Old European) script. Marler/Dexter 49-62. 2009

Dette indlæg blev udgivet i Kultur, Videnskab og tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

9 svar til Den første civilisation var europæisk!

  1. Viking siger:

    God og interessant artikel.
    Jeg kan levende forestille mig, at den viden ikke falder i god jord i visse kredse.

    • hammersmeden siger:

      Det kan du være sikker på at den ikke gør!

      Bare tanken om at europæerne skulle have været de første får det til at gyse hos det røde etablissement indenfor uddannelsessystemet. Hele historieundervisningen i dag i Danmark er bygget op om konceptet om at Europa stjal/kopierede stort set alt indenfor udvikling.

      Også mig prøvede de at indoktrinere på denne måde i gymnasiet med at »vi burde være taknemmelige overfor Mellemøsten, som jo gav os civilisationen.«

  2. Ragnar siger:

    Det er jo forfærdeligt som vore germanske folk bliver nedgjort af gutmenschen indenfor egne rækker.
    Vi har en kamp at kæmpe.

  3. Der mangler noget i de empirisk tilgængelige data, for at vi kan konkludere, at skriften blev opfundet i Europa. Fra Sumer og Ægypten har vi noget forholdsvis væsentligt, nemlig tekster – endda omfattende tekster.

    De inskriptioner, vi har med symboler fra Donau-kulturen, kan betragtes som forstadier til skrivning, fordi der ikke er gjort fund, der hinsides al tvivl er deciderede tekster (snarere amuletter mv med disse symboler, måske en form for kontrakter eller magiske amuletter i stil med, hvad der også er fundet i Sumer). Der er altså ikke ud fra de tilgængelige data belæg for at konkludere, at der er tale om decideret skrivning. Til gengæld kan de uden tvivl være med til at give indsigt i, hvordan skriftsproget er opstået. Med hensyn til konsekvenserne for vores germanske folk, som Ragnar nævner, er det endnu mere usikkert, for vi ved ikke, om disse mennesker var germanere eller hvad de var.

    Dette svarer selvfølgelig ikke på spørgsmålet om, hvor skriftsproget blev opfundet. Det må nødvendigvis være opfundet mindst to steder uafhængigt af hinanden, nemlig den gamle verden (Europa eller Asien) eller Sydamerika. Det eneste vi ved, er at de tidligst kendte eksempler på et egentligt skriftsprog stammer fra Sumer. Det er meget, meget interessant, hvis man kan finde beslægtede udviklinger andre steder, f.eks. her i Europa – men det siger ikke rigtig noget om de europæiske folk i dag i forhold til de asiatiske. De fleste forskere har ikke og bør ikke have den slags ideologiske interesser i resultatet.

    • hammersmeden siger:

      Det er tydeligt, at europæerne havde skrifttegn længe inden skriften angiveligt skulle være opfundet i Mesopotamien. Ligeledes tydeligt, at de kunne bruge disse skrifttegn til kommunikation, altså dvs. at de tillagde de enkelte skrifttegn mening (i.e. ikke kun symbolsk betydning). Dette er for mig (og en lang række andre) tilstrækkeligt til at indse at man havde skrift i Europa inden Mesopotamien.

      Og skriften er jo kun det ene aspekt: Alle de andre ting indenfor teknik og landbrug, som andre traditionelt krediteres for, havde europæere opfundet længe inden.

      De var afgjort ikke germanere, nej, men Ragnars kommentar angik vel også mest på den måde, vores uddannelsessystem er opbygget og påvirket på i først og fremmest den germansk talende verden, i mordsætning til andre steder.

  4. Ytringer siger:

    Veldig bra og interessant artikkel. Dog ikke noe revolusjonerende nytt for den som ser litt på historien selv. Offisiell historie er ofte altfor mye farget av politikk.

    Når du nå godt har forklart hvordan melke-intoleranse viser at dagens tyrkere ikke var tyrkere i tidligere tider, kan vi se på det eldste tegn til sivilisasjon som jeg vet om. Det ligger i Tyrkia, eller Lille-asia. Der det nye “Guds folk” ble født. Hvite Europeere. Blå øyenfarge oppstod også i dette området.
    Landet til Tyr elle Ty, altså Guds land.

    http://en.wikipedia.org/wiki/G%C3%B6bekli_Tepe

    Jeg er meget overrasket over at dette funnet er så lite kjent, men det henger nok sammen med at det slår i hjel all offisiell tidsregning med hensyn til jordbruk og sivilisasjon. + at det sammenfaller med siste istid, og “mytene” i Nordisk Mytologi om tilblivelsen av det moderne mennesket(Lyse Europeere) i gapet mellom isen i nord og brennende sol i sør (Afrika eller Muspelheim som det kalles).

    Selv tror jeg dette er det “gamle Asgard” som Odin snakket om, og flere nordiske ekspedisjoner var på utkikk etter. Bl.annet snakkes det i Eddaen om steinslåtte salar i det gamle Åsgard, og dyremotiver på dørene. Odin hadde en ørn ved døren på sin sal.

    Her er en god serie fra en svensk hobby-historiker som jeg synes har gjort en god jobb med å belyse både historie og myter. Blant annet om de nordiske ekspedisjoner jeg nevnte, og mytologisk historie generelt. Også mye god etymologi i serien.

  5. Tore Hund siger:

    Jeg tror vi skal merke oss hetsen mot germanerne; det er et tegn i tiden. Angrepet virker samordnet og må vel ses i sammenheng med all annen nedrakking av den hvite mann og de europeiske folkene. Det er en del av historieforfalskningen.
    Jeg viser i den forbindelse til søndagens ukentlige nazihets i Dagbladet. Der får vi vite at det aldri har eksistert noe slikt som germanere. Les bare:
    http://vegtamborson.123hjemmeside.no/204133662

  6. undertegnede siger:

    Den antigermanske racisme får simpelthen på alle tangenter. Intet er for klamt eller vulgært. Se hodjanernes video fra igår – som de sikkert selv synes er rigtig, rigtig sjov – om en Mercedes, der terroriserer en nazilandsby. Virkelig sygt.

  7. Sune Bo siger:

    Der er ting, som halter i Hammersmedens fremlægning.
    1) Det første har Carsten Agger allerede peget på, nemlig det med skriften, der næppe har været en egentlig skrift, men ‘forstadier’.
    2) Hvis Donau-folkene var så langt foran egyptere, sumerere osv., at de havde ‘de første storbysamfund i oldtiden’, så kan det undre, at man ikke har fundet storslåede bygningsværker i sten rundt omkring i Donau-området. Storfamiliegårde i træ blev – mig bekendt – også bygget i Danmark i bondestenalderen, men der er langt fra bondegårde til pyramider og monumenter.
    3) Hvis Donau-kulturen tidsmæssigt stadfæstes til ca. 5000 år fkr., så er Mellemøsten ‘langt foran’. Man siger, at verdens ældste by er Jeriko i Palæstina med mere end 10.000 år på bagen. Catalhöyük i Anatolien menes at være grundlagt omkring 7.500 år fkr.
    4) Apropos det tyrkiske: At flere tyrkere end f.eks. franskmænd har laktose-intolerance, hænger utvivlsomt sammen med, at en stor del af den tyrkiske genpulje er asiatisk qua de tyrkiske stammer, der indvandrede til Anatolien. Asiater har jo lavere laktose-tolerance end europæere. Det fortæller altså intet om, hvor/hvor ikke landbruget først blev opfundet.
    5) Ang. Donau-folkene: Mon ikke de har været en slags proto-keltere? Keltiske folkeslag beboede store dele af Europa, før germanere og romere mosede frem.
    6) Det menes, at germanernes urhjem var i Sydskandinavien, altså Danmark, Sydsverige og evt. Sydnorge. Det er man nået frem til ved at se på stednavne. Af alle steder, hvor germanere er trængt frem, er det kun i Sydskandinavien, at der ikke kan findes andre rødder (f.eks. keltiske, latinske osv.) til stednavnene. Derfor må det være de oprindelige navne, og dermed de oprindelige folkeslag, man finder her.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s