Stalin planlagde angreb på Europa

sovjetisk plakat ADet tredje riges »angreb« på Sovjet d. 22. juni 1941 viser sig i lyset af eftertidens nådesløse forskning på området at skulle ses med noget andre briller. Således viser det sig i dag efter omfattende behandling af emnet, at Hitlers Blitzkrieg med kodenavnet »Operation Barbarossa« faktisk slet ikke kom som et uprovokeret angreb fra Tysklands side, men derimod mere som et præventivt slag af forsvarsmæssig karakter, idet det viser sig, at Stalin var fuldt i gang med at forberede et angreb på ikke alene Tyskland, men på hele Europa, som skulle indlemmes i den kommunistiske internationale i den verdensomspændende røde magtovertagelse, som Sovjet bevidst havde indkalkuleret med.

Som en uomgængelig basis i den kommunistiske ideologi ligger tankegangen om kommunismen som et internationalt anliggende; som noget der uomtvisteligt skal spredes til alle afkroge af verden som en ufravigelig egenskab ved denne ideologi. Etableringen af Sovjetunionen skulle således på ingen måde opfattes som endestationen for kommunismens ekspansionsplaner. Særligt Vesteuropa var udset til at blive næste station, nu hvor Stalin havde udstrakt sin interessesfære til at omfatte Østeuropa, hvor store områder blev indlemmet i Sovjetimperiet op til 1941. Og hvis det ikke lykkedes at opnå Vesteuropa »indefra« (via en kommunistisk revolution/magtovertagelse), måtte det ske »udefra« via et militært angreb.

Stalins politik til at nå sine mål om en udvidelse af kommunismens tankegods til Vesteuropa, bestod i første omgang i at lade Vestmagterne England, Tyskland og Frankrig bekrige hinanden indbyrdes og lade dem blive tappet for kræfter imod hinanden i en opslidende krig, hvorefter Stalin ville komme med den røde og »overtage« hvad der var tilbage af det ødelagte Europa uden nævneværdig modstand. Sovjets strategi op til 1940 gik altså ud på at spille de vestlige magter ud mod hinanden og om nødvendigt fremprovokere en krig, der ville tappe dem for kræfter imod hinanden, hvilket derefter ville gøre dem til et let bytte for de sovjetiske ekspansionsplaner.

Disse planer havde Stalin afsløret i en tale i Moskva 10. marts 1939, som først for nylig er blevet kendt med åbning af de hemmeligt stemplede arkiver fra 2. verdenskrig i Rusland[i]:

»Ikke at blande sig [i krigen] repræsenterer bestræbelserne på … at tillade de krigsførende parter at synke dybere ned i krigens mudder; at drive dem frem mod hinanden i stilhed. Resultatet vil være, at de svækker og udmatter hinanden. Derefter … (vil vi) træde frem på scenen med friske kræfter og træde til, naturligvis „i fredens interesser“ for at diktere betingelserne for de svækkede deltagerlande

 Underskrivelsen af ikke-angrebspagten mellem Tyskland og Sovjet 23. august samme år var ligeledes blot en sten på vejen i denne taktik; Stalin ville give indtryk af at være neutral i krigen for at vente på det rigtige øjeblik (hvor Vestmagterne havde opslidt hinandens kræfter i en krig) til at kunne intervenere (~angribe) uden modstand. Som Nikita Krustjov senere erindrede, havde Stalin forklarede sin hensigt med ikke-angrebspagten som at han anså en krig mod Tyskland for uundgåelig, men at han nu havde narret Hitler og købt tid. Stalin opfattede pagten som et spil om hvem der overlister hvem[ii]. Få måneder senere forklarede et telegram fra Sovjets udenrigsministerium til dets ambassade i Tokio Stalins hensigter: »Ratificeringen af pagten med Tyskland var dikteret af behovet for en krig i Europa[iii]

To dage efter traktaten, den 25. august 1939, offentliggjorde det schweiziske tidsskrift Revue de droit international teksten fra en tale, som Stalin havde holdt for en lille lukket inderkreds den 19. august i politbureauet i Moskva, og som derefter var sivet ud[iv]:

»Det må være vores målsætning, at Tyskland fører krig længe nok til at udmatte England og Frankrig så meget, at de ikke kan besejre Tyskland alene … Skulle Tyskland vinde, vil det være så svækket, at det ikke vil kunne føre krig mod os i 10 år. … Det er altafgørende for os, at denne krig fortsætter så længe som muligt, indtil begge side er slidt ned

sovjetisk plakat BOg hvad angår Sovjets massive våbenproduktion i førkrigsårene, tyder heller intet her på, at Sovjet planlagde at leve i fred med de andre europæiske magter. I 1938 steg Sovjets militære produktion med 39 % ift. året før sammenlignet med en stigning på 13 % i den civile industri. I september 1939 gav Sovjets forsvarskomite ordre om opførelsen af 9 nye flyfabrikker og 7 nye fabrikker til flymotor-produktion. I 1940 steg Sovjets produktion af moderne kampfly med over 70 % ift. året før. Og mellem januar 1939 og juni 1941 modtog den røde hær over 7.000 nye kampvogne og 82.000 stykker artilleri (inkl. morterer). Udskrivningen af hober af nye værnepligtige medførte, at den røde hær svulmede op fra 1 mio. mand i 1938 til over 5 mio. mand i juni 1941. I 1941 havde den røde hær 198 riffeldivisioner, sammenlignet med mindre end 30 i 1927. 31 motoriserede riffeldivisioner mod slet ingen i 1927. Og 61 tankdivisioner sammenlignet med slet ingen så sent som i 1939.

Dog udviklede krigen i Vesteuropa sig ikke som Stalin havde forudset og håbet: Briterne flygtede for de fremrykkende tyske tropper på det europæiske kontinent i foråret 1940 og tilbage over kanalen. Herefter nedkæmpede Tyskland hurtigt Frankrig på kun 6 uger uden alvorlige tab. Det så ikke ud som om England og Tyskland ville »slide hinanden tilstrækkeligt ned« til at Sovjet kunne intervenere, hvilket ifølge Krustjovs erindringer fik Stalin til at forbande franskmændene i raseri fordi de var blevet besejret og englænderne fordi de var flygtet tilbage til øen. Efterhånden så Stalins plan om at lade Vestmagterne destruere hinanden altså op til at måtte revideres. Fra en afventende og forberedende holdning i Kreml indstillede man sig nu mere og mere på at forberede en angrebskrig.

I første omgang ramte det de baltiske lande, som blev annekteret og indlemmet i Sovjetunionen i juni 1940 efter at disse lande i forvejen havde givet tilladelse til opførelse af sovjetiske militærbaser på jeres jord. Annekteringen af Baltikum fik Molotov til at proklamere[v]:

»Nu er vi mere end nogensinde overbevist om at den storslåede kammerat Lenin ikke tog fejl i antagelsen om at 2. verdenskrig ville bringe os til magten i Europa, præcis som 1. verdenskrig bragte os til magten i Rusland

Molotov uddybede senere dette ved en anden lejlighed (til den øverste sovjet 1. august 1940) med ordene om at »Vi vil opnå nye og endnu mere storslåede sejre for Sovjetunionen[vi] Bolsjevikkernes magtovertagelse i 1917 (som Molotov refererer til), kendt under den fejlagtige betegnelse den »russiske« revolution, var for resten for størstepartens vedkommende instrumentaliseret af jøder. I øvrigt var Molotovs kone jødinde. Det samme var Stalins kone og dermed også svigerfar. Det var normalt for de ikke-jødiske ledere i Sovjet at have jødiske koner. Stalins datter Svetlana havde tre jødiske ægtemænd i træk (som om dette var et krav?), således at også Stalins familie var rigt influeret af denne etnicitet. Moltovs citat underbygger, at Sovjets planer ikke begrænsede til at angribe (og besætte) Tyskland, men derimod Europa og sikkert også derefter hele resten af verden. Efter Lenins død havde Stalin ladet sovjetpaladset opføre, hvor det var planen at alle nationer i verden en dag skulle repræsenteres med en afdeling efter at de var blevet bolsjevitiserede (underlagt socialismen). Stalin svor i anledning af opførelsen en ed[vii]:

»Da han forlod os, testamenterede kammerat Lenin ansvaret til os om at styrke og udvide unionen af [sovjetiske] socialistiske republikker. Vi sværger overfor dig, kammerat Lenin, at vi med ære vil udføre dette, dit hellige bud.«  

Dog havde Stalin indset, at de vesteuropæiske lande aldrig frivilligt ville indføre kommunismen. Derfor måtte den pålægges dem. Allerede før 2. verdenskrigs udbrud havde Stalin derfor luftet den for citerede tanke om at »indføre« kommunismen med magt i Europa efter en krig, hvor de andre magter havde bekriget og slidt hinanden ned indbyrdes. I en tale til politbureauet d. 19. august 1939 sagde han[viii]:

»De sidste 20 års erfaring har vist, at den kommunistiske bevægelse aldrig er stærk nok til at gribe magten i fredstid. Et sådant partis diktatur vil først blive mulig som et resultat af en større krig. Kammerater! Det er i USSR’s interesse, at der udbryder krig mellem riget (~Tyskland) og den kapitalistiske anglo-franske blok. Alt bør gøres for at denne skal trække ud så længe som muligt med det formål at svække begge parterne.«

Sovjets skift i politik fra en afventende holdning (for at lade de andre slås og besejre hinanden) til en angrebsforberedende holdning så man desuden også i landets genbesættelse af den østlige rumænske provins Bessarabien d. 23. august 1940. europe contre le bolchevismeDisse besættelser og annekteringer af områder i Østeuropa i fremdrift mod den tyske grænse skal ses i sammenligning med Tysklands nærmest ikke-eksisterende opmagasinering af tropper ved grænsen til Sovjet i samme tidsperiode: Fire tyske infanteridivisioner og seks hærdivisioner bevogtede demarkationslinjen mellem Tyskland og Sovjet. To af dem blev oven i købet forflyttet til Vestfronten i juni 1944. Til sammenligning havde Sovjet udstationeret 2,7 mio. mand i umiddelbar nærhed af den tyske grænse. Denne enorme styrke var tildelt 10.394 tanks, støttet af næsten 44.000 kanoner og morterer samt 8.000 kampfly. Sovjets vestlige militærdistrikter oprettede kommandoposter tæt på grænsen og tilførte dem administrativt personel i juni 1941. Altså alt sammen tegn på forberedelserne til et snarligt angreb.

I en rapport fra maj 1941 om indsættelse af den røde hær i tilfælde af krig med Tyskland, udarbejdet af general Zhukov og kommissær Timosjenko fra en oprindelig plan af Stalin, hedder det[ix]:

»Alt i alt kan Tyskland og dets allierede indsætte 240 divisioner mod Sovjetunionen. I betragtning af at Tyskland kan holde dets hær beredvilligt mobiliseret via servicen fra baglandet, vil det kunne indsætte den før os og udføre et overraskelsesangreb. For at forhindre dette og for at besejre den tyske hær betragter jeg det som nødvendigt under ingen omstændigheder at overlade initiativet til den tyske øverste kommando; men derimod at tage opstilling før fjenden og angribe den tyske hær lige mens den er ved at indtage formation, endnu ikke har etableret en front og derfor ikke kan organisere dets allierede kræfters kampoperationer

Den 5. maj 1941 holdt Stalin en tale ved et selskab i militærakademiet i Moskva. Han startede med at irettesætte general Mikhail Khorkin, direktøren for akademiet, fordi denne havde udbragt en skål for Sovjets fredelige udenrigspolitik. Derefter proklamerede Stalin bramfrit[x]:

»Nu hvor vi er blevet stærke, må man gå over fra forsvar til angreb. For at opnå forsvaret af vores land er vi nødt til at gå i offensiven. […] Vi må reformere vores undervisning, vores propaganda, agitation, vores presse til at bære præg af en angrebsgejst. Den røde hær er en moderne hær, og en moderne hær er en offensiv hær

I diskussionen om den røde hærs beredthed, bebudede Stalin dens tilsigtede anvendelse[xi]:

»For os er krigsplanerne klar. … I løbet af de næste to måneder kan vi begynde kampen mod Tyskland. Det kan måske overraske jer at jeg fortæller jer vores krigsplaner, men det må nu være sådan. Vi må tage dette skridt til vores beskyttelse og tage hævn for Bulgarien og Finland. Der foreligger en fredsaftale med Tyskland, men den er blot en illusion, et forhæng, som vi kan arbejde bag

113226Alt tyder altså på, at et sovjetisk angreb på Tyskland (og sandsynligvis derefter resten af Vesteuropa når/hvis Tyskland blev besejret) var nært forestående. Tilfangetagne sovjetiske officerer tilstod senere overfor tyskerne, at de forventede ordre om at angribe Tyskland i august eller september 1941, selvom det ikke var muligt at finde en konkret dato for Sovjets angrebsplan. Nogle bekendte, at angrebet var planlagt til allerede i starten af juli. Altså m.a.o. i så kun få dage før tyskernes eget angreb, som således mere får præg af et præventivt træk snarere end uprovokeret angreb, som måske reddede Europas skæbne?

I kompendiet indeholdende tekster og citater fra Øsfronten revideret af I. V. Pavlova og V. L. Dorosjenko, skriver sidstnævnte:

»Stalin fremprovokerede og slap den 2. verdenskrig løs … det var i Stalins egen interesse, at krigen begyndte: For det første pga. hans generelle målsætning om at gribe magten i Europa, og for det andet pga. den umiddelbare fordel ved at ødelægge Polen og overtage Galicien. Men Stalins vigtigste motiv var selve krigen … kollapset af den europæiske orden ville have gjort det muligt for ham at etablere hans diktatur over hele Europa.«

I sin bog Udrensningen fra 1998 skriver en anden russiske forsker, Viktor Suvorov:

»Den 22. juni 1941 påførte Hitler samtidig sig selv et selvmordsagtigt slag og et dødbringende slag mod kommunismen. Uanset hvordan de efterfølgende begivenheder ville udvikle sig, ville Stalin [nu] ikke længere kunne erobre verden for socialismen.«


[i] Thadden, Adolf von: Stalins Falle, Rosenheim, 1996, s. 29
[ii] Post, Walter: Unternehmen Barbarossa, Hamburg, 1996, s. 123
[iii] Thadden, s. 88
[iv] Thadden, s. 89-90
[v] Klüver, Max: Präventivschlag 1941, Leoni, 1986, s. 106
[vi] Klüver s. 282
[vii] Viktor Suvorov: The Last Republic, Moskva, 1996
[viii] Thadden
[ix] Post s. 282
[x] Post s. 276
[xi] Thadden s. 106

Dette indlæg blev udgivet i Hemmeligholdte skandaler, Kultur, Udenrigsnyheder, Uncategorized og tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

10 svar til Stalin planlagde angreb på Europa

  1. Ytringer siger:

    Veldig god og viktig artikkel.
    Vi må børste støvet av begrepet Bolsjevisme, slik at flere forstår hva dette og krigen egentlig handlet om.
    Slik Quisling, som var en nasjonalhelt i Norge før han valgte “feil” side, forstod dette.

    Han hadde vært Nansens høyre hånd i Nansen-hjelpen, som jobbet i Sovjet med å redde utallige Ukrainiaere fra sultedøden de ble utsatt for av Bolsjevikene.
    Qusling hadde sett Bolsjevismen eller jødebolsjevismen som det også ble kalt på nært hold, og visste hva det var av farer Europa stod ovenfor.

    Menstad-slaget i Norge var et resultat av bolsjevikenes forsøk på å bringe revolusjonen til Norge og Quisling sin årvåkenhet. Han slo ned dette forsøket.
    Her er en tale av Quisling som jeg synes er veldig god og interessant:
    http://www.solkorset.org/historie/Quisling_5mai1945.xml

    Og her kan man lese om General Patton, som aldri forstod hvorfor han ikke fikk drive tilbake Bolsjevikene/Sovjeterne fra Europa. Han forstod dog at det hele måtte være et avtalt spill, og at Stalin måtte ha hatt en enighet med de allierte på forhånd om å få tillatelse til å utvide sitt terrorvelde til halve Europa.
    Mye i samsvarer med hans planer som du beskriver i denne glimrende(igjen) artikkelen.
    http://ravnagaldr.wordpress.com/2013/06/29/george-s-patton/

  2. Has C siger:

    Storartet! Meget spændende opsummering.
    Det er ikke ved siden af, at Troysky kritiserede Stalin fra udlandet for, at han ville indføre “kommunismen i ét land” i stedet for at sprede den, som Trotsky ville det, til hele verden.

    De første bøger, jeg læste om emnet var “Icebreaker” af Viktor Suvorov og Joachim Hoffmanns “Stalins Vernichtunskrieg 1941-45” ( http://tinyurl.com/nsr357b ). Suvorovs bøger er meget udbredt i Rusland; man kan købe dem i enhver bogforretning. Fornyligt, jeg har set en vido på vimeo, hvor en israelsk historiker omtaler en tjekkisk rapport fra en samtale i 1939 med en sovjetisk embedsmand om Stalins planer for Europa ( http://vimeo.com/12761588 ). Der er ingen tvivl om, når man se på alt, der er afsløret siden da, at hypotesen må betragtes for bevist. Og selv hungeren i Ukraine havde til formål ikke kun at udrydde en nations bærende del men også sælge korn for at få penge til maskiner til våbenfabrikker. Antony Suttons “The best enemy money can buy” viser, hvor stor var Amerikas bidrag til Sovjetisk oprustning, begyndende i 1920-erne. Bogen “From Major Jordan’s Diaries” af Gerorge R. Jordan fortæller entydigt, at i det øjeblik, det viste sig, at USSR kunne blive slået af Tyskland i 1941, enorme mængder våben og alt muligt strømmede fra Amerika helt gratis. Selv planer for atomvåben og grafit blev ang. sendt som del af “lend-lease”! Der var tale om udbredt forræderi på højeste niveau; nogen i Amerika var meget opsat på at slå Tyskland og indføre kommunismen i så stor del af verdena, som muligt. Det lykkedes kun delvis, men kan man være så naiv til at tro, at planerne blev opgivet?

  3. Has C siger:

    Hammer, har du virkeligt overset denne perle???
    SAS Airlines to Hold a Contest for the World’s First In-Flight Gay Marriage
    http://www.jaunted.com/tag/SAS%20Airlines

  4. dan.c siger:

    Tak for oplysnigen vedrørende SAS Jeg står lige til at skal resevere flybiletter og vil naturligvis ikke flyve med et selskab der promoverer syge og perverse ting som homosex.

    Bortset fra det er SAS et af de mest elendige flyselskaber i Europa.Prøv at rejs med Lufthansa eller Finnair,det er som at sammenligne en gammel Fiat med en Mercedes-Bentz..

    BOYKOTT SAS !

  5. dan.c siger:

    Under min opvågning for ca.syv år siden stødte jeg ind i navnet Christian Rakovsky(egl.Chaim Rakover).Ud af en yderst velhavende bulgarsk familie.Både journalist og lægeuddannet,det sidste i Frankrig.Fra tidlig alder var Rakovsky engageret i marxistisk-socialistisk virke.Han bliver en tæt partner og allieret af Leon Trotsky(Lev Bronstein).

    Da bolchevikerne tager magten i Rusland ved et statskup er Rakovsky med og bliver topmand i Ukraine.Senere ambassadør i Paris,London og Tokyo.

    1938,de store udrensninger,Rakovsky bliver arresteret,anklaget for bla.’troskistisk sammensværgelse’.

    Selvom jeg ikke han bekræfte at det er et autentisk forhør der fandt sted d.26/1-1938,passer alt med hensyn datoer,mv.Rakovsky bliver der heller ikke henrettet med det samme,imodsætning til alle andre,men bliver kun straffet med 20 års fængsel.Han bliver først skudt da Hitler går ind i Sovjet.

    Men det det der skal være hans forhør er det mest isnende jeg endnu har læst.
    På engelsk er det blevet kaldt ‘the red symphony’

    http://www.bibliotecacleyades.net/sociopolitica/red_symphony.htm#redsymphony.

    • hammersmeden siger:

      Tak for kommentaren, interessant historie!
      Ingen tvivl om at der har været overordentligt prominente personligheder, der har tjent på og beriget sig ved det etniske kup i Rusland 1917 og som formåede at skrabe til sig på russernes bekostning ved denne lejlighed.
      Dit link virkede i øvrigt ikke.

  6. dan.c siger:

    Beklager at linket ikke virker.Hvis man har lyst til at læse det,så prøv at gå til en søgemaskine og skriv;christian rakowsky+red symphony,det ligger på adskillige sites.nogle af dem af den mere eksotiske slags.

    For nu at holde os the emnet som bloggen handler om,angrebet på Sovjet;i forhøret forklarer Rakovsky at Hitler skulle fjernes fordi han havde taget Tyskland ud af det internationale finanssystem.

    Det var nøjagtig den samme begrundelse,Churchill gav mange år senere.

    Personlig er jeg overbevist at det er et ægte dokument,og en stor del af det er i overenstemmelse med det der foregår idag.

    • hammersmeden siger:

      Hitler skulle fjernes fordi han havde taget Tyskland ud af det internationale finanssystem.

      Det lyder bestemt rigtigt. Gaddafi skulle jo også fjernes, fordi han pønsede på at skabe en national møntfod uafhængig af dollaren. Der tegner sig et mønster for hvordan man bliver upopulær hos de ledende kræfter.

  7. Ytringer siger:

    Reblogged this on .

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s