Iran starter masseproduktion af droner[!!]

Det spændte forhold i Mellemøsten lader nu til at tage en helt anden drejning: I fredags forkyndte Iran at ville starte en serieproduktion af ubemandede militære luftfartøjer [~droner]. De iranske droner skal efter sigende blive til som kopier af den amerikanske drone, som faldt ned over Iran i december 2011, nemlig den tophemmelige RQ-170 »Sentinel«.

US Drone i IranOpsamlingen af den nedfaldne amerikanske drone var penibel for USA og Israel, fordi denne drone indeholdt den selvsamme tophemmelige radarsløringsteknik, som USA også bruger i sine »stealth fighters« og som er udviklet af USA og Israel i fællesskab. At dronen kunne bjærges uskadt af iranerne betød således, at denne allernyeste teknologi kunne inspiceres nøje af de iranske eksperter og kopieres. Dette var således et kæmpe tilbageskridt i USA’s og Israels forberedelser på et muligt angreb på Iran og landets angivelige atomfaciliteter, idet man nu ikke længere kunne gøre brug af overraskelsesmomentet med hidtil hemmeligholdt våbenteknologi.

Desuden vil Iran naturligvis med en masseproduktion af disse droner kunne forskubbe magtbalancen betydeligt i forhold til USA’s og Israels pres for et angreb på Iran. Iran ville med en masseproduktion af disse droner ikke nødvendigvis længere være passiv underdog under et amerikansk/isralsk angreb og bare kunne betragte deres land blive sønderbombet og invaderet ligesom Irak og Afghanistan. For Dronerne er langt fra kun overvågningsdroner, men kan bevæbnes ret betydeligt med 8 bomber eller flere missiler og kan angribe mål både på landjorden og i luften. Tabet af dronen tvinger således USA/Israel til en nærmest komplet ændring af krigsplanerne og sandsynligvis en helt ny plan, hvis de da ikke dropper det helt.

Desuden afslørede dronens nedfald nær byen Kashmar, hvor den blev fundet, på at dronens teknologi ikke var helt så perfekt og fejlfri som først antaget: For dronen var ikke styrtet ned eller skudt ned, idet den blev fundet i helt uskadt tilstand med al teknologi intakt. Hvis dronen var styrtet voldsomt ned og blevet skadet eller var eksploderet (hvilket ville have været tilfældet, hvis påstanden fra USA’s side havde været korrekt om at den faldt ned grundet en fejl i dens system), ville den have været stort set ubrugelig for iranerne. Desuden er det en gåde hvorfor dronens automatiske selvdestruktion ikke fungerede, som burde være trådt i kraft i et sådant tilfælde, netop for at undgå afsløringen af dens teknologi. USA eller Israel burde desuden stadigvæk have været i stand til at destruere den efter nedfaldet via fjernstyring, hvilket de åbenbart også var ude af stand til. NATOs officielle forklaring om at de havde mistet kontakten med dronen, udstiller således også manglerne og svaghederne i den amerikansk/israelske våbenteknologi. Oven i købet sker det ikke sjældent, at disse fjernstyrede dræbermaskiner svigter og afbryder forbindelsen.

Kort efter tabet af dronen overvejede USA angiveligt en militær lynaktion ind i Iran fra en base i Afghanistan med det formål at destruere dronen. Dette kunne dog også foregå via amerikanske spioner eller håndlangere i Iran. I forvejen er det bekendt, hvordan Mossad tilsyneladende havde en finger med i spillet i likvideringen af de førende iranske atomforskere, der arbejdede på landets atomprogram, og hvordan det desuden var Israel, der – sikkert med støtte fra USA – stod bag computervirussen Stuxnet, der skulle sabotere softwaren i Irans atomanlæg. USA valgte dog at lade være, da dette nok ville have ført til en større eskalation af konflikten i regionen.

Dette indlæg blev udgivet i Hemmeligholdte skandaler, Udenrigsnyheder, USA, Videnskab og tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s