EU vil starte egen radio i propagandaøjemed for skatteydernes regning

Kort før EU-valget i maj forkynder EU oprettelsen af en egen EU-sender med det soleklare formål for øje at præsentere den internationale offentlighed for »den fælles opfattelse af de i EU-traktaterne forankrede værdier«. Oven i købet vil dette tiltag blive for EU-skatteydernes egen regning, uden at de nogensinde er blevet spurgt om lov til at blive tvunget til at finansiere EU-propaganda over skattebilletten på denne vis. Ikke at denne fremgangsmåde dog er overraskende, når man kender EU’s sædvanlige arbejdsprocesser og opfattelse af EU-borgernes rolle.

Der er i udspillet fra udvalget for udenrigs-anliggender lagt op til, at den tiltænkte verdensomspændende radiokanal med tilhørende ekstra medie-tjenester (youtube-videoer osv.) vil blive en udbygning af den allerede eksisterende videokanal Euronews. Den nye radiokanal i EU-regi i ægte pravda-stil, som oven i købet i udkastet påstås at ville blive »uafhængig«, vil således efter alt at dømme komme til at blive bygget op om Euronews med dennes EU-finansierede propaganda, der siden 2005 støtte af EU med 5 mio. € årligt. I 2007 og 2009 fik Euronews oven i købet til opgave at udvide sit EU-venlige repertoire til at omfatte indslag på sprogene arabisk og persisk (farsi). Således bliver EU-borgernes skattepenge altså brugt til at servere EU-propaganda overfor folk, der ikke engang taler et EU-sprog. Det kan jo være at EU forbereder indlemmelsen af arabiske lande eller Iran. Eller blot forbereder sig på den demografiske udvikling i selve Europa, hvem ved.

EU lader i det hele taget til at vise overordentligt stor interesse for ikke-europæiske områder, som der skal fokuseres indtrængende på med den nye verdensomspændende radiostation: Således nævnes det eksplicit i mødereferatet, at »radio og fjernsyn, som i stigende omfang udvides med online medietjenester, udgør en effektiv og billig mulighed for at nå ud til offentligheden i tredjelande og desuden for de fleste borgere indenfor og udenfor EU danner den vigtigste kilde til informationer.«

eussrUdover at EU har tænkt sig direkte at udsprede EU-venligt tankegods til tredjelande, hvilket allerede har været tilfældet siden 2007 med EU-nyheder på arabisk og farsi, er der desuden i dette tiltag taget højde for overvejelserne for direkte opbygning af rammebetingelserne for opbygningen af tredjelandes nyhedsmedier. Således vil EU-borgernes skattepenge altså ikke alene gå til at finansiere deres egen EU-propaganda, men desuden også til at finansiere opbygningen af radiokanaler i lande, der ikke engang er med i EU:

(i) in Drittländern Rahmenbedingungen für den Rundfunk fördert, mit denen die Entwicklung eines unabhängigen und professionellen Rundfunks ermöglicht wird;

Sidst men ikke mindst er der i de nævnte anbefalinger fra udvalget lagt op til, at EU ikke alene skal udbygge sin PR-virksomhed med den nye radiostation til hele verden, men desuden også sågar med denne radiostation vil deltage aktivt i uddannelsen af de førende journalister både i og udenfor Europa. Med disse nye, særligt EU-uddannede journalister fra EU’s egen radiostation, er der ikke megen tvivl om hvad det er for nogle synspunkter, som EU(SSR) har tænk sig at »formidle« til både egne undersåtter og også internationalt. I forvejen bliver de fleste EU-landes befolkninger tvunget til at betale licens til de statsdikterede medier – i Danmark i form af medielicensen – uden at de nødvendigvis overhovedet er i stand til at modtage de pågældende propagandastationer. Nu bliver dette så udvidet til også at gælde på EU-plan for vores egne skattepenge. Igen uden at vi har haft et valg eller ytret ønske om det.

Dette indlæg blev udgivet i Hemmeligholdte skandaler, Kultur, Politik, Politikere, Uncategorized og tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s