Virkeligheden og det Antiracistisk-feministiske Enhedsparti

I foråret 1945 mistede Europa som bekendt sin sidste rest af politisk selvstændighed til de internationale finansjøder i New York og London.

 

 

De sande magthaveres lakajer og marionetdukker i mainstreammedier, bankbestyrelser, uddannelsesvæsen, osv. har siden da arbejdet for til stadighed at indsnævre den tilladte diskurs i det offentlige rum til et ganske beskedent, afgrænset, og for dem selv selvfølgelig aldeles harmløst område; et udsnit om man vil, af det i virkeligheden langt bredere og rigere spektrum af relevante politiske og filosofiske verdensanskuelser til rådighed.

Denne verdenspolitisk bestemte kontrol med antagelige, hhv. uantagelige debatemner betyder, at eksempelvis det danske Folketings partier, i alle væsentlige spørgsmål, hvor uenige de end på overfladen måtte forekomme for den uopmærksomme iagttager, er og bliver grundlæggende enige og i praksis kan betegnes som tilhørende ét parti. Lad os kalde det for Antiracistisk-feministisk Enhedsparti Danmark, eller kort: AED.

Den tillærte, dogmatiske fornægtelse af menneskeracernes grundlæggende indbyrdes forskellighed. Den kritikløse fremme af feministernes kulturødelæggende, familieop- løsende og kvindefornedrende ligestilling. Opretholdelsen; tabuiseringen af de hastigt smuldrende historiske løgne fra Anden Verdenskrig. Ligegyldigheden; eftergiven- heden overfor sædernes almindelige forfald. Det betingelsesløse knæfald for den åbenlyst topstyrede homodagsorden. På disse fem livsvigtige, politisk-kulturelle kerneområder er folketingets partier, deres skinretorik til trods, nært umulige at skelne fra hinanden.

Dette étpartisystems formål er imidlertid ikke, som man måske kunne foranlediges til at tro, at bibringe politikerne selv uindskrænket magt, men snarere, efter alt at dømme, at berede vejen for og administrere de egentlige, internationale magthaveres udplyndring af danskerne. Samme fremgangsmåde benyttes tilsyneladende også til udbytningen af alle andre forhenværende nationalstater i Vesten. Der hyres lokale, racemæssigt mindre iøjnefaldende og kulturelt stedkendte forvaltere til det uhæderligste arbejde.

Når det på forbløffende vis stadig kan lade sig gøre for disse egentlige skyggemagthavere at opretholde illusionen om et folkestyre, bag hvilken de mere eller mindre uforstyrret kan besnylte de tilbageværende europæiske befolkningers godtroenhed og flid, så beror det i hovedsagen på tre grundlæggende betingelser.

1. Befolkningens overvejende flertal må, ved elektronisk sindelagskontrol, medicinsk forgiftning, sædelig demoralisering, kulturkristen slavemoral og anden statslig forvaltet holdningsbearbejdning, generation efter generation, være blevet gjort så tilpas ukritiske, medgørlige og harmløse, at de er ganske ude af stand til at gennemskue demokratiets bedrag og i stedet fortsætter med at stemme på AED’s teaterkandidater til deres egen, deres efterkommeres samt fædrelandets store ugunst.

2. Udnyttelsen af bestikkelsespotentialet ved visse gennemgående karakterbrister og andre svagheder hos politikerne selv, samt ved den dertilhørende, nært beslægtede og hyppigt overlappende gruppe af mediesnoge. Disse ved hoften sammengroede tvillinger (politiker-journalister) kan logisk henregnes til to hovedgrupper. Den første slags er de racefremmede. I denne kategori optræder typisk de jødiske og kryptojødiske agenter, men også andre tilsværmende snyltere af snart sagt enhver tænkelig menneskelignende art. –Det være sig af negroid, arabisk, tyrkisk-mongolsk, eller anden uvedkommende, måske blandet herkomst. Denne type af folkefjender arbejder efter egne, enten bevidst erkendte men ofte også ganske ubevidst styrende, biologisk motiverede anti-danske dagsordener og gruppeinteresser.

 

266859

 

Den anden hovedgruppe af politiker-journalisterne udgøres af de egentligt korrupte, etnisk danske, gemene folkeforrædere der for ussel mammon og forloren status adlyder deres fremmede herrer i den overnationale finansverden; i det neokommunistiske EU og/eller det globaldiktatoriske FN. Atter andre er simpelthen nyttige idioter, tilsynela- dende hjælpeløst uvidende og antiracistisk gennemindoktrinerede som den befolkning de tror at tjene. Restgruppen af oprigtigt fædrelandskærlige, hæderlige, ubestikkelige og ind- sigtsfulde, racemæssigt og historisk bevidste politikere forekommer på foruroligende vis at være den mindste af de nævnte kategorier. Daniel Carlsen fra Danskernes Parti kunne, ifølge denne iagttagers bedste overbevisning, være et bud på en sådan sjældenhed.

3. Rå magt ligger som altid bag denne verdens herskende politiske og kulturelle forhold.
I forløbet op til den Anden Verdenskrigs udbrud formåede den på det tidspunkt allerede veletablerede jødiske medie- og underholdningsindustri, i sammensværgelse med visse højt placerede jødiske agenter i den amerikanske kongres, og med bestukne, folkeforræ-deriske politikere i kredsen omkring Roosevelt, ved dæmonisering af og løgnekampagner imod Tyskland, at manipulere den efter 30’ernes depression forarmede og letpåvirkelige amerikanske opinion til, aldeles grundløst og uden skyggen af egeninteresse, at sende deres sønner ud i verdenshistoriens blodigste broderkrig, imod en opdigtet fjende: nemlig deres egne oprindelige fædrelandes venligsindede befolkninger i et selvhævdende, nyligt genrejst Europa. Resultatet blev, kort fortalt, at Europas fremtidige forsvarsevne, med astronomiske spekulationsgevinster og våbensalgsprofit for krigsagitatorerne i Washing- ton og London til følge, ødelagdes af jødernes stedfortræddertropper i USAs og USSRs væbnede styrker. Et endnu ukendt millionantal af de arveligt set bedste europæere ofredes på grusomste vis under de meningsløse krigshandlinger, som kun havde én vinder: Israel og de internationale finansjøder. Siden da har globalisterne stort set uden modstand kunnet virkeliggøre deres veldokumenterede langsigtsplaner om at etablere verdens- regeringen ved at svække og, efter behov, udrydde den genstridige, frihedselskende Ariske race, først og fremmest ved etnisk at opblande de, efter 1945 afvæbnede og forsvarsløse, europæiske befolkninger til uigenkendelighed; dermed til kulturløshed og endelig, til den deraf logisk følgende, politiske uselvstændighed som vi ser manifestere sig så uheld- svangert i dag.

 

 

Ovennævnte forhold betyder at vi i 2016 står tilbage med en bemærkelsesværdigt forloren politisk diskurs i de ‘danske’ medier og med nogle besynderlige, rituelt opførte, teatralske skinforhandlinger i det ‘danske’ parlament … alt sammen uden egentlig meningsindhold eller betydning for nationens fremtid. Spørgsmål vedrørende biologiske kendsgerninger af afgørende vigtighed for menneskers identitet og fædrelandets egenkultur, såsom racernes forskellighed og kønsrollernes naturgivne uantastelighed … må ikke nævnes. Imens spiller politikere, debattører og journalister deres harmløse, men indbringende, småroller efter et manuskript forfattet af internationale aktører med egne interesser og dagsordner der ikke blot er uforenelige, men i klar modstrid med Danmarks nordisk-germanske folkekernes langsigtede hensyn.

Men hvad med den højt besungne ytringsfrihed? Må man ikke sige og skrive hvad man vil og uden blusel fremsætte sine uforbeholdne politiske overvejelser og bekymringer i det frisindede Danmark? Selvfølgelig! –Så længe disse udsagn og meninger altså bare holdes indenfor et ganske bestemt og nøje velafgrænset emneområde, vel at mærke. Reglerne for god, socialt acceptabel debatskik i et ‘frit’, kulturløst, demoraliseret samfund, uden egen politisk ledelse kan, hvis læseren skulle være forvirret, sammenfattes i følgende praktiske dokument:

tekstrulle med tekst2

 

Man må spørge sig selv hvilken grundlæggende forskel det mon ville gøre om det var den ene eller den anden underafdeling af AED, repræsenteret ved disse typiske, veltilpassede skuespill … øh, jeg mener: politikere, der fik flertal på Christiansborg for de næste fire år:

 

 

Læg vel mærke til at det fra ‘indvandringsmodstandere’, såvel som fra indvandrervenner, altid handler om at “styrke integrationen”, at indvandrerne skal “klare sig godt” og “ud på arbejdsmarkedet”. Spørgsmål om hvilke fordele noget sådant dog skulle indebære for den oprindelige danske befolkning synes aldeles fraværende fra ‘diskussionen’. Igen og igen præsenteres man med isnende programmatisk selvfølgelighed for dette besynderligt om- vendte hensyn: i udsendelser af denne søvndyssende forudsigelige, men for det alminde- lige medieudbud så betegnende slags, forudsættes det øjensynlig altid på forhånd at danske politikere bør og skal bekymre sig for hvorledes race- og kulturfremmede grup- peringers interesser bedst kan varetages. Her til lands og i deres vidtstrakte hjemegne.   De skal “hjælpes i nærområderne” for så kan man jo hjælpe mange flere af dem, må man forstå. Så kan “integrationen” forløbe så meget desto bedre.

Det multietniske Shangri-la med endnu flere pakistanske overlæger, stadigt flere tyrkiske dommere og altid flere arabiske efterforskningsledere i politiet venter lige om hjørnet. Skatteyderne betaler for det hele. Finansiering af politikernes sulteløn og deres kreative, selvopofrende, sympatiske og verdensfrelsende integrationstiltags milliardomkostninger regner jo som bekendt stadig ikke som manna ned fra himlen.

Hvis danske politikere under de nuværende forhold, hvor danske unge piger voldtages og danske unge mænd stikkes ihjel af de ubudne racefremmede gæster, ikke utvetydigt og frimodigt tør vedstå sig og påtage sig deres første og stolteste pligt; nemlig det hellige opdrag der påhviler dem at varetage deres fædrelands; Danmarks og det danske folks interesser før alle andre hensyn, så må man indtil det modsatte bevises nødvendigvis afskrive dem og henregne dem til gruppen af upålidelige globalistlakajer.

 

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

6 svar til Virkeligheden og det Antiracistisk-feministiske Enhedsparti

  1. Balder siger:

    Godt indlæg, som især burde læses af f.eks. Uriaspostens klientel, og i det hele taget af indvandringsmodstandere som uden at realiserede sig det, faktisk er del af den kontrollerede opposition. Gad vide hvem af dem kan udpege usandheder i artiklen.

    For mit vedkommende; jeg er imod enhver form for diktatur / tvang / statslig indoktrinering, derunder nationalistisk eller nationalsocialistisk ditto. Når det er sagt, og med en stærk modvilje mod en del af hvad et hvad nazistisk styre blandt andet har gjort i fortiden, samt hvad nutidige nationalsocialister måtte have på programmet af tvangsforanstaltninger samt moralske påbud og forordninger [som for en stor del vil være sammenfaldende eller paralleler til de nuværende partiers (og kirkerne og “humanisternes”) moralske formynderi og ønske om styre deres undersåtters liv og tanker i detaljer], så ville jeg dog af mangel på bedre foretrække, et nationalistisk orienteret diktatur frem for fortsat at deltage i den af de lige så diktatoriske AED-partiernes, derunder det forræderiske Dansk Folkeparti, organiserede dødsmarch mod udslettelse og ydmygelse.

    Selvtænkende, autonome og rebelske personer som mig vil formentlig aldrig være populære under noget som helst styre.

    Kortfattet kunne jeg sige at jeg i grove træk anser det “nationalsocialistiske” eller “völkische” verdensbillede og opfattelse af naturen og livet som mere i pagt med både videnskaben, logikken og sandheden end nogen af de resterende ideologier (socialisme, liberalisme etc.), dermed ikke sagt at nationalsocialismen afspejler mine egne overbevisninger. Blandt de blinde er étøje dog konge. Jeg tvivler dog på at jeg ville være begejstret når det gælder hvordan man har tænkt sig at implementere sine løsninger, og når vi går mere i detaljer er der også mere uenighed at finde.

    Men kommer det til sammenligning med de ideologisk og intellektuelt forgiftede partier, så er valget såmænd knap så svært. Uanset hvordan man vælger at dreje det, så er det et valg mellem liv og død, hvis man altså tror på at vores biologisk/fysiske eksistens har en betydning.

    Mange af den kontrollerede oppositions førende phd-udstyrede semiintellektuelle koryfæer må da vide at de lyver for sig selv og vildleder folket når de offentligt afsværger etnicitetens betydning. Man kan ikke være anti-kulturradikal, når man i offentligheden er med til at fastholde selv de mest latterlige politisk korrekte Frankfurter-klækkede naturstridige dogmer og løgne.

    • Hilmar Sejr siger:

      Godt Nytår Balder.
      Det bør efter min mening altid medregnes i den slags ideologiske sammenligninger du foretager, at 100% af de tolkninger vi som børn og unge fik forelagt af Anden Verdenskrigs forløb og Nationalsocialismens natur … først blev foretaget og dernæst præsenteret, enten af hævngerrige jødiske propagandister, ideologisk forblindede kommunister eller behagesyge, korrupte anglo-amerikanske medløbere, forhåndsgodkendte af de jødisk og socialmarxistisk dominerede bogforlag, universiteter og tv-medier … alle med personlig interesse i (økonomisk, karrieremæssig, biologisk-religiøs, eller på anden vis), uden skyggen af nuancering at videreformidle samme håbløst skabelonforsimplede og i dag ynkeligt letgennemskuelige, tegneserieagtigt karikerede, frådende antityske og antieuropæiske forudindtagede fremstiling.

      Den vindende parts krigspropaganda bliver som altid til fredstidens officielle historie.
      –Eller som den fordrukne krigsforbryder churchill udtrykte det, efter han havde formøblet det britiske imperium, ødelagt Europa, hjulpet kommunismen til militær besættelse af det halve kontinent og formålsløst ofret sit fædrelands sønner for sin egen forfængeligheds skyld:
      “History will be kind to me, for I intend to write it”




    • Hilmar Sejr siger:

      Hej Balder.
      Skal lige huske at understrege at jeg finder dine betragtninger herover særdeles fornuftige og at mit første svar således ikke skal ses som et modargument til dine overvejelser.
      Jeg mener bare som udgangspunkt det er vigtigt at man gør sig den ulejlighed at sætte sig ind i de historiske omstændigheder der herskede i Tyskland op igennem 1920’erne og starten af 1930’erne, inden NSDAPs magtovertagelse, når man eksempelvis vil vægte hensigtsmæssigheden af Nationalsocialismens grad af militarisering.

      I erkendelsen af at det nyligt, i hovedsagen af jøder, oprettede folkemorderiske voldsdiktatur i Sovjetunionen i denne periode sendte deres kommunistiske agenter til Europa og i særdeleshed til Tyskland for her at gennemtvinge voldelige marxistiske samfundsomstyrtninger efter sovjetisk forbillede, så forekommer det vel ikke så mærkeligt endda, at NSDAP måtte organisere sig militant for at kunne slå de sovjetisk sponsorerede interventionsforsøg tilbage.

      For min personlige smag var der da også træk ved Nationalsocialismens historiske manifestation der var lige vel kollektivistiske og en tand for strengt regimenterede.
      Her mener jeg dog det giver mening at iagttage det udmærkede princip om at målet helliger midlet. Som du selv er lidt inde på i din kommentar: når valget står mellem national og kulturel selvstændighed på den ene side og fremmedpåført diktatur og slaveri på den anden … så må man vel være villig til at betale den pris opnåelsen af en sådan selvstændighed koster.

      På samme måde i privatlivet: Hvis voldsmænd overfalder os i vores hjem, jamen så indebærer forsvaret af vores ære og opretholdelsen af privatlivets fred vel også visse midlertidige ubehageligheder og følger der ganske vist kan være ubelejlige i øjeblikket, men som ikke desto mindre er nødvendige at tåle hvis målet om at forsvare sin familie, sin ejendom og sig selv skal kunne virkeliggøres. Så må man jo, både i det politiske rum og i den private sfære, overveje om det er prisen værd at anvende midler der kan være midlertidigt ubehagelige, eller om man hellere vil ligge sig ned og vente på at andre kommer og løser problemerne.

  2. Tommy Rasmussen siger:

    Her en meget kort sammenfatning (på dansk) af nedenstående:

    Rolf Mueller – Posted Januar 18, 2016 at 8:23 PM
    http://www.politaia.org/terror/gewaltige-dinge-im-gange-bunker-fuer-eliten-ch-hoerstel/

    Det er svært at spå – især om fremtiden, som Storm P. sagde, men jeg har gjort mig umage med at oversætte så nøjagtigt som muligt, så vi om relativ kort tid kan se, om det passer. Jeg håber, det hele er løgn og svindel. Hvis ikke, så sørg i god tid for holdbart forråd, drikkevand, osv…

    Pater Paisios (død 1991): “En strid mellem forbundsfæller vil lede Tyrkiet i en krig. Striden vil eskalere og når det kommer til at dreje sig om udvidelse af 6-mil zonen til 12 mil, er det lige før krigens udbrud. Tyrkiet vil under angrebet på Grækenland miste næsten hele deres flåde, men til lands trænger de frem i retning af Thessaloniki. Byen Xanthi skal genopbygges komplet igen. Til at begynde med ser det ud til, at Tyrkiet sejrer på alle fronter. Tyrkiet vil føre krig imod Israel. Tyrkiet vil føre krig imod Rusland. Rusland vil tilintetgøre Tyrkiet fuldstændigt. En trediedel af landet går til armenierne, den anden trediedel går til kurderne, og den sidste trediedel vil russerne give til grækerne – ikke fordi de vil, men de vil blive tvunget til det. Istanbul kommer igen i græske hænder og bliver igen til Konstantinopel. Kirken Aja Sofija vil efter mange år tilhøre grækerne igen. Der vil komme megen ulykke over det tyrkiske folk. En trediedel forbliver dybt inde i Tyrkiet, en trediedel bliver dræbt i denne krig, og den sidste trediedel bliver kristne. Europæerne og amerikanerne holder sig først udenfor konflikten, men når der kommer stadig flere russiske stridskræfter, og den russiske flåde kommer fra Sortehavet i sydlig retning, så bliver de vestlige magthavere urolige. Russerne ødelægger Tyrkiet og stopper deres formarsh ved Jerusalem. Denne zone vil de holde besat i 6 måneder. De europæiske stater ( Frankrig, England, Tyskland, Spanien, Italen og nogen flere) samt USA giver russerne et ultimatum om at trække sig tilbage fra Israel. Dette Ultimatum bliver ikke overholdt og russerne trækker sig ikke tilbage. Middelhavet fyldes med flåder fra alle nationer.”

    Theodor Beykirch:

    Maj ruster sig til krig, men tiden er ikke kommet endnu.
    Juni inviterer til krig, men tiden er stadigvæk ikke kommet.
    Juli vil handle grusomt, så mange skal sige farvel til kone og barn.
    I august vil man høre om krig fra alle verdens ender.
    September og oktober bringer et stort blodbad.

    (2016? eller 2017?)

  3. Tommy Rasmussen siger:

    20.01.2016 – Putin vil forhindre en tyrkisk invasion i Syrien og forbereder en militærisk konfrontation.
    http://deutsche-wirtschafts-nachrichten.de/2016/01/20/russland-bereitet-sich-auf-militaerische-eskalation-durch-tuerkei-vor/

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s