UNDERHOLDNING ER SELVFØLGELIG BARE HELT USKYLDIG OG HARMLØS UNDERHOLDNING (det har INTET med hverken holdningsbearbejdning, sindelagskontrol eller nogen gradvis tilvænning til noget nyt, multietnisk verdenssamfund at gøre)

Screen Shot 2016-04-01 at 7.21.23 PM

Når 95% af Danmarks befolkning ser ovenstående rummelige billede, og trofast følger med i de spændende og hyggelige fjernsynsprogrammer det så uimodståeligt og charmerende reklamerer for, så er det sandelig godt og betryggende at tænke lidt over hvordan årtiers gradvise tilvænning gennem den venligsindede indlæring og den godhjertede, opbyggelige holdningsbearbejdning vi alle har fået i gave af jøderne via deres altid helt uegennyttige og selvopofrende filantropiske mediekontrol, heldigvis nu har gjort os alle i stand til at forstå 1) at den underholdning vi dagligt bruger adskillige timer på at se, selvfølgelig ingen som helst politisk eller samfundsmæssig betydning har og 2) hvis den alligevel skulle ske at have en betydning, så er denne selvfølgelig altid kun udtryk for den positive og gunstige kulturudvikling (mere antiracistisme, mere rummelighed, mere ligestilling, mere åbenhed, mere mangfoldighed, mere inklusion og mere tolerance) vi ser udfolde sig og blomstre op så spændende overalt i det moderne, farverige Danmark. Det ku’ vi godt tage at være lidt mere taknemmelige for.

Den hyggelige, daglige medietræning i at udgrænse og frasortere alle de slemme og onde tanker om racemæssige hensyn og slette alle skøre idéer om etnokulturelle tilhørsforhold eller andre lignende hadefulde sammensværgelsesteorier fra vores sindelag virker nemlig helt efter hensigten. Ja, efterhånden behøver vi ikke engang længere at tænke videre over den helt selvindlysende kendsgerning, at onde mennesker selvfølgelig i udgangspunktet er sådan nogle der ser ud som os selv, men som bare, helt uden grund, hader og forfølger og diskriminerer og hetzer mod de stakkels uskyldige, fantastiske, sjove, smukke, spændende, charmerende, funky og rytmisk-musikalske negere som bliver tvunget til at tage ophold her i vores kolde og menneskefjendske land. At medfødt onde mennesker, som uheldigvis ligner os selv, ønsker at vi hadefuldt skal lukke os om os selv og isolere os fra verden, bare p.g.a. deres slemme intolerance, fremmedhad, misundelse, snæversyn, provinsialisme og uvidenhed er noget vi … ligesom bare ved. For vi har jo nemlig selv set det igen og igen på TV’et og i biografen, læst det i bladene og hørt det i radioen.

Men heldigvis hører vi ikke selv til de onde hadere. Derfor er det så altafgørende vigtigt for os hele tiden at vise for omverdenen … at vi, selv om vi måske nok ligner de slemme hvide, hadske racister på overfladen, så er er vi altså alligevel gode nok og helt rummelige og næ- sten helt negeragtige indeni. Og alle gode og rummelige mennesker falder jo som bekendt indenfor to naturlige hovedgrupper: a) folk der selv er negere og b), folk der godt kan lide negere. Hvis bare man kunne vise; demonstrere overfor alle og enhver, hele tiden, at man skam var næsten lige så god som en neger indeni … på trods af det hadske racist-ydre … så ville ingen nogensinde igen kunne mistænke en for at være en hadefuld racist … Anlæggelse af de stilfulde ‘dreadlocks’ eller måske de elegante og tidløse ‘ghetto-braids’ er selvfølgelig altid en mulighed for de af os der ikke har råd til at købe sig et negerbarn.

 

 

Måske et ‘diskret’ rastafariarmbånd eller en flot Bob Marley T-shirt alligevel er nok til at afværge de værste mistanker andre anstændigt rummelige mennesker kunne have. Det er jo desværre ikke alle forbipasserende man kan nå at fortælle at man er god og antiracistisk og lidt lissom en cool neger indeni. Så derfor må man jo vise det. Visuel kommunikation. Miles Davis, Monk og Coltrane i ørebøfferne er selvfølgelig udmærket, men hvad nytter  det hvis ingen andre kan høre med på de avantgardistiske toner og bekræfte; godkende, at det man så ivrigt og indlevende lytter til rent faktisk er hellig og uangribelig neger-musik? Det gælder jo om at signalere sin antiracisme til omverdenen; demonstrere at man skam er en fuldkommen overbevist antiracist og dermed en af de modige oprørere der trodsigt siger fra overfor samfundets slemme og institutionaliserede racisme. At praktisk talt alle vestlige politikere med nævneværdig indflydelse så er principielt enige i alle ens holdnin- ger og synspunkter og målrettet arbejder for det multietniske samfunds virkeliggørelse; at alle verdensomspændende massemedie-konglomerater og megakoncerner tilfældigvis er helt på linje med ens antiracistisk-ideologiske ståsted og bruger milliarder på at pumpe antiracistiske multikulti-propagandabudskaber ud 24 timer i døgnet og med sikkerhed til alle de største tilbagevendende globale sports- og kulturbegivenheder med milliardvis af seere … det er lissom altsammen lidt ligegyldigt. Man er jo stadig en barsk og idealistisk oprører der tappert og fromt kæmper mod den onde hvide overmagt for de stakkels, evigt uskyldige og undertrykte negeres borgerrettigheder. Lissom nu hende den stakkels og seje og stilfulde Beyonce der kun havde verdens største scene til sin rådighed, ved verdens største enkeltstående publikumsbegivenhed: Superbowls halvlegsshow, til at bekæmpe den altovervældende og institutionaliserede hvide ondskabsracisme.

 

 

Og lissom på filmen … hvad var det nu den hed? —Undergrundsfilmen fra Hollywood; den der kom i alle biograferne tilbage i 90’erne, nåeh-jo: Malcolm X. Yeah! Det er dét man kæmper for. Lissom på filmen. Lissom til Superbowl. Oprøret mod systemet. Man er vel tolerant og ungdommelig. –Og følger med tiden. Selvfølgelig. Se nu bare på ungdommen. De er da heldigvis meget bedre til friskt og smart og ubekymret og festligt bare at omfavne alt det fremmede og fordomsfrit at hilse det ukendte og alle de spændende nye og trendy oprørske tendenser fra USA velkommen … altså lissom man ser det i massemedierne. –Bedre til at gebærde sig passende og tidssvarende (men dog oprørsk); til at vide hvordan man hele tiden på den bedste og mest iøjnefaldende måde kan fremvise for alverden, at man skam ikke bare har forstået de rummelige og tolerante oprørsbudskaber i medierne. Men at man helt og fuldt, uforbeholdent, uden mindste gran af hadsk tvivl har indoptaget dem i sit inderste væsen og derefter tilpasset sin adfærd, sin fremtoning, sit livssyn og sine holdninger derefter. En oprører. En rebel! –Lissom nu hende den seje og moderne mullat-sangerinde med den gambianske far; hende på forsiden af undergrundsbladet Samvirke, der kun udkommer i et oplag på 380.000 eksemplarer om måneden … En rigtig, farlig og samfundsomstyrtende rebel der kæmper mod samfundets slemme hvide racisme.

9205465eab2dd23c608eae987b1e2cea7aade4c3

Hvor finder man monstro vore dages farlige REBELLER? –På forsiderne af landets mest læste magasiner? Naturligvis.

Man må jo ikke være bange for det nye og fremmede. Det går naturligvis ikke an. Og ud- viklingen kan jo heller ikke stoppes. U-ha nej. Og vi lever jo gudskelov også i et dynamisk multikulturelt og multietnisk samfund allerede. Heldigvis for det. For hvordan skulle vi ellers kunne få vores livsnødvendige, dejlige pizzaer og rulleshawarmaer når vi har været på druktur og skal pleje vores tømmermænd ved at se de evigt sjove genudsendelser af de velkendte serier fra Hollywood? –Dem med de cool skuespillere som vi jo efterhånden har lært at kende som var de vores personlige venner. De er så sympatiske og humoristiske på den helt rigtige måde. Tilfældigvis har de osse omtrent samme meninger som os selv. Sikke et sammentræf. Men desuden synger og danser negrene jo så godt og er sådan lidt frække og pågående som vi kender det fra ungdommens moderne TV fra USA. Man er jo i hvert fald ikke hverken gammeldags eller fremmedfjendsk eller hadsk ligesom racisterne. Selv om man måske er kommet lidt oppe i årene ka’ man jo godt være både med på beatet og ung med de unge mens man anerkendende og ivrigt medlevende ser på de spændende, rytmisk charmerende og dejligt umiddelbare negere i TV. –Og mens man beredvilligt anstrenger sig for kun at tænke gode, rummelige og tolerante tanker om dem.

Det afgørende for os godhjertede og uendeligt rummelige X factor-seere er imidlertid altid at huske på, at der naturligvis bør skelnes knivskarpt mellem de slemme, onde og hadske racister, nazister, alle former for ekstremister og islamistiske fundamentalister på den ene side (altså de der helt vanvittige og uvidende, uuddannede typer som stadig mener at der er forskel på mænd og kvinder eller som måske endog stadig tror på at menneskeracerne skulle eksistere!) –Og så alle de ejegode, farverige, festlige, smilende, dansende og venlige negere og mulatter og Thaikoner og vietnamesiske kinagrill-bestyrere og velintegrerede flygtninge/indvandrere på den anden side … som er mindst lige så meget danskere som os andre.

Den første gruppe kan selvfølgelig under ingen omstændigheder tåles eller tillades, først og fremmest fordi de, helt uden nogen som helt grund, hader og forfølger og vil udrydde de altid stakkels forsvarsløse, men hellige jøder som vores magiske bibel jo selv siger er guds udvalgte folk. Den anden gruppe, derimod, hilser vi alle hjerteligt velkommen i det nye, moderne, rummelige Danmark. For selvom deres stedse forøgede tilstrømning og deres friske, charmerende, altid hyggeligt opmærksomhedskrævende og rytmisk-sanseligt kulturberigende tilstedeværelse måske nok betyder at selve befolkningssammensætningen gradvis vil ændre fysisk udseende, karakter, skikke, omgangsformer og sprog, og at store dele af den oprindelige oldnordiske og kedelige racist-befolkning tilfældigvis udgrænses og fremmedgøres i deres fædreland (who cares?) … så har de jo nemlig til gengæld overtaget nøjagtig de samme gode, gamle danske værdier som dem vores åbne og rummelige og fri- gjorte og demokratiske og transparente og tolerante og mangfoldige og pluralistiske og inkluderende og dynamiske samfund bygger på. Og det er dét der er værd at huske på.

De er nemlig også helt ligeglade med og tolerante overfor homoparader og perv… øhh, jeg mener: frisindede sodomi-udskej… øhh, jeg mener: kærlige prideoptog i gaderne og […] alternativ livsstil i de offentlige parker. Og de synes også det er helt fint med fordrukne, horende teen… [host!], jeg mener: festligt frigjorte unge på stoffer og p-piller i nattelivet, weekend efter weekend. Nye Danskere der tænker ligesom vi andre. Ser de samme serier på TV. Spiser den samme fastfood og går i biografen og holder Halloween og Valentine’s Day … ligesom os andre. Dansk livsstil = danske værdier. Gode, tolerante og fordomsfri nye og bedre danskere, bare med lidt mere kulør og meget bedre rytmesans, ikke sandt? Og desuden: så beviser selve deres festligt-farverige tilstedeværelse og vores evige tålmod og storsindede og rummelige overbærenhed hermed, overfor omverdenen, at vi andre derfor umuligt kan være slemme racister på trods af vores ulyksalige overfladiske lighed med sådanne.

Race betyder nemlig slet ingenting. Det siger TV’et og alle de spændende Hollywoodfilm jo. Godt nok er alle negere selvfølgelig uendeligt meget bedre til at danse og altid meget mere musikalske (særligt rytmiske) og bedre elskere og mere atletiske og mere poetiske og smukkere og mere lidenskabelige og mere umiddelbare og mere agtværdige og mere sensuelle end alle os slemme, kedelige, hvide, urytmiske, grisefarvede racister … men race betyder selvfølgelig alligevel … intet. Det ved vi jo, ikke bare fra TV’et og I-phonen og fra biografen og reklamerne og folkeskolen og gymnasiet og universitetet og arbejdspladsen, men også fra samtlige folketingspolitikere, hele dommerstanden, politiledelsen, embeds- værket og alle de statslige kulturinstitutioner. Så længe man bare har samme holdninger; samme værdigrundlag. Så har man jo osse samme kultur. Det er dét det drejer sig om: frihed og demokrati. Tolerance. Frisind. Lad os derfor allesammen i kor sige som Linse Kessler, det moderne, frisindede, nye danske kvindeideal: “Slap dog af”.

Vi skal ikke være så snerpede og kedelige. Se bare på USA. De er slet ikke spor snerpede eller gammeldags. Jo, kun de hvide racister selvfølgelig. Men deres negere, derimod, er både friske og frække og seje og cool og moderne og … spændende. Det kan vi jo se med vores egne øjne på Netflix og på vores smartphones og i reklamerne. MTV beviser det jo hele tiden. De er driftige og energiske og rytmiske. Se nu bare Snoop, Kanye West, JayZ, Beyonce og Rihanna. Sikke nogle rytmisk-musikalske, spændende og meget rummelige rollemodeller for vores kedelige hvide, leverpostejsfarvede børn.

 

 

Det er kun de slemme, hadefulde og onde hvide racister derovre der ødelægger det hele med deres evindelige Ku Klux Klan og deres sadistiske og umotiverede masselynchninger af de evigt uskyldige negere og så selvfølgelig deres vanvittige og helt meningsløse og paranoide våbenliderlighed. Så er det da meget bedre at være fornuftige som vi er her i Europa hvor det kun er politiet (og så lige de kriminelle) der har våbnene. Tag nu Obama. Han er jo en flot og intelligent og elegant og høj og charmerende og veltalende fyr. Og sort (næsten). Det er bare racisterne (dem som ligner os) som ikke kan lide ham fordi de er så slemme og hadske. Men han er til gengæld lige så god, som de er onde. Han er sympatisk og hæderlig. Men han modarbejdes hele tiden af racisterne p.g.a. deres irrationelle had til ham. Det ved vi fra TV. Men god er han. Cool. Og det er vi også. –Ikke helt så god og cool som ham, selvfølgelig, men måske vi kan nærme os lidt af hans og alle de andre negeres medfødte godhed hvis vi bare hele tiden viser overfor hinanden og ikke mindst alverden … at vi simpelthen bare … godt kan lide negere.

267307_10151167590482346_563129885_n

Bomme-lom! Bomme-lom! Bomme-lom-bom-bom!

 

Følg med i næste sæsons X-Factor, så er du godt dækket ind rent rummelighedsmæssigt. At konceptets skaber viser sig at være en halvjøde fra London, det er selvfølgelig bare en helt ligegyldig tilfældighed.

250px-Simon_Cowell_in_December_2011

FRA WIKIPEDIA: ‘Cowell was born in Lambeth, London and brought up in Elstree, Hertfordshire. His mother, Julie Brett (née Josie Dalglish; 1925-2015),[8] was a ballet dancer and socialite, and his father, Eric Selig Phillip Cowell, Sr. (1918–1999), was an estate agent developer and music industry executive.[9] Cowell’s father was from a mostly Jewish family, though he did not discuss his background with his children (Cowell’s paternal grandmother had emigrated from Poland)’

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

4 svar til UNDERHOLDNING ER SELVFØLGELIG BARE HELT USKYLDIG OG HARMLØS UNDERHOLDNING (det har INTET med hverken holdningsbearbejdning, sindelagskontrol eller nogen gradvis tilvænning til noget nyt, multietnisk verdenssamfund at gøre)

  1. Andreas siger:

    Tak for et underholdende og velskrevet indlæg, Hilmar.
    Jeg faldt lige over denne korte video, som også gør opmærksom på problemet – https://www.youtube.com/watch?v=I-IlwmMsv3U

    • Hilmar Sejr siger:

      Underholdning er den mest effektive form for propaganda fordi den tager folk med paraderne nede, så at sige.
      Alle de underholdningsprogrammer som lemmingerne pligtskyldigt ser i fjernsynet dagligt videregiver udelukkende de normer og tankemønstre som magthaverne ønsker videregivet. Det samme er tilfældet med ‘nyheder’ og ‘historiske dokumentarer’, men forskellen er, at den såkaldte ‘underholdning’ narrer folk til at tro at der her er et frirum fra politik og holdningsbearbejdning. Men normerne og dagsordnerne videregives ikke desto mindre. Og med stor effektivitet. Også ved sportsudsendelser. ‘Rødt kort til racisme’, ‘Say no to racism’ og lignende kampagner slipper sports- og fodboldjunkierne jo ikke for.
      Det folk tilsyneladende ikke fatter er, at normer, trends, modeluner og ‘værdier’ i samfundet ændres gradvist og over årtier. Og disse ændringer kommer ikke nedefra; fra befolkningen selv, men styres oppefra og med fuldt overlæg, af massekulturens skabere i statens kulturinstitutioner, på reklamebureauerne og i filmstudierne, hovedsagligt i USA.
      På grund af denne gradvise kulturfordærvelse, der jo selvfølgelig præsenteres som frihed og ‘rummelighed’ (hahaha), ænser masserne ikke at de til sidst står i betændelse til halsen. Sexmesser, dildoparties, homoparader, teenage-alkoholisme, stoffer, overdrevne tatoveringer, pornoafhængighed, swingerklubber, osv, osv. Alt sammen promoveres for at ødelægge familien og demoralisere; sygeliggøre den enkelte vesterlænding så ingen til sidst har hverken personligt overskud eller støtte hos blodrelationer til at gøre oprør.

  2. dan.c siger:

    “should the Jew with the aid of his Marxist creed,triumph over this world,his Crown will be the funeral wreath of mankind,and this planet will once again follow its orbit through ether,witout any human life on its surface,as it did millions of years ago”-Adolf Hitler,Mein Kampf.

    Det er så nu ved at blive virkelighed,ihvertfald i den Vestlige verden.

    • Hilmar Sejr siger:

      Hej Dan.
      Jo, jeg er godt bekendt med citatet. Det afgørende er vel at sørge for at fremtidens Jord bliver beboet af mennesker og ikke skrigende horder af halvaber. Naturen er ligeglad. Hvis vi ikke formår at sikre de 14 Ords virkeliggørelse, ja så bliver fremtidsbilledet fra Abernes Planet måske mere realistisk end biografgængerne indså. Jeg mener dog bestemt stadig det er værd at kæmpe for de 14 Ord.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s