HVEM STOD I VIRKELIGHEDEN BAG HIPPIE-BEVÆGELSEN? (samt hvem drog magtpolitisk fordel heraf?) [opdateret 2.01] JØDERNES KULTURELLE KRIGSFØRELSE >>> ZOMBIERNES ACCEPT AF MASSEINDVANDRING & MULTIKULTI-‘SAMFUND’

Mere og mere uafhængig forskning peger nu i retning af at agenter fra det amerikanske militær og efterretningstjenesten C.I.A. var dybt involverede.                                       Desuden kunne fremtrædende jødiske medlemmer af Frankfurt-skolen (bl.a. Herbert Marcuse) frit rejse rundt på alle de største og mest prestigiøse universiteter og prædike såkaldt ‘fri kærlighed’, morderisk had til forældregenerationen og ‘frigørelse’ gennem uhæmmet stof-indtag til de naïve og letpåvirkelige unge goyim. Spørgsmålene står i kø:

Hvor frigørende er det egentlig at pådrage sig seksuelt overførte sygdomme gennem en kønsmoral som en gadeludder? Hvor megen ægte selvindsigt og kosmisk bevidsthed opnås egentlig gennem afhængighed af stoffer? Hvor spændende er det egentlig at rave halv- nøgen, fordrukken og semibevidstløs rundt i mudder, pis og afføring, som kvæg til de store masse-propaganda-arrangementer, bedre kendt som ‘festivaler’? Hvor megen grund har de sande magthavere egentlig til at frygte et ‘oprør’ fra hjælpeløse, demoraliserede, fattige, usoignerede, syfilitiske, evige teenagere i bare tæer, uden våben og uden selvdisciplin? Hvorfor indkøbte det amerikanske forsvar monstro LSD-doser i millionvis fra Sandoz-laboratoriet i Schweiz?

 

 

 

 

Lyt venligst til ovenstående tre grundige analyser af emnet. Dette er information der ikke undervises i på universiteterne eller som nogensinde udbredes gennem de kontrollerede og censurerede massemedier (ved den midterste lydfil kan der med fordel ses bort fra det første kvarter samt det helt ligegyldige mellemspil halvvejs igennem).

 

 

Det bør aldrig undervurderes at kulturel krigsførelse kan være mindst lige så virknings- fuld og dødbringende som anvendelse af de mere traditionelle militære våbensystemer. Krigen er for længst rykket fra krigsskuepladsens uniformerede kampformationer og dybt ind i det civile samfund. Hvad kunne være mere ønskværdigt for de som søger at befæs- te deres magtposition end at hele generationer frivilligt bedøver, demoraliserer og der- med uskadeliggør sig selv? –At den ungdom som under normale omstændigheder burde være villig til med fanatisme at forsvare sin slægt, sit folk og sin kultur med våben i hånd, i stedet tåger udsyret og fordrukkent rundt i mudder til knæene? Hippie-bevægelsen var og er stadig en afvæbning –en åndelig kastrering af den vestlige ungdom. Den er samtidig det multietniske, grænseløse, neokommunistiske verdenssamfunds sociologiske og kulturelle forudsætning. Forstået på den måde, at uden Hippie-fænomenets forgiftning og kollektive hypnose af betragtelige dele af efterkrigstidens ungdomsgenerationer ville accepten og to- lerancen af de sidste halvtreds års politisk styrede raceopblanding og tvangsglobalisering aldrig have fundet sted. Kun et sygt, svækket eller bedøvet folkelegeme vil udvise lige- gyldighed overfor, eller ligefrem begejstring for(!) … dets egen udryddelse.

Første Verdenskrig udryddede millioner og atter millioner af de bedste europæiske unge mænd og invaliderede og traumatiserede endnu flere. Den var samtidig særdeles indbrin- gende for jøderne i bank- og finansverdenen. Anden Verdenskrig fortsatte den lukrative krigsindustrielle nedslagtning af europæerne og endte med planmæssig kommunistisk besættelse af den ene halvdel af kontinentet og jødisk-amerikansk økonomisk og kulturel besættelse af den anden. Siden har vi haft ‘fred og velstand i Europa’, ikke sandt? Der er imidlertid sket noget bemærkelsesværdigt med kulturen. Siden fremmede massehære invaderede og besatte Europa i 1945 er vores levevis og skikke på forunderlig vis kun stedse blevet ‘friere’ og samfundets normer mere ‘tolerante’. –Sikke et sammentræf.

Bølge efter bølge af nye og spændende ‘ungdomskulturer’ begyndte straks efter krigens formelle ophør at skylle uimodståeligt ind over Aftenlandets krigstraumatiserede opvok- sende generationer. Disse nye ‘tendenser’ og modefænomener udsprang alle fra den jødisk-dominerede ‘amerikanske’ kulturindustri koncentretret i Hollywood og New York. Radiostationer, uddannelsesinstitutioner, biografer, bogforlag og dagblade som ikke i forvejen var under jødisk-internationalistisk kontrol, var jo blevet erobret med militære midler i 1945, så formidlingen, og dermed indoktrineringen og holdningsbearbejdningen, var ikke noget problem.

Først kom den hysteriske dæmonisering af Tyskland i de umiddelbare efterkrigsår, så Humphrey Bogart og de kvalmende, selvglorificerende, krigsrelaterede Hollywoodfilm op igennem slut-fyrrerne der skulle mytologisere forestillingen om den selvopofrende amerikanske krigsindsats der jo, måtte man forstå, havde ‘reddet’ og ‘befriet’ Europa. Herpå fulgte halvtredsernes ‘Rebel without a Cause’ med det homoseksuelle ikon James Dean i spidsen. Så var det de tidlige tresseres ‘beatnik’-trend med jøderne Keruac, Gins- berg og lignende dekadente typer der blev markedsført som hip og smart. Gradvist blev ungdommen i de besatte vesteuropæiske lande (og i USA selv) altså vænnet til den nye dagsorden. Agtelsen for egen kultur, bevidstheden om etnisk identitet samt respekten for tidligere slægter var nu at betragte som håbløst umoderne, fascistoidt og gammeldags.

Det gjaldt derimod om at ‘leve stærkt og dø ung‘, altså at drikke sig moderigtigt ihjel med frisuren i orden, gerne tage stoffer undervejs, alt imens man ‘frigjorde’ sig fra samfundets, fornuftens (og livets) snærende bånd. Børneopdragelse og familiestiftelse blev ’tilfældigvis’ ringeagtet og latterliggjort som bagstræberisk. Nu var scenen sat og den egentlige ‘kultur-revolution’ kunne tage sin begyndelse. Jøderne Bob ‘Dylan’ (Zimmerman) og Leonard Co- hen var blot to af de mest fremtrædende blandt utallige andre politiske ‘kunstnere’ med samme mellemøstlige baggrund der ivrigt bidrog til den kulturterroristiske krigsførelse. En terrorisme hvis mål det var endegyldigt at knuse den europæiske sjæl og derved gøre al fremtidig modstand mod det zionistiske verdensherredømme utænkelig. Cohen udtrykte selv sine tanker om sin indsats på følgende måde i en beskrivelse af hans berygtede ‘sang’ ‘First we take Manhattan, Then we take Berlin’:

“I think it means exactly what it says. It is a TERRORIST SONG.  I think it’s a response to terrorism. There’s something about terrorism that I’ve always admired. The fact that there are no alibis or no compromises. That position is always very attractive. I don’t like it when it’s manifested on the physical plane – I don’t really enjoy the terrorist activities – but PSYCHIC TERRORISM. I remember there was a great poem by Irving Layton that I once read, I’ll give you a paraphrase of it. It was ‘well, you guys blow up an occasional airline and kill a few children here and there’, he says. ‘But our terrorists, JESUS, FREUD, MARX, EINSTEIN. The whole world is still quaking…” 

Hippie-fænomenet trak herefter i bogstaveligste forstand en hel generation gennem sølet. Forsvarsløse og ude af stand til at ænse at de blev ritualistisk ydmygede som hævn for det nationalsocialistiske Tysklands forsøg på at gøre op med jødernes verdensomspændende pengemagt, lod millioner af unge vesterlændinge sig frivilligt nedværdige gennem C.I.A.- organiserede masseoptrin såsom Woodstock-koncerten i 1969 og alle de efterfølgende såkaldte ‘festivaler’, skåret over samme læst.

 

800px-2012-08_Woodstock_25 137860769.4kIhobBh blogger-image--1492467961 boy_woodstock_69 tumblr_nmyetzfiUa1t1ndr5o1_1280 twomuddyhippieswoodstock1969SM

 

Woodstock-1969-4f-9401

 

^Selvbevidste rebeller, sagesløse forsøgskaniner under massiv adfærdskontrol eller tragiske, hjernevaskede ofre for den jødisk-amerikanske kulturelle krigsførelse?

 

t4evTE2_IKxoW0_Hippie-Festival tumblr_mnstl3hnAW1s20lqyo1_500

 

^Hippiebevægelsens arv. Hjælpeløse, selvfornedrende og forvirrede psykopater som magthaverne med rette griner af og foragter. Det sidste billede er særlig interessant og betydningsfuldt. Symbolet som de beskidte og omtågede forsøgspersoner her har formået at fremmane med deres brugte plasticflasker i det urinstinkende mudder tror de selv be- tyder ‘fred’. I virkeligheden er det … dødsrunen. Uden at ane hvad de foretager sig har de stakkels hjernevaskede hippier altså i årtier, kollektivt og ivrigt fremmanet et dødssymbol overalt hvor de har færdedes. De har malet dette dødstegn på deres nøgne kroppe. De har ridset det ind i træernes bark; tegnet det i sandet; hængt det op i glas og ramme; fået det tatoveret ind under huden; hejst det op som blafrende faner, marcheret håbefuldt under dets bannere; trykt det i batik på deres flagrende gevandter og stolt båret det som smyk- ker og talismaner.

Life Rune and Peace Symbol

Hippien er, ligesom den kristne, enhver tyrans ønske-undersåt. Demoraliseret, pacifistisk, fattig, uorganiseret, afhængig af stoffer og mysticisme, legemligt og åndeligt svag, lallende naïv, tolerant, eftergivende, uden selvdisciplin, magtesløs, kulturløs, uden traditioner, ra- cemæssigt identitetsløs, isoleret og fremmedgjort fra sin egen og sine forfædres kultur, uden familiestruktur og altid … letmodtagelig overfor globalististernes følelsespropaganda. Hippien tror høn gør oprør mod det bestående. I virkeligheden sikrer og konsoliderer høns livsførelse kun magthavernes position. Millionvis af potentielle oprørere der virkelig kunne have udgjort en troværdig trussel mod de globale finans-snylteres udbytning og tyranni er ved hippie-bevægelsens mellemkomst gjort aldeles uskadelige og harmløse. Nu endda på tredie generation. I stedet for at sætte sig til modværge sidder hippien fromt og passivt messende på sine mantraer og tænkende kærlige tanker alt imens magthaverne i fuldendt ubekymrethed derved roligt kan konsolidere deres magtbase yderligere, ganske uden at behøve frygte voldelige straffeaktioner eller nogen anden alvorlig følgevirkning af deres forbryderiske virke. Men en vægtigere grund til at hippien (og høns mange åndelige arvtagere ude i swinger-klubberne; til sex-messerne; til homo-paraderne; på festivalerne; på universiteterne; i ‘samfundets’ institutioner og hjemme i stuerne) ikke udgør nogen reel trussel eller noget egentligt alternativ til globalisternes dagsorden er, foruden de allerede nævnte, måske snarere at høn, når alt kommer til alt, er enig i og helt på linje med alle de indflydelsesrige og toneangivende internationalisters antiracistiske og neokommunistiske forestillinger og derfor bakker fuldt og helt op om den antieuropæiske folkemordspolitik.

Som med alle andre kulturtildragelser i vores besynderlige tid kan hippie-bevægelsens tilsynekomst i sidste ende tilskrives de kommunistisk-zionistiske hæres sejre og Europas nederlag i 1945. Men kampen går videre og en dag svinger pendulet tilbage.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

4 svar til HVEM STOD I VIRKELIGHEDEN BAG HIPPIE-BEVÆGELSEN? (samt hvem drog magtpolitisk fordel heraf?) [opdateret 2.01] JØDERNES KULTURELLE KRIGSFØRELSE >>> ZOMBIERNES ACCEPT AF MASSEINDVANDRING & MULTIKULTI-‘SAMFUND’

    • Hilmar Sejr siger:

      Ser ud som en god, velproduceret revisionistisk dokumentar, og helt ny tilsyneladende … tak for henvisningen.

  1. Pingback: HVEM STOD I VIRKELIGHEDEN BAG HIPPIE-BEVÆGELSEN? (samt hvem drog magtpolitisk fordel heraf?) [opdateret 2.01] JØDERNES KULTURELLE KRIGSFØRELSE >>> ZOMBIERNES ACCEPT AF MASSEINDVANDRING & MULTIKULTI-‘SAMFUND’ – smashculturalmarxis

  2. Pingback: HVEM STOD I VIRKELIGHEDEN BAG HIPPIE-BEVÆGELSEN? (samt hvem drog magtpolitisk fordel heraf?) [opdateret 2.01] JØDERNES KULTURELLE KRIGSFØRELSE >>> ZOMBIERNES ACCEPT AF MASSEINDVANDRING & MULTIKULTI-‘SAMFUND’ – smashculturalmarxis

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s