MARVEL-MORTEN I MORGENRADIOEN; JØDISKE FANTASI-FOSTRE I BIOGRAFERNE; AMERIKANSK-DANSK PIDGIN I FOLKETINGET OG DEN TOTALE JØDISK-AMERIKANSKE VULGÆRKULTURELLE SAMFUNDSOVERTAGELSE

På vej på arbejde forleden dag slog jeg kortvarigt over på den statsfinansierede anti- europæiske propagandastation Radio 24/7, kanalen der støtter folkemord på den Hvide race 24 timer i døgnet. En tankevækkende og foruroligende oplevelse selv i det beskedne antal minutter det varede. Værterne var et par moderigtigt tøsepjattende drengerøvs-zombier af ubestemmelig alder der snakkede læspende kvindagtigt og indforstået inklu- derende løs om dagens zionistisk godkendte og forudsigeligt harmløse ‘nyhedshistorier’, direkte fra Reuters og Ritzau. Dækningen af det i jødemedierne altid så fremtrædende og åndsbedøvende pjankefyld forsømtes dog ikke i mere end højst et par minutter af gangen. –Lytterne skulle jo ikke gerne kede sig med gammeldags formidling af kendsgerninger. Pjankeriet bør imidlertid ikke undervurderes set fra et propagandamæssigt synspunkt idet de nyeste adfærdskoder og politisk korrekte samfundsnormer altid er indlejret heri. Morgenens gæst var den i tegneseriekredse åbenbart vidt og bredt anerkendte ekspert på superhelteområdet … ‘Marvel-Morten’.

 

Morten_Søndergaard

‘MARVEL-MORTEN’ –ekspert udi jødiske ‘superhelte’ og en af de utallige ‘kultfigurer’ som et kulturløst samfund paradoksalt nok frembringer

 

 

Marvel-Morten kunne med nasal ivrighed grænsende til hvad der lød som åndenød fortælle lytterne på vej til deres tungt beskattede arbejde om den overordentlig vigtige kulturbegivenhed der er os alle i vente inden længe og som store dele af befolkningen utvivlsomt har set frem til i årevis: nemlig premieren på den 13. Marvel-film med den uimodståeligt fascinerende titel ‘Captain America – Civil War’. Man må formode at spændingen nærmest er ulidelig ude i folkedybet. Tænk bare: endnu en af Hollywoods superheltefilmatiseringer i den lange og traditionsrige række der uden afbrud har kørt i biograferne siden Anden Verdenskrigs afslutning.

Godt nok drejer det sig ret beset om endnu en genfortolkning af de efterhånden til kvalmegrænsen kendte og gennemfortærskede ‘superhelte-karakterer’, men hvad man som udenforstående betragter måske kunne formode ville udgøre en slags gentagelsens forudsigelighed, svækker åbenbart ikke i det mindste den uudtømmelige fascinations- kraft og evigt uudgrundelige inspirationskilde som disse film øjensynlig stadig udøver på   og indgyder målgruppen af “drenge i alle aldre” … Jeg fandt mig selv siddende nærmest hypnotisk forkrampet og formelig stakåndet af fascination helt ude på kanten af bilsædet, sitrende af frydefuld forventning over hvad de jødiske manuskriptforfattere, producenter og instruktører fra de legendariske filmstudier i Hollywood denne gang mon havde fundet på at berige mit åndsliv med af fuldkommen uvedkommende eskapisme, uden skyggen af tilknytning til eller berøring med mit eget liv. Jeg måtte opbyde store anstrengelser for at holde den ustyrlige superhelte-ekstase i ave midt i morgentrafikken.

 

superheltekavalkade2

Stilen virker måske nok ubehjælpelig og budskaberne klovnagtigt karikerede her trekvart århundrede senere, men propaganda-effekten og dermed den politisk-historiske indflydelse disse tegneserier har haft på udfaldet af Anden Verdenskrig bør ikke undervurderes. Og når superhelte-figurerne med så stor virkning blev brugt til zionistisk krigshetz og holdningsbearbejdning af masserne under Anden Verdenskrig … hvad mon de så bliver brugt til i dag? –nu hvor teknologien muliggør en stedse mere psykologisk invaderende (invaliderende) og hypnotiserende højintens audiovisuel formidling (indprentning) af budskaberne.

 

‘Superhelteuniverset’ er, som det allerede vil være den velinformerede læser bekendt, en helt igennem jødisk udtænkt og finansieret tegneserie-eskapisme af den lettest tilgænge- lige og mest åndsforarmende, fornærmende trivielle slags. Det bevidsthedsindskrænkende fænomen groede mere eller mindre direkte ud af Anden Verdenskrig som et af de utallige vulgærkulturelle propagandafremstød som krigsspekulanterne og profitmagerne i det jødisk styrede Washington brugte til, på manikæisk vis, at dæmonisere og bagvaske det politisk frigjorte og økonomisk selvberoende nationalsocialistiske Tyskland (som jo på opsætsig vis havde sat sig uden for det verdensomspændende jødebanksystem og derfor ikke længere kunne tjenes ågerrenter på) for derved at opgejle og vildlede den naïve, ar- bejdstyngede og fortravlede amerikanske almuebefolkning til at støtte op om, og i bog- staveligste forstand, ofre deres sønners blod og liv for den zionistiske krigsindsats.

 

Jerry_Siegel_(1976)_retouched

JEROME ‘Jerry’ SIEGEL. ‘Superman’s jødiske ophavsmand. Fra Wikipedia: Siegel was born in Cleveland, Ohio, the youngest of six children of Jewish immigrants from [Russia][.]

 

De første af ‘superheltene’ var således netop de i dag så lattervækkende skabelonfigurer ‘Captain America’ og ‘Superman’, begge udklækket af jødiske hjerner og begge, med fuldt overlæg, benyttet med betydelig strategisk virkning i den zionistisk besatte amerikanske statsmagts krigspropaganda som fiktionens farvestrålende plebejer-politiske bannerførere i jødernes etniske krigsførelse og løgnekampagner imod den Hvide race, markedsført og idealiseret som neokristlige og dermed universalistisk frelsende engle; deus ex machina-bekæmpere af ‘ondskab og uretfærdighed’, altså med andre ord: enhver politisk enhed der på det givne tidspunkt måtte være at betragte som den verdensomspændende jødemagts farligste fjender … i dette tilfælde først og fremmest Nationalsocialismen.

 

Picnik collage

JOE (HYMIE) SIMON. ‘Kaptajn Amerika’s jødiske fader’. Fra Wikipedia: Joe Simon was born in 1913 as Hymie Simon[1] and raised in Rochester, New York, the son of Harry Simon […] and Rose,[2] whom Harry met in the United States.[3] […] A poor Jewish family, the Simons lived in “a first-floor flat which doubled as my father’s tailor shop.”

 

Som det gælder for det meste af vore dages stinkende rendestenskultur fra USA, så vide- reførtes også denne primitive krigspropaganda i tegneserieform (som vel oprindeligt må have været tiltænkt målgruppen af børn eller helt unge tenåringe) i næsten uændret form efter det formelle krigsophør i 1945, og udbredtes herefter overalt i det militært og/eller kulturelt besatte Vesten via de statskontrollerede massemedier under zionistisk kontrol. Desværre blev den altså også efterhånden indoptaget i efterkrigstidens jødisk-amerikansk prægede, skineuropæiske pseudo-kultur. I dag ser vi fænomenet med disse i særklasse uvedkommende, super-eskapistiske plastikhelte kværne utiltalende videre i form af besynderligt psykotiske og skizoide (spejlbilleder af skabernes indre sjæleliv?), mere og mere hysterisk indoktrinerende hollywood-udgydelser med anselige millionbudgetter i ryggen, markedsført i opdaterede udgaver som nu åbenbart selv voksne mænd er blevet tilpas demoraliserede, åndeligt uselvstændige og etnokulturelt fremmedgjorte til at ønske at betale penge for, bruge deres værdifulde tid på og dermed, i timevis af gangen, frivilligt lade sig holdningsbearbejde yderligere af i biografernes mørke hypnoserum.

Hertil vil nogle læsere sikkert indvende:

 

“Men, er superheltefilm ikke et helt nødvendigt og forventeligt lavkulturelt udtryk for at folkemasserne bare skal have serveret noget uskyldig adspredelse og tom underholdning så de kan slå hjernen fra en gang imellem og møde friske og veludhvilede på arbejde og fortsat betale deres skat uden at skulle bekymre sig for meget eller stille ubekvemme spørgsmål om ting og sager de alligevel ikke forstår sig på?”

 

Måske. Lad os derfor kaste vores undersøgende blik på det kulturelle stade i den modsatte ende af det sociokulturelle register. Lad os eksempelvis iagttage omgangsformerne og den sproglige standard i vort samfunds formodede højeste cirkler. I statens kulturinstitutioner; i de politiske tænketanke, på institutterne og i selveste folkestyrets fæstning Folketinget. Her højagtes dansk skik og brug vel som den største selvfølgelighed og her værnes velsag- tens om visse ukrænkelige mindstemål for overholdelse af eksempelvis sproglig dannelse. Ikke sandt? –I det højhellige Ting. Mødestedet for folkets ærværdige fortalere og selve de- mokratiets højborg. Her får jødisk-amerikansk rendestenskultur vel selvfølgelig ikke lov til at øve samme fordærvende og fremmedgørende indflydelse som den gør i biografernes vulgære ‘superheltefilm’, rettet mod de uvidende masser … vel?

 

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

6 svar til MARVEL-MORTEN I MORGENRADIOEN; JØDISKE FANTASI-FOSTRE I BIOGRAFERNE; AMERIKANSK-DANSK PIDGIN I FOLKETINGET OG DEN TOTALE JØDISK-AMERIKANSKE VULGÆRKULTURELLE SAMFUNDSOVERTAGELSE

  1. Hasso C. siger:

    Det er nemt at bare sidde og kritisere, men for mig er din prosa trættende. Måske er der nogen, der er nødt til at “opbyde store anstrengelser for at holde den ustyrlige superhelte-ekstase i ave” ved at læse tekster som denne. Det er som om formen hypertroferer ift. indholdet. Men tak for klippen med Frederik Rosén – en skræmmende, arogant sob.

    • Hilmar Sejr siger:

      Ikke min bedste artikel. Det indrømmer jeg gerne.
      Opbyggelig kritik er velkommen fra oprigtigt nationalsindede og, såfremt den er berettiget, vil jeg tage den til mig og forsøge at forbedre min indsats.

      Jeg mener stadig at bevidsthedsgørelsen om den konstante antiracistiske (anti-Hvide) holdningsbearbejdning gennem mainstreammedierne, i særdeleshed fra Hollywood, er et grelt overset eller i hvert fald alvorligt underbelyst emne i dansk nationalistisk samfundskritik.

      Som oftest ser man bare de sædvanlige angreb på politikerne eller politiet der angiveligt “ikke gør deres arbejde” med at “beskytte os” eller lignende overfladebetragtninger som vi har hørt på i årtier. Eller de passive afrapporteringer af hvad perkerne foretager sig af kriminelle handlinger. Meget af det er nyttesløst (vi ved jo for helvede godt allerede at de er her og at deres tilstedeværelse er uacceptabel!) hvis ikke der ligger en klokkeklar bevidsthed om racespørgsmålets altoverskyggende vigtighed og kulturformidlingens fjendtlige overtagelse bag.
      Desuden ser man ofte de mærkværdige slavemoralsk ironiserende beskrivelser af muslimerne som “kulturberigere” og deres såkaldte “herrefolksmentalitet” som jeg finder aldeles upassende og modproduktive.
      Man bør efter min mening aldrig beskrive sine dødsfjender, der står i landet med umisforståelige hensigter og voldelige erobringsstyrker, med spage ironiseringer over deres tilstedeværelse, eller sågar systematisk begynde at kalde dem for “herrefolk”.
      Det sender efter min mening nogle helt forkerte signaler med brugen af en sådan upassende ironi, som i mange tilfælde vil gå direkte hen over hovedet på muslimerne, eller som de vil tolke som det den vel i virkeligheden ofte er udtryk for: nemlig offermentalitet, defaitisme og svaghed.

      Det der efter min mening igen og igen overses i analysen er, at den daglige indoktrinering gennem de jødisk kontrollerede medier gør de fleste folk ude af stand til at tænke logisk sammenhæn- gende om helt grundlæggende racemæssige hensyn.
      –At medievåbnet altså er blandt de farligste som fjenden bruger imod os.
      Simpelthen fordi det smadrer folks tænkeevne og dermed gør dem til ukampdygtige zombier allerede inden kampen er begyndt.
      Derfor er det så vigtigt at få folk væk fra fjernsynets og biografernes hypnose. Og det er så den niche jeg forsøger at udfylde.

      Du siger: “det er nemt at bare sidde og kritisere”. Ja, jo.
      –Det er vel rigtigt nok.
      Men hvis “det at kritisere” bare er så nemt og ligegyldigt ifølge dig selv, er det så ikke en smule påfaldende at den første kommentar jeg hører fra dig i månedsvis minder om et mindre surt opstød?

      Kom nu selv på banen hvis du har nogle bedre idéer. Konstruktive forslag er som sagt altid velkomne. Alvorligt talt: kom frisk med dine forslag og jeg vil overveje dem hvis de er seriøst ment. Jeg er sikker på at vi alle kan skrue op for modstanden på forskellig vis.

      –Men kritikken er under alle omstændigheder taget til efterretning.
      Mine formuleringer har det med at blive for indviklede og snørklede.
      Det er jo nok rigtigt.

      • Hasso C. siger:

        Ja, jeg ved. Det er surt at få enten ingen reaktionen eller opstød. Jeg har også prøvet det. Man har lyst til at skrige og vække men ingen vågner.
        Jeg har den ide, at det er tid at organisere sig. Jeg har kontaktet partiet “Nye Borgerlige” for at få indblik i, hvad slags folk de er og måske engagere mig. Har du en mening om dem?
        Man kan virkeligt fortvivle. At se en historisk proces, som bliver formentlig vor folks undergang, i fuld gang, og jeg ser den med et par års forspring eftersom min kæreste bor i Malmø og har undervist i Rosengård og jeg besøger hende ofte, samtidigt med at mine omgivelser ikke forstår og vil ikke forstå, er trist. Jeg må tilstå, at i perioder ser jeg sort og overvejer at flytte til Rusland. Problemet er ikke kun, at det ville være desertion, men også at jeg ikke er alene i verden og kun jeg ville kunne klare mig derovre fra dag 1, skulle jeg tage mine nærmeste med.
        Helt enig i, at ironiseren af typen “kulturberigere” eller “herrenfolk” er idiotisk, ligefrem barnligt. Ikke fordi det vil gøre eller ikke gøre indtryk på den invaderende biomasse. Det er ligegyldigt. Den er udtryk for hjælpeløshed og ansvarsløshed. Med denne indstilling …

        Du har absolut ret I, at “den daglige indoktrinering gennem de jødisk kontrollerede medier gør de fleste folk ude af stand til at tænke logisk sammenhæn- gende om helt grundlæggende racemæssige hensyn “ Det er nu engang formålet med propaganda. Og den virker, hvilket får folk til at plapre om “kulturberigere” I stedet for at organisere en modstand, knytte forbindelser, forberede sig på det uundgåelige.

        Jeg er I gang med at læse Goebbels’ dagbøger, (I øjeblikket er jeg I maj 1943). En Herkules som vejede ikke over de 50 kg og havde problemer med helbredet, var I stand til at opretholde kampgejsten I folket på trods af uhyrlige tragedier, belastninger og også fjendtlig propaganda.

        • Hilmar Sejr siger:

          Du lyder som hidtil til at være en intelligent og indsigtsfuld mand, Hasso.
          Mht til den fortvivlelse og det sortsyn du igen fortæller lidt om her, så vil jeg imidlertid foreslå, at lige netop dén del af dine ellers udmærkede og brugbare overvejelser var noget du holdt for dig selv eller måske i privatsfæren, for nu at sige det ligeud.
          Desuden mener jeg at en fortvivlelse af den grad du giver udtryk for er uberettiget.
          Modstand i sig selv er en åndelig sejr og bør selvfølgelig opretholdes ligegyldigt hvor slette omstændighederne end måtte forekomme.
          Hvis man hele tiden går rundt og overvejer om det kan nytte kommer man vel ingen steder. Men selvfølgelig giver det mening at overveje hvor modstanden, og hvilken type af modstand … gør mest gavn.

          Om Nye Borgerlige ved jeg ikke meget.
          Men jeg har mine mistanker om at det bliver et nyt DF, måske bare i mere tidssvarende gevandter. Jeg forudser at de kommer til at lide af nøjagtig samme politisk korrekte hæmninger (doktrinær antiracisme og blind filosemitisme) og at dets medlemmer for størstedelens vedkommende vil vise sig mere eller mindre fjendtligt indstillede overfor ægte nationale, racebevidste medborgere pga forretningsforbindelser o.l. til den korrupte finansverden, pga kristendommens universalistiske dogmer og pga almindelig hjernevask gennem universiteter, handelsskoler og mainstreammedier.
          –Men jeg siger ikke dermed at det vil være fuldstændig omsonst at forsøge at knytte forbindelser i forskellige lejre. Måske du kan påvirke nogle af dem i gunstig retning.

          Min egen strategi vil nok være rettet i mindre grad mod den officielle politiske scene. Og for så vidt en demokratisk vej overhovedet skal forsøges så ser jeg intet andet parti end DP som viser tegn på at have forstået og have vedkendt sig forståelsen af den biologiske baggrund for fædrelandets tarv.

          • Hasso C. siger:

            Alle veje og metoder, som kan føre til et fald af den nuværende korrupte, forræderiske elite er værd at anvende, i det mindste forsøge, synes jeg. Det vil sikkert ikke lykkes at bringe det nuværende System til fald via legale veje men flest muligt folk skal gøres bevidste om, hvad der virkeligt foregår og hvem er skyld i det. Du har nok ret i, at DP er bedre at engagere sig i end Nye Borgerlige. Alene navnet er forkert for et parti, som vil appellere til almindelige Volksgenossen og Volksgenossinnen men jeg vil prøve dem.

            • Hilmar Sejr siger:

              Held og lykke med dit oplysningsprojekt blandt de lunkne papirlovspatrioter.
              –Jeg håber da du vil kunne bibringe et par stykker af dem nogle erkendelser der måske kan vække til racemæssig bevidsthed.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s