HINSIDES POLITIK

Vanvid og folkeforræderi fremmes i dag af alle samfundets kerneinstitutioner. De mest grusomme og skændige forbrydelser mod selve Naturens Orden begås rutinemæssigt; dagligt, og betragtes af det store lemmingeflertal som selvfølgeligheder. —Endda som dyder(!). Det kapitalistisk-industrielle landbrugs kyniske og uansvarlige rovdrift på Jor- dens gaver og homodagsordnens skamløst perverse udskejelser i gaderne er blot to af de værste eksempler på gennemsnitsvesterlændingens tiltagende instinktforkrøbling.

Fjendtlige fremmedgrupper ejer og styrer massemedierne og fordærver derigennem målrettet befolkningens sæder og skikke ved gentagelsens programmering af under-bevidstheden, især hos de letpåvirkelige og kulturelt rodløse børn, unge og kvinder.   Radio, TV, biografer og alle andre mainstream platforme kværner døgnet rundt med åndsfordærvende demoraliserings-propaganda og hollywoods hypnotiserende holdnings-bearbejdning.                                                                                                                                 Stedse mere psykotisk mulat-muzak, dogmatisk antiracisme, hysterisk feminisme, selvfornedrende etnomasochisme og de efterhånden velkendte anti-Hvide folke-morderiske budskaber indprentes uafbrudt i massernes ensrettede skinbevidsthed.

 

 

Hele tiden skubbes grænserne, i massemedierne og af det politiske system, for hvad der af offentligheden betragtes som tilladeligt og normalt i mere og mere udartet og perverteret retning. Samtidig vænnes befolkningen af samme institutioner til at mere og mere race- blanding er et ubetinget og uafvendeligt gode.

Hvorfor egentlig?

—Kunne det monstro være fordi en demoraliseret, identitetsog kulturløs befolkning også er en føjelig, letpåvirkelig og forsvarsudygtig befolkning?

 

 

Uvedkommende myter fra mellemøsten har fremmedgjort, forvirret og forgiftet folkets grundlæggende åndelige selvforståelse, forkvaklet dets værdier, forvrænget dets verdens-billede og svækket dets etnokulturelle modstandsdygtighed gennem et årtusinde.

Et fremmed folks, jødernes, skæbne og sagnhistorie højagtes og helligholdes med stram ritualisme og skatteyderbetalt liturgi af en statsuddannet præstestand i dertil indrettede goyim-synagoger (almindeligvis kendt som kirker) spredt jævnt ud over det ganske land. Et særskilt ministerium med højtlønnede embedsmænd forvalter dyrkelsen af denne fremmede jødereligion i Danmark. En jødisk profet med et livsforløb af særdeles tvivlsom historisk påviselighed tilbedes og besynges af de kristne åndskrøblinge som deres højeste åndelige og moralske autoritet.

Præsterne lyver frækt og fortæller skrøner om at hele den danske kultur skulle være ‘bygget på kristne værdier’.

Et bemærkelsesværdigt indskrænket og uforskammet synspunkt når man påtænker at deres blodfattige og uægte aflægger af jødedommen højst kan have været kulturelt tone- angivende i ét årtusinde ud af den samlede danmarkshistories adskillige, dusin- eller snesevis af årtusinder, afhængigt af hvor langt man skuer tilbage og alt efter hvad man vælger at betragte som afgrænsende betingelser for meningsfuld national historie og forhistorie. Selv hvis man skulle høre til dem der mener at danmarkshistorien ophører med at være danmarkshistorie i tiderne før bronzealderen, ville det alligevel betyde at kristendommen højst har kunnet gøre sin indflydelse gældende i omtrent en fjerdedel af fædrelandets historie.

At se bort fra en nations; et folks tidligste historie og dermed afvise oldtidens tildragelser som af afgørende og udfaldsgivende betydning for folkets senere kulturudvikling, fore- kommer imidlertid noget nærsynet.                                                                                                  —Vil man på samme måde også lade hånt om det enkelte menneskes tidligste barndom som betydningsfuld omstændighed for dets senere personlighedsudvikling?                  Ingen forælder ville vel påstå at deres barns oplevelser og erfaringer før, lad os sige pu- berteten eller myndighedsalderen, skulle være ligegyldige for dets udvikling og karak-terdannelse.                                                                                                                                           For mennesker, såvel som for folkeslag og kulturer, gælder således den indlysende lov- mæssighed at hele udviklingsforløbet, fra undfangelse og fosterstade, over fødsel, barn- dommens og ungdommens modning til begyndende selvstændighed, har uerstattelig ind- virkning på de egenskaber den fuldvoksne person, nation eller kultur senere vil kunne frembyde og udfolde.

 

 

Desuden forsvandt vel ikke folkets sproglige og sædvanemæssige egenart; ej heller de andre over årtusinderne langsomt fremspirede særkender; de race- og naturbetingede kulturbestanddele … straks, som dug for solen, med kristendommens indførelse.

Godt nok har overgangen fra selvberoende og ubundet hedenskab til den mellemøstlige slavetros åndslænker efter alt at dømme været særdeles voldsom, med forræderi, tvangs-omvendelser og den påfaldende sadistiske forfølgelse af anderledestænkende gennem flere århundreder i træk … men der var vel trods alt andet og mere end den nyligt indførte kristne dogmatik; altså end den jødiske genbrugsidentitet til stede i samfundet.

På uvederhæftig vis forsøger de kristne til stadighed at skildre det førkristne Danmark  som primitivt og barbarisk. En sådan fremstilling passer øjensynligt bedst til deres for- udindtagede bibelske verdensbillede. Det var jo de kristne helgener der bragte alle civi- lisationens gaver hertil og reddede de stakkels hedninge fra deres håbløse bondske uvidenhed og provinsialisme, må vi forstå.

—Men kan disse antagelser nu også holde til et nærmere eftersyn?

Danernes forfædre havde jo immervæk udviklet deres eget sprog, udformet og iagttaget deres egen natur-afstemte mytologi, rejst storgårde, drevet jagt, forarbejdet metaller, smedet våben, ført krig, dyrket agerbrug fra grunden, holdt husdyr, ristet runer, vævet tøj, udfærdiget og udsmykket husgeråd, sat mindesmærker og gravmæler i sten, der består til i dag, samt bygget skibe til regelmæssig sejlads på Nordsøen … med andre ord: grundlagt en kultur hvis rigdom stadigvæk graves frem af jorden … i årtusinderne og århundrederne før jødetroen viste sig.

 

 

Selv under den sorteste, mest pestbefængte og fornuftsfjendtligt dogme-forblindede kristne middelalder må historiekyndige og racebevidste danere af ædel byrd have opret- holdt en kættersk erindring om de umålelige dybder af kulturdannende ur-begivenheder deres førkristne slægter måtte have gennemlevet i oldtiderne; en erkendelsens arv der mindede dem om, at nordgermanernes blonde, hedenske forfædre havde overvundet istidernes nådesløse klimatiske omstændigheder uden kristendommen … og dermed også forståelsen af at kulturskabelsens første, dybeste og mest lærerige grunder- faringer blev gjort af de hedenske anefædre længe før forræderkonver- titterne bragte den fremmede jødetro til landet.

Lakajerne med deres nye fremmede guder og nye fremmede herrer formåede i løbet af middelalderen at tilrane sig landets rigdomme samt at afhænde dets uafhængighed til den fjerne romerkirke. Med konvertitternes utilgivelige svig som forudsætning, påførtes almu- en således efterhånden det åndsforrådnende og kulturformørkende semitisk-bibelske tvangsherredømme. Med den karakteristiske grusomhed og sadisme der kun vanskeligt lader sig fuldgyldigt beskrive, men som altid følger i de mellemøstlige slavereligioners spor, blev det nordisk-germanske kulturfolk fremmedgjort fra dets egen mytologi og forhistorie.

En åndens såvel som en legemets pest trådte i stedet. Og fordi kristenheden i løbet af hele middelalderen var stort set enerådende indenfor sindelagskontrol og lagde et tungt, censu- rerende beslag på den tids massemedier (bøger, pamfletter, salmer og prædikener), blev løgnen om og undertrykkelsen af den førkristne kultur efterhånden så indgroet i almen-hedens selvbevidsthed, at ringeagten for oldtiden for en stor dels vedkommende stadig hænger ved.                                                                                                                               Eksempler herpå er at udtrykket ‘oldnordisk’ i vid udstrækning bruges nedsættende(!) og at uforstandige, rede-skidende personer gerne udkrænger deres velafrettede og moderig- tige kulturelle selvhad ved demonstrativt at genopgylpe den tillærte jødekristne løgn om at ‘vi boede stadig i jordhuler heroppe, mens de andre var civiliserede’.                                         —Men at udslukke bevidstheden om de hedenske aner helt; at kvæle erkendelsen om og stoltheden ved den rige førkristne kulturarv fuldkomment … det formåede jødekirken dog aldrig, hvor ihærdigt den end forsøgte.

Alt dette så kirken helst fortiet. Førkristen kulturudvikling er øjensynlig helt ligegyldig for præsterne der indbildsk og med historieløshedens skråsikkerhed hævder at Danmarks kultur antageligt skulle ‘bygge på kristne værdier’. Hvad de kulturfornægtende, selvbe-dragerisk forblindede og uhelbredeligt fremmedgjorte konvertit-efterkommere tilsyne-ladende ikke evner at forstå, er at netop de årsagssammenhænge deres eget pralende og skidtvigtige løgneudsagn peger på … undergraver deres egen stilling og afslører deres fremmedtro som det den er: åndsforkrøblingens og kulturforglemmelsens forudsæt- ning.

Det kan jo nemlig ikke benægtes at det allerseneste årtusinde netop har været under indflydelse af den jødisk-kristne lære.

At dette tidsrum så, ifølge enhver fornuftsbestemt anskuelsesmåde, kun kan udgøre en brøkdel af hele kulturudviklingens tidsspænd i de landområder der med tiden kom til at hedde Danmark … og at enhver påvirkning der dermed kan tilskrives kristendommen, således i virkeligheden er nyankommen for efterkommerne til de utallige slægtled af nor- diske germanere der har levet her siden istiderne … nævnes som regel ikke af præsterne.   —Men lad os ikke hænge os i detaljer og i stedet tage udgangspunkt i den del af deres selvforherligende og historiefornægtende påstand der dog indeholder et delelement af historisk sandhed.

Det seneste årtusind = jødisk-kristen indflydelse.

Her melder det afgørende spørgsmål sig for iagttageren med det kritisk vurderende og nøgternt-historiske blik:

Hvilket samfund og hvilken mennesketype er det da denne uindbudte ‘kristne kulturarv’ har efterladt os efter, i runde tal, ét årtusindes frem- medartede påvirkning?

I nedenstående artikel vil svarene herpå kunne udledes.

I det følgende skal der desuden redegøres for (1) hvorfor det moderne vestlige vanvids-samfund fortjener sin egen undergang (2) hvorfor en fuldstændig afstødning af den af- fældige nærorientalske dødskult, bedre kendt som kristendommen, vil være til Danmarks bedste og i dyb overensstemmelse med Naturens hellige Orden, samt (3) hvorledes den nationale og racebevidste modstand bør forholde sig til disse kendsgerninger og derudfra på mest hensigtsmæssig og virkekraftig måde vil kunne bekæmpe fædrelandets fjender for på sigt at genrejse den slumrende nordisk-germanske kultur, vansmægtende og glemt som den er under det åndsforkrøblende og folkeforræderiske, jødisk-kapitalistiske kultur-kristne rædselsvælde.

 

I: nøgtern samfundsbeskrivelse for den skånselsløse iagttager

Aggressivt koloniserende indvandrergrupper voldtager grinende og ustraffet danske kvinder som de lyster.                                                                                                                           —Tilgivelse er jo en from kulturkristen værdi, ikke sandt? Så de kristne bør vel med velberåd hu følge deres bibelske forbillede og trygt tilgive deres mellemøstlige trosfætre; oven i købet medlemmer af et af de så agtværdige ’bogens folk’ man hører så meget om. Var det ikke det der så fromt og højhelligt blev formanet om i bjergprædikenen?

Døm ikke, så skal I ikke selv dømmes; fordøm ikke, så skal I ikke fordømmes. Tilgiv, så skal I få tilgivelse. (Lukas 6:37)

Perkerne røver og knivstikker efter forgodtbefindende og belønnes herfor med skatte-yderbetalte hotelophold i såkaldte ‘fængsler’, med kvindelig socialrådgiveropvartning, afstressende ‘antiradikaliseringskurser’ … med badeferier og skiture.                                      De tildeles status som ‘rollemodeller’ og fejres som medieberømtheder så snart de mum- lende betror deres ivrigt ‘forstående’ og bevidstløst xenomane, kvindelige (m/k) social-rådgivere at nu gider de ikke voldsforbrydertilværelsen mere og tager lige en pause fra vanekriminaliteten.

Husk nu hvad jesus sagde i bjergprædikenen: ‘døm ikke’. —og videre:

I har hørt, at der er sagt: Øje for øje og tand for tand. Men jeg siger jer, at I ikke må sætte jer til modværge mod den, der vil jer noget ondt. Men slår nogen dig på din højre kind, så vend også den anden til. (Matth. 5:38-39)

Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer. (Matth. 5:44)

Elsk jeres fjender, gør godt mod dem, der hader jer. Velsign dem, der forbander jer, bed for dem, der mishandler jer. (Lukas 6:27-28)

Hvorforer perkerne her?

—De blev, dels af kortsigtede profitmotiver og dels af langsigtede globaliserings- og magtpolitiske motiver, inviteret hertil i større og større kontingenter i løbet af årtierne efter Anden Verdenskrigs afslutning.                                                                                                Den jødisk dominerede, internationale finanskapitalismes repræsentanter i Dansk Ar- bejdsgiverforening og Dansk Industri, deres medsammensvorne folkeforrædere i det marxistiske LO, og blandt skruppelløse, korrupte system-politikere såsom J.O. Kragh, Anker Jørgensen og Poul Schlüter, samt disses ressort-ministre med embedsmænd … ikke blot tillod masseindvandringen af ‘gæstearbejderne’, men fremmede den mod bedre vi- dende og trods gentagne advarsler fra samvittighedsfulde og ansvarlige kredse i både arbejderbevægelsen og fra folket selv.

Perkernes massetilstedeværelse og forbryderiske adfærd bliver stadig tolereret og tålt af den befolkning de fordriver, selv efter at deres utallige rovmord, voldtægter og uafladelige dagligdagsterrorisme mod sagesløse danskere i det halve århundrede siden deres ulyksa- lige ankomst i 1950’erne og 60’erne drypvis er kommet til offentlighedens kendskab.

 Hvorfor … tolereres deres skadelige tilstedeværelse?

—Fordi den fremmede jødisk-kristne religion siden omkring år 1000 og den fremmede mediekontrol siden omkring år 1900, stærkt tiltagende hele vejen op igennem det tyvende århundrede og efterhånden smeltet sammen med den økonomisk-politiske styring af sta- tens institutioner (særligt uddannelsesvæsenet) … tilsammen har ødelagt flertalsdan- skernes almindelige dømmekraft og etnokulturelle modstandsdygtighed.

Billedligt talt kan man sige, at hvor kimsæden til race- og kulturforglemmelsens fremmede giftplante blev sået i den danske folkesjæls muld med jødekristendommens indførelse i middelalderen, så virker den moderne, elektronisk formidlede jødepropaganda som den miljøskadelige gødskning og vanding af giftplanten som giver den ny vækst og får dens stinkende tentakler til at vokse og sprede sig uhæmmet så den oprindeligt hjemmehøren- de, nordisk-germanske kultur overskygges, udsultes og gradvist bortvisner.

Jøde-mediernes skadevirkende hovedærinde i dag er sammenligneligt med jøde-troens i middelalderen: at adsprede og lulle almuen i søvn med uvedkommende sagnfortællinger og fremmedgørende myter til almindelig tidsspilde og identitetsopløsning.                               Nu til dags benyttes selvfølgelig mere tidssvarende teknologiske hjælpemidler end middel-alderkirkens katekismus, bibelterperi og præsteprædikener som, begrænset af det men- neskelige stemmebånds formåen, vel højst kunne afsjæle og åndsforkrøble et par hundre- de mennesker ad gangen. I dag er det ikke hundredvis eller tusindvis, men millionvis af lemminger ad gangen, der dagligt indprentes de samme jødisk forfattede budskaber i reklamer, TV-serier, biograffilm, pop-sange, ved sportsarrangementer, osv.

Desuden censureres og vinkles nyhedsformidlingen gennemgående for at neddysse befolkningens viden om og opmærksomhed på dagligdagsterrorismens tiltagende hyppighed og omfang (de såkaldte tys-tys forbrydelser).

Den støt voksende gruppe af danske rovmords- og voldtægtsofre ignoreres enten helt, eller nævnes kun på aller nødtørftigste og flygtigste vis når det ikke kan undgås og ville virke for påfaldende helt at fortie den, alt imens perkernes mindste luksusproblemer og foru- rettede følelser dagligt fremstilles med grådkvalt og snothjernet tøse-sentimentalitet af fastansatte kvindelige (m/k) systempropagandister, alle med kronisk galoperende Stock-holm-syndrom.

Perker-kolonisatorerne på deres statsstøttede, medieopgejlede og voldelige fremmarch fremstilles og benævnes på forunderlig vis i systempressen altid som forfulgte ‘mindretal’. Alt imens dominerer de gadebilledet i samtlige vestlige hovedstæder, opfører jævnligt nye knejsende moskéer og fører sig i hovedsagen frem på en påfaldende selvhævdende manér der ikke sædvanligvis forbindes med forfulgte mindretal. Deres nonchalante cruisen om- kring i luksusbiler, selvhøjtidelige spankuleren rundt i spraglet modetøj, deres eksplosive fødselsrater og almindeligt højrøstede, truende, og hærgende opførsel skal imidlertid kun forstås som ‘desperate råb om hjælp’, forsikrer trøstetrunterne i systempressen.

Dette svindelnummer med konsekvent at omtale de racefremmede invasionsskarer som mindretal, fremturer systemmedierne og de andre statsinstitutioner uforskammet med, på trods af at både perkernes hjemmebefolkninger i oprindelseslandene og deres kolonist-brohoveder her i Vesten hele tiden, ved eksponentiel knopskydning, vokser og breder sig på de indfødte vesterlændinges bekostning.

Man må skulle klemme sig beslutsomt gennem adskillige logiske kortslutninger og sluge mangen et besk selvbedrag for at kunne blive ved med, i ramme alvor, at insistere på at hastigt avlende fortropper fra oprindelseslande med trecifrede millionbefolkninger udgør noget mindretal. —Især når man samtidig, med velafrettet pligtskyldighed, aflirer floskler om sit eget ’globale udsyn’ og andres indskrænkede provinsialisme.                              Lemmingerne skøjter ikke desto mindre valiumsmilende fromt og rutinemæssigt piruet-terende hen over alle fejlslutningerne og sluger i deres mediestandardiserede sindstilstand bedraget råt.

Hvorfor … lyver lemmingerne så ivrigt for sig selv?

—Én af grundene til at løgnekampagner af så nederdrægtig og selvmodsigende slags kan gennemføres, også her i Danmark; et land med højst omkring fire millioner etniske dan- skere, er at de jødisk styrede, internationale nyhedsmediers store rækkevidde og redak-tionelt velkoordinerede indhold, ved daglig tilvænning; altså gennem gentagelsens hypno-sevirkning, muliggør et gradvist fordærv af selve sprogets virkelighedsbeskrivende funk- tion.

Virkeligheden udenfor teleskærmenes kunstige fatamorgana, selv om den måske nok i overfladisk forstand erfares (registreres) med sanseapparatet, tildeles hurtigt en tilbage-trukket plads i bevidsthedens allermørkeste afkroge så længe de bedrageriske propa-gandabudskaber ofte nok; med tilstrækkelig tårevæddet sentimentalitet og fornøden hollywood-dramaturgisk intensitet, hamres ind i hovederne på de i forvejen hjerne-svækkede kultur-kristne lemminger.

Ganske få øjeblikkes eftertænksomhed ville, for enhver utvungen person af gennemsnitlig tænkeevne og i besiddelse af almindelig dømmekraft, kunne føre til den åbenlyse erken- delse af at Hvide mennesker; altså de oprindelige vesterlændinge … udgør jordens sande mindretal.                                                                                                                                                —Et mindretal der ydermere hele tiden svinder ind i forhold til de laverestående racers myldrende horder, samt af hvem det forventes at både dets hjemlande og sidste kvinder i den fødedygtige alder deles med racefremmede bosættere.

Men eftersom jødemediernes granatregn af adfærdsmanipulerende løgne og demorali-serende holdningsbearbejdning aldrig hører op, så vil den gennemsnitlige snothjernede lemming hurtigt lade sig overvælde og snart indoptage ethvert propaganda-budskab fra teleskærmene, hvor åbenlyst naturstridigt, fejlagtigt og i modstrid med lemmingens egne interesser det end måtte være … og sidenhen efterplapre det til de andre savlende zombier for det uundværlige fix social bekræftelse.

Selve sproget korrumperes således på klassisk orwelliansk vis og aggressivt koloniserende fortropper for enorme oprindelsesbefolkninger, mange gange større end ethvert indfødt vesteuropæisk folk, omtales nu rutinemæssigt som ‘mindretal’.

 

 

Imens udklækkes nye, større og større årgange af ‘velintegrerede’ perker-læger, perker-advokater, perker-journalister og perker-politikere hele tiden til jødemediernes og sys- tempolitikernes udelte jubelkor. De udgør jo et stakkels forfulgt lille mindretal, må man forstå, så det manglede da bare at Danmarks formodet enorme uddannelsessystem, der af sig selv er dumpet ned fra himlen, stillede sine ubegrænsede ressourcer til kolonisatorer- nes uindskrænkede rådighed så integrationen kan forløbe planmæssigt.

Men alt er i den skønneste orden. Såkaldt ‘højreorienterede’ systempartier kan nemlig fortælle, at når eliteuddannet perker-afkom gradvist indsluses i alle samfundets ledende stillinger, så er det heldigvis … en stor succeshistorie for Danmark(!) og at der derfor ar- bejdes for yderligere ‘forbedret integration’ af samme slags.                                                        Så kan fremtidens gammeldanske generationer nemlig rigtig få glæde af at lade sig be- handle, dømme, vejlede og administrere af flere og flere højtuddannede ‘nydanskere’ med formue og institutionaliseret magt.

Politisk modstand alene under sådanne forrykte tilstande er ikke længere tilstrækkeligt.     —Et identitært; åndeligt såvel som legemligt, livslangt personligt opgør med det folke-forræderiske system er påkrævet.

Intet ved de ovennævnte samfundsforhold og kulturafviklingstræk bør imidlertid kunne overraske den nøgternt historiebevidste iagttager, hvor groteske og foruroligende de end forekommer.

Aggressive og selvhævdende grupper med en etnokulturel og religiøs fælles- identitet der tager udgangspunkt i deres egen kultursfære og med en køns- moral i nogenlunde overensstemmelse med Naturens Love vil selvsagt altid udkonkurrere passive og selvfornægtende grupper med en etnokulturel og religiøs fællesidentitet der tager udgangspunkt i fremmede kultursfærer og med en kønsmoral i modstrid med Naturens Love.

Lad os overveje et typisk eksempel til anskueliggørelse af Naturlovenes ufravigelighed:

Med jævne mellemrum hører man de lunkne fup-patrioter i counterjihad-miljøet beklage sig spagfærdigt og klynkende over at muslimerne er så og så slemme og at det antageligt skulle være så og så uretfærdigt at muhamedanerne bevidst lyver overfor deres fjender (‘taquyia’, eller noget lignende kalder de det vist nok).                                                                  Som sædvanlig afslører counterjihad-typerne imidlertid blot deres eget hykleri, deres eget halvhjertede pseudopatriotisme og deres egen selvbedrageriske, mangelfulde historiske indsigt, også på dette punkt. Det turde være selvindlysende at det ville være både idiotisk og selvmorderisk at forpligte sig på i enhver henseende at skulle tale sandt … overfor sine dødsfjender(!).

Selv ikke NATOs væbnede styrker har vel, deres udstrakte politiske korrekthed til trods, endnu helt forkastet eller fraveget grundforholdsreglen om at hemmeligholdelse af visse dele af deres militære planlægning og/eller overordnede strategiske målsætninger overfor fjendtlige styrker … er tilrådelig. For almindeligt tænkende mennesker burde det uden videre kunne indses, at når dødsfjender gensidigt kan finde på at fordreje sandheden, eller måske sågar tie om dele af deres reelle hensigter … så er det både i overensstemmelse med Naturens Love og frem for alt forventeligt. At forvente andet ville være naïvt og tåbeligt i så håbløst vansindig en grad at det overstiger det danske sprogs ordforråd at beskrive med tilstrækkelig styrke.

Hvorfor … mon påståede patrioter så alligevel forventer, eller foregiver at forvente, at perkerne skulle fortælle os sandheden om deres erobringsforehavende? Kan man være så naïv?

—I betragtning af counterjihad-falskmøntnernes besynderligt forvirrede, raceblinde og politisk korrekte verdensbillede samt deres mistillidsvækkende troskabsforhold til frem- mede mellemøstlige folkeslag er et vist mål af sund mistænksomhed altid på sin plads når deres gøren og laden skal bedømmes.

Det virker særdeles påfaldende hvordan den jødeinficerede falske opposition altid synes at indtage en stilling i massemedierne der, under foregivelse af at tale på vegne af en langt bredere kreds af danske nationalsindede, fremstiller modstanden mod masseindvandring i al almindelighed som politisk korrekt indtil det skolepigeagtige; ikke-voldelig; homo- venlig; sødsuppe-spagfærdig; logisk usammenhængende; i modstrid med Naturens Love og altid … i defensiven.                                                                                                                         Det er set før, også i nyere historie, at jødiske agenter har infiltreret nationale bevægelser i Vesten for derved, overfor offentligheden at stille ægte national og racebevidst modstand som helhed i dårligt lys ved forskellige svigefulde mediekneb. Om det samme gør sig gæl- dende her, blot i en ny udgave, kan blive svært at bevise. Mistænksomhed på disse områ- der har det dog med at vise sig særdeles velbegrundet.

Under alle omstændigheder kan det ikke længere tillades at zionister uimodsagt gør sig til talsmænd for dansk indvandringsmodstand (1) når de selv er indvandrere og (2) når deres troskabsforhold til det nordisk-germanske danske folk er af yderst tvivlsom oprigtighed for ikke at sige rent ud: forloren.

Iagttaget fra et Naturlovsmæssigt udgangspunkt fremstår de seneste årtiers udvikling således hverken som uretfærdig eller uforudsigelig.

Det danske folks mange dødsfjender (herunder jøderne, deres danske kapitalist-lakajer, de kristne race- og kulturforrædere, de internationale socialister, kulturmarxisterne i system-presse og forvaltning, samt araberne, tyrkerne og de andre invaderende, fortrinsvis muha- medanske fremmedgrupper) benytter sig med forventelig selvfølgelighed af de forhånden-værende midler til på forskellig vis at ødelægge, snylte på og/eller til demografisk/voldelig erobring af fædrelandet.

Det egentlige anliggende man bør beskæftige sig med er ikke, at fjenden opfører sig fjendtligt. Dén kendsgerning må vel snart være dæmret for selv de mest fatsvage …

… men derimod at vores egen reaktion herpå og modstand heroverfor, indtil videre har været af forsvindende, mikroskopisk omfang eller af aldeles harm- løs beskaffenhed.

I stedet for at gå til modstand, åndeligt eller legemligt, mod de voldelige racefremmedes plyndrende og hærgende massekolonisering, så udsender langt hovedparten af nutidens danskere (og andre vesterlændinge) tværtimod ved deres uendelige langmodighed, deres søvngængeragtige uansvarlighed, og almindeligt udartede adfærd (såsom accept af grotes- ke gadeoptog med psykopatiske homoudskejelser; tilladelse af og ligegyldighed overfor teenagedøtres drikfældighed og løsagtige usædelighed; køns-udjævnende statsfeminisme; de regelmæssigt tilbagevendende pornomessers popularitet, osv., osv.) … nogle mildt sagt uhensigtsmæssige, men ulykkeligvis også ganske umisforståelige budskaber til de race- fremmede kolonisatorer.

Disse budskaber afsendes måske nok ubevidst og som regel på det ikke-sproglige plan. Men hvis vi prøver at oversætte adfærdskoderne til moderne dansk, så vil man måske kunne indse at der, i overført betydning, runger en uhyggeligt ildevarslende trælle-gjalden gennem vore gader og stræder.

Budskabet fra lemmingerne lyder i fri oversættelse:

‘Velkommen hertil, alle I perkere og negermænd! Kom kun indenfor her i vort fædreland og tag endelig den hjemstavn fra os som vore forfædre i deres ansigts sved kultiverede, opdyrkede og forsvarede med livet som indsats gennem årtusinder før os. Tag frit for jer af vore sidste kvinder i den fødedygtige alder, og mor jer også med de helt unge skolepigers yndigheder; forlyst jer blot med dem ganske som I vil og lige så længe som I vil. Voldtag dem igen og igen og tæsk dem til døde når I er færdige. Lad dem gå på omgang mellem jer i månedsvis ad gangen som i Rotherham og andre byer i England. Stik bare vore unge mænd ned med knive, tramp dem i hovederne til de ligger blodindsølede i koma og før jer derefter frem i vore gader nøjagtig som det passer jer. Vi er nemlig helt ligeglade med alt dette. Vi synes kun det er godt og spændende, og frem for alt moderne, at racefremmede mænd straffrit hærger og plyndrer og voldtager som det passer dem her i vores forhenværende fædreland. Og værsågod: de kiksede og grimme, gammeldags boliger som vore oldefædre og tip-oldefædre møjsommeligt opførte står selvfølgelig til jeres rådighed; I kan trygt tage ophold deri og benytte dem, enten til at forlyste jer med de sidste danske kvinder som det passer jer, eller til at formere jer med jeres egne vidunderligt eksotiske, men selvfølgelig for os helt urørlige kvinder, og således under passende forhold fortsætte med at udkonkurrere og udgrænse os demografisk. Vi har nemlig alt, alt for travlt med at sidde på vores flade røve og se genudsendelser med jøde-produceret underholdning på vores flade teleskærme; alt for travlt med at stavre rundt og glo åndsfraværende forsvarsløst ned i vores slave-telefoner købt på afbetaling; alt for travlt med at udleve vores ‘passion’ og ‘eventyrlyst’ ved at sidde derhjemme og se yndlingsholdet fra premier league kæmpe for os på TV og med at spille seje computerspil med farligt maskuline og krigeriske ‘characters’ døgnet rundt med de andre drengerøve; alt for travlt med at nedsvælge uendelige mængder af Danmarks nye folkeret: perker-pizza med chili, hvidløg og sæd-dressing, eller de uundværlige maddike-kebab’er mens vi onanerer til race-blandingsporno på nettet, eller tåger fordrukkent rundt i nattelivet og har det såcrazy’ at vi ikke ka’ huske meget af det bagefter. Ha. Ha. Den slags COOL og drengerøvsagtige adspredelser er nemlig MEGET VIGTIGERE for os end noget så gammeldags og håbløst og latterligt som hensynet til vore kvinders ærbarhed og vore børns fremtid, eller andre helt ligegyldige og umoderne bekymringer om vort gamle fædrelands skæbne. Hvis I skulle have brug for hjælp til mere effektivt at FORDRIVE OS så I lettere kan tage vores fædreland fra os, så bare sig til, så ska’ vi nok komme vimsende med vores stivnede, rummeligt-tolerante fimse-smil så alle ka’ se at vi i hvert fald ikke er nogen af de der SLEMME RACISTER. Undskyld mange gange at vi stadig er her!’

For sarte læsere skal den ublu og indiskrete sprogbrug i oversættelsen beklages … men der er efter denne iagttagers mening ikke skyggen af tvivl om, at det netop er sådan store dele af de racefremmede kolonisatorer, særligt blandt araberne, korrekt tolker flertalsdansker- nes lallende og selvfornedrende masochist-adfærd.

Er det da virkelig så stor en gåde at perkerne i kor siger ‘tak som byder’, og med en blan- ding af vantro forundring, afgrundsdyb foragt og tiltagende glubskhed … tager for sig af de frit tilgængelige herligheder? —Ingen alvorlige konsekvenser (for dem) har jo indtil videre vist sig i forbindelse med deres festligt ferierende erobringstogt gennem dét jødeinficerede, demoraliserede og forsvarsløse slaraffenland der engang var Europa.

Ikke nok med at perkerne ustraffet får lov til at myrde løs, berige sig og forgribe sig på vestlige kvinder og piger her … de afsindige selvmorderstater i Vesteuropa betaler dem tillige i punktlige rater med så klækkelige summer, for deres vanekriminelle fremfærd, at perkerne regelmæssigt over de seneste årtier har kunnet sende betragtelige overskuds-formuer hjem til deres oprindelseslande og dér lade opføre hele nye byer for de skatte-inddrevne midler vestlige forræderpolitiker har foræret dem.                                                     Det er altså en overskudsforretning for racefremmede kolonisatorer at slå sig ned hvor de vil i Vesteuropa, mens de efter forgodtbefindende voldtager de oprindelige indbyggeres kvinder og myrder deres sønner.

Det må jo være den logiske slutning der kan uddrages … og bliver uddraget.

—I sandhed oprørende forhold der under normale omstændigheder hos ethvert sundt, ærekært og vågent folkeslag burde have ført til blodig revolution og svingende-dinglende lig fra lygtepælene for længst.

Hvorfor … mon en sådan endnu ikke har indfundet sig?

 

II: den åndelige syfilis

—Frem for alt er det den åndelige og identitære fremmedgørelse fra vor eget etnokultu- relle ophav, ved den ukritiske overtagelse af uvedkommende, jødisk-kristne myter fra mellemøsten, der logisk må bære skylden og tillægges hovedansvaret for den beskæm- mende svage nationale og racemæssige identitet hos flertallet af vesterlændinge.               Og dermed anskueliggøres også dén historiske tildragelse der bedst forklarer årsagerne til den foreløbig ikke-eksisterende modstand.

Dernæst kommer selvfølgelig den dagligt demoraliserende propagandastrøm fra jøde- hollywood og den statsligt tilrettelagte politiske holdningsbearbejdning fra de tidligste barndomsår, indprentet gennem børnepasnings- og uddannelsesinstitutionerne. Det er disse moderne og strømlinede former for højeffektiv masseindoktrinering der, ud af den i forvejen identitetsløse og kulturkristnede vesterlandske menneskemasse med alle dens, gennem århundrederne ophobede værdi-dogmatiske uegennytte; universalistisk-sama- ritanske frelserkomplekser; fornuft-stridige mirakeltro og semitiske slavemoral gærende i underbevidstheden som betingelse, på så uhyggelig vis i dag massefremstiller de besyn- derligt race- og kønsløse, følgagtige indtil det komatøse, hipster-zombier vi ser stolpre om- kring uden mål og med i gaderne.

Disse afsjælede kadavere der uden skyggen af trods, lidenskab, stolthed, endsige selv- stændig tænkeevne; blottede for al historisk bevidsthed og uden selvopholdelsesdrift i no- gen meningsfuld forstand, knapt nok ænsende deres omgivelser, marcherer så taktfast og foruroligende målrettet mod folkedøden; som brægende får på vej til slagtebænken.

Men den afgørende brist indtræffer selvfølgelig med den århundredlange, gennem gene- rationer gentagne, ligefremme lovprisning af et andet, fremmed folk som påstået … helligt(!).

Det åndelige syfilis-sår pådrages således første gang, både for kulturen som helhed og for den enkelte konvertit, med det næsten ubeskriveligt selvfornedrende forsøg på at overtage og, billedlig talt, iklæde sig dette fremmede folks gevandter —altså dets nationale myter og sagnfortællinger: dets identitet(!).                                                                                                 Fra et sjæleforkrøblet og kulturskizofrent stade kan intet sundt forventes.

De aktivt kristne vesterlændinge er derfor, uagtet deres måske udmærkede personlige egenskaber eller almindelige dagligdags-tilforladelighed, i udgangspunktet fortabte for den egentlige nationale; altså den racebevidste modstandskamp og må på forhånd afskrives som upålidelige raceforrædere uden videre.

Det kan i denne sammenhæng ikke understreges kraftigt nok, at den kristne syges dødbringende og kulturbortrådnende gift har svækket samfundet som helhed og altså langt fra kun har uskadeliggjort og kulturkastreret de helt afsindige og åbent religions-udøvende konvertitter: den slags der deltager i ‘dæmon-uddrivende’ seancer; i ramme alvor beder bønner til usynlige jødeguddomme; taler i tunger; ser syner; organiserer gos- pelkoncerter; ubekymret tager på missionsrejser med kone og teenage-døtre til Afrika, osv., osv.                                                                                                                                                   —Hvis bare alle kristne så let kunne kendes og udskilles fra os andre var problemet dog til at overse.

Begrebet kulturkristendom er imidlertid ikke bare en tom floskel. Desværre. Mange af slavetroens mest skadelige fejlslutninger og åndssyfilitiske dogmer er, over århundreder- ne, sivet langsomt med ind i det verdslige rum.

Når man først er blevet bevidst herom støder man således ofte på et mærkværdigt og i sandhed paradoksalt fænomen: den demoraliserede og udsvævende ateist, det være sig en fordrukken homoseksuel eller sågar en selvbeskreven slem satanist med nok så demon-strative ansigtstatoveringer og farlige sorte stearinlys i stuen, som i virkeligheden, på helt centrale områder såsom den ansvarsfralæggende skæbnetro og den blinde racefornægtelse er kristen … men selvfølgelig ganske uden at vide det selv.

Ikke nok med at disse afsjælede stakler, med deres moderne selvmorderiske livsstil, efter- lever mange af de bibelske vanvidsdogmer som de tror de fornægter … de vil samtidig ofte være under nærmest fuldkommen robotagtig mediekontrol. Denne efterhånden ret almin-deligt forekommende zombie-type legemliggør altså i én og samme bevidstløse ‘person’ den værst tænkelige blanding af kristendommens evigt langmodige, etnokulturelt frem- medgørende (antiracistiske) slavemoral og den fra jødemediernes propaganda-påvirkning sygeligt udartede og perverterende modeadfærd.

Kristne er som antydet ovenfor per definition både internationalister og universalister (hvad enten de selv indser deres kulturkristenhed eller ej). I virkeligheden var de første samfund af kristne en slags før-marxistiske kommunister. Hvad ’sognebørnene’ som de kristne menigheder; altså de menige troende åbenbart stadig kaldes, tænker og mener er dog i hovedsagen aldeles ligegyldigt. For dem er følelser, tro, pligtskyldig underkastelse, dogmatisk adlyden og social accept de drivende sindstilstande. Kritisk tænkning og selv- stændig dømmekraft er ikke velset blandt kristne. Motiverne til at antage eller forblive i slavetroen kan variere fra nedarvet vanetænkning, over dulmelse af dødsangst og almin-delige karrierehensyn til egentlig tro på dogmerne om helvedesild, mirakler, o.l., men de afgørende fællesnævnere er altid: antiracisme og internationalisme.

Flyvske fortolkninger om feminisme, homo-ægteskaber, skattepligt, militærtjeneste og andre sociopolitiske overvejelser skifter fra årti til årti og imellem de talrige sekteriske undergrupperinger som vinden blæser og de verdslige magtforhold skifter.      Antiracismen og internationalismen derimod, ligger fast, og har gjort det i lige linje fra jesus til Margrethe Auken.

Den interessante gruppe i politisk forstand er selvfølgelig den klerikale ledergruppe; præs- teskabet, som højere oppe i hierakiet sagtens kan være af normal tænkeevne og langt fra behøver tro på de forvirrende slavedogmer, beregnet som de er på den trofaste brægende flok af tiende-betalende kvæg i menneskeskikkelse.

Vor tids lederskab indenfor kristendommen udgøres, ligesom i Saul’s og Peter’s dage, af særdeles velbjærgede, politisk indflydelsesrige internationalister. De er som paverne i middelalderen alle globalister og dermed også antiracister … sandsynligvis fordi dét er den mest indbringende og magtpolitisk anvendelige stilling at indtage. Længere nede i magt- pyramiden gennemfører de enkelte stifter, biskopper, kirkeråd, og i allersidste led de feministiske (m/k) SF-præster i Danmark den ønskede kulturopløsende raceblandings-politik på et noget mere, lad os sige, følelsesmæssigt og fromt-hengivent bibeltro stade, uden at ane hvor trofast de tjener deres verdsligt magtfulde globalistherrer i de økume- niske råd og vatikanstaten. SF-præsten belønnes for sit bevidstløse arbejde med fast ansættelse, gage og ikke mindst det verdensfrelsende og salvelsesfulde følelses-fix.

 

Italy_Pope_Holy_Thurs_Ries

kristendom

Set fra et nordisk-germansk, etnonationalt synspunkt er alle kristnes troværdighed uopretteligt korrumperet og den enkelte kristnes sjæl … uhelbredelig.                               Dette skyldes dels den veldokumenterede historiske fjendtlighed overfor og århundred- lange overgreb på de germanske folkeslag og germansk kultur, samt den dogmatisk betingede jødisk-kristne internationalisme.

Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus. (Gal. 3:28)

Både den overordnede politisk-klerikale fremfærd gennem historien og den daglige, bibelsk sanktionerede, mere eller mindre bevidstløst praktiserede antiracisme og folke- forræderiske adfærd hos den laverestående præst og menige konvertit retfærdiggør så- ledes den grundlæggende afstandtagen fra jøde-kirken og dens forvirrede sognebørn.

Kristne kan derfor som hovedregel heller ikke tiltros nogen betydelig rolle i det forestå- ende opgør med fædre-landets fjender uden en fuldstændig forsagelse af deres mellem-østlige fremmedtro. Selv da er det tvivlsomt om de bør gives medbestemmelse i mod- standskampens afgørende fase: racekrigen.                                                                                    Så længe de kristne fortsat vægter deres troskab til fremmede, mellemøstlige folkeslag og disses tvivlsomme sagnfortællinger over deres egen slægt, over deres eget fædreland og folkefælleskab og over deres egen race … så er al forhandling, inddragelse eller forsøg på meningsfuld samtale selvfølgelig ørkesløs.

Der er ingen principiel forskel på en kristent døbt etnisk dansker og en muslimsk kon- verteret etnisk dansker. Begge har jo ladet et fremmed folks uvedkommende livsfor-ståelse og hele sagnverden overtage deres sjæl(!). Og begge er derfor også i udgangs-punktet at betragte som gemene folkeforrædere.                                                                          Den vigtigste forskel på de to er selvfølgelig tidsrummets længde indenfor hvilket kristendommen har fået lov til at øve sin fremmedgørende indflydelse på dens danske konvertitter i forhold til den noget kortere historiske tilvænningsperiode under hvilken muhammedanismens afart af jødedommen har kunnet forgifte dens konvertitter.

Disse betragtninger kan måske lyde hårde og uforsonlige. Uforsonligheden overfor alle afarter af mellemøstlig overtro er imidlertid livsnødvendig for den Hvide races gen- besindelse på sin egen identitet.

Fortsat kompromissøgning og tålsomhed overfor fremmed, semitisk tankegods vil logisk set kun føre til mere af den samfundsudvikling vi ser i dag og som vi allerede har set gen- tage sig ned gennem historien hver gang jøde-kristendommen, og senere dens så nært beslægtede tro, jøde-muhamedanismen, er blevet indført i den Hvide races hjemlande.     —Udkommet er altid raceblanding og kulturopløsning.

Hellas og Romerriget var begge racemæssigt europide, stolte, virkelystne og selvberoende kulturer, indtil de semitiske religionsformer langsomt kvalte og forkrøblede dem for til sidst at bringe dem til fald gennem indførelsen af præstestyre, slavemoralsk skæbnetro, fornuftstridig dogmatik og universalismens virkelighedsfornægtende raceblindhed. Om slavetroen på og underkastelsen for de fremmede jødiske myter så kalder sig ‘islam’ eller ‘kristendom’ er af mindre betydning. Afgørende at holde sig for øje er: det overordnede mønster og udfaldet.

For de Ariske folkeslag har kontakten med jødedommen selv, samt med begge dens nært beslægtede aflægger-religioner, kristendom og muhamedanisme, gennem historiens vel- beskrevne forløb over det sidste halvandet årtusindes tid, igen og igen ført til den skæbne-svangre og ulyksalige opblanding med de laverestående racer.                                                  At disse kulturudslukkende katastrofer, hver for sig, ned gennem historien er indtruffet på forskellige tidspunkter; ved forskelligartede lokale årsagsammenhænge og i forskellig has- tighed under de to uægte jødereligioners sjæleforrådnende indflydelse og morderiske fremfærd … bør ikke forvirre den opmærksomme historiebevidste iagttager.

Ofte var der tale om tvungne masseomvendelser ved væbnede erobringstogter med hyp- pig nedslagtning af sagesløse civile, til andre tider om præsteskabets sammensværgelser med skruppelløse kongehuse og i atter andre tilfælde, om svigefulde bedrag og politiske rænkespil samtidig med benyttelsen af lejesoldater til voldelig knægtelse af datidens he- denske globaliseringsmodstandere … men altid førte både kristendommens og muhame- danismens konvertitter sig frem med karakteristisk blodig og sadistisk forfølgelse af de åndsaristokratiske hædersmænd og -kvinder der med ubrydelig germansk trods, døds- foragt og sjælestyrke nægtede underkastelse for den fremmede slavetro.                               —Måske de skulle straffes så særlig nidkært og påføres så grusom en tortur for at have mindet de afsjælede lakajer om skammen ved deres eget race- og kulturforræderi.

Vi kan under alle omstændigheder nøgternt fastslå, og dernæst forhåbentlig tage til efter-retning, at alle de landområder der i antikken blev beboet af Ariske, kulturskabende folke- slag efter allerhøjst et par årtusinders (ofte meget kortere) påvirkning af jødedommen og dens afledte bastardformer, i dag, i stedet for smukke og poetisk anlagte hellenere og ro- mere, myldrer med et afskyvækkende og fjendtligsindet sammenrend af uhyggelige blan- dingsformer af negre, mongoler og semiter.                                                                                     I Vest- og Nordeuropa har påvirkningen været knap så langvarig. Alligevel ser vi nu også her de umiskendelige og fremskredne sygdomstegn på en udvikling man skal være his- torisk blind for ikke at genkende.

Raceblandingen. Kulturforfaldet. Fremmedgørelsen.

På overfladen kan det måske lyde som om at et forsvindende lille fåtal af kristne ind- vandringsmodstandere rent undtagelsesvis indtager en nogenlunde fornuftig folke-solidarisk holdning … og dermed tager afstand fra deres trosfællers folkeforræderi.

Hvis man blot går dem en smule på klingen og spørger ind til deres racetroskab vil deres sande kosmopolitiske sindelag imidlertid ret hurtigt afsløres. Deres øjne vil da antage et foruroligende mat skær, og århundredernes antiracistiske indoktrinering fra den påtvung- ne udenadslære af uforståelige bibelvers; fra pligtafsyngelsen af sværmeriske salmer; den ydmygt bænkede, sammenstuvede og tavse overværelse af formynderiske prædikener; fra forbuddet mod al ‘kættersk’ tænkning udenfor dogmerne, og ikke mindst frygten, ætset ind i deres kuede slægters kollektive erindring, både for de opdigtede evige(!) pinsler i ‘helvede’ og for de stinkende torturkældres mere håndgribelige og helt særligt kristne overtalelsesform … vil tale gennem dem.

De er reaktionære og forvirrede åndsslaver når det kommer til stykket. De taler fromt om fædrelandskærlighed og patriotisme, men er antinationale og antiracistiske. Deres selvfor-ståelse og hele livssyn er i modstrid med selve Naturens Orden og lånt, endda i et forvan- sket og udtyndet afkog, hos et fremmed folk.                                                                                  Man må forstå, at for de kristne er uansvarlighed ikke blot en tilfældig afledt bivirkning af deres tro. Ansvarsfralæggelse er selve troens grundlag og forudsætning. Frelsen er for de kristne ikke forbundet med den enkeltes gerninger, dyd eller livsførelse. Udelukkende den passive tro på dogmerne er i følge disse afsindige og forvirrede hyklere tilstrækkelig.

Det er desuden vigtigt at huske på at hvem som helst(!) kan blive kristen. Ikke alene for- stået som at racetilhørsforhold betragtes som helt ligegyldige i missionsøjemed (hvilket i sig selv er vanvittigt nok), men tillige at den nyomvendte kristnes handlinger, hvor gru- somme og foragtelige de end måtte være(!), ikke betyder noget for om vedkommende kan optages som fuldgyldigt og anerkendt medlem i kirken.

En sådan tro er evigt uforenelig med nordisk-germansk livsanskuelse og skal uddrives, først fra vore sjæle og dernæst endegyldigt fra vore hjemlande, så fremtidens folkefæller kan begunstiges med muligheden for at leve, trives og forædles i en selvberoende og for- nuftsgrundet kultur i samdrægtighed med Naturens evige Love.                                               Den frie nordiske germaner vil aldrig kunne underlægge sig fremmede folkeslags slave-dogmer, endsige tilbede deres foragtelige og indbildte jødiske stammeguder.

Det er på tide, ikke blot at trække midlertidige ‘streger i sandet’ … men at grave dybe voldgrave i den sorte muld og dermed befæste den fædrende jord for de egentlige daneres efterkommere og sande arvtagere: de fribårne nordisk-germanske hedninge.

De kristne må rejse til mellemøsten; ned til deres jødiske og muhammedanske trosfæller, siden de er så ivrige efter at leve i et hebræisk stammesamfund. På samme måde som de lalletolerante multikulturalister må rejse til Los Angeles, London eller Bosnien hvis det multietniske og multikulturelle ‘samfund’ tiltaler deres snothjernede lemmingesind så meget.

 

III: modforholdsregler

Det altafgørende spørgsmål rejser sig her af sig selv og udæsker os uafrysteligt:

HVAD HAR MAN SOM RACEBEVIDST NATIONALSINDET TÆNKT SIG … AT GØRE?                                                                                                                                         Ikke: hvad har man tænkt sig at tænke eller snakke eller klage eller fantasere eller drømme eller skrive eller klynke om.                                                                                               —GØRE!

Svar fra lemmingerne på søvngængermarch mod folkedødens massegrav; fra de politisk korrekte fup-patrioter i counterjihad-miljøet; fra slavepræsterne i deres jødekirker samt fra de lunkne, halvhjertede og reaktionære papirlovsnationalister … er uden interesse. Spørgsmålet tilstilles udelukkende de race- og historiebevidste fritænkere at nordisk-germansk oprindelse som uden forbehold kan tilslutte sig de Hellige 14 Ord.

En række forslag til overvejelse af grundlæggende modforholdsregler opstilles her i vilkårlig rækkefølge:

  1. Regelmæssig legemlig træning. Kampberedthed. Selvtugt.
  2. Økonomisk uafhængighed. Opsparing. Fast ejendom.
  3. Bosættelse på landet. Genopdag Naturen. Undgå så vidt muligt færden i de sjæle-udsugende storbyer.
  4. Ægteskab og børn. Arvinger. Slægtens videreførelse.
  5. Frigørelse fra jødemedierne, afvænning fra computerspil, unødvendig mobiltelefoni, gadgets, o.l..
  6. Åndelig frigørelse fra alle afarter af mellemøstlig religion samt disses kulturelle afsmitning.
  7. Selvforsyning. Vand, varme og mad.
  8. Nødforråd samt beredskabsplan til forsvar af familie og ejendom.
  9. Dygtiggørelse indenfor praktiske kundskaber, f.eks. jagt, el, VVS, svejsning, mekaniker, landbrug, osv.
  10. Sund, naturlig kost. Slik, sodavand, junkfood, osv. er jøde-kapitalistismens pøbelheroin.
  11. Åndelig og legemlig frigørelse fra stoffer, cigaretter, medicin, alkohol, porno og ludomani.
  12. Bidrag til propaganda og folkeoplysning. Netværk med pålidelige nationalsindede.
  13. 100% boykot af perkerbutikker og, så vidt muligt, den jødisk-kapitalistiske finansverden.
  14. Tilegnelse af relevant viden om fjende(r)n(e).

Der er kun 24 timer i døgnet og for de fleste skal der vel stadig tjenes penge ved lønarbejde til dagen og vejen. Derfor forventes det ikke at alle disse forholdsregler fra den ene dag til den anden vil kunne iagttages og mestres til fuldkommenhed af den enkelte folkefælle. Modstand opbygges gradvist og helst over flere slægtled. Vi må alle udvælge den vej og de midler der er passende i forhold til vore livsomstændigheder.

—Punkt 5 er måske det vigtigste, fordi det frigør den tid og åndelige energi der er nød- vendig for at at kunne beskæftige sig seriøst med andre modstandsrelevante gøremål og forberedelser.

NB: betegnelsen ‘hinsides politik’ i artiklens overskrift skal ikke forstås som at al politik i traditionel forstand i udgangspunktet er omsonst eller virkningsløs, men snarere at poli- tiske løsninger alene er utilstrækkelige til at redde det danske folk fra undergangen.           —Taget den mildt sagt overkommelige personlige indsats i betragtning der kræves for at afgive sin stemme på eksempelvis Danskernes Parti vil det således være meningsløst at undlade en så lidet tids- og arbejdskrævende, men potentielt fædrelandsnyttig handling, af overdrevet idealistiske årsager. En modstand grundet på mere end politik må også (når det kan betale sig) indbefatte politik.

Netop stemmesedlen kan dog snart vise sig at blive de massekoloniserende horders mest effektive redskab på vejen til deres parlamentariske magtovertagelse. Vi har allerede set den forventelige bevægelse mod stadigt flere perkerpolitikere, både i folketinget og i lokal-forvaltningerne i kommunalråd, byråd, osv. Deres fortsatte arbejde som femtekolonne for endnu mere racefremmed indvandring må forudses.                                                                     Hvis den demografiske skævvridning af samfundet fortsætter ret meget længere på dens nuværende kurs vil pøbeldemokratiets livsfarlige brister snart manifestere sig uigenkal-deligt. Inden længe bliver perkernes årgange så store at de med samfundets, statskirkens og resten af selve det korrupte systems billigelse vil kunne stemme sig til magten.

I 1920’ernes og 30’ernes Tyskland var vigtige dele af samfundets bærende grundpiller stadig besat af hæderlige og ansvarlige folkefæller mens det racefremmede jødiske ele- ment, dets kulturskadelige snylterindflydelse til trods, var af ubetydelig demografisk størrelse til sammenligning med vore dages masseindvandrede kolonisator-horder.       Men selv dengang, hvor tilstrækkeligt mange stemmer på NSDAP endte med at sikre en formel demokratisk magtovertagelse for Nationalsocialismen, kunne en sådan aldrig have fundet sted uden den forudgående årrække med uafladelige udenomsparlamentariske stridigheder og brutale gadekampe på liv og død med kommunismens bærme og andre folkeforrædere.

Omstændighederne for racebevidste nationalister i Danmark (og andre vestlige nationer) er i dag betydeligt værre end de var for de tyske nationalister i mellemkrigstiden.                  Selve systemets kerneinstitutioner er under fjendtlig kontrol og lemmingerne bliver statsindoktrineret til etnokulturelt selvhad fra vugge til grav, nu på fjerde generation.

Derfor må modstandens grundforudsætning nødvendigvis være revolutionær og ver- densanskuelsesmæssig. Vi kan og bør selvfølgelig tage ved lære af kendskab til den nyere histories økonomiske kriser, raceoptøjer, guerillakrige, o.l., men de lokale omstæn-digheder og udviklingsskred der kan forventes under den forestående racekrig vil sand- synligvis unddrage sig forudsigelighed i detaljen og således retfærdiggøre en bevidst ikke- doktrinær grundindstilling i både strategisk, taktisk og endda ideologisk forstand.

Almindelig forberedelse er imidlertid altid relevant, også selv om man ikke i enkeltheder ved hvad man forbereder sig på. Med iagttagelse af sund fornuft; agtpågivenhed; kend- skab til de lokale forhold og rettidig omhu vil man være godt hjulpet uanset hvad der måtte indtræffe af uforudsete hændelser.

Af disse grunde må de påkrævede midler til afværgelse af den fuldstændige fremmed-gørelse overvejes nøje. Tillid til at fortidens allerede gennemprøvede fremgangsmåder med et fingerknips vil kunne vække masserne til dåd eller redde Vesten med et demokratisk trylleslag er efter alt at dømme urealistisk.

Lad os i stedet tage udgangspunkt i de jordnære, stedbundne vilkår; starte fra en ende af og påbegynde befrielsen af de mindretal af vort folk der endnu ikke er fuldkommen af- sjælede; de som endnu kan befries ét område ad gangen.                                               Et forbund af selvstyrende landsbyer, gerne med samarbejde på tværs af de nuværende landegrænser, kan måske være en midlertidigt farbar vej til racemæssig overlevelse når først det for alvor begynder at brænde på.

Den Hvide races beståen kommer før alle andre hensyn.

Er man selv af europid oprindelse går det overordnede mål dermed fint hånd i hånd med den enkelte folkefælles egne kerneinteresser, såsom grundlæggende selvopholdelsesdrift og familiestiftelse. Meningsløs selvopofrelse for et fjernt præsteskab; et abstrakt korstog; et fornuftstridigt dogme eller for et fiktivt efterliv i himmerige, som de kristne lemminger og muslimske fodfolk kan manipuleres til at slå sig selv ihjel for, bliver således ikke hver- ken relevant, gangbart, endsige hensigtsmæssigt for os. Forskellen er at vi kan tænke selvstændigt og ikke lader dogmatisk trælletænkning sløre vort fornuftsbaserede livssyn eller lede os på overtroiske vildspor på vejen til målets indfrielse.

Enhver racetro folkefælle der, ubelastet af arvelige sygdomme, kan erklære sig enig i de 14 Ords altoverskyggende vigtighed, vil let kunne indse at hans eller hendes egen forplant-ningsmæssige succes, eller på anden vis personlige fremskridt, kun vil falde i tråd med det overordnede mål og således fremme fællesskabets interesser (hensynet til slægten; natio- nen; racen) uden at hæmme den enkelte unødigt. Selvhjælp og samfundshjælp forenes dermed i takt med at samvittighedsfuld slægtstroskab, nøgtern racebevidsthed og for- nuftig Naturlovs-iagttagelse erstatter den fremmedgørende overtro.

Selvfølgelig kan der være tale om at ofre sin tid og arbejdsindsats eller endda sit liv … for sin ære, for sin slægt eller for de 14 Ord når og hvis forholdene kræver det … men i så fald vil det ske efter den enkelte folkefælles utvungne egenbeslutning og ikke som en bevidst- løs slaves blinde efterlevelse af religiøse påbud fra en manipulerende præstestand eller for et meningsløst bibel- eller korancitats skyld.

Som hovedregel gælder: målet helliger midlet.

De fremgangsmåder der under skiftende omstændigheder bedst kan indfri målsætningen om de Hellige 14 Ord bør anvendes. Alt efter forholdenes strenghed og evigt uundgåelige forandringer må midlerne tilpasses uden hensyn til ideologisk vanetænkning. Hvad disse midler benævnes politologisk eller hvor de måtte befinde sig på det meningsløst indsnæv- rede højre/venstre spektrum er aldeles ligegyldigt.  

Til åndsløftelse og inspiration bør den Ariske races uovertrufne kulturskabende historie studeres, værdsættes og iagttages af enhver fribåren og modstandsvillig dansk folkefælle.   I takt med at bevidstheden om denne sande, glorværdige og racebetingede kulturarv rod- fæster sig i den Hvide mands sjæl vil nylige forekomster såsom jødekristendom, pøbelde- mokrati, ’ligestilling’ (feminisme), anti-racisme, homovanvid, teknologislaveri, samt alle de andre afsindige og frastødende eksempler på det moderne samfunds uhelbredeligt syge og forfejlede tænkning snart blegne og, i det rette lys, fremstå som de foragtelige forbry-delser mod Naturens hellige Orden de er.

 

 

Elementær racebevidsthed, ærbarhed indenfor kønsmoralen og almindelig iagttagelse af Naturens Love (herunder selvfølgelig racehygiejne) kan der under ingen omstændigheder forhandles om.

Vor races historiske grundlæggelse af og ejerskab over virkefelterne filosofi, kunst, viden- skab, etik, sprog, teknologi og arkitektur er alle områder der vil blive inddraget når kultu- ren en gang i fremtiden skal genrejses på det moderne jødisk-kapitalistiske samfunds ruiner.

Kortsigtet partipolitik, forvaltning og økonomi må indrettes efter forholdene og bør ude- lukkende betragtes som midler til at beskytte kulturen og forædle racen. Deres stilling må således altid underordnes de ovennævnte uerstattelige kulturbestanddele og kan selvføl- gelig ikke tillades den fremtrædende snylterplads de har fået i det moderne, jødisk styrede vanvidssamfund.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

16 svar til HINSIDES POLITIK

  1. Balder siger:

    Jeg synes at en del af dine praktiske råd om familiestiftelse og langtidsplanlægning minder om det mange “survivalists” og “millitias” har gjort i årevis i USA, uden at det har ændret udviklingen en tøddel. Tingene går hurtigt nu. Der er nok mindre brug for familiefædre end for mænd med vilje handlekraft og dødsforagt, og de to ting spiller ikke godt sammen. Styrketræning og sund levevis er selvfølgelig altid nyttigt, men hvor mange vil overhoved være i stand til at dyrke alle disse idealer og dyrke dem i årevis måske mens voldtægten af landet foregår med uformindsket styrke?

    Jeg er bange for at en del af dine løsningsmodeller er urealistiske drømmerier. Vi får ikke en to vupti skabt en generation af unge veltrænede politisk bevidste kampsoldater. Det er der ikke tid til, du må få fat i folk med alle de unoder de har, alkohol, cannabis, tv, underholdning, porno etc. det meste er en del af ret manges liv. Hvor mange muslimer er her når den nye generation National-Arisk opdragne danskere er i gang med deres pottetræning?

  2. Balder siger:

    Udenfor emne:

    Interessant udvikling i Tyskland – “revisionist” frifundet!
    Den efterfølgende debat på den Zionistvenlige avis Die Welt er interessant. Avisen har dedikeret en medarbejder eller flere til at imødegå uønskede kommentarer – altså avisen deltager selv i debatten som “WELT-Zeitgeschichte Moderator”

    Ps. Jeg var kun kritisk i mit forrige indlæg, glemte at rose forfatteren for sit store arbejde, hermed gjort. Men hvor mange tager sig tid til at læse det? Jeg er ikke enig i alle detaljer og tolkninger, men ville ønske at f.eks. dette indlæg kunne bruges som udgangspunkt for en bred debat, med deltagelse af førende antijihadister og nationalkonservative, som Uhrskov og Jalving. Men det er de nok for feje til. Den tyske dom er dog et tegn på at holocaustkorthuset er ved at brænde ned. Den israelskfødte musiker Gilad Atzmon har bemærket, at tyske historikere er holdt op med at angive “gasning” som dødsårsag i deres seneste skriverier om emnet naziforbrydelser. Atzmon ser det som et tegn på at der er flere og flere tyske historikere som forsøger at lægge afstand til en myte der står for fald.

  3. Søren siger:

    Enig. Dog må vi huske, at i hver eneste stats dannelse/ landeafgrænsning, deltager jøden med sin rådgiver funktion og låne virksomhed. Med tilhørende national tilbage betalings forpligtigelse.
    En landegrænse / nation kommer altid til at ligge under for religion til at styre de ” frit tlnkende med ” og skatte opkrævning til systemets opretholdelse, osv.
    Muhammedanisme var netop inddæmmelse af hidtidigt frie nomader/beduiner. Før Muhammed inddæmmede nomader/beduiner og aftvang dem Zakat ( skat ) og påtvang beduinerne militær tjeneste for religionens skyld – ja før den tid var beduiner netop beduiner = frit folk, frit rejsende handels & håndværker folk, uden religion, men med tro på Naturens Orden.
    Derfor er løsningen, også for os i Nord EU, mere i retning af oldtidens nomader, = beduiner, inuitter af idag, laplændere af idag, Sejlfolket i Indonesien af idag – som netop er frie, ikke-skatte-betalende folk, uden anden tro end på Naturens Orden.
    Om jeg grundlæggende bor i DK, eller et andet sted er ikke afgørende. At kæmpe for opretholde af en landegrænse er helt skudt forbi målet. Hvis blot det gøres uattraktivt for både arbejdsløse danskere og tilflyttere, ikke at være uden arbejde, så stoppes en del af tilvandringen.
    ( men den er svær, fordi en del af jøde designet er netop at holde folk låst fast i offentlig forsørgelse, hvorved den enkelte borger i DK mister betalingsevne, og landet sin låntagnings tilbagebetalingsevne til jøde bankerne – som jo har været forudseende og taget landet i pant – og derfor er overtagelsen jo også i fuld gang med 80 % af nordsjællandske husejere teknisk insolvente, og 25% af fynske landmænds jord nu ejet af bankerne ).
    Afgørende er frit liv, religionsfrit & økonomisk frit liv. Men det får danskerne aldrig ved at være jordbesiddere, læses prioritets bestyrere af kreditforenings lån.
    Økonomisk frit liv får danskere nok aldrig mere så længe man forbliver bofast – der er jo ud over kredutfireningslånet til jøderne, så også liiiige boligskat, ejendomsskat, grundskyldspromille, energiskat (300 % ) til opvarmning af danske huse 9 måneder om året – osv, osv, netop disse instrumenter bruger jøderne via statsapparatet til at inddrive jøde kollekten.
    Og disse udgifter er der kun på fast ejendom – men ikke på telte, sejlbåde, campingvogne, osv.
    Og heller ikke på rigtigt konstrueret udenlandsk indtægt.
    Skat alt i alt er jo af flere kloge hoveder beregnet til 80 – 90 % af danskernes indkomst – og kun ved ikke at være bofaste , i alle fald for et pænt langt stykke tid, kan tingene ændres.
    Sålænge danskerne forbliver bofaste, hældes uanede midler i jødekollekten, som gør, at jødernes lakajer, stats apparatet, kan holde enhver systemændring i skak.
    Selvom vi er enige i målet – så er midlerne nok anderledes. Enhver revolution har ført til yderligere deling af jordbesiddelse osv.
    Og selvom vi er enige om Biblens konstruerede hensigt, så kan vi jo godt lure jædernes egne tricks af herfra – fordi hvad gjorde Noah da syndfloden kom ? Sejlede , ikke sandt ? Altså som ovenfor nævnt , sejlbåde beskattes ej, og der findes faktisk en organisation som tjekker dette ud, hedder http://www.balticseasteading.org
    Derudover, hvad gjorde Jesus for at undgå jøderne – han vandrede udenom bofast ejendom såvudt muligt. Altså vandring og telt, som ovenfor nævnt.
    Og hvad gjorde jøderne selv for at omgåes slaveri fra overformynderisk stat ? Netop, igen, vandrede, droppede ideen om bofast adresse, og så kom teltet igen på lystavlen.
    Og så lige den sidste – hvad gør mange af jøderne idag f,ex i København, Antweroen og New York – jepper, de bor til leje, uden ejendomsskat, og kan skride når som helst klimaet bliver ” for hedt “. Alligevel, trods løse ejendomsbesiddelser, sidder de på magt, guld og medier.
    Derfor er løsningen ikke en bosiddelse for os i DK – enhver ved, at hvis man gpr ind til forhandling og absolut VIL gennentrumpfe sit krav ( f.ex ejendomsbesiddelse ) så bliver prisen herfor alt for dyr på alle måder. MEN, hvis man derimod signalere at landomrpder/ejendom intet betyder, så kan man faktisk ende ud med at netop få det område man havde (hemmeligt) ønsket sig.

  4. Hilmar Sejr siger:

    @Balder.
    Du skriver:

    Jeg synes at en del af dine praktiske råd om familiestiftelse og langtidsplanlægning minder om det mange “survivalists” og “millitias” har gjort i årevis i USA, uden at det har ændret udviklingen en tøddel

    Det afgørende er vel her, som i så mange andre sammenhænge, hvilken overordnede hensigt man arbejder ud fra.
    Når du skriver at ‘det mange “survivalists” og “militias” har gjort i årevis i USA’ ikke har ændret udviklingen ‘en tøddel’ … så vil jeg mene at du tager fejl.
    For der første har disse menneskers forskellige personlige forberedelser, udviste ansvarsbevidsthed overfor egen skæbne og almindelige rettidige omhu vel ændret ganske meget … i deres eget liv.
    For det andet vil jeg mene at den konstante agtpågivenhed og politiske principfasthed disse amerikanske “survivalists”, som for langt hovedparten er af Hvid etnisk oprindelse, har udvist og udlevet gennem årtierne, med rette kan betragtes som den egentlige og ofte eneste årsag til at civile amerikanske borgere stadig har ret til at bære våben og forsvare deres liv, slægt og ejendom i en grad som vi ikke har kendt til her i Vesteuropa i århundreder. Der er store forskelle fra stat til stat derovre, det er jeg udmærket godt klar over, men stadigvæk er der i USA som helhed tale om en markant større grad af politisk frihed på dette punkt i forhold til vesteuropæiske forhold som bestemt ikke bør bagatelliseres.
    Alt i alt vil jeg mene det er ufrugtbart at afvise eller ringeagte fremgangsmåder uden videre, blot fordi de kommer fra USA.
    Måske jeg i denne forbindelse bør være klarere i min skelnen mellem den jødisk producerede rendestens-amerikanske junkkultur som jeg jo ofte selv kritiserer og modarbejder ganske hårdt, og så på den anden side den midtvestlige, nogenlunde sunde og selvberoende kultur som for langt hovedparten er båret af efterkommere af europæiske, ofte germanske udvandrere.
    Så hvis du mener at “survivalism” o.l. forholdsregler ‘ikke har ændret en tøddel’ i den forstand at det ikke har ført til en jordskredsagtig demokratisk magtovertagelse ved etnonationale partier … jamen så har du jo ret. Men hvis hensigten mere jordnært er at styrke modstandskraften hos den enkelte og hos den racebevidste, revolutionære modstand som helhed; en modstand vi efter min mening til enhver tid bør søge at konsolidere og styrke med alle til rådighed stående midler, så er jeg overbevist om at vi kan lære ganske meget af de selvberoende amerikanere af europæisk racemæssig oprindelse. –Også selvom de ikke nødvendigvis er 100% politisk på linje med os.
    Og det er vel netop også noget af det jeg forsøger at sige med artiklen her. HINSIDES POLITIK. Altså forhåbentlig at bibringe en erkendelse af at en ikke-doktrinær og fleksibel pragmatisme må iagttages. Også på områder der måtte ligge udenfor det traditionelle parlamentariske demokratis rammer.
    Modstanden må nødvendigvis, ud over det rent politiske, blive personlig og kulturel … med andre ord: identitær.
    Blot at stemme på indvandringsmodstand, hvis man stadig i sin sjæl, i sine værdinormer og sin daglige livsførelse er dybt filtret ind i jødisk religion, jødisk mediepåvirkning og modernitetens usædelighed, er som jeg ser det en meningsløs, selvbedragerisk og tom gestus. Modstanden må efter min mening praktiseres, udleves og livsanskuelsesmæssigt indoptages af den enkelte.

    Det bringer mig så til et andet af dine kritikpunkter.
    Du skriver:

    Jeg er bange for at en del af dine løsningsmodeller er urealistiske drømmerier

    Ja, ok det er du så bange for.
    Kunne det måske tænkes at det du forveksler med ‘urealistiske drømmerier’, er min iagttagelse af fremtidige, langsigtede scenarier? Det er klart at begreber såsom ‘den forestående racekrig’ og ‘selvstyrende netværk af befriede landsbyer’ måske nok i formel forstand er udtryk for hypotetiske antagelser, men når man (1) påtænker de nuværende udviklingslinjer fra Danmark og (2) iagttager de allerede gældende forhold fra lande der i praksis er årtier foran Danmark i det multikulturelle eksperiment, så vil jeg mene at det er hinsides enhver fornuft at forvente udviklingsforløb der i store træk vil forløbe anderledes her end det har gjort i de forhenværende Hvide områder i eksempelvis Detroit, London, L.A., Paris, osv.
    Mit ærinde i denne artikel og andetsteds har så været at anvise nogle konkrete og jordnære veje til at undgå en total udslettelse af meningsfuld europid kultur her i vores eget hjemland.
    I bestræbelsen herpå bruger jeg udtryk som ‘jordnær’, ‘stedbunden’, ‘ikke-doktrinær’, ‘kendskab til lokale forhold’, ‘givne omstændigheder’, ‘almindelig forberedelse’ og ‘sund fornuft’.
    Det mener du altså er “urealistiske drømmerier”. Javel så.
    Overvej venligt at læse afsnit III igennem én gang til, Balder. Det forekommer mig at du ikke rigtig har forstået hovedanliggendet her. –Hvilket overrasker mig noget.

    Min hensigt er at anspore og bevidstgøre et fanatisk mindretal.
    Men som jeg skriver i artiklen her mener jeg derfor stadig godt at det kan give pragmatisk mening at stemme på eksempelvis Danskernes Parti.
    IRA har jo også haft Sinn Fein i ryggen gennem årtier. Ikke fordi sammenligningen holder 100%, men jeg håber du forstår hvad jeg hentyder til. Det bør være muligt at tygge tyggegummi og gå samtidigt, for nu at bruge en lidt forslidt amerikanisme.

    Din noget mismodige tolkning af mine budskaber her må således enten bero på en alvorlig misforståelse eller på min manglende evne til at formulere mig klart.

    Men konstruktiv og saglig kritik er selvfølgelig altid velkommen.

  5. Hilmar Sejr siger:

    Hej Balder.
    Jeg var lidt presset på tiden da jeg svarede dig forleden dag.
    Har lige tilføjet et par rettelser og præciseringer i svaret.
    Det undrer mig stadig at du tilsyneladende finder grundlæggende praktiske forberedelser unyttige.
    –Vil du ikke være så venlig at uddybe hvorpå din anke imod disse forberedelser mere nøjagtigt hviler.
    Jeg forstår det simpelthen ikke.

  6. Søren siger:

    Og så må vi huske på, at i Old nordisk tid ( postivt ment ) var danerne i alle fald ( også) en del af tiden IKKE-Bofaste.
    Dvs dengang hvor man var lykkelige i Norden uden kristne/jøder osv, var man en del af tiden jægere & samlere som flyttede rundt fra vildt plads, til fiske plads, til nøddehegn og frugt område, osv.
    Netop grundet denne old nordiske nomade tilværelse, hvor ingen værdier eller byer skabtes på eet fastlåst sted, ja så var der heller ingen snyltere der som i 5 Mosebog har lovet jøderne at de skal flytte ind i lande og byer og overtage værdier de ikke selv har skabt.
    Idag hvor en alt for stor del af befolkningen nu er bofast – ja så er det lettere at malke befolkningen for alle dens midler.
    Løsningen må vel derfor som tidligere nævnt være en nomade tilværelse som den tidlige old nordiske eller som inspireret af beduinen – ingen af dem dengang endnu fanget af statsadministrators lange gebyr-fang-arme , fordi hvem / hvor skal girokortet eller eboks opkrævningen sendes til ? Og for hvad ?

    • Hilmar Sejr siger:

      En seriøs skattenægterbevægelse vil være en udmærket form for modstand efter min mening. Men derfra og så til den nomade-/beduintilværelse du foreslår er der alligevel et spring som forekommer unødvendigt.
      Bestemt kan det da være udmærket at kende til sejlads, det kan jeg kun tilslutte mig, men helt at kappe alle forbindelser til enhver bofast livsform virker lidt vel drastisk.
      Fast ejendom såvel som kendskab til sejlads burde vel være muligt at opretholde samtidigt.
      Det er jo rigtigt nok som du beskriver at vore dages mange forskellige former for økonomisk snylteri udsuger den moderne vesterlænding i hans bofaste livsform … men bør vi så ikke netop afstøde snylterne, frem for at flygte fra dem?

  7. Viking siger:

    “2. Økonomisk uafhængighed. Opsparing. Fast ejendom.”

    Angående opsparing. Det bliver spændende, at se hvad der kommer til at ske med 1000 lappen.
    http://nyheder.tv2.dk/business/2016-05-19-snart-kan-det-vaere-slut-med-1000-kronesedlen

  8. Asger Nord siger:

    Tager man Kristi (eller i hvert fald evangelisternes) ord for pålydende, så er de den sikre vej til fortabelse. Men hvordan har den ariske kultur kunnet overleve i ca 1000 år TRODS biblens åndelige gift ? Man har åbenbart kunnet abstrahere fra dumhederne og har haft ledere som kunne gennemtrumfe ‘religiøs undtagelsestilstand’ når det behøvedes. F.eks. Luther som modarbejdede jøderne af al kraft. En anden faktor er at kvinder, som fra naturens hånd er forsynet med store hjerter og knap så store hjerner, først for et hundrede år siden fik stemmeret og dermed magt til at åbne alle sluser for immigranter.

    • Hilmar Sejr siger:

      Hej Asger.
      Du spørger

      hvordan har den ariske kultur kunnet overleve i ca 1000 år TRODS biblens åndelige gift?

      Mit svar til dig er for det første: det har den sandelig da også kun med nød og næppe.

      I den udstrækning den alligevel har overlevet, og kommer til at overleve, er det racens iboende egenskaber der bærer igennem. Intet andet.

      Overtroen af fremmed oprindelse er blevet overvundet af og integreret i den Ariske kultur lidt på samme måde som når et træ vokser uden om et forstyrrende fremmedlegeme, såsom et hegn eller lignende, og det ender med at hegnet tilsyneladende indlejres i træet. I virkeligheden er der tale om en slags indre afstødning. Træet danner bark uden om fremmedlegemet, men inden i sig selv.
      Træet overlever, Ikke fordi fremmedlegemet er gavnligt, men fordi træet er stærkt.

      Bach’s og Corelli’s værker, eksempelvis, udtrykker den Ariske races sjæl, med et overfladisk slør af kristendom henover.

      Hvis bogstavtro iagttagelse af en lære fører til fortabelse … hvorfor så beskæftige sig med den?

      I de yderst sjældne tilfælde hvor kristnes adfærd måtte være til gavn for den Hvide race begrundes deres valg altid med afvigende bibelfortolkninger, på trods af religionens bud, som du også selv skriver.

    • Hilmar Sejr siger:

      Hej Asger.
      Et par strøtanker mere om emnet.
      Hvis en lære er gavnlig … hvoraf så behovet for fortolkninger?
      Det forekommer mig at hvis en given livsvejledning skulle være så gunstig at følge, som de kristne mildt sagt hævder deres bibel er, så ville fordelagtigheden ved efterlevelse af dens læresætninger vise sig jo mere bogstavtro man iagttog den.
      Jeg mener: udmærket visdom kan jo også uddrages af Anders And eller Rasmus Klump hvis man tolker lidt på historierne. I min verden i virkeligheden ganske meget mere end der kan af bibelen.
      Afledte spørgsmål: hvor optræder ord som ‘Danmark’, ‘Europa’, eller ‘den Hvide race’ i bibelen? Hvor i bibelen behandles emner der overhovedet kan forbindes meningsfuldt til et nordisk folks skæbne? Ikke efter læserens forudindtagede tolkninger og tydninger, men direkte.
      Angående Luther. Du skriver at han ‘modarbejdede jøderne af al kraft’.
      Hans skrift ‘Mod Tyrken og Jøden’ er jo velkendt. Sidst jeg så efter stod et støvet eksemplar vist også i min egen bogsamling.
      Men … Hvordan ‘bekæmper’ man nu lige jøderne ved at fremme en jødisk mytologi og sætte en jødisk frelserfigur øverst i sit verdensbillede?
      Det virker som en noget tvivlsom bekæmpelse.

  9. Balder siger:

    @Hammersmeden

    Uden at komme nærmere ind på indholdet i vores konversation;

    Jeg erklærer mig skyldig i uhøflig opførsel ved ikke at svare, og jeg burde lade være med at komme med kommentarer når jeg ikke kan afse tid til at følge op, især ikke da dit niveau kræver mere end end et par korte linjer og en kvik bemærkning. På den anden side viser reaktionen dog at der er nogen der læser dine ting og tænker over det. Kære ven jeg er meget travlt optaget af andre ting, og mine netaktiviteter må nødvendigvis begrænses til de spontane ting der ind i mellem ruller ud af pennen på trods af at jeg har pålagt mig selv at begrænse mine direkte politiske aktiviteter. Du fortjener bedre, og jeg kunne nemt skrive i metervis med mere specifikke og relevante vinkler, men jeg bliver nødt til at stoppe mig selv. (Jeg ville også rigtig gerne have tid til at indgå i en kraftig diskussion omkring dit syn på musik og racer som efter min mening er præget af meget ukendskab!)

    I øvrigt på trods af mine anderledes rettede aktiviteter kan jeg ikke lade være med at tænke på udviklingen og problematikken i hver eneste time hver dag, og også de mange frontkæmpere som dig, og de mange andre patrioter af mangeartet beskaffenhed er aldrig langt fra mine tanker. Nu har jeg lettet min samvittighed, og behøver forhåbentlig ikke at tænke mere på mine uhøflige udeståender. Jeg håber at tilgivelse kan finde en plads i det nationalsocialistiske program.

    Jeg følger fortsat med på bloggen, god vind!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s