Kilde: O-D-I-N.org
Følg bloggen:
O-D-I-N.org- Der er opstået en fejl - feedet er sikkert nede. Prøv igen senere.
VI SKULLE HAVE LYTTET TIL ADOLF HITLER
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.
Kosovo er Serbien!
Kosovo is Serbia
De vigtigste kræfter bag masseindvandringen fra u-landene:
Nøglen til forståelsen af multikulturalismen
For et fædrelandenes Europa!
HAMMERSMEDENS BLOG | HAD ER NATURLIGT 
Fremragende video, tak.
Det er den bedste danske film jeg har set om Adolf Hitler.
Hitler var den dygtigste og mest uegennyttige leder noget europæisk land har haft i mange, mange århundreder. Nürnberg-lovene, mod jødisk infiltration på alle indflydelsesrige niveauer i samfundet, var det brækmiddel tyskerne behøvede for at genvinde deres helse: For at få giften ud af kroppen.
MEN nationalsocialisterne spændte buen for hårdt. Den verdensomspændende jødiske hævnpropaganda blev for stærk, selv for Hitler og tyskerne. Desinformations-aktiviteten kulminerede ved at så stigende mistro mellem Hitler og Stalin. Til slut tabte Hitler besindelsen og iværksatte operation Barbarossa mod Sovjet. Den blev døden for verdens stærkeste folkeforankrede styre.
Besejret af den internationale elite. Som kastede russisk blod og amerikanske industri ind i kampen for jødisk hævn. Et mesterværk af manipulation.
Men vi ser nye oprørsforsøg på begge sider af Atlanten. Så – måske !
Havde Adolf Hitler ikke invaderet Sovjetunionen – og ingen i dag kan påstå at kende hans præcise præmisser for beslutningen – havde Vesteuropa i dag været en del af samme Sovjetunion. Dermed havde Sovjetunionen – sandsynligvis – været massivt nok til at overleve ideologisk. Den mellemliggende politiske modstand fra Vesteuropa havde været blokeret fra 1945, og i dag i 2017 havde vi ikke haft mulighed for at skrive om den tyske historie her. Men takket være Adolf Hitler har vi stadig en mulighed for at redde Europa.
I øvrigt var det tilsyneladende en uforudseelig udvikling i klimaet og bindingen af sovjetiske panserdivisioner op til grænsen mod Japan, der gjorde udslaget. Så helt ubesindigt var det næppe. Var kampagnen lykkedes, havde Europa været et formidabelt sted at leve i dag, især for europæere.
Man kan altid spekulere i, hvorfor Adolf Hitler ikke ventede og opbyggede Tyskland yderligere, inden forsøget på endeligt at befri Europa for bolsjevismen. Men når vi kender provokationerne fra det jødekontrollerede England og USA frem mod krigsudbruddet (herunder mordene på tyskere i Polen og Sudeterlandet), behøver vi ikke at gætte på, om disse provokationer ville have fortsat ud over de indledende franske og engelske angreb på Tyskland.
Adolf Hitler forklarer sine grunde til at invadere Sovjetunionen:
Hvor meget vi end værdsætter og beundrer Adolf Hitler’s uovertrufne personlige indsats og det Tredje Riges for evigt åndsopløftende eksempel, er det af afgørende vigtighed at gøre sig fuldkommen klart, at de politiske og demografiske betingelser for racebevidst europæisk modstand i dag er anderledes, og på mange måder værre, end de var i 1930erne.
Tyskland i 1930erne var til sammenligning med vore dages Tyskland (og resten af Vesteuropa) nærmest et racerent samfund. De racefremmede jødiske elementer udgjorde vel ikke mere end et par procent af det samlede indbyggertal. Dette ikke sagt for på nogen måde for at forklejne Hitler’s og Nationalsocialismens monumentale bedrifter. Men forholdene har bare ændret sig. Nogle ting er stadig sammenlignelige, selvfølgelig … men vilkårene er altså bare, på adskillige områder, uomtvisteligt forandrede.
Siden 1945 har finans- og mediejøderne kun konsolideret deres magt.
De har ydermere formået at opblande alle vestlige landes befolkninger med racefremmede i millionvis, både ved den aggressive mellemøstlige-abrahamitiske kolonisering, ved fjern-adoption (ofte organiseret af kristne) og ved den medie-frembragte almindelige sænkning af racebevidstheden, særligt hos unge kvinder, som har ført til den afskyelige ‘mulatificering’ af betragtelige dele af de opvoksende generationer.
Alt i alt bliver vi derfor nødt til at afstemme nutidens (og fremtidens) politiske midler til de vilkår og de forhold der råder i dag (og som vi efter bedste evne kan forudse vil komme til at råde i fremtiden).
De store masser er tabt for fornuftig argumentation. De er desuden ofte af så ringe arvemæssig stand, at det ikke kan betale sig at spilde tid og ulejlighed på dem med andet end de mest spage almindeligheder om ‘vestlige værdier’, ‘ytringsfrihed’, ‘islams kvindeundertrykkelse’ o.a.
Modstanden vil komme til at udspille sig på forskellige niveauer, samtidigt.
Det er ikke realistisk at omvende alle til Nationalsocialisme eller til fuldt ud erkendt racebevidsthed.
Dansk Folkeparti, eksempelvis, har sin rolle at spille, fordi de henvender sig til de dele af befolkningen der enten ikke har muligheder for, lyst til, eller rygrad til, at melde klart ud at hensigten selvfølgelig er at holde Danmark nogenlunde racerent.
Store dele af befolkningen er kulturkristne. De er blevet grundigt holdningsbearbejdet til antiracisme, ikke bare i årtierne siden 1945, men gennem århundreder. Generation efter generation. De kan ikke vækkes til nationalsocialistisk eller racebevidst erkendelse ved et par youtube-videoer eller facebook-opdateringer. Beklager.
–Vi bliver nødt til at se virkeligheden i øjnene og så handle derudfra.
Dette skal ikke forstås som at jeg finder folkeoplysning omsonst. Selvfølgelig ikke.
–Men blot at vi bør bestræbe os på at målrette folkeoplysningsindsatsen hen imod de dele af befolkningen der rent faktisk har tænke- og karaktermæssige egenskaber i behold, der gør dem i stand til at opfange og indoptage budskaberne.
Jeg forventer bestemt ikke at alle følger min linje eller er enige med mig om alle enkeltheder i fremgangsmåden.
Men jeg håber, at alle gør sig bevidst om hvilket publikum man søger at nå med sit folkeoplysningsarbejde. –Således at man ikke spilder for megen arbejdsindsats på håbløse zombie-typer.
DF, NB og andre skyder i forvejen med spredehagl og fisker med de helt store net. Og som nævnt ovenfor bør deres indsats ikke undervurderes. De har deres målgrupper og deres midler. Den milde ende af fronten er så at sige allerede dækket fint af. Jo større grupper man søger at nå, desto mere udvandede og løgnagtige må budskaberne imidlertid nødvendigvis blive. I hvert fald når det drejer sig om befolkninger så gennemindoktrinerede og fremmedgjorte som vore dages vesterlændinge. Dette kan måske lyde meget kynisk for nogle … jeg foretrækker at betragte det som saglig politisk erkendelse.
Det forekommer mig, at det den danske modstand mangler ikke er mere parlamentarisme, flere papirlove og flere brede folkelige appeller til den laveste fællesnævner … men derimod mere slagkraftig modstand i den stik modsatte ende af spektret.
Hvis andre hellere vil afsøge andre muligheder, og andre målgrupper, så fint.
Lad os hver især gøre vores arbejde så godt vi kan og samarbejde når og såfremt det er relevant. Men lad os fremadrettet prøve at undgå de misforståelser og den tidsspilde der udspringer af at vi alle sammen forsøger at overtale hinanden til at følge nøjagtig samme fremgangsmåde. Det kommer ikke til at ske og vil desuden være uhensigtsmæssigt fordi en sådan ‘samlet front’ vil være alt for let at forudsige og modarbejde for fjenden.
Der bør efter min mening imidlertid ikke herske tvivl om den overordnede målsætning:
VI MÅ SIKRE VORT FOLKS BESTÅEN OG EN TRYG FREMTID FOR HVIDE ARISKE BØRN
Hilmer, du skulle ikke udstille navne, som skribenterne ikke ønsker vist. Når de har valgt at skrive under et pseudonym er det nok for at undgå personlig forfølgelse. Det må du kunne leve dig ind i. Kan du ikke redigere den slags uforsigtigheder væk? Ellers kunne man forestille sig, at andre ville holde sig fra bloggen her.
Hun har tidligere givet klokkeklart udtryk for at hun er fuldkommen ligeglad med at få sit navn frem i offentligheden og at det er fejt at benytte sig af anonymitet.
Jeg ville aldrig have brugt hendes (for)navn her hvis det forholdt sig anderledes.
Hun har brugt en fire-fem forskellige navne på to måneder uden at give udtryk for at det var samme person bagved når hun skiftede mellem dem.
–Bland dig venligst udenom mine dispositioner fremadrettet, Hugo.
SIF og Daner og det sidste er tre, og ikke fem, og du ved hvorfor jeg gjorde det, og du kan se jeg ikke har skjult det. Hvorfor skulle jeg gøre dig sikker på hvem jeg er, når du selv gemmer dig? Se og få fjernet det jeg beder om i en fart, og brug ikke mere af det jeg har produceret. Dårligt træk Hilmig.
Jeg er ikke interesseret i samarbejde med dig. Hvornår fatter du det?
Jeg har ikke brugt noget af dit materiale. Du har bestandigt forstyrret mig og plaget mig med afsindige følelsesladede kommentarer. Det vil være en enorm lettelse for mig hvis du aldrig skriver herinde mere.
Held og lykke fremover.
Jeg ønsker dig det bedste. Men når du ikke kan styre dine følelser kan det bare ikke nytte noget.
SLET det hele. Inklusiv det inde ved kebabberne… Du ved hvad jeg mener.
Jeg skriver ikke mere herinde.
Er det tredje eller fjerde gang du lover det?
Jeg kan fandeme ikke bruge al min tid på at gå trådene igennem for at rense ud i dine præmenstruelle kommentarer.
Hils Cruise og Hubbard fra mig.
De andre gange kom du med en undskyldning og derfor skrev jeg igen! STOP
Få styr på dine følelser.
–Og koncentrer dig om dit eget arbejde.
Det er mit bedste råd.
Pas på dig selv.
Hilmar….jeg er helt enig med dig I dine betragtninger!
Vi kan ikke omvende/få bragt sandheden ud til folk, som ikke vil høre på den…
Ikke engang de nævnte partier, som dog tjener formålet at trække mange tættere på vores synspunkter!
Vi skal sprede vores holdninger til så mange som muligt, I familien, venskabskredsen og I det øvrige samfund!
Takket være DF, NB og andre af samme skuffe betragtes vores holdninger ikke som værende synderligt rabiate eller afvigende, blot en videreførelse af “stuerene” principper!
Hej Ole.
Det glæder mig at du tilsyneladende forstår. Nu kan det jo være svært at vide hvor enige vi i virkeligheden er, ud fra dine foreløbige ni linjers tilbagemelding, men jeg er villig til at lade tvivlen komme dig til gode.
Mine artikler over de sidste par år er frit tilgængelige her på siden, og jeg vil da i al ubeskedenhed anbefale at du overvejer at læse nogle flere af dem, hvis du finder det overordnede budskab befordrende.
Vi bliver efter min mening nødt til at arbejde i virkelighedens, nutidige verden, og ikke i fortiden.
Det kan selvfølgelig være udmærket at lade sig inspirere af, eller finde visse brugbare eksempler til efterfølgelse og samtidig tilpasning i den politiske historie, men at forestille sig et flertal af danskere, eller vesteuropæere i almindelighed, bekende sig oprigtigt til nationalsocialismen … er ren og skær ønsketænkning.
Der er blevet bedrevet så megen højintens holdningsbearbejdning, i så mange årtier i træk (særligt siden 1945) og med så stor psykologisk indsigt og grundighed fra afsenderne, at gennemsnitsvesterlændingens sindelag ganske enkelt lukker ned og nærmest per refleks vil afvise enhver tanke der blot nærmer sig noget der minder om forbudne tanker, såsom netop racisme eller ‘nazisme’.
Kun fåtallet af fritænkere vil kunne indoptage budskaber af en sådan særlig politisk ukorrekt natur. Sådanne budskaber er efter alt at dømme spildt på masserne.
Når jeg hentyder til DF, NB og andre af de politisk korrekte indvandringsmodstandere, skal det ikke forstås som at jeg på nogen måde billiger deres forlorne antiracistiske udtalelser og vanefeministiske, filosemitiske floskler. Ofte finder jeg deres hykleri og spagfærdighed i så henseende foragtelig.
Med fremdragelsen af deres eksempel forsøger jeg blot at anskueliggøre hvordan ledelsen i disse partier, ved målrettet og disciplineret at arbejde indenfor de rammer der er dem givet af virkeligheden, har opnået en vis fremgang og succes. Dette kan vi tage ved lære af. Ikke i den forstand at vi bør efterligne deres politik, som jo henvender sig til et ganske andet publikum, en anden målgruppe, end den Hammersmeden søger at nå … men at vi bør anerkende og iagttage vigtigheden af at arbejde ædrueligt og efter veldefinerede målsætninger der kan virkeliggøres under nutidens (og fremtidens) vilkår.
Om DFs indsats er til langsigtet gunst for fædrelandet eller ej kan diskuteres. Det er muligt, som mange racebevidste nationalsindede vil hævde, at DF i virkeligheden blot udvander og svækker indvandringsmodstanden ved at lulle befolkningen i søvn med deres politisk korrekte parlamentarisme, taler, papirlove og kristne (slavemoralske) antiracisme. Det er imidlertid også muligt, at deres mange moderate tiltag over årene rent faktisk har været medvirkende til at bremse op for den muslimske del af den racefremmede massetilstrømning, eller i hvert fald har sænket hastigheden på denne del af befolkningsudskiftningen. Tiden vil vise om deres indsats har været tilstrækkelig. Ifølge denne iagttager vil den med overvejende sandsynlighed vise sig at have været utilstrækkelig.
Under alle omstændigheder kan det ikke betale sig at bruge tid på, hverken at henvende sig til de målgrupper (overvejende lemminger) som DF og lignende partier allerede lægger beslag på, eller på ufrugtbar tærsken langhalm på hvad man måtte mene DF eller andre gør forkert.
DF og andre gør hvad de kan, udfra deres verdensanskuelsesmæssige udgangspunkt. Ligegyldigt om man er uenig med deres politik eller ej, må man retfærdigvis anerkende, at de arbejder for deres sag; for at opfylde deres målsætninger; med deres midler; fra deres ståsted.
Vi må hver især gøre vor del; vor indsats, for resterne af fædrelandet, for racen, eller hvor man ellers måtte vælge at prioritere sine målsætninger … ud fra hver vort udgangspunkt.
Utidig indblanding fra sidelinjen i andre folkefællers samvittighedsfulde arbejde er ikke bare uforskammet og spild af tid, men tillige en form for politisk kannibalisme der kun tjener én sides, nemlig fjendens, sag.
Inden man kritiserer eller fordømmer DFs, eller nogen andens arbejde, må man således altid først spørge sig selv om ens egen indsats retfærdiggør en sådan indblanding.