EN TOTALLY RANDOM POSTING RELATERET TIL DE UPS-AND-DOWNS VI BASICALLY HAR COMMITTED OS TIL AT COPE MED I KONTEKST AF DEN PROGRESSIVE TRANSITION TIL EN MULTIKONTEKSTUEL AGENDA, CONNECTED TIL EN UP-FRONT PERSPEKTIVERING PÅ DEN TIMELINE AF DISRUPTIVE FIRST-MOVER INNOVATION OG PASSIONERET EMBRACING AF DIVERSITET DER HAR FRAMET VORES COMMUNITY.

Forleden dag kunne man på Radi24Syv høre den danske lektor i filmvidenskab, Søren Birkvad udtale sig i overvejende grad fornuftigt og indsigtsfuldt om 68’ernes sygelige sædelighedsforfald, et forfald der over et halvt århundredes forløb som bekendt har ført til de mest ubeskrivelige og samfundsødelæggende udskejelser inden for børnemishandling, pornoficering, homoseksualitet, alkohol- og stofmisbrug samt til befolkningens almindelige sygeliggørelse og demoralisering.

De dybt perverterede, kulturmarxistiske forbrydere mod selve Naturens Orden, der, med statsinstitutionel rygdækning, lige siden det såkaldte ‘ungdomsoprør’, har arbejdet målrettet på at almindeliggøre deres egne patologiske tilbøjeligheder, bliver i disse uger afsløret i en hidtil uset grad, også i systemmedierne. Bedre sent end aldrig. Emnet er lige så vigtigt som det er afskyvækkende, og dækningen hilses velkommen herfra, også i dens forventeligt begrænsede og mangelfulde form.

Men ‘seksualfrigørelsens’ massebedrag og pseudo-oprørets kulturfordærvende vanvid skal ikke behandles nærmere i denne artikel. Faste læsere af bloggen vil allerede være bekendte med de dybere magtpolitiske, massepsykologiske og jødisk-amerikanske sider af sagen; sider som systemmedierne behændigt altid formår at danse uden om.

Birkvad’s udtalelser giver imidlertid anledning til overvejelser på et andet, i virkeligheden beslægtet område: det omsiggribende sprogforfald i systemmedierne. To gange i løbet af det udmærkede interview benytter lektoren det helt almindelige danske ord ‘letsindigt’ i beskrivelsen af 68’ernes uansvarlige fremfærd. Det bemærkelsesværdige heri består ikke i lektorens ordvalg (som mere end noget andet jo må betragtes som en formildende eufemisme), men i at han øjensynlig føler det nødvendigt, at behæfte brugen af dette fuldkommen almindelige og letforståelige danske ord med en undskyldning for ‘gammeldags’ sprogbrug.

Hvis ord som ‘letsindig’ nu bliver regnet for gammeldags nok til at brugen heraf forventes at fremtvinge undskyldninger for anakronistisk kætteri, fortæller det en hel del om det kulturelle stade vi befinder os på, og ikke mindst om den hastighed med hvilken sprogudskiftningen fra dansk til judeoamerikansk pidgin finder sted.

At de kulturløse globalist-ludere i systemmedierne taler et ringere og ringere dansk, med flere og flere intetsigende pøbel-amerikanske modeudtryk indflettet i deres åndsforsnottende ordflom af bevidstløs manuskript-afliring, er ikke tilfældigt.

Hensigten er åbenbar: tilvejebringelse af en almindelig udbredt kulturel forarmelse og de derved opnåede følgefænomener: folkesundhedsmæssig svækkelse og national uselvstændighed. Sprogets fordærv er et globalteknokratisk middel til trinvis afvikling af nationernes kulturelle egenart. Som med alt anden skatteyderbetalt fjendtlig infiltreret institutionalisering pågår her en gradvis tilvænning af befolkningerne. En tilvænning til en tvangsglobaliseret fremtid, ikke blot uden særegne folkeslag og racer, men selvfølgelig også uden disses særegne kulturer og sprog.

For hvorfor egentlig ulejlige sig med at tale alle disse besværlige og forskelligartede lokale småsprog? Ville det hele ikke være meget lettere, hvis vi alle sammen udelukkende forstod og beskrev vores verden ud fra et fælles, standardiseret og globalt ordforråd? … dette altomfattende verdenssprog kunne jo så med fordel udvikles og udbredes af de mest progressive jødisk-amerikanske meningsdannere, eksperter på området, som i forvejen ved hvordan man på bedste måde holdningsbearbejder masserne, og giver dem hvad de vil ha’.

Man kan jo udtrykke mange flere følelser og sindsstemninger på vulgær-amerikansk end man kan på dansk, ikke sandt? Det ved vi fra de jødisk-amerikanske medier. Så behøver man heller ikke gøre sig alle de kedelige og omsonste anstrengelser for at formulere sig sammenhængende på sit provinsielle og gammeldags modersmål, der alligevel ikke er tidssvarende og fremtidsorienteret. I stedet kan man bare lade de nyeste kulturelle udviklinger fra USA strømme igennem sig, uden at gøre meningsløs modstand … For man kan jo alligevel ikke stille noget op over for udviklingen.

Og desuden er vi jo ‘alle én’, ikke sandt? En ‘intergalaktisk race’, som det verdensfrelsende jødiske tech-geni Elon Musk profeterer fra alle teleskærmene. Snart har vi uden tvivl koloniseret Mars med trendy multietniske FN-ekspeditioner i finanskapitalistisk indbringende SpaceX-raketter, og så vil alle de ligegyldige regionale forskelle baseret udelukkende på hadefulde fordomme om overfladisk hudfarve fra vor provinsielle jordiske barndom være lagt endegyldigt bag os.

Koloniseringen af det interstellare rum er så godt som virkeliggjort … et fortsat tilstrækkeligt antal skattebetalte kvoteordninger for kvindelige astronauter med minoritetsbaggrund og positiv særbehandling for handicappede LGBTQI-personer er selvfølgelig stadig en helt nødvendig forudsætning for at marchen mod stjernerne ikke skal stagnere i gammeltænkning…

Sandheden er at vi, dag for dag, kommer tættere og tættere på en sådan sproglig og kulturel udjævning. Den gennemsnitlige universitetslektor eller folketingspolitiker i dag taler et betydelig ringere dansk end et tilfældigt barn fra arbejderklassen gjorde i 1950’erne. For ikke at tale om de statsuddannede journalister:

I systemmediernes fantasiverden fører racernes sammenblanding til lykkelige café-au-lait-farvede ideal-mulatter, som man kender dem fra reklame- og underholdningsverdenens hypnotisk-utopiske drømmesyn. I virkelighedens verden fører raceblanding til generationer af kulturløse, åndeligt uligevægtige skabninger, som, netop grundet deres ringe etnokulturelle forankring og biologisk betingede personlighedsspaltning, så meget desto lettere kan optages i den grænseløse nye verdensordens zombificerede masser, og uden vrøvl tilpasses tvangsglobaliseringens endeløse krav om evig forandring og ‘fleksibilitet’.

I bedsteborgerens omhyggeligt medieformede medløbersind fører kønsudjævningens sammenblanding til festlig frigørelse fra slemme patriarkalske stereotyper og til gensidig berigelse på arbejdspladsen. I virkelighedens verden fører kønsudjævning lukt til familiens planmæssige opløsning; til demoraliserede, identitetsforvirrede og medicinafhængige arbejdsdroner, uden personlig værdighed, men til gengæld med en drastisk forringet forplantningsevne.

I den kulturmarxistiske lemmings medieforanstaltede forestillingsverden fører bevidstløs indførelse af flere og flere amerikanske låneord i sproget til et dynamisk og mangfoldigt, fremtidsorienteret og omstillingsparat ‘moderne dansk’. I virkelighedens verden fører sprogopblandingen til gradvis vulgarisering og forfladigelse af både det talte og skrevne dansk, indtil ingen længere kan fuldføre en sætning uden i forløbet at have besudlet sig selv og sine omgivelser med ubehjælpelige, latrinære enstavelses-udgydelser.

Fra et nationalrevolutionært udgangspunkt kan sprogopblanding måske ved første øjekast forekomme som et relativt uskadeligt eller ligefrem bagatelagtigt emne, set i forhold til, lad os sige, voldtægtsskandalerne fra England eller truslen fra den samlede masseindvandrings folkemorderiske følger. Sprogvulgariseringen (amerikaniseringen) er imidlertid særdeles symptomatisk for tvangsglobaliseringen som helhed og bør ikke undervurderes.

Sprogvulgariseringen betegner en udvikling hvor +90% af befolkningen omhyggeligt er blevet indoktrineret til den besynderlige tvangstanke, at sammenblanding i sig selv (på visse udvalgte områder), er et ubetvivleligt gode, som ingen anstændige mennesker nogen sinde kunne finde på at stille spørgsmål til.

Lad os dvæle lidt ved denne så udbredte teenagepige-forestilling og overveje hvad den egentlig betyder. Hvis vi, som lemmingerne, uden forbehold antager, at sammenblanding virkelig er så uendeligt lykkebringende og så evigt saliggørende på så etnokulturelt livsvigtige områder raceforhold, kulturer og kønsroller … burde sammenblanding så ikke også kunne forventes at forbedre, berige og frigøre os på alle mulige andre af livets og samfundsindretningens felter?

Ethvert middagsmåltid bliver da selvindlysende bedre af at man hælder drikkevarerne ud over tallerkenen og herefter omhyggeligt ælter alle rettens dele sammen til en ensfarvet brun vælling, inden man indtager den. –Ikke sandt? Sammenblanding er jo godt.

Naturens stramt opdelte arter og underarter inden for dyre- og planteriget ville vel kun blive mere spændende og fascinerende, hvis myriaderne af forskellige underarter smeltede sammen til standardiserede multi-arter. Hvorfor stadig operere med alle de forskellige og overflødige fuglearter, eksempelvis? Med en sammenblandet enhedsfugl ville det hele blive mere overskueligt, og det forstyrrende fjendskab mellem rovfugle og alle de andre stakkels småfugle kunne helt udfases, til glæde for alle.

Færdslen kunne uden tvivl disruptes og med fordel smidiggøres ved at nedbryde de gamle ekskluderende barrierer mellem gående og kørende trafik. Lad os dog ikke være så bange for at blande tingene sammen. En mangfoldiggørelse af vejenes benyttelse vil utvivlsomt skabe, måske ligefrem generere, mere dynamik; mere synergi.

Ville musik ikke også blive mere harmonisk; mere inkluderende, hvis de enkelte instrumenters marginaliserende særpræg udjævnedes og opløstes, for at blive erstattet af ét altomfavnende universalinstrument, som alle kunne spille på? Et sammenblandet instrument med en mangfoldighed af egenskaber, frigjort fra de utidssvarende gammel-instrumenter.

Maleriers diversitet kunne øges enormt, hvis man bare turde forlade den gammeldags opdeling i stivnede og kulturelt ensrettende farvekategorier, og i stedet for blandede alle farverne sammen i én stor opkast-grøn/brun, inkluderende og progressiv udtværing.

Og hvad med hjemmets indretning? Hvorfor stædigt fastholde den gammeldags og fragmenterede inddeling, baseret på monokulturelle vaneforestillinger om særlige rum til særlige anvendelser? Var det ikke bedre og mere omfavnende med ét multirum til det hele? Forekommer det ikke i dag gammeldags og biased at insistere på altid at skulle tilberede mad i køkkenet og altid forrette nødtørft på badeværelset? Hvorfor ikke åbne op for et mere open-minded syn på disse gammeldags opdelinger?

Måske vi i det hele taget allesammen skulle begynde at tænke meget mere ud af boksen og overveje alle de områder hvor vores rigide sociale konstruktioner fastholder os i en bornert og snerpet victoriansk spændetrøje af ikke-inkluderende patriarkalske konventioner…

Aldre? Er der fra et kosmisk perspektiv overhovedet nogen forskel på en mimrende olding og et nyfødt spædbarn? Er disse ekskluderende forestillinger ikke i virkeligheden diskriminerende? Hvorfor krampagtigt opretholde denne fascistoide opdeling i dem og os? Plejehjem kun for gamle og børnehaver kun for børn er uden tvivl udtryk for en stivnet og undertrykkende normalitetsopfattelse.

^Man ved man lever i et kulturmarxistisk vanvidssamfund når ens sarkastiske anstrengelser med lethed overhales indenom i absurditetsgrad af de mest populære indslag fra mainstreamkulturen.

Tilstedeværelsen af amerikaniseret pidgin er altså lang fra noget ligegyldigt fænomen, men derimod et yderst pålideligt tegn på, at de derved fordærvede sprogbrugere også på andre områder, mangler almindelig kulturel modstandsdygtighed.

Ydre fremtrædelsesformer afspejler som bekendt ofte indre, dybereliggende egenskaber. Lemmingen der, som første indskydelse og uden at skænke det en tanke, anvender de fra mainstreammedierne tilvænnede pøbel-amerikanske udtryk i dens daglige talesprog, må således formodes at være lige så tilbøjelig til at lade samme vulgarisering smitte af, også på dens indre dialog. –Altså på selve dens mest private tænkemåder. Sågar lemmingens drømme må forventes at være under tilsvarende påvirkning.

Dybden af judeoamerikansk kultur-bastardisering, der har fundet sted siden 1945, er således betragtelig, og, ikke bare i det ydre sprog, i samfundslivet og i de almindelige omgangsformer, men i det enkelte menneskes sjæleliv, alvorligt indgribende. Er man først begyndt at lade sin indre dialog styre af et latrinært ordforråd, plantet dér af fjendtlige mediemanipulatorer, er fremmedbesættelsen og tabet af åndelig selvstændighed i sandhed fuldbyrdet.

Som væskeansamlinger i benene og omkring øjnene er symptomer på fremskreden nyresvigt, og dermed på legemets manglende evne til at fjerne affalds- og giftstoffer fra blodet, er ophobning af pøbelamerikanske rendestensudtryk i sproget et sikkert sygdomstegn på fremskreden sproglig (kulturel) nyresvigt.

Lemmingen der ukritisk indoptager pøbel-amerikanske idiomer og latrinære slangudtryk, lukt fra de jødisk ejede skarnmediers daglige påvirkning uden at kunne sortere i dem, vil således, med altovervejende sandsynlighed, også mangle evne til at modstå kulturmarxistisk adfærdsprogrammering på andre områder. I særdeleshed inden for de velkendte og i massemedierne mest intenst propaganderede globalistdagsordner kønsudjævning, tvangsdigitalisering og raceblanding, uden nogensinde at stille kritiske spørgsmål derved.

Det er desuden afslørende, at pidgin-talerne som hovedregel, ikke bare udviser grel mangel på værdsættelse og forståelse af deres eget forhenværende modersmål, dansk, men i lige så høj grad en karakteristisk overfladisk og ringe beherskelse netop af det engelske (amerikanske), som de ellers er så ivrige efter demonstrativt at benytte ved enhver lejlighed. Det er således kendetegnende, at lemminger med kulturel nyresvigt pligtskyldigt vil betragte eksempelvis bastarden Barack Obama’s vulgær-amerikanske platheder, fremført på udpræget postmoderne rendestenssprog, som ligefrem poetisk veltalenhed.

Når de selv begiver sig ud i deres ubehjælpelige forsøg på engelsk talesprog, vil deres tåkrummende ringe sprogforståelse og kulturelle følgagtighed komme til udfoldelse i hyppig efterplapren af pinligt lavkulturelle udtryk såsom ‘kinda’, ‘wonna’, ‘gonna’, ‘totally’, ‘actually’, og ikke mindst det evindelige über-pubertære fyldord, ‘like’. –Udtryk de siden barndommen løbende har indopsuget og ophobet i deres standardiserede slavesind, annammet fra hollywoods allestedsnærværende holdningsbearbejdning, og nu genopgylpet i ubekymret fravær af den selvstændige dømmekrafts diskriminerende mellemled.

For den typiske globaliserings-servile lemming er brugen af engelsk altså ikke så meget et sprogligt neutralt redskab til formidling af selvstændige tanker og idéer, som en anledning til opgylpende at demonstrere dens følgagtige udenadslære af de for tiden mest trendy amerikanske slangudtryk, idiomer og dialekter*. De spytslikkende medie-lemmingers besynderlige sprogforkvakling er således deres ubevidste måde at fortælle, og ikke mindst forsikre, omverdenen om med hvilken krybende tjenstvillighed de stiller sig til rådighed for deres teknokrat-kapitalistiske herrer, og hvor uforbeholdent de er villige til at underkaste sig verdensstatens etpartilinje, ligegyldigt hvor megen selvfornægtelse og selvafsværgelse det så end måtte indebære.

*Samme fænomen kan af og til iagttages i en nært beslægtet variant, blot med en annammet engelsk i stedet for pøbelamerikansk accent.

De er således de perfekte kommunistiske undersåtter. Evigt tilpasningsvillige. Evigt begejstrede; evigt forventningsfulde og evigt tillidsfulde imødeser de enhver fremtidsplan, som transnationale teknokrater og børsspekulanter har udtænkt for dem. At deres egen personlige ‘udvikling’ (afvikling) og daglige adfærd smelter stedse mere uadskilleligt sammen med de største globalteknokratiske virksomheders indtjeningsmuligheder og selvudnævnte overstatslige politikeres magtforøgelse … er for dem allerhøjest et gunstigt sammentræf af tilfældige omstændigheder. –Hvis de  overhovedet skænker det en tanke.

Statsansatte medieprostituerede og akademikere af dansk oprindelse aner som hovedregel meget lidt om hvad der foregår omkring dem. I historisk/politisk forstand er de lykkeligt uvidende. Deres bevidsthed er ved daglig træning indskrænket til de paroler og floskler, deres herrer finder passende for dem. De er i princippet ikke forskellige fra de 10-årige børn, hvis højeste ønsker globalkapitalistiske teknokrater har indpodet dem. At fange pokemons på mobilen er børneudgaven af moderigtig deltagelse i ‘startups’ og innovative smart-tech konferencer. Medløberne gør pligtskyldigt hvad de bliver betalt for; følger med forventelig tilpasningsiver alle de nyeste retningslinjer og underkaster sig føjeligt den adfærdspsykologiske programmering, de er blevet indprentet fra deres tidligste barneår.

Gennem kollegial afsmitning og daglig nudging ‘forstår’ de, at korrekt brug af det danske sprog er omsonst og kedeligt bagstræberi. Danskkundskaber er i det hele taget håbløst gammeldags, ja, vel egentlig udtryk for en slags racistisk privilegieblindhed, og sikkert også megen slem patriarkalsk diskrimination. Pøbel-amerikanske udtryk, til gengæld, hvis oprindelse og betydning tredjehånds-opgylperne ingen personlig, endsige kulturel tilknytning har til overhovedet, hører fremtiden til; udviklingen.

Fremtidens forjættende verdensorden udtrykkes bedst i den kulturløse amerikanske teenagers sprog. Hvem kunne mon have interesse i at millioner af vesterlændinges sproglige forklaringsevne begrænses til en gennemsnitlig amerikansk highschool-elevs ordforråd? Er naturfremmedgjorte, teknologi-hypnotiserede evige teenagere i stand til at gøre sig fyldestgørende begreber om verdenspolitiske forhold?

Dansk/amerikansk pidgin er unægteligt et moderigtigt sprog. Og ikke mindst karrierefremmende i samme grad som det planmæssigt erstatter det utidssvarende og afviklingsmodne gammeldanske.

Hyppigt tilbagevendende bemærkninger man som opmærksom iagttager vil kunne høre, når systemuddannede ‘eksperter’ i dag udtaler sig med tåkrummende globalist-følgagtighed på deres stedse indsnævrede felt af forhåndsgodkendte politisk korrekte dagsordner, er således de uhyggelige varianter over standardsætningerne: “…det-har-vi-jo-ikke-et-godt-udtryk-for-på-dansk”, eller: “…hvad-er-det-nu-det-hedder-på-dansk?”. Disse foruroligende formuleringer er selvfølgelig, til dels, udtryk for den statsuddannede lemmings ubehjælpelige danskkundskaber, men sætningerne virker desuden som en form for signal-remser, hvormed afsenderen i virkeligheden siger: “…hør, alle sammen, hvor globaliseret jeg er; ja,  globaliseret og ivrig efter at tilpasse mig alle tidens krav om kultur-ensretning og etnisk identitetsafsværgelse er jeg, at selve evnen til at udtrykke mig sammenhængende på mit eget sprog, ligefrem er visnet bort…”

Fænomenet er ulykkeligvis udbredt overalt i ‘samfundet’ og det kan næppe overraske, at fortravlede hamsterhjulsløbere fattes både økonomisk, tidsmæssigt og åndeligt overskud til at modstå den judeoamerikanske vulgarisering. Det bemærkelsesværdige er, at det netop er hos den skatteyderlønnede ‘elite’, herunder blandt statsmediernes studieværter og de systemuddannede akademikere (der antageligt får deres løn for at opretholde dansk kultur og sprog), at der ivrigst føres an i sprogforfaldet.

Globalteknokraternes elendige nikkedukker bliver tydeligvis betalt for at sprede deres krybende idioti og kulturelle vattersot til resten af befolkningen. Med deres behagesyge efterplapren afslører disse afsjælede karriereludere ikke bare deres afgrundsdybe åndelige armod (i bogstaveligste forstand åndssvaghed) og tillærte folkeforræderi, men udstiller med beskæmmende tydelighed deres karakterløse medløbernatur.

Som altid når det drejer sig om kulturødelæggende indflydelse i samfundets kerneinstitutioner, bør man selvfølgelig være opmærksom på jøders og kryptojøders medvirken. –Men de er ikke jøder alle sammen.

Under alle omstændigheder følger her en foreløbig liste over nogle af de værste og i statsmedierne hyppigst genopgylpede slaveudtryk fra globalistlakajernes jammerligt bastardiserede pidgin-sprog, og den danske oversættelse (alle de her anførte pidgin-ord og forskellige ubehjælpelige vendinger har været bragt i systemmedierne, udtalt af globalist-apparatjiks af enten journalist-, politiker- eller ‘ekspert’-typen).

Som nævnt er de seneste års stigende forekomst af det elendige pidgin-sprog kendetegnende for samfundets almindelige kulturelle forarmelse. Graden af judeoamerikansk sprogforrådnelse hos den enkelte medborger, er imidlertid også anvendeligt som en pålidelig målestok for individuel zombificering.

Støder man således på en borger (over 25 år gammel) hvis talesprog indeholder påfaldende mange af disse afskyelige bastard-udtryk, kan man som udgangspunkt tage for givet, at vedkommende falder inden for én af tre grupper: 1) egentligt folkeforræderiske globalisthåndlangere; altså apparatjiks i fjendens sold, af dansk oprindelse, 2) uhelbredeligt zombificerede og/eller demoraliserede lemminger, programmeret til deltagelse i, eller uforbeholden billigelse af, kulturmarxismens etnokulturelle selvmorderadfærd, 3) fjendtligsindede racefremmede kolonisatorer (herunder jøder).

Vi modtager gerne forslag til yderligere relevante eksempler på fænomenet, således at ordlisten ved fælles indsats kan udvides efter behov, i takt med at folkefjendernes institutionaliserede sprogforarmelse planmæssigt skrider fremad.

 

‘access’ = ADGANG

‘accomplishment’ = BEDRIFT

‘agenda’ = DAGSORDEN

‘applikere’ = ANVENDE

‘approach’ = TILGANG/INDGANGSVINKEL

‘aspekt’ = SIDE/TRÆK

‘at the end of the day’ = I SIDSTE ENDE

‘awareness’ = BEVIDSTHED/BEVIDSTGØRELSE

‘basically’ = GRUNDLÆGGENDE/I GRUNDEN

‘beef’ = UDESTÅENDE/MELLEMVÆRENDE

‘benefitte’ = DRAGE FORDEL AF

‘bias’ = FORUDINDTAGETHED

‘blame’ = BEBREJDE

‘blurry’ = SLØRET/TÅGET/UDVISKET

‘booste’ = FORSTÆRKE

‘case’ = SAG

‘catche op på’ = FØLGE OP PÅ/SAMLE OP PÅ

‘catchy’ = ØREHÆNGENDE

‘cherry-picke’ = VÆLGE OG VRAGE/UDPLUKKE/UDVÆLGE

‘clash’ = SAMMENSTØD

‘committed/committe’ = FORPLIGTET/FORPLIGTE SIG PÅ

‘condone’ = TILGIVE/SE IGENNEM FINGRE MED/TOLERERE/LADE GÅ UPÅAGTET HEN

‘content’ = INDHOLD

‘cope’ = HÅNDTERE/KLARE/MAGTE

‘credit’ = ANERKENDELSE/PÅSKØNNELSE

‘deale’ = FORHANDLE/HÅNDTERE

‘dedikeret’ = VIET/HENGIVET TIL

‘default’ = GRUNDINDSTILLING

‘dikotomi’ = TVEDELING/MODSÆTNING

‘disclaimer’ = (ANSVARS-) FRALÆGGELSE

‘diskrepans’ = UOVERENSSTEMMELSE

‘distinktion’ = SONDRING

‘divergerende’ = AFVIGENDE

‘element’ = BESTANDDEL

‘endorse’ = GODKENDE/TILTRÆDE/PÅTEGNE

‘estimat’ = SKØN/VURDERING

‘faktum’/’fakta’ = KENDSGERNING/KENDSGERNINGER

‘feedback’ = TILBAGEMELDING

‘fragmenteret’ = OPSPLITTET/ADSKILT

‘frame’ = INDRAMME

‘fucking’ = FORPULET

‘gap’ = SVÆLG

‘generere’ = SKABE

‘goodwill’ = VELVILJE

‘hurdle’ = FORHINDRING

‘illustration’ = ANSKUELIGGØRELSE

‘illustrere’ = ANSKUELIGGØRE

‘in so many words’ = SAGT LIGE UD

‘intention’ = HENSIGT

‘irreversibel’ = UIGENKALDELIG/UAFVENDELIG

‘issue’ = SAG/FORHOLD

‘i sync’ = SAMSTEMMENDE/I SAMDRÆGTIGHED/I OVERENSSTEMMELSE/I TRIT

‘konkret’ = VIRKELIGHEDSNÆR

‘kontekst’ = SAMMENHÆNG

‘leverage’ = TYNGDE

‘link’ = SAMMENKÆDNING

‘matche’ = SAMMENSTILLE

‘mindset’ = SINDELAG/TÆNKEMÅDE

‘mode’ = MÅDE

‘mood’ = SINDELAG/SINDSTILSTAND/HUMØR

‘observere’ = IAGTTAGE

‘outdated’ = UDDATERET

‘passion’ = LIDENSKAB

‘peer review’ = FAGFÆLLEBEDØMMELSE

‘perspektiv’ = SYNSVINKEL

‘position’ = STILLING

‘re-‘ (forstavelsen) = GEN-

‘recap’ = OPSUMMERING/SAMMENFATNING

‘refleksion’ = OVERVEJELSE/EFTERTÆNKSOMHED

‘reflektere’ = AFSPEJLE

‘relation’ = FORHOLD

‘reminder’ = PÅMINDELSE

‘retrospektiv’ = SET I TILBAGEBLIK/TILBAGESKUENDE

‘slash’ = SKRÅSTREG

‘so be it’ = SÅ MÅ DET VÆRE SÅDAN

‘spooky’ = UHYGGELIG/FORUROLIGENDE/UROVÆKKENDE

‘statement’ = UDSAGN/UDMELDING

‘strict’ = STRENG

‘synkronicitet’/’synkron’ = SAMTIDIGHED/SAMTIDIG

‘take’ = FORTOLKNING/UDLÆGNING

‘terminologi’ = SPROGBRUG/SÆRLIG SPROGBRUG/FAGSPROG

‘trace’ = SPORE

‘trigge’ = UDLØSE

‘transformere’ = OMFORME/OMDANNE

‘transition’ = OVERGANG

‘transparens’ = GENNEMSIGTIGHED

‘unik’ = ENESTÅENDE/SÆREGEN

‘up front’ = LIGEFREM/DIREKTE/UMIDDELBAR/ØJEBLIKKELIG

‘ups and downs’ = OP OG NEDTURE

‘veneration’ = AGTELSE/ÆRBØDIGHED

‘who knows?’ = HVEM VED?

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.