HVAD ER HOMO-TEKNOKRATIET? (OG OM HVORFOR DET ER LIGE SÅ SKADELIGT FOR FÆDRELANDETS OVERLEVELSES-EVNE SOM DEN RACEFREMMEDE MASSEINDVANDRING) [2.4]

Kig godt på ovenstående billede. Det viser Danmarks såkaldt ‘konservative’ justitsminister og hans ‘mand’ til taffel i kongehuset anno 2018.

Intet samfundssystem fortjener at overleve hvis det lader hånt om Naturens love.

I det nuværende jødisk-amerikanske samfundssystem ikke blot tåles homoseksuel usædelighed; sodomitternes sygelige adfærd bliver ligefrem fejret og endda idealiseret.

Skoler og børnehaver normaliserer homoseksualitet for de letpåvirkelige børn.

Systemet selv er således råddent til kernen.

Endnu findes imidlertid dydige danskere. Det er denne kerne af folkefæller, der endnu ikke er demoraliserede eller sygeliggjorte, som fortjener vores opmærksomhed, vor velvilje og vort troskab.

Det officielle Danmark fører, på dets globalteknokratiske herrers vegne, og har i årtier således ført, en politik til skade for den nordisk-germanske danske folkekerne.

Om man vurderer, at denne officielle politik forfølges med overlæg eller af uagtsomhed, er af underordnet betydning. Det afgørende er at vi (1) hjælper os selv og resten af den livsduelige folkekerne til at undgå skadevirkningerne ved det judeo-amerikanske system, (2) styrker os selv og resten af folkekernen til den fremtidige kamp for fædrelandet og (3) så vidt muligt lægger sten i vejen for det folkefjendtlige systems virke.

Følgende materiale beviser hinsides enhver rimelig tvivl (for de, der endnu ikke skulle have forstået det) at systemmedierne er i globalteknokratiets sold. I denne artikel vægtes bevisførelsen på systemmediernes propaganda for homo-dagsordnen.

Lignende beviser for mediernes og andre statsinstitutioners meddelagtighed findes til overflod på raceblandings-, feminisme- og masseindvandringsområdet. Disse områder er hver for sig lige vigtige at sætte sig ind i for en forståelse af de politiske magtforhold siden 1945. Men fordi mængden af tilfælde af de korrupte zog-regeringers forbryderiske overgreb på de europæiske folkeslag er så overvældende og uudtømmelig, kan det være nødvendigt at behandle ét større emneområde ad gangen.

Påfaldende mørke øjne studieværtinden har, for øvrigt. Det forekommer at være et gennemgående træk hos mange af system-journalisterne. Måske hun er fra ‘Spanien’ (som kryptojødinden Carolina Magdalena-Meier fra Alternativet påstår hun er)? Den slags helt mørkebrune øjne, grænsende næsten til det sorte, er i hvert fald ikke noget oprindeligt nordeuropæisk, endsige blot alment europæisk træk.

Utroligt så mørke, næsten sorte øjne hun har (billedet er ikke på nogen måde manipuleret). Måske bare et tilfælde…

…kender man lidt til vestlige mediers jødiske slagside, virker det bare påfaldende med så mange meget mørkebrune øjne hos ‘danske’ studieværter og mediefolk i det hele taget … her den efter sigende overmåde populære studieværtinde ‘Cecilie Frøkjær’s’ meget mørkebrune irispar (billedet er ikke manipuleret)…

…hun dannede åbenbart i årevis skærmpar med jøden Meyerheim. Et andet tilfælde. Sikke ‘dansk’ hun pludselig ser ud på afstand, med afbleget hår og rigtig bordelsminket. Stanken af hendes luderparfume er så intens, at man stadig kan lugte den gennem skærmen. Utroligt. Lemmingerne elskede tilsyneladende at blive skemadet deres daglige propaganda-opdateringer af disse forlorne, manuskript-aflirende globalist-apparatjiks…

ham her er nærmest konstant i medierne … han er både homo og perker, en drømme-kombination for systemmedierne. Mahmud eller et eller andet, hedder han åbenbart…

Ham her hedder tilsyneladende ‘Nima’. Jødemedierne promoverer ham overalt, så det skulle ikke overraske om han også var homo-perker. Heteroseksuelle, etnisk danske mænd er efterhånden en meget sjælden forekomst i medierne. –En del af udviklingen, må man forstå.

Men det var et sidespring … tilbage til emnet.

Inden vi fortsætter til eksemplerne på systemmediernes forsøg på normalisering af ‘gravide mænd’ [sic!] og de såkaldte ‘dydige pædofile’ [sic!] er en lidt dybere analyse af denne i medierne så hysterisk opreklamerede teknokratiske HIV-medicinering, samt samfundsbetydningen heraf, påkrævet.

Men … hvorfor tager vi ikke bare, som den positive talkshow-værtinde, imod det “gode budskab” om endnu et videnskabeligt fremskridt med kyshånd og begejstring?

Hvorfor … bekymre sig?

Er det ikke positivt at bøsser nu kan svælge uhæmmet i deres forkvaklede lyster uden at tænke på konsekvenserne?

–For ifølge videnskabens uangribelige autoriteter er der jo slet ikke længere nogen konsekvenser (hvis man altså er “velbehandlet”; hvilket i praksis vil sige lænket til systemet for resten af livet)…

Er det ikke fantastisk?

Handling … uden virkning.

Kønslig omgang … uden konsekvenser.

Livsvalg … uden følger.

Videnskaben er altså åbenbart nu så fremskreden, at den er i stand til ganske at ophæve lovene om årsag og virkning.

Halleluja!

Frelsen via teknologisk fremskridt er endelig oprunden.

Nu kan alle kneppe og hore til højre og venstre i frigjorte sodomi-udskejelser dagen lang, ja hele livet igennem … lægerne i USA og Israel er nemlig kloge og fremmelige, at ingen længere behøver bekymre sig om konsekvenserne af egen livsførelse. Nu kan vi, uanfægtet af småborgermoral, hengive os til liderlighedens første indskydelser, når som helst, hvor som helst. Kun gammeldags bagstræbere kunne have noget imod en sådan frigørende frigørelse. Ansvar for egne gerninger er jo alligevel bare et utidssvarende og halvfascistoidt fortidslevn.

Staten og eksperterne er bedre til den slags kedelige tidsspilde … Man skal jo nyde livet, ikke sandt?

Der findes ingen handlinger uden virkning.

Selv hvis udøveren af en given naturstridig handling formår personligt at unddrage sig sin adfærds umiddelbare konsekvenser … så vil blot andre, før eller siden, komme til at bære følgerne, dvs. undgælde og betale for misdæderens uansvarlige livsvalg.

I tilfældet med homolobbyen, som, i sammensværgelse med det internationale medicinsk-teknokratiske forbrydervælde, skubber ansvaret for deres usædelige udsvævelser og for deres utilgivelige hvervekampagner rettet mod pervertering af børn fra sig … bliver det i sidste ende det øvrige samfund, der kommer til at betale. I økonomisk, moralsk og folkesundhedsmæssig forstand.

Det kan måske lyde hårdt, men den samling af livsstilssygdomme som gemmer sig bag de misvisende betegnelser ‘HIV’ og ‘AIDS’ … er Naturens advarsler til sodomitter.

At sidde disse meget tydelige og umisforståelige advarsler overhørig, for dernæst at fremture i netop den adfærd der fra Naturens hånd er blevet advaret imod, er ikke blot groft uansvarligt, men i ordets dybeste forstand forbryderisk.

Jo mere ‘succesfuld’ lægevidenskaben er i dens hovmodige indblanding i Naturens orden, des mere svækker og forkrøbler den på sigt de oprindelige vesterlandske folkeslag den foregiver at hjælpe.

De fremskridtsfanatiske videnskabsfolks vanvidsforehavende må og skal derfor bringes til ophør.

Uanset om de handler med fuldt overlæg og bevidst volder skade, eller blot hører til de uansvarligt pengegriske karriere-ludere og perversions-profitører, besudler de i helt utilladeligt omfang Naturens Orden.

Dette betyder ikke, at en hovedkuls tilbagevenden til stenalderen bliver nødvendig.

Det betyder blot, at teknokraterne er gået for vidt i deres hovmod. Overlagt eksperimentel sammenblanding af kønnene, såsom ved operative indgreb (eller ved medicinering), er en tærskel der ikke ustraffet kan overskrides.

Homoseksuelle og transkønnede er som bekendt yderst populære i systemmedierne og i det hele taget hos de fjendtlige zog-regeringer, der i dag sidder tungt på den institutionelle magt i alle vestlige samfund.

Hvoraf mon denne popularitet; denne klientelistiske særstatus?

Årsagen til denne så besynderlige system-yndest skal ikke så meget findes blandt tilfældige politikeres perverse tilbøjeligheder eller vilkårlige modefænomeners opståen, som i den kendsgerning, at de globalteknokratiske regeringers bagmænd … har til hensigt at udrydde den hvide race.

Jo flere kønsligt dysfunktionelle medlemmer af den hvide race vore dødsfjender kan skabe, desto tættere når de til fuldbyrdelsen af deres folkemorderiske målsætning.

NB.: For de blandt vore folkefæller der helst så denne trussel nedtonet, mens de ubekymret læner sig tilbage og trøster sig ved flosklen om, at

“…jo flere homo’er der er i verden, desto flere kvinder er der tilbage til os andre”

…vil det være tilrådeligt at minde sig selv om, at det desværre snarere forholder sig lige omvendt.

Den allestedsnærværende homo- og kønsudjævnings-dagsorden retter sig jo langt fra alene mod det mandlige køn, men i mindst lige så høj grad mod en sygelig lebbificering af de unge og legemligt sunde kvinder, der, under normale omstændigheder, netop ville kunne indgå på naturlig vis i almindelige heteroseksuelle parforhold.

Der er tale om en yderst giftig og højeffektiv, fordækt form for folkemord.

Forsøg på nedtoning eller bagatellisering af fjendtligt kontrollerede mediers og stats-institutioners systematiske arbejde på en indre forkrøbling og nedbrydning af selve vort folks naturgivne kønnede forplantningsevne[!], må bero på enten uoprigtighed, letsindighed, manglende indsigt i Naturens Orden eller en ulykkelig blanding af disse uforstandigheder.

Homo-marcher i gaderne er noget nær det mest alarmerende dødsvarsel for en kultur man overhovedet kan bevidne. Nationalister bør tage truslen derfra dødsens alvorligt.

Masseindvandringen af racefremmede og kulturelt uvedkommende er utilladelig af åbenlyse demografiske og kulturelle årsager … den indre svækkelse af selve vor biologisk betingede formeringsevne er imidlertid ikke mindre dødbringende.

Derfor fylder hypersexualiseringen og usædelighedspropagandaen så meget i system-medierne. Der er tale om krigsførelse ved en blanding af biologiske (medicinske) og teknologisk-kulturelle (medie- og uddannelsesmæssige) midler.

^Det er tydeligt at man fra Danmarks Radios side har lagt betydelige arbejds- og penge-ressourcer i disse afskyvækkende og fordækt manipulerende ‘dokumentar’-udsendelser (i modsætning til Radio24Syvs rystende, men lige så tjenstivrige amatørisme). Alene aflønningen af skuespillerne til den sukrede sympati-oplæsning af pæderast-psykopaternes tvangstanker, har ikke været gratis. Men når skatteyderne betaler er der jo penge nok.

Læg desuden vel mærke til underlægningsmusikken. Den emmer af fascination og interesse for det ukendte. Her er et spændende nyt sociologisk område der rigtig skal udforskes og forstås, ikke sandt? –Ses fra alle vinkler. Den kvindelige psykologiprofessors udtalelser er i denne forbindelse såre symptomatiske for det moderne vestlige ‘samfunds’ kulturmarxistiske dødsspiral.

Hovedbudskabet er at mennesker med forkvaklede kønsdrifter er sagesløse og fremfor alt ansvarsløse ofre, prisgivet deres formodet utæmmelige og uimodståelige lyster. Denne nedværdigende og lidet tillidsindgydende grundindstilling til borgerne er karakteristisk for hele det kulturmarxistiske samfundssyn.

Borgerne er klienter, uden personligt ansvar for deres livsvalg og handlinger. Ingen forventes på egen hånd at kunne forbedre sig ved selvtugt eller retskaffenhed. Kun ved socialiseringens gruppeterapi og behandlingens eksperthjælp kan borger-klienterne håbe på lindring. Selve dydsbegrebet er mistænkeliggjort og, efter årtiers demoraliserende bagvaskelse i medier og uddannelsesvæsen, fordrejet og forkvaklet i en grad så selve ordet ‘dyd’ hos befolkningsflertallet mere vækker til slavemoralens flove hån og misundelsens forlorne ringeagt end til eftertænksomhed og agtelse for det agtværdige (jvf. eksempelvis ordene ‘dydsiret’ og ‘dydsmønster’ eller begrebet ‘dydens smalle sti’, som i dag næsten udelukkende bruges sarkastisk nedladende).

Et vist mål af uhøjtidelighed kan selvfølgelig være udmærket, men når ord der henviser til dydig livsførelse ligefrem er blevet en slags skældsord, er det måske på tide at overveje det almindelige kulturelle stade. Efter et halvt århundrede med 1968-ideologernes statsstøttede masseindoktrinering betragtes efterstræbelse af traditionelle dyder, i brede kredse, tilsyneladende mest som udtryk for neurotisk, heteronormativ selvundertrykkelse, helt i overensstemmelse med den herskende jødisk-amerikanske vulgær-freudianisme. Resultatet er som forventet: masser af kunder i butikken til behandler-eksperterne og et folkelegeme etnokulturelt ude af stand til at forsvare sig mod den totalitære globalkapitalismes nyeste ‘udvikling’.

Psykologer, sociologer, antropologer og andre akademiske eksperter har til opgave at forstå (indirekte tilskynde) de klientgjorte borgeres (særligt sædelighedsforbryderes og andre vanekriminelles) forskellige sygelige impulser, for herefter, i tæt samarbejde med medier og indoktrineringsanstalter, at tilvænne masserne den særlige kulturmarxistiske samfundsmodel, hvori ingen (udover skatteyderne, selvfølgelig) behøver lægge bånd på sig selv. Jo mere forbryderisk, psykotisk og perverteret en adfærd klient-borgerne tillades (opfordres til) at udarte i, des mere interessant langtidsbeskæftigelse og des flere højtlønnede karrierer garanteres behandler-eksperterne nemlig ud i al fremtid.

Hvad skulle den kvindelige psykolog fra udsendelserne her og hendes mange statslønnede kvindelige kolleger rundt omkring på universiteterne tage sig til, hvis ikke en ubrudt strøm af menneskelige studieobjekters perverterede psykopatadfærd stod til rådighed for dem at snylte på?

Husmodergerning? —Udelukket. –Utænkeligt! Det ville uden tvivl være tegn på repressiv neurose og desuden socialt aldeles utilbørligt. Hvad ville folk ikke tænke? Nej, så hellere fortsætte længere og længere ned i den karrierefremmende malstrøm af akademisk teoretiseren og usædelig ansvarsløshed. En slags pervers parasitær pardans til gensidig ‘gavn’ (egoistisk, kortsigtet behovstilfredsstillelse) for både naturfremmedgjorte akademikere og deres mest instinktforkvaklede forsøgspersoner. De fine lærebøger fra de store universiteter i USA og Frankrig, med de spændende eksotiske forfatternavne, fortæller jo de indviede om hvordan det, som på overfladen forekommer som sygelig og udartet adfærd, i virkeligheden er frigørende sundhedstegn på menneskets selvrealiserende oprør mod repressiv normdannelse.

Hvis bare vi fortsætter med at aftabuisere. Så vil der til sidst slet ikke være nogen normer tilbage at forbryde sig imod. –Ergo vil ingen forbrydelse længere være mulig.

Den velkendte kulturmarxistiske holdning til strafudmåling går her igen, ganske vist i en bizar, men dog genkendelig udgave: Man kan lige så godt lade helt være med at straffe forbrydelse, for de kriminelle bliver alligevel bare sure på samfundet derved. Og det er alligevel osse bare de fascistoide småborgeres uakademiske hævnfølelser der tilgodeses ved straf. Bedre at belønne de misforståede forbrydere med forståelse og … højne deres selvværd.

På samme måde skal vi heller ikke fordømme, udgrænse eller blot se skævt til de uskyldige, ja ligefrem dydige[!] børnemishandleres lyst til at forgribe sig på børn, lyder det med teoretisk indsigtsfuldhed fra psykologerne. For så bliver pæderasterne nemlig bare helt kede af det, og får så bare endnu mere lyst til at hengive sig til deres åbenbart helt uimodståelige tvangstanker. Og vi kan jo ikke forhindre dem i at hengive sig til deres lyster, kan vi vel? Det ville utvivlsomt være umenneskeligt. Løsningen er i begge tilfælde indlysende: gradvis normalisering af problemadfærden.

Hovedmålet for systemmediernes virke i Danmark (som overalt i Vesten) er ødelæggelse af folkefællesskabets etnokulturelle grundlag, således at modstand mod den global-teknokratiske verdensstat gradvist umuliggøres.

Fremgangsmåden består (i hovedtræk) i tilvænning til (a) raceskænding, (b) usædelighed og (c) en ubetvivlelig autoritetstro til al jødisk-amerikansk ‘videnskab’, herunder i særdeleshed til lægevidenskaben og medicinalindustrien.

Gennem de kulturmarxistisk drevne systemmedier søger den global-teknokratiske magtelite således at tilvænne befolkningen mere og mere udartede former for kønslig usædelighed, raceforræderi og videnskabelig indblanding i Naturens hellige orden.

Ud fra befolkningens leje af modstand (eller mangel på samme) er mediernes bagmænd i stand til at måle hvor virkningsfuld den hidtidige programmering har været, for, så meget desto mere effektivt at kunne beregne hvornår og hvordan næste trin (nedad) på propaganda-stigen skal foretages … hvornår ‘patienten’ er bedøvet nok til næste amputering, så at sige.

Sommeren 2018 står som en foreløbig bundskraber-rekord i dette vanvittige og uhyggelige folkemorderiske ræs mod bunden.

Tærsklen omkring pædofili/børnemishandling[!] bliver altså nu planmæssigt forsøgt nedbrudt (‘af-tabuiseret’, som det hedder i sociologisk/kulturmarxistisk sprogbrug), hvilket opmærksomme iagttagere, såsom Alan Watt, Joe Atwill og andre, allerede for længst har forudset ville komme som næste logiske skridt på vejen mod total fornedring og demoralisering af vesterlændingene (nu mangler vi bare normaliseringen og populariseringen af dyresex og nekrofili, som allerede nu så småt forberedes rundt omkring på de amerikanske jøde-universiteter, i hollywood og ved NGOerne).

Sågar kunstigt ‘moderskab’ [sic!] til afsindige homoseksuelle ‘mænd’ (favoriseret og klient-gjort af systemet) bliver i disse uger rullet ud som antageligt ‘legitimt debatemne’ for den intetanende befolkning.

Altid ser man altså denne gradvise tilvænning og snigende normalisering taget i anvendelse.

De, der er for langsomme, for uansvarlige og for tolerante til at opfatte hvad der sker, ender snart ud med homoseksuelle børn, i livslang afhængighed til staten/teknokratiet, og reagensglas-børnebørn af moderigtig mulat-type.

Der er tale om en ny og særlig nederdrægtig form for folkemord; et folkemord hvor ofrene trænes, ikke blot til medvirken, men ligefrem til fryd ved egen etnokulturelle undergang.

Det eneste gunstige ved udviklingen er, at hele fænomenet retteligt kan betragtes som ét stort race-hygiejnisk selektionspres, der sier de ringeste af den hvide races arveanlæg fra.

De udskilles i disse år gradvist fra de livsduelige kaukasoide folkekerner som nok så festlige, købedygtige og veluddannede homoer og nok så identitets-fleksible og undertøjsreklame-prydende mulatter.

Som det velkendte fyndord minder os om: intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.

Det man tolererer – det fortjener man!

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Et svar til HVAD ER HOMO-TEKNOKRATIET? (OG OM HVORFOR DET ER LIGE SÅ SKADELIGT FOR FÆDRELANDETS OVERLEVELSES-EVNE SOM DEN RACEFREMMEDE MASSEINDVANDRING) [2.4]

  1. Hilmar Sejr siger:

    Opdatering 2.1:
    Rettet stavefejl og et par småting i videoanalysen af P1 Debat.
    Tilføjet afsnit om DR P1s normalisering af børnemishandling.
    2.2 – 2.4:
    Præciseringer i senest tilføjede afsnit.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.