SELV-INTOLERANCENS GRAMMATIK [JONATHAN BOWDEN] | NY TREND: HØJTUDDANNEDE OG SYGELIGT MORALISTISKE [PATOLOGISK ALTRUISTISKE] VESTLIGE KVINDER, PLAGEDE AF MEDIE-INDPRENTET SELVHAD, STATSINDOKTRINERET RACEBLINDHED OG KULTURKRISTNE SKYLDSNEUROSER REDDER VERDEN VED AT SELVSTERILISERE. RACEHYGIEJNE ER HÅRDT TILTRÆNGT, SÅ HVIS TENDENSEN BEGRÆNSER SIG TIL AT DE VÆRST RAMTE ZOMBIE-FEMINISTER SKAFFER SIG SELV AF VEJEN SKAL VI IKKE KLAGE. PROBLEMET ER AT ZOGINTERN SØGER AT UDBREDE TRENDEN TIL ALLE HVIDE KVINDER, OG IKKE KUN DE I FORVEJEN SINDSSYGE, SOM JO DYBEST SET KUN GØR OS EN EUGENISK TJENESTE VED SÅ FROMT OG IVRIGT AT GÅ I DEMOGRAFIGRAVEN [2.03]

Selv-intolerancens grammatik er i hovedsagen frankfurterskolens og kulturmarxismens grammatik (sprogbrug). Jonathan Bowden forklarer på udmærket og kortfattet vis hvor-ledes kulturmarxisternes sprogforgiftning og institutionaliserede massehjernevask har lammet vesteuropæeres tænkeevne og forkvaklet deres selvbevidsthed i en grad, så selve den personlige biologiske selvopholdelsesdrift hos gennem-indoktrinerede (velafrettede) lemminger i dag, per betinget refleks, betragtes som noget mistænkeligt og frastødende og slemt og racistisk og … uanstændigt.

En så alvorlig form for sindssyge er historisk særegen for vesterlændinge under det jødisk-globalkapitalistiske (kulturmarxistiske) herredømme, der har rådet siden 1945.

Tolerancen og forståelsen for alverdens fremmede folkefærd udstrækkes hos de frank-furter-demoraliserede vesterlændinge til det uendelige, indbefattende hos de grundigst indoktrinerede (i krydsfeltet akademikere-medieludere-kristne-homoseksuelle) åbenbart også voldtægter og sågar lystmord begået af alverdens racefremmede kolonisatorer her i Vesteuropa.

Samtidig indskrænkes tolerancen og forståelsen for deres egen race og kultur, for deres egne folkefæller, ja selv for deres egen familie, tilsvarende, i stik modsat retning, indtil selvafsværgelsens sadomasochisme og selvhadets skylds-spasmer bliver så voldsomme og så vedholdende at kun selvsteriliseringen (se nedenfor) eller det egentlige selvmord kan udfri emnet fra den kollektive skylds ubærlige fantomsmerter.

Fænomenet udspiller sig, i mere eller mindre tydelige fremtrædelsesformer, overalt i samfundet. Nøglebegrebet til afkodning heraf er … racebevidsthed.

Tærsklen for redelig selvbesindelse (hos den enkelte folkefælle) og ægte etnokulturel fri-gørelse (for de europæiske folkeslag) går således ved erkendelsen af menneskeracernes forskellighed og vigtighed. Så længe racisme-tabuiseringen virker og dette uforanderlige biologiske vilkår derved fornægtes, lige så længe kan også adfærdsstyringen og demora-liseringen af de fra globalplutokratisk hold programmerede og (selv)bedragne lemminger fortsætte uhindret og planmæssigt. Et racefornægtende menneske er et i grunden forvir-ret og derfor manipulerbart menneske.

Ikke alle er lige hårdt ramt, naturligvis, men i kølvandet på Første og Anden Verdenskrigs for europæerne så katastrofale fælles-traumer, er kulturmarxismens racefornægtende sjæ-legift trængt dybt ind i europæisk selvforståelse, også blandt såkaldte ‘patrioter’ og ‘natio-nalkonservative’. Dens kulturødelæggende indflydelse er uden historisk sidestykke og kan i dødbringerevne alene henregnes til gruppen hvortil også atomvåbnene hører.

Dagbladet information, september 2018. Endnu en forvirret, demoraliseret og etno-kulturelt fremmedgjort dansk kvinde har steriliseret sig selv(!) — i dette tilfælde for verdens og klimaets skyld:

Kællingen har selvfølgelig ret i at ikke alle mennesker burde (have lov til at) sætte børn i verden. Hun nævner selv at hun har en arvelig sygdom, og hvis dette eugeniske hensyn var hovedårsag til selvsteriliseringen kunne hendes ‘valg’ jo udmærket være både etisk og arvehygiejnemæssigt forsvarligt.

Men hun nøjes ikke med at træffe sit eget private og/eller etiske valg. Nej, hun benytter lejligheden til at fremme en i forvejen allestedsnærværende, institutionsbåren og medie-hjulpen dagsorden og viderebringer i denne forbindelse en række særdeles tvivlsomme, blandt akademikere og medieludere vidt udbredte, dogme-lignende tvangsforestillinger om alle nulevende hvide menneskers kollektive skyld for verdenshistoriens samlede ulykker (en slags arvesynd for de kulturkristne).

Hun er tydeligvis ikke tilfreds med at ‘træffe sit moralske valg’ (passivt at lade sig pro-grammere af globalteknokratisk nudging) alene, men føler sig kaldet til på en offentlig og demonstrativ måde at overtale og bevæge sine medborgere til at følge hende ind i det sonende og kollektive afbigts-selvmord.

Til dette afsindige formål genopgylper hun et standardiseret sammenkog af de i Vesten siden 1968 fremherskende akademiker-trends og tilskynder på dette overordentligt tvivl-somme teoretiske grundlag andre danskere, hendes medborgere og medmennesker(!), til også at afstå fra at få børn, ikke for at undgå nedarvning af sygdomme (som hendes alibi-argument lyder) eller lignende velbegrundede årsager, men fordi vi danskere (under én promille af jordens befolkning) antageligt er særligt slemme til ‘planetødelæggende ad-færd’ [sic] og ‘klima-synd’ og fordi vores ‘yderligere formering’ derfor ‘i globalt perspektiv’ og ‘for verden som helhed’ ikke er ‘nødvendigt for at den menneskelige race [sic] skal overleve’.

Svært at undgå mistanken om at hendes opfordringer i denne mildest talt drastisk livs-indgribende retning ikke så meget skyldes de mange verdensfrelsende moraliseringer hun gør sig så stor umage for at opregne til begrundelse, men snarere følger det velkendte mønster af projicering og psykose-deling, som kulturmarxisterne er så velbevandrede i.

Hun søger med andre ord at hendes omgivelser skal deltage i hendes egen psykose, således at den derved normaliseres og mildnes for hende selv. 

Men som nævnt i artiklens overskrift: Hvis legemligt og åndeligt forkrøblede akademiske typer som S. Madsen begynder at indse at de, som hun selv så brødebetynget (på egne eller andres vegne?) udtrykker det, ‘aldrig burde være blevet født’ og genpuljen således bedst er tjent med at deres upålidelige og folke(selv)morderiske slags forsvinder uden at efterlade sig biologisk efterslægt … så er det måske bedst sådan.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.