Gode penge: Om pengesystemets fejl

o. bjerg gode pengeDenne bog adskiller sig en del fra de andre bøger, som jeg har læst om emnet omkring vores nuværende pengesystem og (især) de indbyggede fejl ved det. Først og fremmest er den på dansk, hvilket faktisk er positivt overraskende, idet jeg synes der udkommer alt for lidt om dette uhyre vigtige emne på modersmålet. Derudover er den forholdsvis kort (ca. 100 sider) og på et dagligdags sprog uden fagjargon eller komplicerede grafer, tabeller eller formler, men formår alligevel at præsentere en grundlæggende indføring i og oversigt over emnet på en god og letflydende måde.

Bogen er derfor heller ikke udarbejdet som nogen »løsning« på problemerne ved vores nuværende pengesystem, men mere et generelt overblik, så at det bliver muligt også for lægmand at forstå emnet uden forkundskaber i økonomi. Dette er helt sikkert en god ting, men når det så er sagt, bevirker dette også samtidig, at bogen ikke kan være nogen facitliste på noget som helst, men mere en slags øjenåbner eller indsparker til at komme i gang med at udtænke mulige løsninger på problemet. Hvis det dan nogensinde lykkes os at løse fejlene ved det nuværende penge- og banksystem inden den måske altoverskyggende krise har gjort det for sent, – eller gjort det muligt for EU og regeringerne at indføre endnu mere kontrol over vores penge som »løsning« på problemet til vores eget bedste, hvilket vel kan komme ud på det samme.

Bogens konsekvente udeladelse af fodnoter og kildehenvisninger til påstandene og teserne tjener således ligeledes til at give den et strejf af det uformelle. Det gør den let læselig uden at skulle eftertjekke kilder og litteraturhenvisninger. Dette er dog samtidig en ulempe, når nogle af ideerne og påstandene i bogen slet ikke virker stadfæstede eller indlysende. Alligevel er bogen anbefalelsesværdig i den henseende, at den er læseværdig, om end ikke som det sidste ord, der skal siges om emnet, hvilket forfatteren da heller ikke selv lægger skjul på.

Når man kender det generelle niveau for økonomisk forståelse hos menigmand i Danmark (og også mangel på samme), navnlig blandt journaliststanden, så er det nærmest utroligt glædeligt at læse denne passage om hvad det i grunden er, der kendetegner fejlen ved det nuværende banksystem og rammer nærmst hovedet på sømmet (min fremhævning):

“Så sikkert som penge i banken”
En mand går ind i en bank for at låne 100.000 kr. til en ny bil. Manden har en god og sund økonomi, og i banken har man kendt ham i flere år som en god og pålidelig kunde. Han bliver således hurtigt godkendt som kreditværdig, og banken bevilliger ham lånet. Mandens bankrådgiver opretter nu en udlånskonto til manden, hvor der altså kommer ril ar stå et minus på 100.000 kr. Lånet har en løbetid på fem år og en årlig rente på 7 %. Det betyder, at manden de næste fem år skal betale en månedlig ydelse på ca. 2.000 kr. Pengene fra lånet sætter bankrådgiveren nu ind på mandens hævekonto, hvor der i forvejen står 755 kr. Den nye saldo er nu således 100.755 kr.
Hvad er der sket her? Eksemplet er en fuldstædigt triviel begivenhed, som er velkendt for rigtigt mange mennesker. Vi tænker måske umiddelbart, ar der jo simpelthen bare er sket det, at manden har lånt nogle penge i banken. Det er sådan set både rigtigt og forkert. På den ene side har manden jo ganske rigtigt lånt nogle penge, som han ikke havde i forvejen. På den anden side har han også lånt nogle penge, som heller ikke banken havde i forvejen. For hvor kommer de 100.000 kr. fra, som nu står på mandens konto? Vi tænker typisk, at når vi låner penge i banken, så stammer disse penge enten fra andre kunder i banken, som har sat dem ind i banken på en opsparing, eller også er det penge, som banken selv har i overskud, fordi de har tjent dem på deres drift.
Selvom vi jo ganske rigtigt må formode, at banken her i vores tænkte eksempel ligger inde med kontante reserver og opsparede midler fra indlånskunder, så har de jo ikke brugt nogle af disse penge i forbindelse med oprettelsen af lånet til manden. Bankrådgiveren har med den ene hånd oprettet et lån, som er registreret ved en negativ saldo på 100.000 kr. på mandens lånekonto. Med den anden hånd har bankrådgiveren så opskrevet saldoen på mandens hævekonto med 100.000 kr. Ingen af delene har krævet, at han skulle i bankboksen og hente kontanter eller trække på opsparede midler fra andre kunder. Fra Bibelen kender vi historien om Jesus, der laver vand om til vin. Bankrådgiveren har her gjort noget, som er næsten ligeså fantastisk. Han har lavet gæld om til penge. Og ligesom evnen til at lave vand om ril vin var en speciel evne, der adskilte Jesus fra almindelige mennesker, så er også netop evnen til at lave gæld om til penge der, der adskiller banker fra almindelige mennesker. I det omfang det overhovedet giver mening at tale om, at banker låner penge ud, så er der altså tale om, at banker låner penge ud, som de ikke har i forvejen. Bankerne laver penge samtidig med at de låner dem ud. Det gamle udtryk om, at noget er “ligeså sikkert som penge i banken”, må i dag siges at være højst misvisende. For det første er det tvivlsomt, hvor mange penge, der overhoveder er i bankerne, og for det andet er det tvivlsomt, hvor sikre de egentlig er.

Dette er for mit vedkommende første gang, at jeg læser noget sådant på dansk. I hvert fald på bogform. Dette alene er så utroligt positivt, fordi emnet nemlig er så forfærdeligt underbelyst (især herhjemme), at jeg ikke kan gøre andet end et anbefale bogen, selvom den også indeholder en række fejl og mangler. De vigtigste pointer i bogen er således nemlig, at det nuværende pengesystem med digitale penge (~elektroniske penge eller giral-penge) i computere i stedet for kontanter giver en åbenlys mulighed for snyd og er en urimelig magtfaktor for dem, der kontrollerer systemet. At regeringerne og bankerne således er gået i ledtog i dette system (NemID, NemKonto, bank-redningspakker, … osv.) understreger blot denne pointe.

Blandt de åbenlyse mangler ved bogen skal her nævnes, at forfatteren tilsyneladende – bevidst eller ubevidst – konsekvent forbigår det andet aspekt ved vores nuværende penge/banksystem, nemlig: Renten. For selvfølgelig er det rigtigt og flot at påpege selve fejlen i pengesystemet, men sagens i dag er jo blevet ekstra spidsfindig og finurlig ved at systemet er blevet kædet sammen med renten. I starten var vel penge og renter to vidt forskellige ting (med rette!), men i dag er de flettet ind i hinanden i et virvar af gensidigt afhængighedsforhold. Denne pointe lader forfatteren til at have misset, idet han slet ikke kommer ind på fejlen ved rentesystemet, selvom han flot pointerer fejlene ved pengesystemet på en fin måde. Oven i købet lader det til at forfatteren slet ikke er bevidst om at der skulle være mindst lige så graverende fejl ved vores rentesystem som ved pengesystemet, i hvert fald hopper han tilsyneladende på den gamle skrøne, om at man kan formere penge, ved at investere dem via banken, hvilken bankerne jo også heftigt har benyttet sig af som reklame (side 67):

»Når man sætter penge i banken i et bankvæsen med fuld reserve, skal man altså beslutte, om banken blot skal passe på ens penge og således fungere som sparegris, eller om banken skal investere pengene og få dem til at vokse

Penge kan ikke »vokse«. Jeg kan i hvert fald ikke anbefale, at plante en 100-kroneseddel i en potteplante og vande den dagligt. Det, som han sandsynligvis mener med denne gamle floskel, er, at ens investeringer for pengene i banken giver et afkast i form af renter. Dog er vi jo så kommet lige vidt, da selve renten jo er et beløb der ikke findes. Hvor skal rentebeløbene være kommet fra, da der jo (i teorien) kun burde være en endelig mængde penge til rådighed? De kan kun være opstået ved at skabe flere af dem ud af den blå luft, hvilket jo også er det, der foregår i praksis, eller hvorfor har vi måske inflation hvert år? Renten er således et pengebeløb, som slet ikke findes, da det aldrig er blevet bragt i omløb. Derfor må der trykkes/skabes nye penge hele tiden.

Et andet springende punkt er det med »fuld reserve«, altså at bankerne først skal indehave – være i besiddelse af – de penge, som de låner ud, inden de kan låne dem ud. Dette ville være et godt løsningsforslag på den nuværende problematik, idet bankerne der med ikke kan skabe mere gæld end de selv står inde for. Alligevel forekommer det mig, at forfatteren her forbigår nogle centrale elementer. For selv om bankerne ejede de penge, som de lånte ud til kunderne, ville dette jo stadigvæk ikke løse problemet med »elektroniske penge« (digitale penge). Hvis alle danskere mødte op i banken i morgen klokken 10 og forlangte deres indestående udbetalt, ville dette ikke kunne lade sig gøre. Hvorfor ikke, kunne man spørge? Fordi der ganske enkelt ikke er kontanter nok, hvilket også forklarer hvorfor bankerne har sat en begrænsning på hævninger ved pengeautomaterne på 6.000 kr. om dagen. Der burde jo være kontanter nok, idet det UDELUKKENDE er mønter og sedler udstedt af Nationalbanken, der er lovlige betalingsmidler. Digital-penge (~»Dankort-penge« eller »computer-penge«) har at gøre med, at man stoler på at ens penge befinder sig på sin bankkonto. Det gør de også, med mindre de alle samme skal udbetales; så er de der pludselig ikke længere. I bogen nævnes en mindstereservesats på ca. 8 % – dvs. at bankerne i Danmark kun er forpligtet til at holde ca. 8 % af deres passiver i form af kontanter. Dette faktisk ikke korrekt; for i Danmark er der slet ikke nogen mindstereservesats længere, så at bankerne nu i teorien kan holde alle deres passiver som »luftpenge«. Oven i købet forlanger banken renter af de penge, som de selv skaber ud af den blå luft. Blot for at gøre galimatiasen en tand mere bestialsk.

Dette problem vil ikke blive løst ved at bankerne går over til et system med fuld reserve (full reserve system) i fremtiden som en løsning på det nuværende banksystem. Og dette, nemlig den vigtige skelnen mellem eksisterende penge (kontanter) og luftpenge i computeren lader forfatteren heller ikke til at have fanget i tilfredsstillende grad. Således læser man på side 89:

»Mens omstillingen til fuld reserve jo eliminerer risikoen for såkaldte »bank runs«, så vil en sådan risiko jo stadigvæk være til stede i banker med fraktionsreserve.«

Risikoen for »bank runs« vil ikke blive elimineret ved at bankerne går over til fuld reserve etnicitet. Med mindre (selvfølgelig) at bankerne ville holde alle deres penge i kontanter, hvilket ikke er den type full reserve, som forfatteren foreslår i bogen, men derimod blot den at banktransaktioner skulle foregå via konti i nationalbanken. Kunderne ville stadig ikke kunne få udbetalt alle deres penge samtidigt, hvis de ville.

Bogen fremstår som en fin banebryder i et alt for underbelyst emne på en form, som er tilgængelig for alle. Mest af alt fordi den er én af de første pionerer på området af bøger, der bryder med et tabu omkring vores nuværende pengesystem ved at være af samme art som den lille dreng, der påpegede, at kejseren ikke havde nogen klæder på, selvom alle havde bildt hinanden det ind for ikke at gælde som dumme. Bogen har en række grove udeladelser og mangler, alligevel får den belyst nogle af hovedtrækkene ved den problemstilling, som den også havde sat sig for at sætte læseren ind i. Herunder også Bretton Woods systemet og Nixons afskaffelse af guldstandarden i 1971.

Blandt nogle af de mere spekulative sektioner i bogen er det et minus, at der mangler noter med kildehenvisninger. F.eks. hvor forfatteren spekulerer over pengenes mulige opståen i forsøget på at bryde med den udbredte opfattelse om at penge ikke opstod som erstatning for det byttesystem, der før havde været gældende. Det er muligt han har ret i at penge opstod centralt og topstyret som et middel fra myndighederne (konge/kejser) snarere end folkeligt betalingsmedium, men så må han bare underbygge det noget mere. Desuden forbigår bogen på elegant vis at nævne hvilken ganske bestemt etnicitet, der har sat sig massivt på det nuværende korrumperede pengesystem. Vel sikkert forståeligt nok, vore dage taget i betragtning, for så ville han jo nok næppe have fået den udgivet.

Et svar til Gode penge: Om pengesystemets fejl

  1. Tommy Rasmussen siger:

    Se lige her:

    False East/West Paradigm Hides The Rise Of Global Currency
    Wednesday, 07 May 2014 02:07 Brandon Smith

    The Chinese need exponential Yuan circulation. They do not want the Yuan to replace the dollar; instead, they are preparing it for induction into the IMF’s Special Drawing Rights basket. With China set to become the world largest economy this year according to World Bank, their inclusion is assured.

    But, when might this occur?

    The IMF holds an international conference and policy meeting on the SDR every five years. During these meetings, the IMF decides if it will absorb a new currency into the basket and if it will expand the creation or circulation of SDRs around the world. Interestingly, the next IMF conference on the SDR just happens to be scheduled for the end of 2014 to the beginning of 2015.

    Another strange coincidence: The U.S. Congress was supposed to vote on legislation for further capital allocations to the IMF by April. The vote never came. The new allocations were to fund an expansion of IMF programs and help with the greater inclusion of BRIC nations in governing decisions. If the U.S. government does not pass this legislation, Russia and other nations have demanded that the IMF move forward without the United States on reforms. At the very least, the U.S. would lose its veto power over IMF decisions. I believe that the timing of this is deliberate, that the U.S. is meant to lose its veto power and that the simultaneous SDR conference will announce the inclusion of the Chinese Yuan, setting the stage for the replacement of the dollar as world reserve.

    The SDR will not immediately be issued as a commonly traded currency itself. Rather, the IMF will take over management of included currencies and denominate those currencies using SDR valuations. For example, $1 U.S. is worth only .64 SDR today. In the near future, I expect that the dollar will plummet in relation to the SDR’s value. We will still have our greenbacks when the IMF begins administrating our currency system, but the international and domestic worth of those greenbacks will fall to pennies.
    http://www.alt-market.com/articles/2126-false-eastwest-paradigm-hides-the-rise-of-global-currency

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s