Hitler’s War

Titel: Hitlers war (World War II Classics)
Indhold:

  • Del 1: 1940-1943
  • Del 2: 1943-1945
  • Del 3: Eva Braun – Hitlers elskerinde

Spilletid: 160 min.
Sprog: Engelsk, nordiske undertekster
Produktionsland: Storbritannien
Produktionsår: 1991 (DVD:2006)
Manuskript: David Irving

Så fik jeg endelig set denne DVD. Jeg lånte den på biblioteket, idet jeg samtidig lånte David Irvings bog af samme navn fra 1977, som denne DVD-dokumentar bygger på.

Først og fremmest tvivler jeg på, uden dog at have læst den tilsvarende bog, at man med en DVD kan det samme, som man kan med en bog. En DVD skal først og fremmest fænge, dvs. virke interessant rent visuelt, mens en bog typisk læses af nogle, som interesserer sig for emnet. En DVD er jo derfor underlagt underholdningsmomentet, dette problem har en bog ikke i tilsvarende grad, selvom en bog (selvfølgelig) også skal være underholdende. En dokumentar-DVD som denne er jo, så at sige, den passive udgave af bogen, som det jo forholder sig generelt med forholdet mellem det digitale og det trykte medie: En DVD/film placerer seeren i en mere passiv rolle, som ikke foretager sig noget særligt andet end at trykke ”play” og derefter lade sig stimulere visuelt og auditivt. En bog derimod lader læseren foretage en aktiv handling; Man er tvunget til at læse ordene, sætte dem sammen i hovedet og lade dem danne mening, som man derefter kan reflektere over, samtidig med at man allerede er i gang med at læse de næste ord i sætningen. Derfor kan jeg bedre lide bøger som medium, desuden fordi de som regel er udstyret med register bagerst, så man kan (gen)finde et bestemt sted. For DVD’er er man overladt til spolefunktionen og en del tålmodighed for igen at finde et bestemt sted. Men som en appetitvækker til at give et overskueligt overblik over bogens indhold og vigtigste pointer, kan man sagtens smække skiven i afspilleren.

Selvom jeg på forhånd anså min viden om anden verdenskrig for nogenlunde omfattende til en grad, hvor man kender de grundlæggende træk og udviklinger, uden nødvendigvis at kunne huske de præcise navne, steder og årstal, så gav denne DVD mig alligevel et indtryk af, hvor lidt man i grunden vidste om emnet, når det virkelig kommer til stykket. Mange vigtige detaljer og sammenhænge bliver nævnt i DVD’en, selvom ikke engang den er særligt omfattende som oversigtsværk. Dog forekommer det mig, at der alligevel er så mange vigtige detaljer helt udeladt, at DVD’en fremstå ukomplet. F.eks. synes jeg slet ikke at selve forhistorien til det egentlige ”Battle of Britain”, nemlig Churchills planer for Norge op til 1940 og tyskernes jagt på det tunge vand deroppe bliver nævnt med et eneste ord. Det var jo faktisk denne episode, der første gang udstillede den britiske imperialmagts svagheder, idet de engelske forstærkningstropper måtte flygte temmelig hovedkulds ud af Narvik i 1940. Dette var seriøst for Churchill, idet englænderne ellers plejede at gå fra sejr til sejr under deres koloniale storhedstider og slet ikke var vant til nederlag.

Desuden synes jeg ikke, at emnet vedrørende den engelske dechifrering af den tyske kode under luftslaget Battle og Britain omtales tilfredsstillende. Det nævnes nærmest kun flygtigt, at de allierede var blevet bedre til at knække de tyske kodede beskeder i forbindelse med Ardennerslaget i 1944. At det langt før dette årstal at ”kodeslaget” for alvor havde betydning, nemlig i 1940 ved det omtalte luftlag, forbigås fuldstændigt.

For nøglepunktet ved Battle of Britain var jo netop at englænderne med Turing i spidsen (med hjælp fra det polske forarbejde helt tilbage til 1932) fik knækket den tyske kode (eller rettere: Det tyske kodesystem lavet af Enigma-maskinen). Dette var af afgørende betydning, idet de allierede jo dermed vidste hvor og hvornår de tyske angreb ville finde sted. Desuden er det et minus ved DVD’en, at englændernes brug af radar, som også var altafgørende ved Battle of Britain, ikke belyses grundigt nok. Det finurlige ved radarkrigen er, at grundstene til udviklingen af radaren, nemlig udsending og tilbagekastning af radiobølger, der derefter opfanges af en modtager, faktisk blev foretaget af tyskere med Christian Hülsmeyer som én af pionererne. Ironisk nok, da det var englænderne der havde mest gavn af radaran som våben under krigen mod de tyske flyvemaskiner. Så for at gøre radar-delen af Battle of Britain endnu mere kompliceret, så havde tyskerne faktisk også radar, idet radaren først og fremmest var et produkt af tyske videnskabsmænd, som nævnt ovenfor, i modsætning til hvad man skulle tro. Den gængse udgave af denne detalje er vel (uden at jeg har læst alle historiebøgerne i skolerne) at englænderne simpelthen var overlegne på dette punkt, fordi tyskerne simpelthen ikke anede hvad en radar var. Dette er ikke korrekt. Og faktisk var dette afgørende punkt i krigen kraftigt påvirket af noget nær en tilfældighed samt en tænkefejl fra de tyske teknikeres side. For tyskerne vidste nemlig ikke før Battle of Britain om englænderne rådede over en radar som de selv eller ej. Derfor sendte de en zeppeliner hen over Storbritannien med et modtagerapparat, som (hvis englænderne havde haft en radar) ville opfange og registrere radiobølgerne fra denne, således at tyskerne ville vide, at englænderne rådede over en radar. Englænderne opfangede ganske vist også den tyske zeppeliner på deres radar, men den lille og dog altafgørende detalje her var nu blot at englændernes radar brugte en anden bølgelængde end den tyske radar. Dvs. at tyskerne ikke kunne opfange bølgerne fra den engelske radar, hvorefter tyskerne fejlagtigt konkluderede at englænderne ikke rådede over en radar. Englænderne benyttede en bølgelængde på ca. 10m, mens tyskerne havde forventet bølgelængder på 0,5 – 1,5 m. Alt dette forbigås i DVD’en, og da dette er et vigtigt kapitel i krigen er det for mig at se et minus ved DVD’en.

Men alligevel indeholder DVD’en som sagt så mange spændende og uddybende detaljer, som jeg ikke var klar over, at jeg kort vil opridse dem her:

  • Hitler havde aldrig direkte intentioner om at komme i krig med Storbritannien. Dette var jeg faktisk klar over, men selv efter at Churchill indledte bombardementet af Berlin, var Hitler stadigvæk fuldt overbevist om, at englænderne ville nå at ændre mening og tage imod det fredstilbud, som han havde sendt dem, og som tilsyneladende var så fordelagtigt, at Churchill ikke ville lade det offentliggøre overfor den engelske befolkning, fordi denne dermed ville presse ham til at tage imod tilbuddet. Men Churchill ønskede krig med Hitler, fordi en evt. sejr over Nazityskland ville udødeliggøre Churchills eget navn. Dette nævnes også forbigående i DVD’en, om end flygtigt, idet Churchill citeres for at have sagt til én af sine nærmeste: ”I want war”, selvom den engelske befolkning faktisk ikke var interesseret i en krig med Tyskland. Åh ja, Churchill, denne cigarrygende døgenigt, som Hitler kaldte en alkoholiseret dilettant. Irving behandler i øvrigt Churchill særskilt i sit værk Churchill’s war.
  • DVD’en fokuserer meget på østfronten, hvilket heller ikke er forkert, da anden verdenskrig jo nærmest kun bestod af denne front frem til 1944, selvom Rommels og Montgomerys Afrika-eventyr også nævnes detaljeret. Det forudgående forløb før angrebet på Sovjet beskrives fint detaljeret, desuden at Stalin måske ikke alligevel var så overrasket over angrebet, som man skulle tro. Den sovjetiske udenrigsminister Molotovs tur til Berlin i november 1940 blev først og fremmest en fiasko, fordi Molotov stillede for strenge krav. De tyske grusomheder på østfronten var betydelige, men sjovt nok var det sovjetiske menneskesyn ikke særligt meget bedre. Heller ikke over for dens egen befolkning. Sovjet havde heller ikke underskrevet Geneve-konventionen og Stalin havde tilsyneladende ikke noget imod at bruge sine tropper til en beskidt guerilla-krig. Kannibalisme var tilsyneladende et problem i Sovjetunionen i årene før krigen, dette problem blev ikke bedre under den 3 år lange tyske belejring af Leningrad.
  • En sjov anekdote i forbindelse med de allierede landgang i Syditalien i juli 1943: Selvom de allierede ikke havde så meget held med deres Italien-mission, som de måske havde regnet med, så var Hitler faktisk overhovedet ikke ked af udsigten til at miste Italien som forbundsfælle; for den bestandige tyske levering af olie og andre fornødenheder til det italienske militær var faktisk en hæmsko, idet tyskerne selv havde hårdt brug for disse ressourcer. Og det var jo ikke fordi de var særligt godt brugt på italienerne.
  • Hitlers gale tanke på østfronten om at slå til mod de sovjetiske oliefelter ved Kaukasus førte til det famøse Stalingrad-slag, som reelt var vendepunktet i krigen. Hitler mente tilsyneladende at ville afskære Sovjet fra deres energiforsyninger, men de tyske hærenheder kom kun besværligt gennem kaukasusbjergene.
  • Amerikanerne introducerede napalm i Frankrig, det var jeg faktisk ikke klar over. Troede at det først kom med Vietnam-krigen. Men at brændende væske over hovederne på de tyske soldater ikke blev afgørende, var vel at den kemiske krigsførelse endnu ikke var fuldt udforsket endnu. De tyske V1 og V2 raketter over London mod krigens slutning havde reelt ingen betydning, men jeg vidste ikke at V2 raketterne angiveligt bestod af 14 ton sprængstof. Hitler havde vel en tanke om at det kunne nå at vende krigslykken. Ligeledes at de netop færdigudviklede jagerfly skulle få afgørende indflydelse.
  • Bombardementet af Dresden: DVD’en nævnes dødstallet til over 100.000 på et tidspunkt (9. februar 1945) hvor de allierede allerede reelt havde vundet krigen. Altså forholdsvis meningsløse civile ofre, som vel udelukkende blev ofret i en allieret magtdemonstration og triumf over den ventende sejr. Men Hitler var desuden også fanatisk tilhænger af alt-eller-intet-tanken med at intet andet end sejren ville være noget værd. Derfor vedblev også tyskerne med at ofre gamle mænd og små børn mod de fremrykkende sovjetiske tropper på et tidspunkt, hvor krigen i grunden var tabt og at Hitler bare ikke ville indse det. Men bemærkelsesværdigt, at tabsforholdet åbenbart stadigvæk var 1:2 i tyskernes favør i slutfasen ved kampen om Berlin, det siger jo også meget om den røde hærs ineffektivitet. De sovjetiske tabstal nævnes intet sted i DVD’en, kun at det var et stort tab for Hitler at have mistet 150.000 soldater inden udgangen af 1941. Til sammenligning mistede Sovjet omkring 13 mio. mand i løbet af hele krigen.

Men en gennemgående god dokumentarfilm, der kommer vidt omkring krigens emner med Hitlers svigtende militære overblik i fokus. Dog er det et minus ved DVD’en at sidste del indeholder Hitlers forhold til Eva Braun, han elskerinde med hvem han blev gift og begik selvmord med dagen efter. Angiveligvis vises et par originale privatoptagelser af Hitler, som Eva havde foretaget, da hun åbenbart var uddannet indenfor fotobranchen. Jeg synes det er lidt tyndt at afslutte med Hitlers forhold til madammen, og denne del af heller ikke en del af den originale udgave af DVD’en instrueret af Irving, men må være blevet tilføjet senere for at tækkes et kvindeligt publikum. Jeg synes ikke det virker interessant, hvordan de to mødtes i en fotoforretning og hvordan Hitler åbenbart prøvede at holde deres forhold skjult ved at gemme hende af vejen i en villa. I hvert fald ikke i forhold til de andre interessante emner indenfor DVD’ens emnessfære. En god DVD, men langtfra nogen manual til de historiske begivenheder.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s