Meningsterror og mediemanipulation

Titel: Meinungsterror und Medienmanipulation (Mythen und Lügen im Dienste der Neuen Weltordnung)
Indhold: Den investigative journalist Oliver Janich er gæst hos Michael Vogt og samtaleemnerne er bl.a. vores nuværende pengesystem, klima-debatten og den deraf følgende debat om råstofknaphed og bagmændene bag regeringernes klimapolitik, verdens angivelige ”befolkningseksplosion” som oplæst i medierne, mange politikeres (og EU’s) kommunistiske baggrunde.
Spilletid: ca. 82 min.
Sprog: Tysk
Producent: Kopp Media
Produktionsår: 2011

Journalisten Oliver Janich fra FOCUS MONEY har mærket på egen krop hvad det vil sige at beskæftige sig med emner, som ikke er politisk korrekte, især hvad det kan risikere for ens karriere og udelukkelse af det gode selskab. Den uafhængige nyhedsformidler Kopp Media giver taletid til folk, der netop er kommet med kontroversielle afsløringer om politik og magt og derfor er uønskede i den offentlige debat i mainstream-medierne.

Samtalen indeholder interessante emner, de fleste af dem havde jeg stiftet bekendtskab med før, men derfor var det alligevel godt at få dem genopfrisket eller fortalt på en ny måde. Ofte med detaljer og indfaldsvinkler, som jeg ikke havde været klar over før.

Bl.a. det med pengesystemet: I 1913 blev der vedtaget en lov i USA under den daværende præsident Woodrow Wilson, som allerede var blevet planlagt på et hemmeligt møde mellem de førende bankfolk i 1910. Loven godkendte dannelse af en centralbank (Federal Reserve) med monopol på at trykke penge. Allerede tre gange før var et system med en sådan centralbank mislykket og samtlige forsøg i menneskehedens historie med et pengesystem, hvor sedlerne ikke har nogen dækning, idet man f.eks. ikke kan veksle dem til guld (hvilket man jo heller ikke længere kan i dag) er slået fejl. Det vidste bagmændene selvfølgelig dengang, hvorfor de måtte få loven indført med snilde – f.eks. blev den vedtaget d. 23 december, på et tidspunkt hvor de fleste parlamentsmedlemmer allerede var taget på ferie.

I dag kan man ikke længere tage en 100 kr. – seddel og få den byttet til guld i nationalbanken, hvilket man faktisk kunne engang. Det var dette, der gjorde, at pengesedlerne opretholdt deres værdi (selvom der jo, ret beset, kun er tale om værdiløse papirlapper): Man ved, at man altid kan gå til en instans og få guld til gengæld for pengene, og tilmed sedlens pålydende værdi i guld. Det kan man ikke længere i dag, idet nationalbanken/centralbanken ikke længere er forpligtet til at ombytte pengesedlerne til guld. Dermed har en pengeseddel ikke længere nogen dækning, idet den ikke er bundet op af nogen fast værdigenstand, og har således kun sedlens egen værdi i papir (som er nærved 0). At folk ikke opdager dette til daglig, skyldes at svindelen ikke er gået op for tilstrækkeligt mange endnu; man kan stadigvæk lægge sedlerne på disken og få varer og ydelser til gengæld i dagligdagen (selvom der jo faktisk ikke er nogen dækning på papiret). Men i tilfælde af en hyperinflation, hvor alle selvfølgelig hurtigt ville veksle deres penge tilbage til guld, ville svindelen blive opdaget.

En anden fejl ved vores nuværende pengesystem er, at penge så at sige bliver skabt ud af intet: Normalt (således som det var oprindeligt, da pengesystemet med mønter og sedler blev indført) bør det jo være sådan, at penge bør modsvare en værdi, som de blot står i stedet for; altså ulempen ved at bytte en gris med et læs kartofler blev fjernet ved at indføre sedler, som således er nemmere at handle med. Men sedlerne skal stadig modsvare en reel værdigenstand og kan ikke opstår ud af intet bare ved at nogen trykker dem. Men sådan er det blevet i dag. For når en kunde sparer penge på en bankkonto, burde banken (i teorien) opbevare dem for ham indtil han afhenter dem igen. Men i dag bruger bankerne disse indlån til at udlåne til andre kunder igen. Dette ville stadigvæk ikke være noget problem, hvis den kun udlånte hvad den faktisk har, men i mellemtiden låner bankerne mere ud end de er i besiddelse af, idet en bank kun er forpligtet til at deponere 10% af deres pengebeholdning hos centralbanken/nationalbanken som sikkerhed, de resterende 90% kan de låne ud til andre kunder. Dette vil sige, at hvis samtlige bankkunder i Danmark i teorien gik ned banken i morgen og forlangte deres indestående udbetalt (hvilket de er jo berettiget til, da en bank jo kun har fået til opgave et opbevare deres penge for dem), så ville dette være umuligt. Dette er faktisk en skræmmende tanke og skal lige vendes lidt i hovedet; tallet ud for din saldo er faktisk slet ikke noget værd, dine penge eksisterer slet ikke i virkeligheden og skuespillet opretholdes kun endnu fordi tilstrækkeligt mange folk rider med på løgnen.

Et andet emne, der bliver behandlet i forlængelse af pengesystemets fejl, er statens intervention i de frie markedskræfter. Planøkonomien er først og fremmest forkert, fordi ingen stat har mulighed for at kende til millioner af borgeres behov samtidigt og gøre alle glade på en gang via forordninger og bestemmelser; og da slet ikke forudsige borgernes behov og ønsker 5 år frem i tiden med 5-årsplaner. Men planøkonomien har alligevel, på trods af at den slår fejl i praksis, formået at etablere sig i Vesteuropa. Som eksempel nævner Oliver Janich sundhedssystemet; hvordan kan det være, at der er ventelister på at blive opereret eller at man skal sidde og vente på at det bliver ens tur, når man er hos lægen? Hvis de frie markedskræfter havde fungeret ordentligt, burde der jo ikke have været ventetid hos lægen, for situationen med en læges behandling af en patient, er jo faktisk et gensidigt afhængighedsforhold, hvor patienten gerne vil behandles for sin sygdom samtidig med at lægen gerne vil tjene penge på at kurere patienten for dennes sygdom. Ergo burde der i teorien slet ikke have været ventelister eller ventetid hos lægen og man kunne komme til med det samme, fordi lægen var ivrig efter at betjene sine kunder på samme måde som enhver anden forretningsdrivende. Problemet opstår ved at staten går ind og blander sig i forholdet mellem en læge og hans patienter: Staten vil styre betalingen til lægen via skatterne, således at nogen betaler for at behandle andres sygdomme, som de højst sandsynligt aldrig har mødt. Det er denne statslige intervention, der ødelægger sundhedssystemet og skaber ineffektivitet.

Janich nævner et andet eksempel med vuggestuepladser: Hvordan kan det være at der en ventelister på at få en plads, mens man i virkeligheden burde kunne få en vare med det samme, som man var villig til at betale for? Svaret er, igen, statens indblanding, idet den vil bestemme hvor mange vuggestuepladser der skal bygges, hvor meget de skal koste og således hvor lange ventelisterne skal være. Staten går ind og laver reglementer for hvor brede gangene må have lov at være i en vuggestue. Men dette er jo faktisk fuldstændigt unødvendigt i et perfekt system med fire markedskræfter, for her ville forældrene jo blot vælge en anden vuggestue, hvis de var utilfredse med indretningen af en. Men så skulle det jo selvfølgelig også være sådan at forældrene selv betalte 100% af prisen for vuggestuepladsen og ikke som nu hvor staten vil betale noget af det via skatteopkrævning. Men regeringens forsvar, uanset om den er rød eller blå, er jo, at det ville blive ”socialt uretfærdigt” hvis folk selv skulle betale for deres egen vuggestueplads.

At staten vil blande sig i de frie markedskræfter er således kimen til ineffektivitet, mener Janich. Hungersnøden mange steder i Afrika blev også grundlagt, fordi der kom kommunistiske magtovertagelser i en række afrikanske lande, hvilket medførte at folk ikke længere selv havde ejendomsretten over deres egne råvarer og ressourcer, hvilket igen betød at staten skulle gætte hvor meget der skulle produceres af de forskellige fødevarer, i stedet for at overlade det til folkene selv. Derved opstår hungersnød i Afrika, selvom mange afrikanske lande faktisk råder over righoldige ressourcer og landbrugsjord.

Og i grunden ser vi til daglig, hvordan f.eks. EU til stadighed laver indgreb i borgernes frie mulighed for selv at bestemme og tilrettelægge tilværelsen, idet der årligt udgår ca. 3000 love, regler og forordninger fra Bruxelles, som fastsætter lovmæssigheden indenfor tænkte situationer. Hvert eneste er jo faktisk et overgreb mod den individuelle frihed, idet en lov angående en tænkt situation fratager borgernes frie mulighed for selv at nå frem til den mest hensigtsmæssige løsning i praksis i den pågældende situation. I det hele taget bliver et samfund ikke bedre og mere trygt jo flere regler, der bliver vedtaget, men derimod jo færre regler, der bliver vedtaget. For jo flere love, jo flere komplikationer under anvendelse af lovene, hvilket fører til endnu flere love omhandlende de særtilfælde og undtagelser, der opstår.

Men EU er jo faktisk på mange områder, ifølge Janich, efterfølgeren til Sovjetdiktaturets forbudsstat med indskrænkelse af individets rettigheder. For som Janich er inde på vidste man allerede at Sovjet og ”jerntæppet” ville falde længe inden det skete. Man vidste det fra afhoppere, der var flygtet fra østbloklandene. Og ifølge dem havde kommunisterne indset, at for at kunne sprede kommunismen til hele verden (hvilket selvfølgelig altid har været kommunisternes mål helt fra starten), og for i særdeleshed at kunne overføre den til Vesteuropa, så måtte ”kommunismens fallit” iscenesættes, for derved at opnå vesteuropæernes falske tryghed om at kommunismens magtovertagelse aldrig ville finde sted, hvorved det ville blive lettere at implementere kommunismen i Vesteuropa. Midlet til det er EU – eller EUSSR – som måske er en bedre betegnelse, for denne organisation begynder at opføre sig mere og mere som Sovjetdiktaturet med dens indskrænkelse af borgernes frihed. Desuden har mange af parlamentsmedlemmerne, som forstærker og forankrer EU, en kommunistisk fortid eller i hvert fald en fortid med sympati for kommunismens ideologi eller fortalere; bl.a. er Gerhard Schröder tidligere RAF-advokat, det samme er tidligere tysk indenrigsminister Otto Schily. I tidligere udenrigsminister Joschka Fischers bil er der desuden blevet transporteret våben tilhørende RAF-terroristen Klein. Tidligere tysk miljøminister Jürgen Trittin er forhenværende medlem i det kommunistiske forbund og Angela Merkel har været en øverste leder i den kommunistiske ungdomsorganisation i DDR FDJ (Freie Deutsche Jugend). I øvrigt er det bemærkelsesværdigt, at Merkel har studeret i DDR, for dette blev jo kun tilladt dem, der havde de ”korrekte” holdninger, altså i overensstemmelse med partiet SED. Og Merkels skriftlige opgave ”Was ist sozialistische Lebensweise?” Lder til at være sporløst forsvundet. Dermed må Merkel klart have haft en kommunistisk baggrund. Desuden vedtog Merkels regering i 2007, at der ikke skulle forskes yderligere i forbundsdagsmedlemmernes Stasi-fortid, dvs. afsløres hvor mange af politikerne der havde en fortid i DDRs hemmelige politi Stasi. Ydermere vedtog Merkels regering også at politikernes Stasi-akter ikke skulle offentliggøres, dvs. offentligheden måtte ikke få at vide hvad Stasi havde registreret om dem, hvorved det ellers ville være fremkommet hvilke politikere der havde arbejdet for efterretningstjenesten. Hvorfor ønsker Merkel ikke dette offentliggjort? Også præsident for EU kommissionen Manuel Barroso var medlem af kommunistpartiet i sine studenterdage. Og EU-præsident van Rompuy har udtalt klart kommunistiske ytringer, bl.a. angående den nye verdensorden, selvom Janich ikke direkte kommer ind på dette. Så mange af de førende kræfter i EU er kommunistiske, hvad der i grunden blot understreger det sande formål med EU.

Metoden, som EU bruger til at sprede sine beføjelser og magt på vej mod EUSSR er via klimahysteriet, nu hvor de andre våben ikke længere kan bruges; løgnen om den globale opvarmning bliver brugt igen og igen til at indføre restriktioner omkring CO2-udslip og tvang om at bruge bio-brændstof, selvom det hele hviler på en løgn: Det bliver ikke varmere og ingen har kunnet præsentere offentligheden for et bevis på dette, tværtimod findes der tydelige tegn på det modsatte, nemlig at det bliver koldere og at der i hvert fald ikke kan konkluderes nogen sammenhæng mellem CO2 i atmosfæren og øget temperaturstigning – under ingen omstændigheder at det er stigningen i CO2, der forårsager en opvarmning, snarere den anden vej rundt, nemlig at de naturlige temperaturstigninger, som der altid har været på jorden øger mængden af CO2 i atmosfæren. Rent faktisk er dette latterligt at gøre CO2 til den store klimaforårsager, for CO2 er jo noget som alle dyr og planter har brug for til at kunne leve, og desuden bruger planterne jo også CO2, hvilket ofte overses. Polarisen smelter heller ikke, den er tværtimod på sit højeste niveau siden 1970. Og isbjørnene uddør heller ikke, i modsætning til hvad ”klima-aktivisterne” prøver at indbilde folk. CO2 udgør kun 0,038% af atmosfæren, og dette tal nævnes overhovedet ikke i medierne. Heller ikke at den CO2-udledning, der skyldes forbrænding af fossile brændstoffer samt udånding udgør 1,2% af den udledte CO2, det vil altså sige 1,2% af 0,038% = 0,000456% af atmosfæren, som skyldes udstødning, forbrænding osv. Men klimahysteriet ”virker” efter hensigten, idet folk aldrig bliver præsenteret for virkeligheden. Udslagsgivende for klimaløgnens propaganda er her tre faktorer:

  1. Eksperterne og ”meningsdannerne” bliver overbevist om klimaløgnens rigtighed, idet deres ord har mere vægt.
  2. Bestandig gentagelse af sammenhængen mellem CO2 forbrug og temperaturstigning, indtil folk tager det for gode varer, selvom denne sammenhæng er ikke eksisterende.
  3. Appellere til folks følelser. Især ”angst” for en nært forestående klimakatastrofe. Men desuden også følelsen af at være et ”godt menneske” ved at være på ”de godes side” i klimakampen.

Angående punkt 3 glemmer folk jo bare, at de selvsamme firmaer, som er udpeget som de ”onde miljøsvinere” fordi de udleder mest CO2, også er dem, der har været blandt bagmændene bag selve klimahysteriet: De store olieselskaber bl.a. støtter organisationer som Greenpeace og de forskere, der udbreder klimaløgnen. For hvis regeringen hopper med på vognen, som det ser ud til i øjeblikket, så vil energipriserne stige, hvorved energiproducenterne (oliefirmaerne) tjener mere. Desuden vil de såkaldt ”alternative energiformer” vinde frem, som f.eks. solceller, men man glemmer derved bare, at det koster enormt meget energi at producere en solcelle, hvilket gør at de såkaldte ”miljøvenlige, energisparende” energiformer som solceller og vindmøller bliver til nogle af de mest forurenende målt efter energiforbrug. Der er ingen klima-aktivister, der er klar over denne sammenhæng, for så ville de ikke være klima-aktivister: De påstår at bekæmpe de selvsamme firmaer, der i virkeligheden finansierer dem. Desuden er det heller ikke rigtigt, at verden er ved at løbe tør for olie; der bliver hele tiden fundet ny olie og dannet ny olie. Ifølge nogle af de dystre forudsigelser fra førhen, burde vi allerede nu være løbet tør for olie. Men historien om olieknaphed er blot endnu en historie fra olieindustrien for derved at presse oliepriserne i vejret, da der jo angiveligt bliver mangel på den.

Og myten om overbefolkning via den befolkningseksplosion, som angiveligt foregår, hvilket også ofte bliver brugt af klima-aktivisterne, bunder i overdrivelser og fejlslutninger: Der kan bo ca. 4 mennesker per m2 eller ca. 4 mio. per km2. Dermed kunne hele verdens befolkning bo på ca. det dobbelte af Berlins areal, som er på 900 mio. km2. Desuden sker størsteparten af befolkningstilvæksten, selvom den er aftagende, i den tredje verden, hvor der er masser af plads. Og ressourcer også, hvis ellers folkene der havde formået at udnytte dem ordentligt. Og selv hvis der skulle ske så stor en befolkningstilvækst, at der ikke længere var mad nok til alle i u-landene, så kunne man jo sige at problemet ville løse sig selv via hungersnød, idet der jo dermed døde nogle, hvorved der igen blev mad nok til alle, hvilket Janich dog ikke nævner direkte. Selvom dette argument selvfølgelig ville blive udsat for de røde ”Gutmenschen”, som vil give bistandshjælp til u-landene, hvorved de gøre deres problemer endnu værre. For hvis de ikke er i stand til at brødføde dem selv, så bliver de jo SLET ikke i stand til at brødføde den næste generation, som ofte er dobbelt så stor, og som derfor også skal forsørges af de udviklede lande, hvilket giver en negativ spiral. Og de selvsamme mennesker, som vil begrænse befolkningstilvæksten, er jo de selvsamme mennesker, som vil vaccinere hele verden mod alskens sygdomme. Bl.a. Bill Gates har jo ført sig frem som vaccinations-forkæmper, hvorved man glemmer, at hvis der bliver vaccineret mod sygdomme, overlever der endnu flere, hvorved befolkningseksplosionen bliver endnu værre. Ergo må der stikke andre ting bag vaccinations-hysteriet, som f.eks. at ville reducere jordens befolkning markant. Rent faktisk har flere af vaccinerne vist sig at indeholde skadelige stoffer, så at det faktisk er farligere at blive vaccineret end at lade være, og desuden er det muligt at de tjener til at sterilisere folk.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s