Nibelungekvadet

Fra henfarne Dage    os mangt et Frasagn lød
om Helte uden Mage,    om svar Fortræd og Nød,
om Fryd og Bryllupsgilde,  om Graad og             Trængselsfærd,
om Strid blandt Kæmper vilde,    det skal I høre her.
Uns ist in alten mæren    wnders vil geseit
von heleden lobebæren    von grozer arebeit
von freude uñ hochgeciten    von weinen uñ klagen
von kuner recken striten    muget ir nu wnder horen             sagen

Nibelungekvadet er et lyrisk helteepos, nedskrevet omkring 1200 på middelhøjtysk (Mittelhochdeutsch), som var datidens mundart, sandsynligvis i egnene omkring Passau i Sydtyskland. Dog er selve stoffet i kvadet betydeligt ældre og digtet er muligvis blevet skrevet mange århundreder før og blot overleveret mundtligt for senere at blive nedskrevet. Det er dog også muligt at én bestemt digter har forfattet det hele egenhændigt, men dog findes der forskellige håndskrifter af det selvsamme digt, som adskiller sig delvist fra hinanden.

Den danske titel Nibelungekvadet fra den danske oversættelse ved Chr. Fledelius fra 1912 stammer således kun fra én af de tre bedst bevarede håndskrifter, der normalt danner udgangspunktet for moderne udgivelser og oversættelser: Nemlig udgaven C, som slutter med ordene

hie hât daz mære ein ende: daz ist der Nibelunge liet
(her slutter historien: dette er sangen om Nibelungerne (ͻ: Nibelungekvadet))

De to andre hoved-håndskrifter (A og B) slutter med ordene diz ist der Nibelunge not (dette er Nibelungernes nød/undergang).

NibelungekvadetNibelungekvadet er kun én af de mange gengivelser af Nibelungesagnet, altså dvs. den historie om de personer og begivenheder, der også fortælles i Nibelungekvadet. En anden gengivelse af sagnstoffet finder man i den ældre Eddas heltesange og i Vølsungesagaen (som er en prosa-gendigtning af Edda-kvadene), samt i Didrikssagaen (Thiederikssage).

Helten i Nibelungesagaen hedder i Nibelungekvadet Siegfried og Sigurd i Eddaens heltekvad, selvom det er én og samme person. Desuden hedder Siegfrieds udkårne Kriemhild i Nibelungekvadet og Gudrun i Eddaen.

Det interessante er, at selvom Nibelungekvadet er betydeligt længere (ca. 1600 strofer fordelt på 39 Aventurer) end nogle af de digte i Eddaen, der omhandler Nibelungesagnet, så indeholder Eddaen alligevel betydeligt flere oplysninger om visse detaljer, som der derimod bliver gået hurtigt hen over i Nibelungekvadet. Eksempelvis hele baggrundshistorien om hvordan Siegfried/Sigurd voksede op, dræbte dragen Fafner (og derfor kaldes Sigurd Fafnersbane) og tog den skat, som dragen vogtede. Alt dette nævnes kun flygtigt og forbigående i Nibelungekvadet, selvom det er af immens vigtighed for forståelsen af Sigurd som person og plottet i fortællingen.

Historien om hvordan Fafner var kommet i besiddelse af skatten fortælles bedst i Vølsungesagaen. Sikkert har der været en række digte også i Eddaen, der beskæftigede sig med dette, men de er sandsynligvis gået tabt, idet Eddaen indeholder manglende passager. Fafner havde fået skatten ved at slå sin far Reidmar ihjel, da denne ikke ville dele den skat med sønnerne Fafner og Regin, som han havde fået af guderne Odin, Loke og Høner som bod for at have slået hans tredje Søn Oter/Odder ihjel. Loke havde taget skatten til at betale bøden med fra dværgen Andvari, der svømmede rundt i fossen Andvarafoss og som Loke havde fanget og krævede skatten af for at slippe ham fri. Inden Andvari giver skatten fra sig forbander han den, så at alle, der rør ved den, dør.

Og dermed har vi plottet i historien, der følger den som en rød tråd, om end til tider indirekte eller mellem linjerne: Skatten er en kilde til mange af drivkræfterne og personernes bevæggrunde og intriger: For mange vil gerne have fat i skatten, men i samme øjeblik nogen rent faktisk får fat i den, rammes de af dens forbandelse og dør; Reidmar bliver slået ihjel af sin søn Fafner, da han ikke vil dele skatten. Herefter nægter Fafner at dele skatten med Regin og trækker sig tilbage til en hule i skikkelse af en slange for at vogte skatten og bliver slået ihjel af Sigurd, der i mellemtiden er opvokset hos Regin. Regin ægger Sigurd til at dræbe Fafner (for at få fat i skatten). Men da Sigurd steger Fafners hjerte, brænder han sig på det, stikker fingrene i munden og forstår derved fuglenes sprog. Han hører nogle mejsers kvidren i et træ om hvordan Regin vil slå ham ihjel og beholde skatten for sig selv. Sigurd dræber Regin, læsser skatten på hesten Grane og rider bort.

Således ser man, hvordan skattens forbandelse følger historien som et underliggende tema; alle, der nogensinde rører ved/besidder skatten, kommer til at dø. Dette gælder også Sigurd, der bliver dræbt af Høgne (i Nibelungekvadet: Hagen) med samtykke fra Kriemhilds brødre Gunther, Gernot og Giselher. Efter Sigurd ejer hans hustru Gudrun (Kriemhild) den. Dog frarøves den af Høgne og nedsænkes i Rhinen. Både Høgne og Gudrun omkommer senere. Ergo bliver skattens forbandelse således opfyldt. Som en del af skatten er ringen også at vigtighed som et ledemotiv, om end den kun nævnes flygtigt; Nibelungernes Ring, der især bruges flittigt at Wagner i hans operarække om Nibelungerne. Også Tolkien lod sig kraftigt inspirere af ringen og Nibelungesagnet i hans værker (The Lord of the Rings).

Udover skatten som det måske underliggende ledemotiv er der også mange andre emner, der kommer til udtryk i historien; heltemod, troskab, forræderi, pligtfølelse, slægtsfølelse osv., samt at man ikke kan undvige sin skæbne. Som årsagen til drabet på Siegfried er striden mellem dronningerne Kriemhild og Brynhilde. Sidstnævnte har Gunther ægtet med Siegfrieds hjælp, idet hun kun ville ægte den mand, der kunne besejre hende i tre dyster, hvad kun Siegfried kan, hvorfor han udfører prøverne iført sin dølgekappe, mens Brynhilde tror det er Gunther. Desuden må Siegfried igen i skikkelse af Gunther besejre Brynhild i ægtesengen før hendes magiske kræfter er brudte og hun bliver en normal kvinde og kone for Gunther. Da dronningerne senere strides om hvem der har den mægtigste mand, røber Kriemhild overfor Brynhilde, at det var Siegfried (ikke Gunther) der besejrede hende i sengen og viser som bevis Brynhildes ring og bælte, som Siegfried havde taget som souvenir. Vanæret ægger Brynhilde sin mand Gunther til at dræbe Siegfried.

111477Da Kriemhild efter Siegfrieds død ægter hunnerkongen Etzel (Atle i Eddaen) og flytter til hans land adskiller plottet sig i Eddaen fra det i Nibelungekvadet: I Nibelungekvadet pønser Kriemhild stadig på hævn over Hagen og sine brødre grundet drabet på Siegfried og får sin nye mand Etzel til at invitere dem til hans kongsgård for med hans hjælp at fuldburde hævnen. I Eddaen derimod inviterer Atle (Etzel) Kriemhilds brødre på besøg i forsøg på at få fingre i skatten, der nu var i deres besiddelse. Gudrun aner her hans motiver og prøver at advare sine brødre mod at tage imod invitationen, til trods for at de forårsagede Sigurds død. I Eddaen kæmper hun således sammen med sine brødre imod Etzel, i Nibelungekvadet ægger hun stridsmændene imod sine brødre.

Disse forskellige gengivelser af Nibelungesagaen i hhv. Eddaen og Nibelungekvadet viser, at sagnet har udviklet sig forskelligt i Norden/Skandinavien og Tyskland, selvom kernen i sagaen er den samme. I den nordlige Edda vejer Gudruns slægtsfølelse overfor brødrene tungere end uretten, som brødrene begik mod hende ved drabet på Sigurd, idet hun forsvarer brødrene mod Atles drab på dem. I Nibelungekvadet derimod vejer hævnfølelsen åbenbart stærkere end slægtsfølelsen, idet hun efter mange år stadig vil have hævn over sine brødre med sin nye mand Etzels hjælp. I Nibelungekvadet, der jo er betydeligt længere, beskrives den endegyldige kamp detaljeret om hvordan Kriemhild ægger stridsmændene ved Etzels hof én efter én til at kaste sig i kamp på sine brødre for at stille hendes hævntørst. Kvadet slutter med at Didrik (Thiederik) bringer Hagen bundet hen til Kriemhild, der vil have ham til at røbe skattens gemmested. Han afviser og hun halshugger ham med Siegfrieds sværd Balmung (hedder Gram i Eddaen). Dog er det faktum, at Hagen fældes af en kvinde, for stor en skændsel for selv hendes frænder, hvorefter Hildebrand hugger hovedet af Kriemhild og opfylder skattens forbandelse.

Sagaen indeholder en historisk kerne, idet nogle af personerne i den faktisk kan spores. Således er Atle/Etzel sandsynligvis hunnerkongen Attila. Ligeledes kan personen Didrik/Thiederik identificeres historisk som Didrik af Bern. Hildebrand genfinder man desuden i Hildebrandslied fra omkring år 800. I Eddaen har Sigurd og Brynhild en datter, Aslaug, der som den eneste i slægten overlever og bliver gift med den danske konge Rolf Krake, hvis’ overlevering findes i Saxo Grammaticus’ Danmarkskrønike. Grunden til at Aslaug overlever som den eneste af Sigurds slægt Vølungerne og Kriemhilds slægt Nibelungerne er, at hun er den eneste, der aldrig rørte ved skatten og dermed rammes af dens forbandelse, i overensstemmelse med skatten som det underliggende tema. Men selv om visse af personerne er historiske, sande personer, så er de indbyrdes sammenhænge opfundne og beror ikke på sande begivenheder. Eks. kan Didrik ikke have befundet sig ved Attilas hof, idet de to ikke levede samtidigt.

Desuden nævnes en række byer og steder, der er historisk sandfærdige, såsom Nibelungernes rige ved Worms i Sydtyskland og Siegfrieds hjem ved Xanten i Holland. Kriemhild og hendes brødre omtales også undertiden som Burgunderne. Burgunderne var et germansk folk, der blev udslettet af den romerske hærfører Aëtius med hunniske hjælpetropper ved Worms i år 436 som led i den store folkevandringstid, hvor først og fremmest de germanske stammer drog på kryds og tværs gennem Europa som led i romerrigets fald.

Sproget er som nævnt middelhøjtysk (Mittelhochdeutsch), i modsætning til oldhøjtysk (Althochdeutsch) som galdt i det tyske område frem til ca. 1050. Moderne tysk kaldes efter samme mønster Neuhochdeutsch eller bare »Hochdeutsch« som en pendant til det danske ord »rigsdansk« (i modsætning til dialekterne). Opbygningen er i strofer á 4 linjer med parrim og cæsur (pause). Sproget er undertiden højtideligt i overensstemmelse med dets stilart (heltekvad/helteepos). Også i den danske oversættelse.

sværd

2 svar til Nibelungekvadet

  1. Ytringer siger:

    Her er en musikalsk variant av sagnet. Det Færøyske bandet Tyr gjør, som deg, også en god jobb i å ta vare på vår historie og kultur.

    Fra en bok av den danske Edda tolkerene Finn Magnusen. Boken er utgitt i 1821 og finnes
    her:
    http://books.google.no/books?id=qN1HAAAAIAAJ&printsec=frontcover&dq=den+%C3%A6ldre+edda&as_brr=1&hl=da&redir_esc=y#v=onepage&q=den%20%C3%A6ldre%20edda&f=false

    “Kjend dig selv” var en av de græske Vis-mænds skjønneste og vigtigste Læreregler. For at kjende sig ret, maa man, saa-vidt det kan skee, have rigtige Begreber om sin egen Oprindelse, sine Forfædres Art og Væsen, Tro og Tenkemaade. Er man først bleven bekjendt med sitt Fædrelands Oldtid, Og dets senere Fortid, saa kan man bedømme hvorvidt Nutiden er os fremmed eller ikke, hvad vi selv kunne betragte som vort Eget, som laant eller paatvunget os af andre.Vi lære saaledes at kjende den ægte nationale Aand, hvorpaa vor Tilværelse i det hele grunder sig…
    Dette var sannhet i 1821 og ikke på noen måte mindre sant i dag.

  2. mediakrig siger:

    Tolkien har også skrevet sin versjon av Volsungsagaen.

    http://en.wikipedia.org/wiki/The_Legend_of_Sigurd_and_Gudrún

    Eller så er det mulig jeg lærte noe nytt i dag, da jeg så at du skrev vølsungene. På norsk sier vi at det ikke er noe ord som ikke ligner på pølse, men det er ikke riktig. Vi har ordet Vølse

    Fra Wikipedia
    Vølse (skrives også volse eller völse), er en tørket hingstefallos. I følge den korte sagateksten Volsetåtten, som kjennes fra Flatøyboken, inngikk vølse i førkristen, privat fruktbarhetskult i Norge. I Olav den Helliges saga fortelles det at husfruen lot vølsen gå fra hånd til hånd rundt i kretsen av kultdeltagere, mens det ble fremsagt en bønn om vekst og styrke.[1][2]

    Skulle ikke forundre meg om navnet volsungene har noe med volse å gjøre?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s