Sandheden om kristendommens indførelse i Danmark

Hvis man, som jeg, har gået i en dansk folkeskole og dansk gymnasium, ved man hvordan det historiske forløb bliver fremstillet omkring kristendommens indførelse i Danmark og resten af Skandinavien. Skrønerne og ammestuehistorierne om hvordan »fredelige« munke kom til Danmark og missionerede uden tvang eller trusler for derved at omvende danerne til den eneste sande religion med disses egen frie samtykke, fordi de indså at den nye religion var Asatroen overlegen og gav et bedre svar på den nye tids udfordringer, grænser til decideret historieforfalskning. Umiddelbart er det selvfølgelig forklarligt, hvorfor man får denne misvisende – og fejlagtige – propaganda tævet ind i hovedet i sin skoletid i Danmark og (går jeg ud fra) resten af Skandinavien. For kristendommen etablerede sig hurtigt som en magtfaktor i dens nye nordlige egne i tæt samarbejde med kongerne, som befolkningen måtte tage til sig for ikke at rage uklar med konge- og kirkemagten og forfulgt. Og kristendommen satte sig derved på lærdommen og dermed også historieundervisningen, hvorfor vi jo også netop får den forfalskede og kristne udgave af Skandinaviens kristianisering at vide i dag i skolerne. Her vil jeg derfor give et oprids af de faktiske og sande begivenheder og rænkespil, der førte til omvendelsen af danerne, så at kirkens historieforfalskning ikke bliver så forankret, at sandheden glemmes om vores egen fortid.

De fleste husker vel fra skoleundervisningen eller andre steder historien om Harald Blåtand, der rejste Jellingstenen o. 970 efter sine forældre Gorm den Gamle og Thyra, hvorpå han proklamerede at han havde »gjort danerne kristne«. De fleste kan sikkert også huske historien om hvordan det efter sigende skal være gået til; nemlig ved at den tyske præst Poppo kom til hans hof for at missionere kristendommen. Harald skal have stillet ham og hans Gud »på prøve« ved at udfordre ham til at stikke sin hånd i en gloende varm jernhandske, der lå i arnen og var ved at blive smedet. Poppo skal have stukket hånden ind, men da han trak den ud, var den uskadt. Dette »mirakel« skal have fået overbevist Harald om at Poppos gud var stærkere end aserne, hvorfor han lod sig døbe. Og med ham sit folk danerne.

Så vidt altså den officielle udlægning af kristianiseringen af danerne, som prædikes i historiebøgerne, der jo naturligvis ser tingene fra et kristent perspektiv, idet kristendommen har formået at sætte sig på historieskrivningen og historieundervisningen. Historien om Poppo er vel i virkeligheden mere en ammestuehistorie og skrøne end historiske fakta. Det er højst usikkert, om denne Poppo overhovedet nogensinde har eksisteret eller blot var en sagnfigur opfundet til formålet for at dølge de sande begivenheder ved omvendelsen.

Sandheden er nemlig, at den politiske situation på dette tidspunkt var højspændt. Syd for Danmark lå det mægtige tysk-romerske rige under ledelse af kejser Otto den Første. Denne var stærkt interesseret i at omvende de »hedenske« danere. Ikke så meget fordi han anså det som sin kristne pligt (som kristne fortællere oftest udlægger det), men fordi han var interesseret i at indlemme Hedeby i sit rige og derved sætte sig på Nordens handel. Hedeby var dengang i centrum i et politisk spil, idet kontrollen med Hedeby ville være en indbringende forretning økonomisk, samt ville kunne være springbræt til yderligere magtindflydelse også i fjernere egne.

I tiden lige op til Poppos »mirakel« og Haralds efterfølgende dåb havde Otto nemlig besat Hedeby og var på springet til at underlægge sig og kolonisere hele Danmark, altså dvs. hugge alle dem ned, der satte sig imod at blive »frelst« i den nye religion fra Mellemøsten. På overfladen for at gøre sin kristne pligt, som herskere i hans situation med religionen i baghånden jo ofte bruger som et postulat for at udvide deres egen magt. Mod et sådant fremstød ville Harald være chanceløs, da han som konge af en lilleputnation intet kunne udrette mod hele det enorme tyske imperium. Harald måtte derfor tænke taktisk klogt for at sikre sit eget liv og sit lands fortsatte eksistens. Derfor måtte han opfinde »miraklet« om Poppos uskadte hånd og udbrede denne historie hos sit folk for derved at få kristianiseringen til at glide igennem smertefrit hos danerne.

Planen lykkedes: Da danerne nu havde kristnet sig selv, angiveligt frivilligt, kunne Otto ikke længere bruge kristendommen som et påskud for et angreb på Danmark med efterfølgende tvangskristning. Ottos plan om at kunne underlægge sig Hedeby på denne vis (og måske senere også hele resten af Danmark) med kristendommen som påskud var gået i vasken. Otto trak sine tropper tilbage fra Hedeby. Efterfølgende udbygger Harald byen til et fæstningsværk med et forsvarsanlæg rettet mod det kristne imperium i syd. Harald vidste godt, at der ville gå en rum tid inden den nye religion var blevet etableret i Danmark. Frem til da ville det stadig kunne komme til indfald i riget fra det kristne syd under indvending om at kristianiseringen gik for langsomt.

hvide kristI det hele taget var den daværende version af kristendommen, som Harald fik udbredt blandt danerne, ret så markant anderledes end den udgave, som findes i Danmark i dag. Den moderne danske folkekirke-kristendoms prædiken om barmhjertighed og næstekærlighed var dengang gledet i baggrunden, for at sige det mildt. Vikingernes opfattelse af »hvide krist« var meget anderledes end det kristusbillede, som vi har fået terpet i dag i skolerne om den milde, eftergivende og tilgivende frelser. »Hvide krist« blev af vikingerne i den første tid efter religionsskiftet ikke portrætteret som en lidende martyr på korset med ynk og patos, men derimod som en sejrende, glorværdig konge med krone på hovedet i stedet for tornekrans, der triumferer stolt over sin ophøjethed og magt med udstrakte arme, sådan som han også fremstår på Jellingstenen. Det er derfor muligt, at kristendommen dengang var blevet ændret til en nordisk udgave for bedre at få den til at glide ned overfor nordboerne.

Det er usandsynligt, at de stolte vikinger ville være gået i lige linje direkte fra den standhaftige og stærke Odin til at »vende den anden kind til« når nogen slog dem og at »elske deres fjender«. Også selvom deres konge lod sig besnære til det. Heraf ses, at kristendommen altså på ingen måde er en slags uforanderlig eviggyldighed, der er forblevet konstant lige siden sin fremkomst, men som derimod har formået at tilpasse sig lokale forhold; at ændre sig til andre versioner og udgaver for derved bedre at falde i tråd med den lokale befolknings sindelag for at gøre dens implementering lettere. Det er jo også værd at nævne, at de nye kristne konger i Skandinavien blev ved med at drage i krig og på vikingefærd, eks. Svend Tveskæg, – også selvom de var blevet kristne og altså måtte adlyde buddet om at »vende den anden kind til« og »du må ikke slå ihjel«. Dette skyldes jo netop, at kristendommen var markant anderledes dengang, nærmest en helt anden religion.

I det hele taget lader kristningen af Norden at være gået hånd i hånd med en fastere forankring og centralisering af kongemagterne: Kongerne kunne bruge den nye religion kristendommen til at underlægge sig større landområder og underbygge deres magtposition. Asatroen var en meget individuel religion, hvor hver troende havde et eget personligt forhold til guderne og også til deres måde at dyrke dem på. Dyrkningen af de nordiske guder var således meget forskelligartet i det store område, hvor asatroen var udbredt. Dette medførte en høj grad af tolerance hos de asatroende; ingen havde en facitliste på hvordan guderne skulle dyrkes, man kunne have meget forskelligartede måder at forholde sig til guderne på fra person til person og de kunne sagtens være lige korrekte alle sammen. Anderledes med kristendommen, som ikke alene vil bestemme hvad du skal tro, men også hvordan du skal gøre det. Den vil således bestemme og have kontrol over dine tanker. Den personlige asatro stod derfor i skarp kontrast til den centraliserede kristendom, som blev håndhævet med kongens magt, fordi han derved brugte den som et instrument til at få kontrol over sine undersåtter; kontrol over deres tanker, deres handler, deres skatteindbetalinger, fordi det nu ikke længere var individuelt at dyrke guderne, men skulle gøres i kirkerne, hvis’ præster blev ansat og dikteret af biskopperne med kongens godkendelse. Kristendommen passede måske derfor bedre til de nye forhold i Norden med én central kongemagt og kunne sikkert også bedre legitimere denne styreform overfor nordboerne, der ellers havde været meget decentraliserede. Altså at kongerne kunne bruge som argument for deres centralisering af magten hos dem selv som overhoved, at det dermed blev nemmere at udøve kristendommens grundtanke om en ensretning og ensartethed for alle.

Asatroen passede altså måske ikke særligt godt til tanken om de store, samlede, centraliserede konge- og kejserriger med ét overhoved med angivelig bemyndigelse fra gud. Derfor var kongerne villige til at opgive den til fordel for den nye religion, der ikke alene tillod, men i mange henseender nærmest havde som forudsætning, at alt ned til den personlige tro skulle topstyres og ensrettes, for derved at få bedre kontrol over befolkningen og især deres ubetingede loyalitet og underkastelse overfor kongen, idet han i ledtog med kirken kunne henføre sin centralmagt til kristendommens bud om centralisering og stram ensretning og kontrol.

8 svar til Sandheden om kristendommens indførelse i Danmark

  1. Balder siger:

    Fantastisk! De seneste par dage havde jeg i anledning af Marie Krarups kommentarer omkring Maori-sagen funderet lidt over visse Kristnes respektløse holdning til vores “hedenske fortid”, og accept af forestillinger om at vi uden Kristendommen ville have været ilde stedt.

    Da jeg så samtidigt igen blev husket på den store variation af jødiske traditioner, omskæring, schæchtning, kapparotritualet med kyllinger og djævle-voodoo, fortæring af fjendens kød under Purim, fejring af nedslagtning af imødekommende værtsfolk osv. er de forholdsvis kendteste temaer, og igen fandt et sandt utal af andre skikke, bønner og fejringer, som alle sammen peger på at denne “monoteisme”, ikke er andet end en gammel stammekultur, som også Vikingernes, og at den førstnævntes påståede overlegenhed kun afspejler årtier eller århundreder af hjernevask.

    Denne artikel var lige sagen, lige hvad der mangler i det store billede.

    Godt arbejde!

    • hammersmeden siger:

      Tak skal du have🙂

      Det er mit indtryk, at historieundervisningen i dag lider kraftigt under det lyserøde billede af kristendommen, som den kristne eftertid gerne ønsker afbildet.
      Mange kristne konger og førere var deciderede skrupelløse mordere og voldsmænd, der ikke skuede tilbage for noget for at få indført den »fredelige« og »barmhjertige« religion kristendommen.

      Der blev slagtet ufattelige menneskemængder i den kristne guds navn. Mennesker, som ikke havde gjort andet end at være ikke-kristne, og derfor skulle omvendes eller dø. Derfor virker det nærmest grotesk, at de kristne historieskrivere omtalte nordboerne som »primitive barbarer« blot fordi de dyrkede deres egne guder. På mange punkter var nordboerne både moralsk og åndeligt overlegne over de kristne besættere.

  2. mediakrig siger:

    Jeg har lest ganske mye om kristningen av Norden, og jeg tror ikke lenger på at vi ble kristnet av den Romersk Katolske Kirken, men av en type kristendom som hadde stort sett samme virkelighetsforståelse som hedendommen når det kom til vyrd og skjebenetankegang.

    ” Wyrd and Orlog are very important parts of Odinism and Heathenry. They also form an important aspect to the early Germanic understanding of Christianity and it is this blending of the two traditions that the English Folk Church seeks to revive and develop.

    Orlog can roughly be defined as ‘primal law’. The word is derived from ‘Ur’ which is a Germanic prefix indicating a primitive or primal state. This principle is embodied in the ‘Ur’ Rune which uses the symbolism of an aurochs, or primitive ancestor of the wild ox. ‘Log’, or ‘lag’ in other Germanic languages, means law – or a set of governing rules. Putting these two terms together, we can therefore see that ‘Orlog’ refers to the underlying primal law that exists within and through all creation. Everything is subject to this law and everything which happens must happen within the ‘rules’ set out by Orlog.

    The English Folk Church sees Orlog as the underlying and impersonal nature of the One Eternal God. It is the governing principle, or law, that permeates the entirety of the multiversal creation. The interaction between the created multiverse and the primal law of Orlog is expressed mythologically as the Web of Wyrd. The word derives from the Old English word ‘Weorðan’ (Weorðan), meaning ‘to become’. This is itself derived from an old ‘Indo European’ root ‘Uert’ which means to turn or to spin. In the ‘Rhyming Poem, we read, ‘Me þæt wyrd gewæf’, meaning ‘Wyrd wove this for me’. Wyrd can therefore be seen as a sort of spinning out of Orlog; the weaving of a particular destiny from the primal law.

    Wyrd is in effect the product and the expression of the unfolding nature of creation as it relates to Orlog. Positive synergy with Orlog helps the evolution of creation towards wholeness in the Godhead. Negative synergy with Orlog results in the opposite. Wyrd permeates through all aspects of the created multiverse, including within ourselves. As such, our thoughts and actions reverberate throughout the web and contribute to the unfolding evolution of creation. Consequentially, the Web of Wyrd influences our own lives, individually and as communities. Whilst Wyrd is often translated as ‘fate’, it is not the same. Wyrd is a dynamic that can be influenced both positively and negatively in terms of our individual lives, our collective lives as a folk and in terms of the unfolding of creation as a whole. All elements of creation, including our folk Gods and Goddesses are subject to the primal law of Orlog and of Wyrd. Even the personalities of the Godhead are influenced by Orlog just as we humans are influenced by our underlying natures. However, just as we can control certain aspects of our natures, so can the personalities of the Godhead control Orlog and Wyrd. This, as we shall see, was how our ancestors reconciled the relationship between Christ and Wyrd.

    In Old Saxon, the first letter ‘W’ literally becomes a ‘double u’ as ‘Uurd’. Again, we see the prefix ‘Ur’ and are reminded of ‘Urd’; one of the three Norns – or Sisters of Wyrd. In the ancient mythology, Urd is queen of the ‘primal world’ our ancestors called Hel and she is sometimes known by this name. Within this realm, lies ‘Urd’s well; one of the three mystical sources that nourish the multiverse as depicted by the world tree or Irminsul. Urd’s well is not a static pond of water. It is a continually moving spring that contains the waters of life, the flow of time and the store of collective actions throughout the multiverse.”

    http://www.englishfolkchurch.com/Lorehoard/wyrd.htm

    Hele nettstedet er interessant, og anbefales på det varmeste, da det gir en god innføring i hvordan den kristendommen våre forfedre ble kristnet av kan ha sett ut.

    Først etter at flesteparten av befolkningen var blitt kristnet, begynte sentraliseringen i kirkelige hierarkier, hvorpå det ble viktig å ha de “riktige tolkningene”, for at man skulle gå seirende ut av maktkamper.

  3. Pingback: Sweden: Bishop (member of billionaire Jewish media dynasty) wants to censor and edit the Christian Bible » Balder Blog

  4. Natja siger:

    Jeg hedder Natja og er lige nu i gang med at skrive en historieopgave om “kristningen af danerne”
    jeg synes det er en rigtig god tekst og viste min lære den, men problemet er at der ikke er nogen kilder og ved heller ikke om det er din egen mening og fortolkning af den tid.
    Så derfor vil jeg spørger om jeg må bruge den?
    og om du kan sende kilderne til mig?
    du kan lige skrive over mail: natjalyneborg@live.dk

    • hammersmeden siger:

      Hej Natja

      Tak skal du have! Det glæder mig at du kunne lide teksten. Du er meget velkommen til at bruge noget af teksten eller lade dig inspirere af den.
      Jeg kan ikke huske samtlige kilder, som jeg brugte dengang til at skrive artiklen. Så jeg har desværre ikke nogen liste du kan få.
      Grundlæggende set kan jeg dog anbefale dig denne film. I den bliver der sagt en del gode ting (bliver først interessant efter ca. 30 min.). Der bliver også interviewet en række personer/institutioner i den, som du måske kan kontakte og spørge nærmere til din opgave?

      I hvert fald ønsker jeg dig al mulig held og lykke med din opgave! Jeg håber den bliver god😉

  5. Peter Buch siger:

    …kristendommen, som ikke alene vil bestemme hvad du skal tro, men også hvordan du skal gøre det…

    Ja med et sådan udgangspunkt er man fatlåst på et forkert grundlag.

    I min og andres tolkning, er kristendom, helt kort beskrevet, at elske og ære Gud og elske ens næste som en selv. En kristen organisation, et kristent hiraki eller en specifik kristen bedømmelse af handling respektivt handlinger eksisterer som sådan ikke.

  6. Hende fra 6. siger:

    Hej

    Jeg ledte efter noget til min historiske opgave og fandt dette, jeg er glad for at jeg ikke er den eneste der synes det virker rigelig urealistisk at poppo skulle have kunnet det, super artikel! Der var ihvertfald en masse der kunne bruges…!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s