ECB’s svindel med inflationstallene

Når den tidligere chef for den europæiske centralbank, Jean-Claude Trichet frækt påstår, at ECB har sørget for prisstabilitet i eurozonen gennem den seneste 13-årige periode (og dermed for at holde inflationen nede), gør han det med en ikke så lidt provokerende tone i stemmen. Han drister sig oven i købet til at kalde sit eget arbejde for ”fejlfrit” (impeccably) og hævder at han har formået at holde inflationen nede på 1,55 % procent i gennemsnit over hele årrækken.

Det virker også underligt, at inflationen i eurozonen skulle være så lav, for overalt, hvor Euroen er blevet indført, er priserne på dagligvarer steget. Tyskerne har således døbt den Teuro i stedet for Euro (”teuer” betyder dyr). Så hvordan kan det være at ECB’s tal officielt vidner om lav inflation, samtidig med at priserne på dagligvarer stiger i eurozonen og gør leveforholdene hårdere for de jævne borgere?

Når man kigger nærmere på hvorledes ECB er kommet frem til denne lave inflation og ”prisstabilitet” går glansen da også mere eller mindre af denne selvglade herre. For ECB’s harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) gør nemlig brug af den hedoniske beregningsmetode.

Ved udregning af et forbrugerprisindeks tager man en masse varer i en kurv (som skal give et repræsentativt billede af de ting forbrugerne køber) og noterer deres pris. Derefter noterer man de samme varers pris et år eller to senere og ser om de er blevet dyrere eller billigere.

Når det imidlertid drejer sig om den hedoniske beregningsmetode, som udover ECB også benyttes af USA til angivelse af inflation, bliver sagen lidt mere speget. Med denne metode tildeler man visse af varerne, f.eks. en computer, en kvalitetsværdi, og kigger derefter på, om produktets kvalitet er steget eller faldet i den betragtede periode. I tilfældet med computere er de selvfølgelig blevet meget bedre på 13 år, idet de dels er blevet meget hurtigere, dels har fået meget større harddiske. Dette indgår i den hedoniske beregningsmetode på den måde, at en computer vurderes at være blevet billigere, fordi man angiveligt i dag får mere computer for de samme penge som for 13 år siden. Computeren trækker således den samlede inflation voldsomt ned for hele kurven, også selvom de andre varer kan være steget voldsomt i pris.

Problemet er herved selvfølgelig, at man ikke kan spise computere, eller – udtrykt anderledes – at man ikke køber computere hver dag, men derimod brød, kaffe, benzin osv. stort set dagligt. Derfor er den følte inflation, som man mærker i eurozonen i dagligdagen, væsentligt forskellig fra ECB’s udregnede inflation. Desuden beror den konkrete tildeling af kvalitet på vurdering og skøn; er en computer nødvendigvis blevet dobbelt så god bare fordi den kan rumme dobbelt så meget?

For at tage et eksempel: Østrigerne havde inden Euroen deres Schilling, som var stort set lige så stabil som D-marken. For nylig lavede den østrigske avis Die Presse en udregning, hvor de sammenlignede inflationen i Østrig efter Euroens indførelse med inflationen i Østrig inden Euroens indflydelse og nåede frem til at Euroen havde sikret lavere inflation end Schillingen (1,8 % p.a. fra 2002 til 2011 mod 2,2 % i årtiet før). Dette stemmer dog slet ikke overens med den fordyrelse af dagligvarerne, som østrigerne har oplevet efter Euroens indførelse, hvilket da også fremgår af kommentarerne nedenunder.

Og når man kigger på hvilke varer Die Presse har lagt i deres kurv, forstår man lige pludselig bedre svindelnummeret med den hedoniske udregningsmetode:

En timeløn hos en mekaniker: Prisen steget med 15,5 %
En håndværkers timeløn: Prisen steget med 12,7 %
Et kg. brød: Prisen steget med 8,4 %
En liter sødmælk: Prisen steget med 5,3 %
En kop kaffe: Prisen steget med 3 %
Et frisørbesøg: Prisen steget med 2,6 %
En øl: Prisen steget med 1,4 %
Espresso-maskine: Prisen faldet med 16,6 %
Et stereoanlæg: Prisen faldet med 27,3 %
En vaskemaskine: Prisen faldet med 28,8 %
Digitalkamera: Prisen faldet med 81,9 %

Som det fremgår, er det udelukkende ikke-dagligvarerne, der er faldet i pris, nogle af dem oven i købet voldsomt, hvilket selvfølgelig trækker gennemsnittet ned. Problemet er bare at disse ting (stereoanlæg, vaskemaskine) er ting, som man stort set aldrig køber. Hvorimod kaffe og brød er ting som man stort set køber hver dag, fordi de er dagligdags fornødenheder. Derfor er det klart, at inflationen føles betydeligt højere end ECB angiver den til at være; priserne på dagligvarer er steget markant, mens prisen på ikke-livsvigtige ting (som man køber hvert 15. år eller sjældnere) til gengæld er faldet endnu mere.

Derfor er det bevidst vildledende at medtage ting som vaskemaskiner, campingvogne, … osv. i kurven, når man ikke har særligt mange varer i forvejen. Hvis man ønsker at medtage disse ikke-dagligdagsvarer, bør man udvide kurven enormt meget og tage mange flere varer med, eller også sænke deres andel i kurven, så at de måske kun tæller halvt så meget som de andre, for derved at give et mere sandfærdigt billede af inflationen.

Men ECB gør det stik modsatte; Den tildeler computere, stereoanlæg … osv. en større andel end de andre varer i kurven, således at en computer f.eks. tæller dobbelt i forhold til brød. Officielt fordi en computer er dyrere, altså dvs. man bruger flere penge på den end et brød, derfor øges dens andel i den samlede beregning ved at gange dens pris med en faktor. Dette grænser direkte til manipulation, det i virkeligheden burde være lige omvendt; det burde være de varer, man køber oftest, og ikke dem som er dyrest, det burde tælle mest.

Det er derfor ECB kan blive ved med at lade seddelpressen køre på højtryk og samtidig være så frække at påstå, at tingene er blevet billigere, mens de i virkeligheden har forårsaget en galopperende inflation. Trichet har således med sine svindelnumre med inflationstallene en vis lighed med sin landsmand; Marie Antoinette, som udtalte de berømte ord om at ”jamen, hvis folket ikke har brød, må de jo spise kager i stedet”. Trichet kunne jo så passende udskifte ”kager” med ”iPod” eller ”lystyacht”.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s