Faren ved et pengesystem uden kontanter

“Det er godt, at borgerne i nationen ikke forstår bank- og pengesystemet, for hvis de forstod det, ville der, tror jer, komme en revolution allerede inden morgendagen.”
– Henry Ford

I øjeblikket forsvinder sedlerne og mønterne ud af økonomien. Kreditkort og netbank har overtaget. Og i fremtiden er der noget der tyder på at der kan udvikles andre metoder, der gør en købsproces endnu mere digitaliseret; f.eks. en sender, man kan bære på sig, og som sender signaler til en modtager ved udgangen af forretningen, der ligeledes registrerer hvilke varer man har i kurven og automatisk trækker beløbet fra ens konto.

Ingen tvivl om at sådanne ”papirløse” transaktioner umiddelbart virker smarte og som en betydeligt nemmere og hurtigere løsning en at hive et plastickort op ad lommen og huske en kode eller at tælle det rigtige antal sedler og mønter op ved kassen. De store pengetransaktioner foretages jo i dag desuden fuldstændigt uden kontanter ved tryk på et par knapper mellem banker, varehuse og virksomheder. Og det er også klart, at netop bankerne og varekæderne presser på for at finde en 100 % digitaliseret betalingsform, da dette ville spare medarbejdere og tid. Og tid er jo, som bekendt, penge ifølge finansverdenen.

Men er det nu også virkelig klogt at afskaffe kontanter fuldstændigt og betale med trådløse signaler eller (måske engang i fremtiden) med fingeraftryk?

Bankerne er bestemt ivrige efter at fremskynde denne udvikling; situationen i øjeblikket er, at bankerne kun er lovmæssigt forpligtet til at holde ca. 10 % af deres penge i kontanter, dvs. i mønter og sedler. Resten af pengene eksisterer kun i computere som såkaldt ”giral-penge”, som bankerne skaber ud af intet ved at låne det mangedobbelte beløb ud til andre af de penge, som folk sætter ind kontant på deres konti. Faktisk har ECB netop vedtaget at sænke kravet til 1%, dvs. at bankerne nu kun behøver at holde 1% af deres finansielle midler i kontanter. Resten er kun tal i computere.

Giral-penge opstår således, når banken låner penge til nogen til at købe f.eks. et hus: De penge, som banken låner ud til huskøbet, er nogle, som banken reelt ikke har, idet banken ikke ligger inde med kontanter til alle de lån, som de udsteder. Ved tilbagebetaling af ens huslån, overfører man derfor penge til banken, som den selv har skabt ud af intet. Oven i købet betaler man også renter til banken af de penge, som reelt ikke findes. Banken har sikkerhed eller ”pant” i huset, dvs. at hvis husejeren (selvom ”ejer” her er misvisende) ikke længere kan betale lånet tilbage, tilkommer huset banken, som således har erhvervet sig andre menneskers værdi ud af ingenting.

Men bankernes eneste bekymring er således frygten for ”bank-run”, altså dvs. hvis en masse mennesker samtidig myldrer til bankerne og kræver deres penge udbetalt, hvilket de jo er i deres gode ret til. Hvis alle mennesker samtidigt krævede deres penge udbetalt i banken, ville dette ikke kunne lade sig gøre, da banken kun råder over en brøkdel af de samlede beløb på folks konti. Derfor ville et bank-run betyde ikke alene døden for en bank, men for hele banksystemet som sådan, idet svindelen med ikke-eksisterende penge ville blive opdaget og folk holde deres penge i madrasserne i stedet.

Dette er da også grunden til at bankerne gør alt for helt at få afskaffet kontanter. Bankernes drøm er således at droppe kontanter helt og gå over til 100 % elektroniske/digitale penge og betalingsformer, for herigennem fuldstændigt at aflive muligheden for bank-run, så at spillet med skabelse af penge ud af intet ved uddeling af kreditter, som folk derefter skal forsøge at betale tilbage, kan fortsætte i det uendelige. Det eneste, der ville kunne stoppe dette var, hvis folk netop hentede deres penge fra banken og beholdt dem selv.

Bankernes forskellige tiltag til afskaffelse af kontanter er allerede i gang; f.eks. kan man i danske banker ikke hæver mere end 6.000 kr. per døgn ved hæveautomaterne. I Grækenland må handler på over 1.500 € ikke betales kontant, for firmaer er det dog maks. 3.000 €. I Sverige er der en kampagne i gang ledet af bankerne og politiet om at afskaffe kontanter ud fra den logik, at kontanter muliggør kriminalitet såsom røverier og hæleri med slogans som ”kontanter er blod i de kriminelles årer”. I flere banker og supermarkedskæder i Holland er det slet ikke muligt længere at betale med kontanter.

Og at det virker nemmere og mere moderne med betalinger uden kontanter er jo også grunden til at flere folk hopper godvilligt med på bølgen om afskaffelse af kontanter. Dog er der den detalje ved de nye digitale betalingsformer, at man skal bruge centrale computere med kæmpe databaser til at registrere og administrere alle betalingerne. Disse centralcomputere indeholder således samtlige registreringer af hvad man har købt og hvornår man har gjort det. En betaling kan således aldrig forblive kun mellem køber og sælger ved afgivelse og modtagelse af kontanter, men skal altid igennem bankernes centralcomputere, som registrerer transaktionerne og gemmer dem.

Hvad er problemet så ved det? I øjeblikket er det sådan, at man (teoretisk) kan bo for sig selv i en skov, hvis man – af hvad årsag man nu måtte have – ikke kan/vil leve for nær menneskelig bebyggelse. Det kan være man er hjemløs eller bare har valgt denne alternative livsform eller også at man, måske, er på flugt fra regeringen i et land med borgerkrig eller lignende. Her ville man i dag sagtens kunne klare sig med kontanter hos den lokale købmand i landsbyen, som selvfølgelig altid ville tage imod ens penge til gengæld for varer, da det jo er hans hverv. Man ville, så at sige, kunne passe sig selv uden at forstyrre nogen og leve uden for bankernes og offentlighedens søgelys, hvis man havde brug for det eller lyst til det. Dette er også netop én af vores allermest basale friheder i vores såkaldte ”frie” vestlige verden; at man i vid udstrækning selv tilrettelægger sit liv uden formynderi og statstvang.

Hvis derimod bankerne får held til at gennemtvinge den mønt- og seddel-løse betalingsproces, bliver vi alle tvunget til at betale med chip, kort, fingeraftryk eller noget helt andet. Dette betyder, at det ovennævnte scenarie med eneboeren ikke længere bliver muligt; man kan ikke længere betale med kontanter, idet enhver betaling foregår digitaliseret og skal igennem centralcomputeren, hvor den bliver registreret. Dette betyder, at bankerne/myndighederne kan spærre ens konto, så at man ikke længere kan købe noget, også selvom man skulle have kontanter, fordi ingen butik længere må tage imod dem. Da alle er afhængige af at købe ting, uanset hvor selvforsynende man måtte være, er truslen om fratagelse af ens betalingsmulighed via spærring af ens digitale betalingsmiddel en ret så skræmmende, nærmest eksistentiel trussel: Giver man efter for truslen om afskæring fra mulighed for køb og lader sig indsluse i det digitaliserede seddel-løse system, bliver man dermed også registreret i systemet, hvilket er selve pointen: Så bliver der indført en postering i databasen ved hvert køb, man foretager, samt hvor man har gjort det, hvilket vil sige at centralcomputeren altid vil vide ca. hvor du befinder dig og hvad du køber. Dette vil være den totale overvågning af én indirekte via sine pengetransaktioner; man er lig med hvad man køber.

Hvem styrer så denne/disse centralcomputer(e)? Nogen skal jo overvåge den, da den også skal vedligeholdes. Desuden skal den bevogtes, så at hackere og andre ikke får adgang til den, hvilket selvfølgelig taler for at det bliver statens opgave, som den øverste myndighed med monopol på magtanvendelse. Staten ender altså med overvågningen eller overopsynet med centralcomputerne, som den sandsynligvis derfor vil kæde sammen til én eneste over-central, der er forbundet med hver af de eventuelle centralcomputere med databaser over brugernes økonomiske handlinger. Den, som således ender med den sidste afgørende finger på knappen ved højeste instans, med bemyndigelse til indgreb i en borgers betalingsevne, bliver således regerings-/statslederen i landet med fuldstændig magt til at fratage en borger hele hans eksistens, da denne jo nu hviler udelukkende på hans mulighed for at købe ting eller ej. Og denne statsleder er jo naturligvis interesseret i at folk stemmer på ham ved næste valg. Og folk, som ikke stemmer på ham, kunne jo så risikere at komme ud for ”betalingsproblemer” grundet en ubetalt regning eller lignende, hvorved deres kreditværdighed indefryses, deres konto spærres foreløbigt, deres husleje ikke kan længere kan betales, deres folkeregisteradresse slettes sammen med (måske?) deres stemmeret … ?

3 svar til Faren ved et pengesystem uden kontanter

  1. Pingback: Italien forbyder kontante betalinger på over 1.000 € – et nyt tiltag i regeringens mafiasamarbejde med bankerne | Hammersmedens blog

  2. Viking siger:

    God og skræmmende artikel.
    Det er som taget ud af en science fiction bog.

  3. Pingback: Bankernes rolle i det pilrådne pengesystem | Hammersmedens blog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s