Følg Islands eksempel: Red landet, – i stedet for bankerne

I EU gælder det efterhånden (af én eller anden grund) som alternativløst at redde de maroderende banker for skatteydernes regning. Island valgte en anden vej og har nu nærmest overvundet den eksistenstruende, økonomisk krise.

I den finanskrise, som gennem de seneste år har udbredt sig over vores kontinent, er de ramte landes stabilitet blevet sat på prøve. Borgerne måtte tage enorme belastninger på skuldrene for at andre organisationer kunne reddes på deres bekostning. Men dem som egentlig høstede frugterne af den drakoniske sparepolitik og stadigt stigende gældsætninger er ikke, hvilket man måske skulle tro, landenes indre struktur som helhed og dermed borgerne i sidste ende. Næ nej, modtagerne af de massive finansielle støtter er som regel præcis de selvsamme institutter, som også var dem der forårsagede krisen til at begynde med – nemlig bankerne.

Et mønstereksempel (mere) på denne fremgangsmåde skulle også have fundet sted i Island. Adskillige finansielle produkter fra landets tre største banker havde med risikofyldte forrentninger lokket investorer til fra europæiske lande – hovedsageligt England og Holland. Dog pludselig var de islandske banker gået i betalingsstandsning, kunderne kunne ikke længere hæve deres opsparede indestående.

De tvivlsomme finansprodukter blev udbudt af Heritable og Icesave, datterselskaber af Landsbanki, samt af den britiske gren af Kaupthing, nemlig Kaupthing Singer & Friedlander. Også Heritable var en britisk afdeling af et i grunden islandsk firma. En formel afdeling på britisk jord af hollandske ING gjorde det desuden muligt for den britiske stat at overføre sine borgeres penge til dette selskab direkte. Denne proces blev gennemført som led i den britiske plan til refusion af finanstjenesteydelser (FSCS). De i onlinebanken Icesave (som var stationeret i Island) investerede midler måtte dog udbetales af den islandske indskydelses- og garantifond (DIGF). For at muliggøre kompensationen for alle britiske kunder, garanterede staten Storbritannien samt FSCS og DIGF en kredit – det herved opståede hul i statskassen skulle (ifølge planen) stoppes for islandske midler.

landsbanki

De udestående betalinger og dermed Islands gæld blev løftet op til at være et nationalt tema. Det blev forventet af Island, at landet ville se sig ansvarligt for dets bankers fejlkalkulationer og betale disses gæld hos britiske opsparere for statslige midler. Dertil måtte der have været udstedt en lov, som ville have givet den islandske finansminister tilladelse til at gribe til statsfinanserne, for at tilbagebetale Englands udestående fordringer via DIGF. Pga. Islands beskedne befolkning ville dette have betydet, at hver islænding i gennemsnit ville være blevet forgældet med ca. 82.000 kr.

Folket var ikke enigt og omgjorde politikernes bankaffærer

Dette drastiske skridt blev vedtaget af det islandske folketing på en lignende måde som også i andre lande sparepakker og gældssætninger var blevet besluttet. Det islandske folk fandt dog ikke behag i denne »tvangsforgældelse« og fremsatte en begæring om folkeafstemning understøttet af 20 % af de stemmeberettigede. Islands præsident stillede sig herefter på folkets side, forhindrede den omstridte lovændring og iværksatte en folkeafstemning, i hvilken folket med et overvældende flertal på 93 % afviste at overtage bankernes gæld. Også et efterfølgende lovudkast, som ville give Island indrømmelser mht. tilbagebetalingsbetingelserne, blev ganske vist accepteret af præsidenten, men dog alligevel sendt til folkeafstemning af selvsamme præsident med en ny klar afvisning fra folket til følge.

Det islandske folk værger sig bestandigt for at stå til ansvar for bankernes fejl. Om end nogle prøver at udbrede en opfattelse af at landet Island står i gæld til Storbritannien. En konsekvens af islændingens anderledes handlekraft (i modsætning til de fleste andre europæiske folk) var at landet begav sig på jagt efter de faktisk skyldige personer og overvejede hvordan gælden til Storbritannien kunne betales med de uansvarlige pengeinstitutters egne midler i stedet for at gribe i borgernes lommer, som jo ret beset intet havde med sagen at gøre.

Dog er Islands mønstereksempel på at lade de ansvarlige (og KUN dem) bøde for egne fejl og hasarderede opførsler næppe muligt i et EU-land. For her lader det til at det angivelige demokrati med borgerrettigheder og garanti for privat ejendom går på hæld til fordel for bank- og finanssystemet. At især kontraktsikkerhed og sikring af privat ejendom er ved at blive tildelt dødsstødet af EU vidner EU-landenes kurs i høj grad om i tilfældet med »bankredningerne«, hvor de uansvarlige, de kriminelle og spekulanterne blev belønnet for deres til tider lyssky affærer med statstvang for skatteydernes regning. Således er i forlængelse heraf den såkaldte Euroredning det samme system; nemlig først og fremmest den i Euro investerede kapital. For borgernes opsparede penge. Her viser Island det eneste rigtige alternativ: Lad dem gå fallit, som har gjort sig fortjent til det ved hasarderet opførsel i stedet for at belønne dem med andres penge i et »omvendt Robin Hood-princip«.

Korrekt kriseløsning kun muligt udenfor EU

For med hensyn til Grækenland og de andre kriselande i EU er noget tilsvarende ikke muligt som i Island: Et land der ikke er fanget i en valutaunions håndjern og som derfor har bibeholdt sine egne økonomiske instrumenter; vekselkursen, renten, … osv., dette land kan hjælpe sig selv ud af problemerne. Island har i dag, efter at have devalueret kronen med 90 %, en stærkere økonomisk vækst end alle Eurolandene og udsteder igen anerkendte statsobligationer på markedet.

For mens man her i landet, og i de fleste andre også, fuldkomment ignorer de egentlige årsager til krisen og stiller de ansvarlige til regnskab, så går man anderledes til værks på atlanterhavsøen, hvor man direkte gik på jagt efter synderne. Eksempelvis blev Geir Haarde stillet for retten, premierminister på tidspunktet for krisens begyndelse. Han blev anklaget for at have haft et mangelfuldt overblik over statsfinanserne, så at den eksterne gæld kunne vokse til 372 mia. kr. I betragtning af Islands BNP på kun 63 mia. en betydelig belastning. Gælden førte til krise, arbejdsløshed og inflation, og i sidste ende faldt Haardes regering pga. tiltagende protester. Haarde blev ganske vist dømt, men forbliver endnu ustraffet.

Derudover er to tidligere direktører i Landsbanki, moderselskabet til Icesave, blevet anholdt. De anklages for markedsmanipulation. Det skal undersøges om kriminelle aktiviteter indenfor banken har ført til dens sammenbrud og dermed kollaps af hele det islandske banksystem.

I mellemtiden har Storbritannien og Holland – de to lande, hvis’ indbyggere mistede mest kapital ved sammenbruddet af Icesave – modtaget de første tilbagebetalinger. En tredjedel af fordringerne kunne opnås via salg af Icesaves og dennes moderselskabs besiddelser. Hvad angår resten består der en formodning, som har været gældende lige fra start, om at de sammenbrudte bankers besiddelser rækker fuldt ud til at dække al gældsætningen. Helt uden at gribe til andre menneskers lommer. Men dette var der næppe nogen af de involverede banker der gjorde opmærksom på, da talen var om den islandske stats overtagelse af gælden og dermed forbundne gældsætning af landet.

2 svar til Følg Islands eksempel: Red landet, – i stedet for bankerne

  1. ulv siger:

    Tale hjælper ikke noget mere, da beviserne (off topic her, men i almindelighed) for længst er over tusind gange højere end Mount Everest. At kaste perler for svin i en uendelighed er “absonst”.
    Er det ikke bedre med billeder? Vi lever vel i den nye middelalder.

  2. Pingback: Følg Islands eksempel: Red landet, – i stedet for bankerne | Hammersmedens blog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s