Intet lært af egne fejl: Banker spiller stadig hasard med de skrotpapirer, som udløste krisen

For fire år siden, i efteråret 2008, gik den amerikanske investeringsbank Lehman Brothers fallit – og udløste derved en lavine, der førte til finanskrisen og en historisk recession. I dag handler bankerne med de selvsamme højrisiko-papirer, der udløste faldet. Et farligt spil.

Efter krakket i 2008 forværredes økonomien i talrige industrilande og overalt stod bankerne på nippet af økonomisk sammenbrud. For at forhindre værre greb regeringerne dybt i skatteydernes lommer: Mange milliardtunge konjunkturpakker hjalp med til at redde økonomien fra totalt sammenbrud, statens overtagelse af krisebankerne holdt finanssystemet på skrøbelige ben.

Men trods de tilsyneladende dyrt købte erfaringer: I dag, fire år efter, handler bankerne allerede igen med de såkaldte subprime-papirer, som udløste krisen – og som blev tildelt de lidet flatterende øgenavne gift– eller skrotpapirer. Investorerne og de store hedgefonde slår til. Dog er risikoen for enorme tab lige så stor som dengang. Under udtrykket ”subprime-papirer” forstår man kort sagt ”andenrangs-værdipapirer”, dvs. hypoteklån givet til amerikanere med lav kreditværdighed. Altså låntagere, som næsten ikke har penge på lommen. Faren for at de ikke kan betale deres afdragsrater er stor. I subprime-krisen, startende år 2007, kom det til mange sådanne svigt.

De er det eneste, som man i øjeblikket kan lave penge på“, siger hedgefond-manageren Anthony Scaramucci fra SkyBridge Capital om skrotpapirerne med henblik på gældskrisen i Europa og økonomiske usikkerhed på verdensplan. Suprime-papirerne kan fås billigt, forklarer han til den amerikanske Tv-station CNBC. Og mange ved Wall Street ser ud til at tænke på samme måde som ham. Hvor stor investorernes appetit på hypotekpapirer er, viste et milliardstort salg af en portfolio i midten af august foretaget af den amerikanske seddelbank Federal Reserve: Den havde under finanskrisen overtaget en stor mængde af skrotpapirer fra den engang største forsikringskoncern AIG for at den ikke skulle gå nedenom og hjem. Ved videresalget af papirerne år senere kappedes bankerne om at købe skrotpapirerne: Federal Reserve indkasserede en gevinst på 6,6 mia. dollar.

Bag disse papirer gemmer der sig for det meste lån til enkeltfamiliehuse. Bankerne havde bundet hundredvis af sådanne hypoteker (boliglån) sammen til store pakker og solgt dem videre til investorer. Disse håbede til gengæld på fede afkast fra den kontinuerte strøm af lånerenter. Hvad de dog herved ikke tænkte på: De amerikanske banker havde også lånt penge til folk, som (de fleste) andre steder ikke ville være blevet anset som kreditværdige – nemlig subprime-debitorerne.

Da den amerikanske ejendomsboble brast i 2007, var disse finanssvage låntagere de første, som ikke længere kunne betale. En skæbnesvanger kædereaktion satte sig i gang, som mundede ud i Lehman Brothers’ fallit. Også andre banker, herunder også udenfor USA, eksempelvis i Tyskland, brændte nallerne: Commerzbank, IKB, Hypo Real Estate og talrige små banker kunne kun overleve med hjælp fra staten, sådan som det også var tilfældet i Danmark med bankpakkerne. Skatteyderne venter endnu frem til i dag på at få sine penge tilbage.

Subprime originations

Subprime originations (Photo credit: Wikipedia)

Skrotpapirerne fra dengang er interessante for investorerne i dag, fordi det amerikanske boligmarked langsomt kommer sig igen. Flere folk har igen fået arbejde efter krisen og har mod til et huskøb. Det lader på den anden side priserne stige, som sidste år ellers havde nået deres absolutte lavpunkt.

ABX-Indekset over de engang som sikker gældende hypotekpapirer fra år 2006, stiger ganske vist siden maj. Men faren for tilbageslag er der altid, og opsvinget i den amerikanske økonomi kommer ikke rigtigt i gang. Derfor kan der på ingen være tale om at afblæse alarmen: Hos rundt regnet 11 millioner amerikanere er boliglånet stadigvæk ”under vandet” – det vil sige, at den aktuelle værdi af deres ejendom er lavere end det beløb, som de skylder banken. Subprime-papiere forbliver en risikant satsning. Med samfundsøkonomien som indsats.

Mere betryggende bliver det ikke just af at ”seniorstrateg” i Nordea Henrik Drusebjerg citeres for de følgende ord om krisen udløst af Lehmann Brothers og de amerikanske banker:

Vi har haft flere finanskrisen igennem tiderne, folk glemmer, og generationer forsvinder, så det skulle undre mig meget, hvis der ikke kommer endnu en finanskrise på et tidspunkt.

Nej, Henrik, du og dine bankfæller ville sikkert næppe blive overraskede, når/hvis der kommer en ny krise. Det må du jo som ”strateg” jo også vide en del om, da det jo netop er jer bankfolk, der udløser kriserne og lader os andre betale for det via jeres snabel nede i skatteydernes lommer pga. jeres samarbejde med regeringerne.

Hvem var det der sagde at det nuværende system indeholder fejl? Systemet indeholder ingen fejl, det fungerer derimod som det skal og som det er konstrueret til ved at gå fra krise til krise og forsøg på udbedringer af disse. Systemet i sig selv ER derimod selve fejlen.

Kilde: scb/dpa

Et svar til Intet lært af egne fejl: Banker spiller stadig hasard med de skrotpapirer, som udløste krisen

  1. Pingback: Intet lært af egne fejl: Banker spiller stadig hasard med de skrotpapirer, som udløste krisen | Hammersmedens blog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s