Politiker afslører, hvordan »vores« penge opstår!

Det er jo sjældent, at nogle politikere overhovedet fatter hvordan pengesystemet fungerer. Langt oftere lader de som om de ved hvad det er, det har med at gøre. Og de få politikere, som rent faktisk ved hvordan pengesystemet hænger sammen, holder som regel kæft med deres viden for at skabe for meget røre. For tænk hvis folk virkelig blev klar over hvordan tingene hænger sammen? Så ville de nemlig realisere, at deres indestående på kontiene på ingen måde var så sikre, som visse kredse vil give indtryk af. Og bankernes (og regeringernes) frygt for et bank run er i sidste ende unødvendigt, for hvordan kan man overhovedet hæve sine penge, hvis man ved lov må hæve maks. 300 € om dagen, sådan som det er tilfældet i øjeblikket på Cypern? Frank Schäffler sidder i finansudvalget i den tyske forbundsdag for partiet FDP. I dette interview hos Dirk Müller i DRadio lægger han kortene på bordet og afslører hvordan »vores« penge opstår (min oversættelse og fremhævning). Pengesystemet er bankernes og regeringernes bedrageri så vandet driver.

***

Dirk Müller: “Vi har gennemtrumfet vores vilje overfor cyprioterne”, lyder det bag dørene i Bryssel og Berlin. Overtrumfet skal sige: Nikosia har til sidst accepteret Eurogruppens krav eller også har måttet acceptere dem. Cyprioterne må selv stå for ca. seks mia. Euro af egen lomme, og det uden at inddrage småsparernes skillinger. Men EU, ECB og IMF må ligeledes bløde kraftigt, nemlig med ti mia. Euro. Endnu en gang betaler øvrigheden for forsømmelser, for spekulationer, for storhedsvanvid, for efterstræbt profitmaksimering. De tvungne afståelser for opsparingskonti over 100.000 Euro, som er blevet besluttet i første omgang, møder mere og mere kritik.
Vi har allerede nævnt det før: Socialdemokraterne og de grønne er igen hurtige for hånden og signaliserer at de er for dette i forbundsdagen, præcis som altid. Hvor er altså m.a.o. oppositionen i Tyskland, med undtagelse af Die Linke, som af princip altid stemmer imod? Måske er i det mindste den liberale Frank Schäffler en del af den, medlem af FDP’s fraktion. Han har hidtil stemt imod redningsskærmen og redningspakkerne. Nu har vi ham med via telefon. God morgen!

Frank Schäffler: God morgen, hr. Müller.

Müller: Hr. Schäffler, kan du også sige ja af og til?

Schäffler: I hvert fald ikke i dette spørgsmål, for det er jo nu en gentagelse af alting. Det bliver jo ikke bedre, men derimod værre for hver dag.

Müller: Det vil sige, det bedste er aldrig nogen sinde at hjælpe?

Schäffler: Nej! Man bør lade banker gå fallit, man bør også lade lande indenfor Europa gå fallit. Man må ikke knockoute alle sammen, og det gør vi i øjeblikket fortsat og tror at det ville blive bedre af at der opstod en brandmur. Men vil smider hele tiden ny benzin på bålet.

Müller: Når Wolfgang Schäuble siger os, at vi må hjælpe Cypern, fordi Cypern er relevant for systemet, fortæller han så ikke hele sandheden?

Schäffler: Det er måske systemrelevant for de russiske oligarker, men med sikkerhed ikke for Euroen. Det ville være et absurd tilfælde at tro, at en halv ø er systemrelevant for Euroen som helhed. Det var lige fra starten af en ammestuehistorie og det viser sig jo også på aktie- og lånemarkederne. De er relativt upåvirkede.

Müller: Bliver befolkningen narret?

Schäffler: Ja, helt bestemt, for vi får her fortalt en kimære, som ikke stemmer fra hoved til hale.

Müller: Bliver der bevidst løjet for befolkningen?

Schäffler: Altså så vidt ville jeg nu ikke gå. Men i det mindste er de oplysninger, som er blevet fortalt os, som ECB og som også Trojkaen har fortalt, nemlig at Cypern skulle være systemrelevant for Eurozonen, noget fuldkomment vrøvl. Det var lige fra starten af noget fuldkomment vrøvl, og det viser sig nu.

Müller: Er du nu sikker på at du hører hjemme i FDP’s fraktion?

Schäffler: Selvfølgelig hører jeg hjemme der. Jeg repræsenterer en stor del af mit parti, det har en medlemsrundspørge vist, og derfor er jeg også præcis det rigtige sted.

Müller: Der er jo heller ikke noget alternativ i Eurospørgsmålet, med mindre selvfølgelig du ville assistere Gregor Gysi [Die Linkes fraktionsformand].

Schäffler: Åh ja, mange ser det jo partipolitisk, småligt. Ikke jeg, for jeg tror, at det er et spørgsmål hvor hvert forbundsdagsmedlem må følge sin samvittighed, for her handler det ikke om det næste forbundsdagsvalg eller om et større parti, men derimod om at vores alle sammen opsparede formuer bliver opbrugt, og det bringer til slut vores demokrati i fare og der handler det ikke om hvorvidt det ene eller andet parti får en lille landevinding.

Müller: Hr. Schäffler, lad os igen vende tilbage til indholdet. 40 procent afkald på indestående over 100.000 Euro, det er hård kost. Hele Europa diskuterer det. Er det en tvangs ekspropriation?

Schäffler: Selvfølgelig er det en ekspropriation. Den er også relativt vilkårlig. Men den er også klar: I sidste ende må garanterne for bankerne også tro på det. Hvis de satser på forretningsmodeller, som netop er risikofyldte – og det har de cypriotiske banker gjort, idet de netop har investeret i risikobehæftede græske statsobligationer -, så må de i tvivlstilfælde også hæfte for det, når det går skævt. Man kan ikke nøjes med kun at bruge fordelene ved denne banksektor, men må også bære byrderne når det går galt.

Müller: Så du er fortaler for dette tiltag?

Schäffler: Jeg er fortaler for at cyprioterne selv ordner det, at vi ikke slider et land fri med skattepenge. Hvordan landet reformerer sin banksektor og om det lader bankerne gå fallit eller ej, det bør det selv afgøre.

Müller: Hr. Schäffler, hvis jeg nu i løbet af livet opsparer 100.000 Euro og 1 cent, så er jeg da i det mindste i hvert fald ikke umiddelbart småkriminel. Og så kommer staten og siger, at 40 % af pengene er væk. Er det mit personlige medansvar?

Schäffler: Nå ja, det er jo selvfølgelig beklageligt. Men en ting er klar: En stor del af banksaldoerne på Cypern stammer netop fra russiske kilder. Og nå ja, denne forretningsmodel, den nærmer sig nu sin finale, og derfor: Hvis staten vil redde bankerne ved at den siger, at den nu ikke længere kan refinansiere sig selv, så må den i sidste ende også sørge for, at en bestemt bank eller banker generelt kan gå fallit. Og så kan staten afgøre, om den redder bankerne, sikrer kontienes indestående eller ej, men det er cyprioternes afgørelse, det vil jeg ikke blande mig i.

Müller: Hr. Schäffler, hvordan vil man prøve at få det formidlet i universiteterne om 20 år og at lære det videre? Er denne tvangsekspropriation nu en slags kapitalistisk socialisme?

Schäffler: Det er i det mindste starten på en stor finanskrise, som er en krise ved pengesystemet, som nu går ind i sin endelige fase. Det er min dybe overbevisning.

Müller: Når du nu siger, at cyprioterne selv må tage sig af denne skade – du siger, at det i grunden er russerne eller russisk indestående i en høj grad, men at cyprioterne selv må hæfte for det -, hvis vi videreudvikler dette fremad, når den næste krise kommer, er så [vores egne] konti ikke længere sikre?

Schäffler: Nå ja, jeg mener at hvert land må beskytte sin befolknings bankindestående. Men det bør det gøre efter egne regler. Og investorer må så afgøre hvor de vil investere deres penge. Det må dog gøre en forskel, om jeg investerer mine penge på Island, i City of London, på Cypern eller i Tyskland. Det har forskellige risikostrukturer og disse bør i sidste ende også afspejle sig i sikkerheden, som den også kommer til udtryk i renten.

Müller: Når kansleren siger, at indestående op til 100.000 Euro er sikrede, og så opstod der – vi er jo allerede i krise, men hvis denne krise skulle ramme Tyskland for alvor, – hvordan skal staten så garantere disse indeståender?

Schäffler: Nå ja, det er jo alt sammen giral-penge, som vi har, og staten kan jo selvfølgelig garantere giral-penge og det bør den også gøre i tvivlstilfælde for netop at forhindre et bank run. Vores pengesystem tillader ikke, at alle mennesker pludselig hæver deres penge fra kontoen, fordi det netop er et udækket papirpengesystem[!!]. Og hvis alle ville hæve dem, ville der indtræde en dominoeffekt og den vil man undgå. Og man kan undgå den ved at staten garanterer indestående. Det har den tyske stat jo gjort før og derved har den i det mindste foreløbigt fået greb om situationen. Men det principielle problem i vores pengesystem, at det netop er et sneboldsystem af udækkede fordringer, som der ikke virkelig ligger en spareproces bag, det bliver selvfølgelig ikke løst ved det.

Müller: Det forstod jeg ikke helt, jeg spørger dig igen. Det vil sige, at ens bankbog bliver trykt og får posteringer, den har man jo i grunden, om man vil, liggende fysisk foran sig. Der står 100.000 i den og det er det, som jeg får garanteret. Men ikke pengene?

Schäffler: Nå ja, penge er ikke kun det som du har på bankbogen, men penge er også, når banken tildeler en kredit, ved et tryk på en knap. Og disse penge er jo ikke blevet opsparet af dig et andet sted, men penge opstår via långivning ud af ingenting[!!!]. Altså simpelthen ved at banken giver et lån, derved opstår penge. Og hvis alle vil hæve disse penge, så er de selvfølgelig ikke til stede, fordi det er rene giral-penge, som er opstået ved et tryk på en knap, og det er kerneproblemet. Derfor er det en krise i pengesystemet, som vi befinder os i. For så snart der opstår panik her, bryder systemet sammen.

Müller: Altså er argumentet ikke helt redeligt? Det vil sige, jeg får kun mine 100.000, hvis de andre ikke [også] vil have 100.000?

Schäffler: I princippet ja. Hvis alle i morgen ville hæve 100.000, så ville det ikke fungere.

Müller: Altså kan man ikke sige, at de 100.000 er sikrede?

Schäffler: Nå ja, i sagens kerne har du ret. Så er de ikke sikrede. Hvis alle pludselig ville have 100.000 og ville hæve dem kontant, så ville de ikke være sikrede. Men når regeringen alligevel sørger for, med denne udtalelse, »vi sikrer alle kontoindeståender«, så vil alle jo heller ikke hæve deres 100.000.

Müller: Går vi engang et skridt tilbage, Frank Schäffler, til indholdet af Cypern-pakken i forbundsdagen. SPD stemmer for, De Grønne stemmer for, måske kommer der et par stemmer imod fra denne fraktion, måske også igen fra FDP’s side, måske også igen fra CDU’s fraktion. Wolfgang Bosbach har også sagt, at han ikke kan være med til det. Jeg spurgte dig i starten, om du også kunne sige ja engang i mellem. Hvad skulle der gøres for at få dig til at sige ja?

Schäffler: Så skulle vi træde ud af denne redningslogik. Det måtte være muligt, at et land i eurozonen går fallit, eller træder ud af euroen. Jeg tror jo at tilfældet Cypern slet ikke er blevet løst endnu, men jeg tror, at Cypern til sidst ikke vil klare at forblive i eurozonen, men at de bliver … – der er jo blevet givet mange løfter nu om at bankerne skal åbne igen på torsdag, men disse terminer er jo allerede flere gange blevet udskudt. Om bankerne virkelig åbner igen torsdag på Cypern, er helt uklart. Jo længere det varer nu, at bankerne er lukkede, desto mere sandsynligt er det, at Cypern træder ud af Euroen.

Müller: Kan vi så også blive enige om en tvangsekspropriation for græske milliardærer?

Schäffler: Det er fuldstændigt lige fedt for mig. Det skal grækerne selv afgøre. Hvis de beslutter, at deres redere ikke skal betale skat, så er det en personlig afgørelse for grækerne. Men jeg vil ikke hæfte for det. De skal selv tage ansvaret for det.

Müller: Men det gør vi jo: Vi hæfter jo!

Schäffler: Ja! Det synes jeg også er forkert og derfor har jeg aldrig stemt for disse redningsforholdsregler. Vi gør som om det havde været solidaritet. Du og jeg, vi betaler skat. Cyprioterne eller de græske redere betaler ikke skat. Da spørger jeg mig selv, hvad det solidariske er i det.

Müller: Frank Schäffler hos os i Deutschlandfunk, medlem af FDP’s fraktion i forbundsdagen. Tak for snakken og på gensyn.

Schäffler: Selv tak.