▲MrE rammer af og til forbi målet i hans antagelser om skjulte transseksuelle agenter overalt i medierne og politik. Hvad end man måtte mene om rigtigheden af hypoteserne fremlagt i ovenstående video, så bliver vi, gennem overvejelse af hans overordnede analyse, imidlertid mindet om vigtigheden af to grundlæggende erkendelser: (1) Den fjendtlige kontrol over systemmedier, uddannelsesinstitutioner samt dybe infiltration af sundhedsmyndigheder og efterretningstjenester i Vesten sandsynliggør, især set på baggrund af historiske fortilfælde, at fænomenet kontrolleret opposition udgør et mangesidet og reelt eksisterende problem.
(2) Hans til tider overdrevet mistænksomme blik for allestedsnærværende konspirativ transkønnethed kan ved første øjekast virke overspændt og diskrediterende. Der ligger dog et vigtigere overordnet budskab i agtpågivenheden, hvis væsentlighed og aktualitet ikke betinges af, om der foreligger et 100% korrekt, faktatjekket, fodnote-dokumenteret detailstudie for hver enkelt påstand. —Nemlig det hermeneutisk livsvigtige budskab, at man, som naturlovshøjagtende og instinktsund, samvittighedsfuld dissident i eksistentiel opposition til den herskende progressivisme, kan have vanskeligt ved at erkende og begribe graden af kriminel sygelighed og satanisk perversion hos centrale dele af den nihilistisk verdensstatskommunistiske/teknototalitære fjende.
MrE minder os om, at programmatisk fornedrelse og demoralisering af vore samfund foregår konstant, på måder og med en kriminel intensitet, som normalt tænkende mennesker er tilbøjelige til at overse, undervurdere eller fortrænge, dels fordi man ikke har lyst til at forgifte sit eget sind med indgående rædselsbetragtninger over sodomi og andet gruopvækkende menneskeligt fordærv, dels fordi det ligger naturligt til de fleste anstændige mennesker, (fejlagtigt) at forudsætte egne grænser for tålelig adfærd, som værende universelt gældende. —Man kunne kalde tendensen for spejl-fejlslutningen.
Sådan vanetænkning giver desværre psykopatiske kriminelle et vist handlefrirum til at begå deres uhyrlige overgreb, eksempelvis på børn, fordi hæderlige og dydige mennesker, optagede som de er af anger, selvtugt og/eller diverse pligtopfyldende omsorgsgerninger i deres naturlige livsførelse, ganske enkelt ikke forstår, ænser eller ønsker at indse, at tobenede, menneskelignende individer kan synke så dybt og handle så nederdrægtigt, usselt og depraveret som tilfældet undertiden ulykkeligvis er.
Dette handlefrirum; dette upåagtede vakuum, som altså risikerer at opstå gennem anstændige menneskers berøringsangst for, uvidenhed om eller ulyst ved den blotte tanke om de skændigste forbryderes misgerninger (eksempelvis udlevet sadisme; satanisme; pædofili); dette uheldsvangre fripas kan vi i det mindste søge at begrænse eller helst helt fratage forbryderne, ved, efter den enkeltes evne og mulighed, at forsøge at gøre os klart og erkende, at der i sandhed findes sygeligt kriminelle individer (og grupperinger); ondsindede psykopater med indgroet perverterede instinkter, så umiddelbart uforståelige og som forsætligt geråder ud i modbydelige ugerninger af så nedrig og dæmonisk en grusomhed, at man som normalt tænkende menneske instinktivt vægrer sig ved at dvæle for meget ved tanken derom, endsige aktivt opsøge, konfrontere og/eller straffe/uskadeliggøre de infame misdædere.
MrE’s arbejde lader os med andre ord forstå, at ondskaben findes og at dens frastødende afskyelighed desværre ofte kan komme til at virke som et skjul og beskyttende dække, og dermed give ‘arbejdsro’, for de værst (u)tænkelige forbrydere i deres afsindige overgreb på Guds skaberværk og Naturens orden. Hans arbejde giver os således anledning til at ihukomme og besinde os på vor forpligtelse til at bekæmpe ondskaben, også af den umiddelbart usete, skjulte og ufattelige slags, i det omfang vi hver især formår at yde modstand.
▲netop Derrick Jensen’s afsløringer af venstreintellektuelle top-ikoners (Foucault; Butler; Rubin) sælsomt samstemmende accept, ja promovering af pædofili, er intet mindre end guld værd i oplysningskampagnen (evighedskrigen) mod de neokommunistiske tekno-satanister. I årevis var Jensen selv en toneangivende figur blandt de mest ekstreme venstreradikale ‘anarko-primitivister’/‘grønne anarkister’. Hans gradvise brud med miljøet; opvågnen til forundring over og stillen kritiske spørgsmål til de mest centrale universitære dogmer gør således ekstra ondt på sodomitterne. Man hører dem bogstavelig talt hyle og jamre af pinefuld græmmelse (gråd og tænders gnidsel) i nærværende klip. –Sød musik, lol.
Der findes naturlige grænser for hvor mange og/eller hvor alvorlige traumer et menneske kan bære ad gangen. De kan variere fra person til person, men alle har en grænse. Det samme gælder for samfund; kulturer; nationer. Når traumerne (skadepåvirkningerne) overstiger en vis tærskel, bryder mennesket, eller samfundet; kulturen; nationen, helt eller delvist sammen.
Blåhårede, lesbiske klimaaktivister legemliggør, ofte med tragikomisk forudsigelighed, følgerne af denne overskredne tolerancetærskel for ophobede traumer. Man ser at den personlige dømmekraft, endda selvopholdelsesdriften, enten bortvisner aldeles — eller i hvert fald perverteres; udarter til passiv-aggressiv, projiceret selvskade-/selvmordertrang.
Den nærmeste fremtid i det fjendtligt (judeoamerikansk, neokommunistisk, globalteknokratisk) besatte Danmark kommer til at byde på stedse voksende grupper af sådanne ‘knækkede’, dvs. ego-ødelagte, aldeles utilregnelige, fra barnsben traumatiserede, for regimet totalmedgørlige apparatjiks. —Der vil være tale om anankastisk parole-genopgylpende, steriliserede insektædere, i tiltagende grad bærende indopereret overvågningsteknologi (RFID-chips, hjerneimplantater, m.m.) i sig — en slags frit omvandrende medicinske forsøgsdyr i menneskelig skikkelse.
Som det vil være læseren bevidst, viser verdenshistorien, at instinktforkvaklede, uselvstændige, karaktersvage, demoraliserede, syge, forgældede, afvæbnede og familiært isolerede undersåtter foretrækkes af skruppelløse tyranner, for de lydighedsegenskaber og den modtagelighed for ideologipåvirkning, der knytter sig til sådanne personlighedstræk og (påførte eller selvforskyldte) livsomstændigheder.
Selvberoende, solidt identitetsforankrede, formuende, principfaste borgere med et verdenssyn grundet i ydmyg gudsbevidsthed og/eller respektfuld agtelse for Naturens orden, med evnen til selvforsvar og solid slægtsmæssig rygdækning i behold har det nemlig med at fastholde en irriterende vrangvilje over for eller sågar udvise manglende tillid til socialistiske samfundsherseres geniale skrivebordsvisioner … og som regel derfor også knap så lette at manipulere og koste rundt med for magtdrukne politikere med presserende henvisninger til ‘pludseligt’ opståede ‘kriser’ og de dermed forbundne påstået ‘nødvendige’, groft privatlivsindgribende forholdsregler.
Som mundheldet lyder er imidlertid intet så skidt, at det ikke er godt for noget.
For det første er insektæderne ret lette at kende. Selv på lang afstand afslører de sig ved deres påklædnings høje trendyhedsfaktor, deres ene-ben-i-graven-kønsudflydende kastrat-/kemofremtoning, deres evindelige tatoveringer; unisex-frisurer og nyeste techno-tingeltangel. Skal de først have åbnet munden, før man med sikkerhed kan genkende og udpege dem, betyder det enten at nwo-apparatjikken optræder under dække; i en slags forklædning, eller at ens egne sanser er sløvede ved korrumperende mediepåvirkning og at man gennem slig tilvænning er blevet uopmærksom på eller blind for de grelt alarmerende advarselssignaler, som insektæderne udsender.
For det andet kan hele øvelsen anskues som en hårdt tiltrængt udrensning af genpuljen. Hvis sodomitter, big pharma-narkomaner og andre landsforræderiske naturlovsbesudlere så inderligt gerne vil begå selvmord, så er det mindste man kan gøre at respektere deres personlige valg … problemet er selvfølgelig blot, at disse afsjælede psykopater ikke ønsker personligt at begå selvmord i nogen meningsfuld eksistentiel forstand, men først og fremmest at rive deres omgivelser med sig i fortabelsen og selvudslukkelsen; altså et inkluderende og besynderligt selvmodsigende ‘selvmord’ — nemlig i kollektiv og projiceret forstand.*
Som halalhippierne og alle de andre uansvarlige venstrefløjsmedløbere, der foretrækker at udvise tolerance (ligegyldighed; mangel på stillingtagen), gavmildhed og altomfavnende gæstfrihed på andres (deres hårdtarbejdende landsmænds og fremtidige slægtninges) vegne, så finder klimahysterikere det mest passende at begå deres, altid ekshibitionistisk veludførte, etnokulturelle ‘selvmord’ på andres (resten af samfundets) vegne.
*fænomenet er beslægtet med korrupte globalistmedløberes svigagtige misbrug af betegnelsen “vi”, når de skal bagvaske alle de (andre) slemme racistiske og intolerante danskere. Hyklerisk foregiver de at inkludere sig selv i kategorien af dadelværdigt utidssvarende afvigere (moderne kulakker) — i virkeligheden ekskluderer de demonstrativt sig selv fra gruppen af dissiderende nationalsindede tankeforbrydere. Som de uhæderlige og sleskende angivere de er, forstiller globalistlakajerne sig og lader som om kritikken også gjaldt dem selv, hvilket selvsagt er bedragerisk, når de på alle andre måder netop ynder at positionere sig som artige globalistmedløber-dukse, der tager afstand fra og offentligt angiver danske nationalister i skæbnesvanger eksistenskamp for fædrelandet.
Progressivister definerer sjældent klare endemål for deres totalitære bestræbelser. Således kan deres blodige Wall Street-finansierede, ‘revolutionære’ magtrænker fortsætte i uendeligt knopskydende teknosocialistiske afarter, indtil nogen bringer dem effektivt til ophør.
Deres instrumenter til sindelags- og adfærdskontrol af skatteslaverne er mangeartede og som oftest teknologiske. Demoralisering og traumatisering af værtssamfundenes børn synes at være blandt deres mest benyttede midler. Krisestyring, eller retteligt: styring ved hjælp af (selvtilrettelagte) kriser, en anden særlig yndet kybernetisk metode.
For at tilfredsstille deres kroniske herskesyge, finder de progressive verdensstatssocialister det øjensynligt magtpåliggende at rive de vestlige samfund fuldkommen fra hinanden — ikke blot i økonomisk, politisk, etnokulturel og sædelig, men i bio- og nanoteknologisk forstand.
Efter at have normaliseret skilsmisse, abort, p-piller, raceblanding, pornografi, homoseksualitet, intimsfære-krænkende testning/eksperimentalvaccinering efter husdyrmetoden, tvangsdigitalisering samt for nuværende, programmatisk udbredelse og popularisering af den totale kønssammenblanding, fremstår det for kritisk tænkende iagttagere ret åbenlyst, i hvilken generel retning de totalitære verdensstatssocialister søger at genne; nudge masserne, eller med andre ord: hvori de planlagte næste trin til yderligere radikal usædelighedsnormalisering og dermed også kybernetisk fordelagtig massedemoralisering af de vesterlandske samfund består.
Magtfulde og indflydelsesrige kosmopolit-grupper er tilsyneladende såre optagede af at opnå fuld og uhindret, herunder seksuel(!) adgang til alle børn. Dette er en historisk påviselig, for længst erklæret og etableret venstreradikal målsætning. Fuldkommen opløsning af den biologiske familie samt formel legalisering af pædofili er således igangværende progressive dagsordner, gennem årtier søgt gennemført af internationalt sammensvorne homolobbyister: videnskabeligt banebrydende ‘eksperter’, ‘forskere’; bestsellerforfattere (samt ikke mindst udgivere og anmeldere heraf); en veritabel apparatjik-underskov af statsansatte pædagoger, undervisere, psykologer og samarbejdsvilligt fremskridtsorienterede politikere — med de korrupte systemmedier og (((underholdningsbranchen))) til sindelagsvejledende hjælp efter vanlig svigagtig, tilforladelig fest-og-farver-tilsløret propaganda-skabelon.
Det virkelig skræmmende bliver næstfølgende trin på transhumanismens stejlt nedadgående, queer-teoretisk indfedtede trappe lukt mod helvede. Hvis ingen stopper satanisternes og videnskabisternes vanvidsridt bliver dyresex, kannibalisme, nekrofili samt tortur- og dødsporno (såkaldt ‘snuff’) næste ‘marginaliserede’ ‘seksuelle præferencer’ hvis sendrægtige forståelse fra samfundet og nødvendige inklusion de åbenhjernede evighedsgymnasiepiger (m/k) kommer til at skrige hysterisk krævende op om, og som næste generation af i forvejen institutionelt traumatiserede (familie-, identitets- og fædrelandsløse), etnokulturelt demoraliserede skolebørn vil blive indoktrineret i.
Hvilke konklusioner man drager på de her i artiklen belyste udviklingstendenser må være op til læseren. Vi kan blot henvise til fjendens påviseligt igangværende aktiviteter og forsøge at udpege den mest logisk sandsynlige fortsættelse, såfremt retningen mod mere og mere yderligtgående institutionel progressivisme opretholdes. Sindssyge neokommunister målretter allerede nu aggressivt og metodisk deres fornedrende, i nogle tilfælde erklæret sataniske holdningsbearbejdning direkte mod børnehave- og skolebørn.*
Dels fordi dele af magteliten består af egentligt sataniske og sadistiske pæderaster, dels fordi børn (uden livserfaringens visdom) er lettest af indprente vildledende ideologi-løgne og adfærdsmanipulere gennem gruppepres.
*dette gælder ikke alene ngo-besøg fra ‘normstormere’ og ‘sex-og-samfund’, men i lige så høj grad fuldtidsansatte, BUPL-organiserede lærere og pædagoger.