HINSIDES POLITIK [opdateret]

Vanvid og folkeforræderi fremmes i dag af alle samfundets kerneinstitutioner. De mest grusomme og skændige forbrydelser mod selve Naturens Orden begås rutinemæssigt; dagligt, og betragtes af det store lemmingeflertal som selvfølgeligheder. —Endda som dyder(!). Det kapitalistisk-industrielle landbrugs kyniske og uansvarlige rovdrift på Jor- dens gaver og homodagsordnens skamløst perverse udskejelser i gaderne er blot to af de værste eksempler på gennemsnitsvesterlændingens tiltagende instinktforkrøbling.

Fjendtlige fremmedgrupper ejer og styrer massemedierne og fordærver derigennem målrettet befolkningens sæder og skikke ved gentagelsens programmering af under-bevidstheden, især hos de letpåvirkelige og kulturelt rodløse børn, unge og kvinder.   Radio, TV, biografer og alle andre mainstream platforme kværner døgnet rundt med åndsfordærvende demoraliserings-propaganda og hollywoods hypnotiserende holdnings-bearbejdning.                                                                                                                                 Stedse mere psykotisk mulat-muzak, dogmatisk antiracisme, hysterisk feminisme, selvfornedrende etnomasochisme og de efterhånden velkendte anti-Hvide folke-morderiske budskaber indprentes uafbrudt i massernes ensrettede skinbevidsthed.

 

 

Hele tiden skubbes grænserne, i massemedierne og af det politiske system, for hvad der af offentligheden betragtes som tilladeligt og normalt i mere og mere udartet og perverteret retning. Samtidig vænnes befolkningen af samme institutioner til at mere og mere race- blanding er et ubetinget og uafvendeligt gode.

Hvorfor egentlig?

—Kunne det monstro være fordi en demoraliseret, identitetsog kulturløs befolkning også er en føjelig, letpåvirkelig og forsvarsudygtig befolkning?

 

 

Uvedkommende myter fra mellemøsten har fremmedgjort, forvirret og forgiftet folkets grundlæggende åndelige selvforståelse, forkvaklet dets værdier, forvrænget dets verdens-billede og svækket dets etnokulturelle modstandsdygtighed gennem et årtusinde.

Et fremmed folks, jødernes, skæbne og sagnhistorie højagtes og helligholdes med stram ritualisme og skatteyderbetalt liturgi af en statsuddannet præstestand i dertil indrettede goyim-synagoger (almindeligvis kendt som kirker) spredt jævnt ud over det ganske land. Et særskilt ministerium med højtlønnede embedsmænd forvalter dyrkelsen af denne fremmede jødereligion i Danmark. En jødisk profet med et livsforløb af særdeles tvivlsom historisk påviselighed tilbedes og besynges af de kristne åndskrøblinge som deres højeste åndelige og moralske autoritet.

Præsterne lyver frækt og fortæller skrøner om at hele den danske kultur skulle være ‘bygget på kristne værdier’.

Et bemærkelsesværdigt indskrænket og uforskammet synspunkt når man påtænker at deres blodfattige og uægte aflægger af jødedommen højst kan have været kulturelt tone- angivende i ét årtusinde ud af den samlede danmarkshistories adskillige, dusin- eller snesevis af årtusinder, afhængigt af hvor langt man skuer tilbage og alt efter hvad man vælger at betragte som afgrænsende betingelser for meningsfuld national historie og forhistorie. Selv hvis man skulle høre til dem der mener at danmarkshistorien ophører med at være danmarkshistorie i tiderne før bronzealderen, ville det alligevel betyde at kristendommen højst har kunnet gøre sin indflydelse gældende i omtrent en fjerdedel af fædrelandets historie.

At se bort fra en nations; et folks tidligste historie og dermed afvise oldtidens tildragelser som af afgørende og udfaldsgivende betydning for folkets senere kulturudvikling, fore- kommer imidlertid noget nærsynet.                                                                                                  —Vil man på samme måde også lade hånt om det enkelte menneskes tidligste barndom som betydningsfuld omstændighed for dets senere personlighedsudvikling?                  Ingen forælder ville vel påstå at deres barns oplevelser og erfaringer før, lad os sige pu- berteten eller myndighedsalderen, skulle være ligegyldige for dets udvikling og karak-terdannelse.                                                                                                                                           For mennesker, såvel som for folkeslag og kulturer, gælder således den indlysende lov- mæssighed at hele udviklingsforløbet, fra undfangelse og fosterstade, over fødsel, barn- dommens og ungdommens modning til begyndende selvstændighed, har uerstattelig ind- virkning på de egenskaber den fuldvoksne person, nation eller kultur senere vil kunne frembyde og udfolde.

 

 

Desuden forsvandt vel ikke folkets sproglige og sædvanemæssige egenart; ej heller de andre over årtusinderne langsomt fremspirede særkender; de race- og naturbetingede kulturbestanddele … straks, som dug for solen, med kristendommens indførelse.

Godt nok har overgangen fra selvberoende og ubundet hedenskab til den mellemøstlige slavetros åndslænker efter alt at dømme været særdeles voldsom, med forræderi, tvangs-omvendelser og den påfaldende sadistiske forfølgelse af anderledestænkende gennem flere århundreder i træk … men der var vel trods alt andet og mere end den nyligt indførte kristne dogmatik; altså end den jødiske genbrugsidentitet til stede i samfundet.

På uvederhæftig vis forsøger de kristne til stadighed at skildre det førkristne Danmark  som primitivt og barbarisk. En sådan fremstilling passer øjensynligt bedst til deres for- udindtagede bibelske verdensbillede. Det var jo de kristne helgener der bragte alle civi- lisationens gaver hertil og reddede de stakkels hedninge fra deres håbløse bondske uvidenhed og provinsialisme, må vi forstå.

—Men kan disse antagelser nu også holde til et nærmere eftersyn?

Danernes forfædre havde jo immervæk udviklet deres eget sprog, udformet og iagttaget deres egen natur-afstemte mytologi, rejst storgårde, drevet jagt, forarbejdet metaller, smedet våben, ført krig, dyrket agerbrug fra grunden, holdt husdyr, ristet runer, vævet tøj, udfærdiget og udsmykket husgeråd, sat mindesmærker og gravmæler i sten, der består til i dag, samt bygget skibe til regelmæssig sejlads på Nordsøen … med andre ord: grundlagt en kultur hvis rigdom stadigvæk graves frem af jorden … i årtusinderne og århundrederne før jødetroen viste sig.

 

 

Selv under den sorteste, mest pestbefængte og fornuftsfjendtligt dogme-forblindede kristne middelalder må historiekyndige og racebevidste danere af ædel byrd have opret- holdt en kættersk erindring om de umålelige dybder af kulturdannende ur-begivenheder deres førkristne slægter måtte have gennemlevet i oldtiderne; en erkendelsens arv der mindede dem om, at nordgermanernes blonde, hedenske forfædre havde overvundet istidernes nådesløse klimatiske omstændigheder uden kristendommen … og dermed også forståelsen af at kulturskabelsens første, dybeste og mest lærerige grunder- faringer blev gjort af de hedenske anefædre længe før forræderkonver- titterne bragte den fremmede jødetro til landet.

Lakajerne med deres nye fremmede guder og nye fremmede herrer formåede i løbet af middelalderen at tilrane sig landets rigdomme samt at afhænde dets uafhængighed til den fjerne romerkirke. Med konvertitternes utilgivelige svig som forudsætning, påførtes almu- en således efterhånden det åndsforrådnende og kulturformørkende semitisk-bibelske tvangsherredømme. Med den karakteristiske grusomhed og sadisme der kun vanskeligt lader sig fuldgyldigt beskrive, men som altid følger i de mellemøstlige slavereligioners spor, blev det nordisk-germanske kulturfolk fremmedgjort fra dets egen mytologi og forhistorie.

En åndens såvel som en legemets pest trådte i stedet. Og fordi kristenheden i løbet af hele middelalderen var stort set enerådende indenfor sindelagskontrol og lagde et tungt, censu- rerende beslag på den tids massemedier (bøger, pamfletter, salmer og prædikener), blev løgnen om og undertrykkelsen af den førkristne kultur efterhånden så indgroet i almen-hedens selvbevidsthed, at ringeagten for oldtiden for en stor dels vedkommende stadig hænger ved.                                                                                                                               Eksempler herpå er at udtrykket ‘oldnordisk’ i vid udstrækning bruges nedsættende(!) og at uforstandige, rede-skidende personer gerne udkrænger deres velafrettede og moderig- tige kulturelle selvhad ved demonstrativt at genopgylpe den tillærte jødekristne løgn om at ‘vi boede stadig i jordhuler heroppe, mens de andre var civiliserede’.                                         —Men at udslukke bevidstheden om de hedenske aner helt; at kvæle erkendelsen om og stoltheden ved den rige førkristne kulturarv fuldkomment … det formåede jødekirken dog aldrig, hvor ihærdigt den end forsøgte.

Alt dette så kirken helst fortiet. Førkristen kulturudvikling er øjensynlig helt ligegyldig for præsterne der indbildsk og med historieløshedens skråsikkerhed hævder at Danmarks kultur antageligt skulle ‘bygge på kristne værdier’. Hvad de kulturfornægtende, selvbe-dragerisk forblindede og uhelbredeligt fremmedgjorte konvertit-efterkommere tilsyne-ladende ikke evner at forstå, er at netop de årsagssammenhænge deres eget pralende og skidtvigtige løgneudsagn peger på … undergraver deres egen stilling og afslører deres fremmedtro som det den er: åndsforkrøblingens og kulturforglemmelsens forudsæt- ning.

Det kan jo nemlig ikke benægtes at det allerseneste årtusinde netop har været under indflydelse af den jødisk-kristne lære.

At dette tidsrum så, ifølge enhver fornuftsbestemt anskuelsesmåde, kun kan udgøre en brøkdel af hele kulturudviklingens tidsspænd i de landområder der med tiden kom til at hedde Danmark … og at enhver påvirkning der dermed kan tilskrives kristendommen, således i virkeligheden er nyankommen for efterkommerne til de utallige slægtled af nor- diske germanere der har levet her siden istiderne … nævnes som regel ikke af præsterne.   —Men lad os ikke hænge os i detaljer og i stedet tage udgangspunkt i den del af deres selvforherligende og historiefornægtende påstand der dog indeholder et delelement af historisk sandhed.

Det seneste årtusind = jødisk-kristen indflydelse.

Her melder det afgørende spørgsmål sig for iagttageren med det kritisk vurderende og nøgternt-historiske blik:

Hvilket samfund og hvilken mennesketype er det da denne uindbudte ‘kristne kulturarv’ har efterladt os efter, i runde tal, ét årtusindes frem- medartede påvirkning?

I nedenstående artikel vil svarene herpå kunne udledes.

I det følgende skal der desuden redegøres for (1) hvorfor det moderne vestlige vanvids-samfund fortjener sin egen undergang (2) hvorfor en fuldstændig afstødning af den af- fældige nærorientalske dødskult, bedre kendt som kristendommen, vil være til Danmarks bedste og i dyb overensstemmelse med Naturens hellige Orden, samt (3) hvorledes den nationale og racebevidste modstand bør forholde sig til disse kendsgerninger og derudfra på mest hensigtsmæssig og virkekraftig måde vil kunne bekæmpe fædrelandets fjender for på sigt at genrejse den slumrende nordisk-germanske kultur, vansmægtende og glemt som den er under det åndsforkrøblende og folkeforræderiske, jødisk-kapitalistiske kultur-kristne rædselsvælde.

 

I: nøgtern samfundsbeskrivelse for den skånselsløse iagttager

Aggressivt koloniserende indvandrergrupper voldtager grinende og ustraffet danske kvinder som de lyster.                                                                                                                           —Tilgivelse er jo en from kulturkristen værdi, ikke sandt? Så de kristne bør vel med velberåd hu følge deres bibelske forbillede og trygt tilgive deres mellemøstlige trosfætre; oven i købet medlemmer af et af de så agtværdige ’bogens folk’ man hører så meget om. Var det ikke det der så fromt og højhelligt blev formanet om i bjergprædikenen?

Døm ikke, så skal I ikke selv dømmes; fordøm ikke, så skal I ikke fordømmes. Tilgiv, så skal I få tilgivelse. (Lukas 6:37)

Perkerne røver og knivstikker efter forgodtbefindende og belønnes herfor med skatte-yderbetalte hotelophold i såkaldte ‘fængsler’, med kvindelig socialrådgiveropvartning, afstressende ‘antiradikaliseringskurser’ … med badeferier og skiture.                                      De tildeles status som ‘rollemodeller’ og fejres som medieberømtheder så snart de mum- lende betror deres ivrigt ‘forstående’ og bevidstløst xenomane, kvindelige (m/k) social-rådgivere at nu gider de ikke voldsforbrydertilværelsen mere og tager lige en pause fra vanekriminaliteten.

Husk nu hvad jesus sagde i bjergprædikenen: ‘døm ikke’. —og videre:

I har hørt, at der er sagt: Øje for øje og tand for tand. Men jeg siger jer, at I ikke må sætte jer til modværge mod den, der vil jer noget ondt. Men slår nogen dig på din højre kind, så vend også den anden til. (Matth. 5:38-39)

Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer. (Matth. 5:44)

Elsk jeres fjender, gør godt mod dem, der hader jer. Velsign dem, der forbander jer, bed for dem, der mishandler jer. (Lukas 6:27-28)

Hvorforer perkerne her?

—De blev, dels af kortsigtede profitmotiver og dels af langsigtede globaliserings- og magtpolitiske motiver, inviteret hertil i større og større kontingenter i løbet af årtierne efter Anden Verdenskrigs afslutning.                                                                                                Den jødisk dominerede, internationale finanskapitalismes repræsentanter i Dansk Ar- bejdsgiverforening og Dansk Industri, deres medsammensvorne folkeforrædere i det marxistiske LO, og blandt skruppelløse, korrupte system-politikere såsom J.O. Kragh, Anker Jørgensen og Poul Schlüter, samt disses ressort-ministre med embedsmænd … ikke blot tillod masseindvandringen af ‘gæstearbejderne’, men fremmede den mod bedre vi- dende og trods gentagne advarsler fra samvittighedsfulde og ansvarlige kredse i både arbejderbevægelsen og fra folket selv.

Perkernes massetilstedeværelse og forbryderiske adfærd bliver stadig tolereret og tålt af den befolkning de fordriver, selv efter at deres utallige rovmord, voldtægter og uafladelige dagligdagsterrorisme mod sagesløse danskere i det halve århundrede siden deres ulyksa- lige ankomst i 1950’erne og 60’erne drypvis er kommet til offentlighedens kendskab.

 Hvorfor … tolereres deres skadelige tilstedeværelse?

—Fordi den fremmede jødisk-kristne religion siden omkring år 1000 og den fremmede mediekontrol siden omkring år 1900, stærkt tiltagende hele vejen op igennem det tyvende århundrede og efterhånden smeltet sammen med den økonomisk-politiske styring af sta- tens institutioner (særligt uddannelsesvæsenet) … tilsammen har ødelagt flertalsdan- skernes almindelige dømmekraft og etnokulturelle modstandsdygtighed.

Billedligt talt kan man sige, at hvor kimsæden til race- og kulturforglemmelsens fremmede giftplante blev sået i den danske folkesjæls muld med jødekristendommens indførelse i middelalderen, så virker den moderne, elektronisk formidlede jødepropaganda som den miljøskadelige gødskning og vanding af giftplanten som giver den ny vækst og får dens stinkende tentakler til at vokse og sprede sig uhæmmet så den oprindeligt hjemmehøren- de, nordisk-germanske kultur overskygges, udsultes og gradvist bortvisner.

Jøde-mediernes skadevirkende hovedærinde i dag er sammenligneligt med jøde-troens i middelalderen: at adsprede og lulle almuen i søvn med uvedkommende sagnfortællinger og fremmedgørende myter til almindelig tidsspilde og identitetsopløsning.                               Nu til dags benyttes selvfølgelig mere tidssvarende teknologiske hjælpemidler end middel-alderkirkens katekismus, bibelterperi og præsteprædikener som, begrænset af det men- neskelige stemmebånds formåen, vel højst kunne afsjæle og åndsforkrøble et par hundre- de mennesker ad gangen. I dag er det ikke hundredvis eller tusindvis, men millionvis af lemminger ad gangen, der dagligt indprentes de samme jødisk forfattede budskaber i reklamer, TV-serier, biograffilm, pop-sange, ved sportsarrangementer, osv.

Desuden censureres og vinkles nyhedsformidlingen gennemgående for at neddysse befolkningens viden om og opmærksomhed på dagligdagsterrorismens tiltagende hyppighed og omfang (de såkaldte tys-tys forbrydelser).

Den støt voksende gruppe af danske rovmords- og voldtægtsofre ignoreres enten helt, eller nævnes kun på aller nødtørftigste og flygtigste vis når det ikke kan undgås og ville virke for påfaldende helt at fortie den, alt imens perkernes mindste luksusproblemer og foru- rettede følelser dagligt fremstilles med grådkvalt og snothjernet tøse-sentimentalitet af fastansatte kvindelige (m/k) systempropagandister, alle med kronisk galoperende Stock-holm-syndrom.

Perker-kolonisatorerne på deres statsstøttede, medieopgejlede og voldelige fremmarch fremstilles og benævnes på forunderlig vis i systempressen altid som forfulgte ‘mindretal’. Alt imens dominerer de gadebilledet i samtlige vestlige hovedstæder, opfører jævnligt nye knejsende moskéer og fører sig i hovedsagen frem på en påfaldende selvhævdende manér der ikke sædvanligvis forbindes med forfulgte mindretal. Deres nonchalante cruisen om- kring i luksusbiler, selvhøjtidelige spankuleren rundt i spraglet modetøj, deres eksplosive fødselsrater og almindeligt højrøstede, truende, og hærgende opførsel skal imidlertid kun forstås som ‘desperate råb om hjælp’, forsikrer trøstetrunterne i systempressen.

Dette svindelnummer med konsekvent at omtale de racefremmede invasionsskarer som mindretal, fremturer systemmedierne og de andre statsinstitutioner uforskammet med, på trods af at både perkernes hjemmebefolkninger i oprindelseslandene og deres kolonist-brohoveder her i Vesten hele tiden, ved eksponentiel knopskydning, vokser og breder sig på de indfødte vesterlændinges bekostning.

Man må skulle klemme sig beslutsomt gennem adskillige logiske kortslutninger og sluge mangen et besk selvbedrag for at kunne blive ved med, i ramme alvor, at insistere på at hastigt avlende fortropper fra oprindelseslande med trecifrede millionbefolkninger udgør noget mindretal. —Især når man samtidig, med velafrettet pligtskyldighed, aflirer floskler om sit eget ’globale udsyn’ og andres indskrænkede provinsialisme.                              Lemmingerne skøjter ikke desto mindre valiumsmilende fromt og rutinemæssigt piruet-terende hen over alle fejlslutningerne og sluger i deres mediestandardiserede sindstilstand bedraget råt.

Hvorfor … lyver lemmingerne så ivrigt for sig selv?

—Én af grundene til at løgnekampagner af så nederdrægtig og selvmodsigende slags kan gennemføres, også her i Danmark; et land med højst omkring fire millioner etniske dan- skere, er at de jødisk styrede, internationale nyhedsmediers store rækkevidde og redak-tionelt velkoordinerede indhold, ved daglig tilvænning; altså gennem gentagelsens hypno-sevirkning, muliggør et gradvist fordærv af selve sprogets virkelighedsbeskrivende funk- tion.

Virkeligheden udenfor teleskærmenes kunstige fatamorgana, selv om den måske nok i overfladisk forstand erfares (registreres) med sanseapparatet, tildeles hurtigt en tilbage-trukket plads i bevidsthedens allermørkeste afkroge så længe de bedrageriske propa-gandabudskaber ofte nok; med tilstrækkelig tårevæddet sentimentalitet og fornøden hollywood-dramaturgisk intensitet, hamres ind i hovederne på de i forvejen hjerne-svækkede kultur-kristne lemminger.

Ganske få øjeblikkes eftertænksomhed ville, for enhver utvungen person af gennemsnitlig tænkeevne og i besiddelse af almindelig dømmekraft, kunne føre til den åbenlyse erken- delse af at Hvide mennesker; altså de oprindelige vesterlændinge … udgør jordens sande mindretal.                                                                                                                                                —Et mindretal der ydermere hele tiden svinder ind i forhold til de laverestående racers myldrende horder, samt af hvem det forventes at både dets hjemlande og sidste kvinder i den fødedygtige alder deles med racefremmede bosættere.

Men eftersom jødemediernes granatregn af adfærdsmanipulerende løgne og demorali-serende holdningsbearbejdning aldrig hører op, så vil den gennemsnitlige snothjernede lemming hurtigt lade sig overvælde og snart indoptage ethvert propaganda-budskab fra teleskærmene, hvor åbenlyst naturstridigt, fejlagtigt og i modstrid med lemmingens egne interesser det end måtte være … og sidenhen efterplapre det til de andre savlende zombier for det uundværlige fix social bekræftelse.

Selve sproget korrumperes således på klassisk orwelliansk vis og aggressivt koloniserende fortropper for enorme oprindelsesbefolkninger, mange gange større end ethvert indfødt vesteuropæisk folk, omtales nu rutinemæssigt som ‘mindretal’.

 

 

Imens udklækkes nye, større og større årgange af ‘velintegrerede’ perker-læger, perker-advokater, perker-journalister og perker-politikere hele tiden til jødemediernes og sys- tempolitikernes udelte jubelkor. De udgør jo et stakkels forfulgt lille mindretal, må man forstå, så det manglede da bare at Danmarks formodet enorme uddannelsessystem, der af sig selv er dumpet ned fra himlen, stillede sine ubegrænsede ressourcer til kolonisatorer- nes uindskrænkede rådighed så integrationen kan forløbe planmæssigt.

Men alt er i den skønneste orden. Såkaldt ‘højreorienterede’ systempartier kan nemlig fortælle, at når eliteuddannet perker-afkom gradvist indsluses i alle samfundets ledende stillinger, så er det heldigvis … en stor succeshistorie for Danmark(!) og at der derfor ar- bejdes for yderligere ‘forbedret integration’ af samme slags.                                                        Så kan fremtidens gammeldanske generationer nemlig rigtig få glæde af at lade sig be- handle, dømme, vejlede og administrere af flere og flere højtuddannede ‘nydanskere’ med formue og institutionaliseret magt.

Politisk modstand alene under sådanne forrykte tilstande er ikke længere tilstrækkeligt.     —Et identitært; åndeligt såvel som legemligt, livslangt personligt opgør med det folke-forræderiske system er påkrævet.

Intet ved de ovennævnte samfundsforhold og kulturafviklingstræk bør imidlertid kunne overraske den nøgternt historiebevidste iagttager, hvor groteske og foruroligende de end forekommer.

Aggressive og selvhævdende grupper med en etnokulturel og religiøs fælles- identitet der tager udgangspunkt i deres egen kultursfære og med en køns- moral i nogenlunde overensstemmelse med Naturens Love vil selvsagt altid udkonkurrere passive og selvfornægtende grupper med en etnokulturel og religiøs fællesidentitet der tager udgangspunkt i fremmede kultursfærer og med en kønsmoral i modstrid med Naturens Love.

Lad os overveje et typisk eksempel til anskueliggørelse af Naturlovenes ufravigelighed:

Med jævne mellemrum hører man de lunkne fup-patrioter i counterjihad-miljøet beklage sig spagfærdigt og klynkende over at muslimerne er så og så slemme og at det antageligt skulle være så og så uretfærdigt at muhamedanerne bevidst lyver overfor deres fjender (‘taquyia’, eller noget lignende kalder de det vist nok).                                                                  Som sædvanlig afslører counterjihad-typerne imidlertid blot deres eget hykleri, deres eget halvhjertede pseudopatriotisme og deres egen selvbedrageriske, mangelfulde historiske indsigt, også på dette punkt. Det turde være selvindlysende at det ville være både idiotisk og selvmorderisk at forpligte sig på i enhver henseende at skulle tale sandt … overfor sine dødsfjender(!).

Selv ikke NATOs væbnede styrker har vel, deres udstrakte politiske korrekthed til trods, endnu helt forkastet eller fraveget grundforholdsreglen om at hemmeligholdelse af visse dele af deres militære planlægning og/eller overordnede strategiske målsætninger overfor fjendtlige styrker … er tilrådelig. For almindeligt tænkende mennesker burde det uden videre kunne indses, at når dødsfjender gensidigt kan finde på at fordreje sandheden, eller måske sågar tie om dele af deres reelle hensigter … så er det både i overensstemmelse med Naturens Love og frem for alt forventeligt. At forvente andet ville være naïvt og tåbeligt i så håbløst vansindig en grad at det overstiger det danske sprogs ordforråd at beskrive med tilstrækkelig styrke.

Hvorfor … mon påståede patrioter så alligevel forventer, eller foregiver at forvente, at perkerne skulle fortælle os sandheden om deres erobringsforehavende? Kan man være så naïv?

—I betragtning af counterjihad-falskmøntnernes besynderligt forvirrede, raceblinde og politisk korrekte verdensbillede samt deres mistillidsvækkende troskabsforhold til frem- mede mellemøstlige folkeslag er et vist mål af sund mistænksomhed altid på sin plads når deres gøren og laden skal bedømmes.

Det virker særdeles påfaldende hvordan den jødeinficerede falske opposition altid synes at indtage en stilling i massemedierne der, under foregivelse af at tale på vegne af en langt bredere kreds af danske nationalsindede, fremstiller modstanden mod masseindvandring i al almindelighed som politisk korrekt indtil det skolepigeagtige; ikke-voldelig; homo- venlig; sødsuppe-spagfærdig; logisk usammenhængende; i modstrid med Naturens Love og altid … i defensiven.                                                                                                                         Det er set før, også i nyere historie, at jødiske agenter har infiltreret nationale bevægelser i Vesten for derved, overfor offentligheden at stille ægte national og racebevidst modstand som helhed i dårligt lys ved forskellige svigefulde mediekneb. Om det samme gør sig gæl- dende her, blot i en ny udgave, kan blive svært at bevise. Mistænksomhed på disse områ- der har det dog med at vise sig særdeles velbegrundet.

Under alle omstændigheder kan det ikke længere tillades at zionister uimodsagt gør sig til talsmænd for dansk indvandringsmodstand (1) når de selv er indvandrere og (2) når deres troskabsforhold til det nordisk-germanske danske folk er af yderst tvivlsom oprigtighed for ikke at sige rent ud: forloren.

Iagttaget fra et Naturlovsmæssigt udgangspunkt fremstår de seneste årtiers udvikling således hverken som uretfærdig eller uforudsigelig.

Det danske folks mange dødsfjender (herunder jøderne, deres danske kapitalist-lakajer, de kristne race- og kulturforrædere, de internationale socialister, kulturmarxisterne i system-presse og forvaltning, samt araberne, tyrkerne og de andre invaderende, fortrinsvis muha- medanske fremmedgrupper) benytter sig med forventelig selvfølgelighed af de forhånden-værende midler til på forskellig vis at ødelægge, snylte på og/eller til demografisk/voldelig erobring af fædrelandet.

Det egentlige anliggende man bør beskæftige sig med er ikke, at fjenden opfører sig fjendtligt. Dén kendsgerning må vel snart være dæmret for selv de mest fatsvage …

… men derimod at vores egen reaktion herpå og modstand heroverfor, indtil videre har været af forsvindende, mikroskopisk omfang eller af aldeles harm- løs beskaffenhed.

I stedet for at gå til modstand, åndeligt eller legemligt, mod de voldelige racefremmedes plyndrende og hærgende massekolonisering, så udsender langt hovedparten af nutidens danskere (og andre vesterlændinge) tværtimod ved deres uendelige langmodighed, deres søvngængeragtige uansvarlighed, og almindeligt udartede adfærd (såsom accept af grotes- ke gadeoptog med psykopatiske homoudskejelser; tilladelse af og ligegyldighed overfor teenagedøtres drikfældighed og løsagtige usædelighed; køns-udjævnende statsfeminisme; de regelmæssigt tilbagevendende pornomessers popularitet, osv., osv.) … nogle mildt sagt uhensigtsmæssige, men ulykkeligvis også ganske umisforståelige budskaber til de race- fremmede kolonisatorer.

Disse budskaber afsendes måske nok ubevidst og som regel på det ikke-sproglige plan. Men hvis vi prøver at oversætte adfærdskoderne til moderne dansk, så vil man måske kunne indse at der, i overført betydning, runger en uhyggeligt ildevarslende trælle-gjalden gennem vore gader og stræder.

Budskabet fra lemmingerne lyder i fri oversættelse:

‘Velkommen hertil, alle I perkere og negermænd! Kom kun indenfor her i vort fædreland og tag endelig den hjemstavn fra os som vore forfædre i deres ansigts sved kultiverede, opdyrkede og forsvarede med livet som indsats gennem årtusinder før os. Tag frit for jer af vore sidste kvinder i den fødedygtige alder, og mor jer også med de helt unge skolepigers yndigheder; forlyst jer blot med dem ganske som I vil og lige så længe som I vil. Voldtag dem igen og igen og tæsk dem til døde når I er færdige. Lad dem gå på omgang mellem jer i månedsvis ad gangen som i Rotherham og andre byer i England. Stik bare vore unge mænd ned med knive, tramp dem i hovederne til de ligger blodindsølede i koma og før jer derefter frem i vore gader nøjagtig som det passer jer. Vi er nemlig helt ligeglade med alt dette. Vi synes kun det er godt og spændende, og frem for alt moderne, at racefremmede mænd straffrit hærger og plyndrer og voldtager som det passer dem her i vores forhenværende fædreland. Og værsågod: de kiksede og grimme, gammeldags boliger som vore oldefædre og tip-oldefædre møjsommeligt opførte står selvfølgelig til jeres rådighed; I kan trygt tage ophold deri og benytte dem, enten til at forlyste jer med de sidste danske kvinder som det passer jer, eller til at formere jer med jeres egne vidunderligt eksotiske, men selvfølgelig for os helt urørlige kvinder, og således under passende forhold fortsætte med at udkonkurrere og udgrænse os demografisk. Vi har nemlig alt, alt for travlt med at sidde på vores flade røve og se genudsendelser med jøde-produceret underholdning på vores flade teleskærme; alt for travlt med at stavre rundt og glo åndsfraværende forsvarsløst ned i vores slave-telefoner købt på afbetaling; alt for travlt med at udleve vores ‘passion’ og ‘eventyrlyst’ ved at sidde derhjemme og se yndlingsholdet fra premier league kæmpe for os på TV og med at spille seje computerspil med farligt maskuline og krigeriske ‘characters’ døgnet rundt med de andre drengerøve; alt for travlt med at nedsvælge uendelige mængder af Danmarks nye folkeret: perker-pizza med chili, hvidløg og sæd-dressing, eller de uundværlige maddike-kebab’er mens vi onanerer til race-blandingsporno på nettet, eller tåger fordrukkent rundt i nattelivet og har det såcrazy’ at vi ikke ka’ huske meget af det bagefter. Ha. Ha. Den slags COOL og drengerøvsagtige adspredelser er nemlig MEGET VIGTIGERE for os end noget så gammeldags og håbløst og latterligt som hensynet til vore kvinders ærbarhed og vore børns fremtid, eller andre helt ligegyldige og umoderne bekymringer om vort gamle fædrelands skæbne. Hvis I skulle have brug for hjælp til mere effektivt at FORDRIVE OS så I lettere kan tage vores fædreland fra os, så bare sig til, så ska’ vi nok komme vimsende med vores stivnede, rummeligt-tolerante fimse-smil så alle ka’ se at vi i hvert fald ikke er nogen af de der SLEMME RACISTER. Undskyld mange gange at vi stadig er her!’

For sarte læsere skal den ublu og indiskrete sprogbrug i oversættelsen beklages … men der er efter denne iagttagers mening ikke skyggen af tvivl om, at det netop er sådan store dele af de racefremmede kolonisatorer, særligt blandt araberne, korrekt tolker flertalsdansker- nes lallende og selvfornedrende masochist-adfærd.

Er det da virkelig så stor en gåde at perkerne i kor siger ‘tak som byder’, og med en blan- ding af vantro forundring, afgrundsdyb foragt og tiltagende glubskhed … tager for sig af de frit tilgængelige herligheder? —Ingen alvorlige konsekvenser (for dem) har jo indtil videre vist sig i forbindelse med deres festligt ferierende erobringstogt gennem dét jødeinficerede, demoraliserede og forsvarsløse slaraffenland der engang var Europa.

Ikke nok med at perkerne ustraffet får lov til at myrde løs, berige sig og forgribe sig på vestlige kvinder og piger her … de afsindige selvmorderstater i Vesteuropa betaler dem tillige i punktlige rater med så klækkelige summer, for deres vanekriminelle fremfærd, at perkerne regelmæssigt over de seneste årtier har kunnet sende betragtelige overskuds-formuer hjem til deres oprindelseslande og dér lade opføre hele nye byer for de skatte-inddrevne midler vestlige forræderpolitiker har foræret dem.                                                     Det er altså en overskudsforretning for racefremmede kolonisatorer at slå sig ned hvor de vil i Vesteuropa, mens de efter forgodtbefindende voldtager de oprindelige indbyggeres kvinder og myrder deres sønner.

Det må jo være den logiske slutning der kan uddrages … og bliver uddraget.

—I sandhed oprørende forhold der under normale omstændigheder hos ethvert sundt, ærekært og vågent folkeslag burde have ført til blodig revolution og svingende-dinglende lig fra lygtepælene for længst.

Hvorfor … mon en sådan endnu ikke har indfundet sig?

 

II: den åndelige syfilis

—Frem for alt er det den åndelige og identitære fremmedgørelse fra vor eget etnokultu- relle ophav, ved den ukritiske overtagelse af uvedkommende, jødisk-kristne myter fra mellemøsten, der logisk må bære skylden og tillægges hovedansvaret for den beskæm- mende svage nationale og racemæssige identitet hos flertallet af vesterlændinge.               Og dermed anskueliggøres også dén historiske tildragelse der bedst forklarer årsagerne til den foreløbig ikke-eksisterende modstand.

Dernæst kommer selvfølgelig den dagligt demoraliserende propagandastrøm fra jøde- hollywood og den statsligt tilrettelagte politiske holdningsbearbejdning fra de tidligste barndomsår, indprentet gennem børnepasnings- og uddannelsesinstitutionerne. Det er disse moderne og strømlinede former for højeffektiv masseindoktrinering der, ud af den i forvejen identitetsløse og kulturkristnede vesterlandske menneskemasse med alle dens, gennem århundrederne ophobede værdi-dogmatiske uegennytte; universalistisk-sama- ritanske frelserkomplekser; fornuft-stridige mirakeltro og semitiske slavemoral gærende i underbevidstheden som betingelse, på så uhyggelig vis i dag massefremstiller de besyn- derligt race- og kønsløse, følgagtige indtil det komatøse, hipster-zombier vi ser stolpre om- kring uden mål og med i gaderne.

Disse afsjælede kadavere der uden skyggen af trods, lidenskab, stolthed, endsige selv- stændig tænkeevne; blottede for al historisk bevidsthed og uden selvopholdelsesdrift i no- gen meningsfuld forstand, knapt nok ænsende deres omgivelser, marcherer så taktfast og foruroligende målrettet mod folkedøden; som brægende får på vej til slagtebænken.

Men den afgørende brist indtræffer selvfølgelig med den århundredlange, gennem gene- rationer gentagne, ligefremme lovprisning af et andet, fremmed folk som påstået … helligt(!).

Det åndelige syfilis-sår pådrages således første gang, både for kulturen som helhed og for den enkelte konvertit, med det næsten ubeskriveligt selvfornedrende forsøg på at overtage og, billedlig talt, iklæde sig dette fremmede folks gevandter —altså dets nationale myter og sagnfortællinger: dets identitet(!).                                                                                                 Fra et sjæleforkrøblet og kulturskizofrent stade kan intet sundt forventes.

De aktivt kristne vesterlændinge er derfor, uagtet deres måske udmærkede personlige egenskaber eller almindelige dagligdags-tilforladelighed, i udgangspunktet fortabte for den egentlige nationale; altså den racebevidste modstandskamp og må på forhånd afskrives som upålidelige raceforrædere uden videre.

Det kan i denne sammenhæng ikke understreges kraftigt nok, at den kristne syges dødbringende og kulturbortrådnende gift har svækket samfundet som helhed og altså langt fra kun har uskadeliggjort og kulturkastreret de helt afsindige og åbent religions-udøvende konvertitter: den slags der deltager i ‘dæmon-uddrivende’ seancer; i ramme alvor beder bønner til usynlige jødeguddomme; taler i tunger; ser syner; organiserer gos- pelkoncerter; ubekymret tager på missionsrejser med kone og teenage-døtre til Afrika, osv., osv.                                                                                                                                                   —Hvis bare alle kristne så let kunne kendes og udskilles fra os andre var problemet dog til at overse.

Begrebet kulturkristendom er imidlertid ikke bare en tom floskel. Desværre. Mange af slavetroens mest skadelige fejlslutninger og åndssyfilitiske dogmer er, over århundreder- ne, sivet langsomt med ind i det verdslige rum.

Når man først er blevet bevidst herom støder man således ofte på et mærkværdigt og i sandhed paradoksalt fænomen: den demoraliserede og udsvævende ateist, det være sig en fordrukken homoseksuel eller sågar en selvbeskreven slem satanist med nok så demon-strative ansigtstatoveringer og farlige sorte stearinlys i stuen, som i virkeligheden, på helt centrale områder såsom den ansvarsfralæggende skæbnetro og den blinde racefornægtelse er kristen … men selvfølgelig ganske uden at vide det selv.

Ikke nok med at disse afsjælede stakler, med deres moderne selvmorderiske livsstil, efter- lever mange af de bibelske vanvidsdogmer som de tror de fornægter … de vil samtidig ofte være under nærmest fuldkommen robotagtig mediekontrol. Denne efterhånden ret almin-deligt forekommende zombie-type legemliggør altså i én og samme bevidstløse ‘person’ den værst tænkelige blanding af kristendommens evigt langmodige, etnokulturelt frem- medgørende (antiracistiske) slavemoral og den fra jødemediernes propaganda-påvirkning sygeligt udartede og perverterende modeadfærd.

Kristne er som antydet ovenfor per definition både internationalister og universalister (hvad enten de selv indser deres kulturkristenhed eller ej). I virkeligheden var de første samfund af kristne en slags før-marxistiske kommunister. Hvad ’sognebørnene’ som de kristne menigheder; altså de menige troende åbenbart stadig kaldes, tænker og mener er dog i hovedsagen aldeles ligegyldigt. For dem er følelser, tro, pligtskyldig underkastelse, dogmatisk adlyden og social accept de drivende sindstilstande. Kritisk tænkning og selv- stændig dømmekraft er ikke velset blandt kristne. Motiverne til at antage eller forblive i slavetroen kan variere fra nedarvet vanetænkning, over dulmelse af dødsangst og almin-delige karrierehensyn til egentlig tro på dogmerne om helvedesild, mirakler, o.l., men de afgørende fællesnævnere er altid: antiracisme og internationalisme.

Flyvske fortolkninger om feminisme, homo-ægteskaber, skattepligt, militærtjeneste og andre sociopolitiske overvejelser skifter fra årti til årti og imellem de talrige sekteriske undergrupperinger som vinden blæser og de verdslige magtforhold skifter.      Antiracismen og internationalismen derimod, ligger fast, og har gjort det i lige linje fra jesus til Margrethe Auken.

Den interessante gruppe i politisk forstand er selvfølgelig den klerikale ledergruppe; præs- teskabet, som højere oppe i hierakiet sagtens kan være af normal tænkeevne og langt fra behøver tro på de forvirrende slavedogmer, beregnet som de er på den trofaste brægende flok af tiende-betalende kvæg i menneskeskikkelse.

Vor tids lederskab indenfor kristendommen udgøres, ligesom i Saul’s og Peter’s dage, af særdeles velbjærgede, politisk indflydelsesrige internationalister. De er som paverne i middelalderen alle globalister og dermed også antiracister … sandsynligvis fordi dét er den mest indbringende og magtpolitisk anvendelige stilling at indtage. Længere nede i magt- pyramiden gennemfører de enkelte stifter, biskopper, kirkeråd, og i allersidste led de feministiske (m/k) SF-præster i Danmark den ønskede kulturopløsende raceblandings-politik på et noget mere, lad os sige, følelsesmæssigt og fromt-hengivent bibeltro stade, uden at ane hvor trofast de tjener deres verdsligt magtfulde globalistherrer i de økume- niske råd og vatikanstaten. SF-præsten belønnes for sit bevidstløse arbejde med fast ansættelse, gage og ikke mindst det verdensfrelsende og salvelsesfulde følelses-fix.

 

Italy_Pope_Holy_Thurs_Ries

kristendom

Set fra et nordisk-germansk, etnonationalt synspunkt er alle kristnes troværdighed uopretteligt korrumperet og den enkelte kristnes sjæl … uhelbredelig.                               Dette skyldes dels den veldokumenterede historiske fjendtlighed overfor og århundred- lange overgreb på de germanske folkeslag og germansk kultur, samt den dogmatisk betingede jødisk-kristne internationalisme.

Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus. (Gal. 3:28)

Både den overordnede politisk-klerikale fremfærd gennem historien og den daglige, bibelsk sanktionerede, mere eller mindre bevidstløst praktiserede antiracisme og folke- forræderiske adfærd hos den laverestående præst og menige konvertit retfærdiggør så- ledes den grundlæggende afstandtagen fra jøde-kirken og dens forvirrede sognebørn.

Kristne kan derfor som hovedregel heller ikke tiltros nogen betydelig rolle i det forestå- ende opgør med fædre-landets fjender uden en fuldstændig forsagelse af deres mellem-østlige fremmedtro. Selv da er det tvivlsomt om de bør gives medbestemmelse i mod- standskampens afgørende fase: racekrigen.                                                                                    Så længe de kristne fortsat vægter deres troskab til fremmede, mellemøstlige folkeslag og disses tvivlsomme sagnfortællinger over deres egen slægt, over deres eget fædreland og folkefælleskab og over deres egen race … så er al forhandling, inddragelse eller forsøg på meningsfuld samtale selvfølgelig ørkesløs.

Der er ingen principiel forskel på en kristent døbt etnisk dansker og en muslimsk kon- verteret etnisk dansker. Begge har jo ladet et fremmed folks uvedkommende livsfor-ståelse og hele sagnverden overtage deres sjæl(!). Og begge er derfor også i udgangs-punktet at betragte som gemene folkeforrædere.                                                                          Den vigtigste forskel på de to er selvfølgelig tidsrummets længde indenfor hvilket kristendommen har fået lov til at øve sin fremmedgørende indflydelse på dens danske konvertitter i forhold til den noget kortere historiske tilvænningsperiode under hvilken muhammedanismens afart af jødedommen har kunnet forgifte dens konvertitter.

Disse betragtninger kan måske lyde hårde og uforsonlige. Uforsonligheden overfor alle afarter af mellemøstlig overtro er imidlertid livsnødvendig for den Hvide races gen- besindelse på sin egen identitet.

Fortsat kompromissøgning og tålsomhed overfor fremmed, semitisk tankegods vil logisk set kun føre til mere af den samfundsudvikling vi ser i dag og som vi allerede har set gen- tage sig ned gennem historien hver gang jøde-kristendommen, og senere dens så nært beslægtede tro, jøde-muhamedanismen, er blevet indført i den Hvide races hjemlande.     —Udkommet er altid raceblanding og kulturopløsning.

Hellas og Romerriget var begge racemæssigt europide, stolte, virkelystne og selvberoende kulturer, indtil de semitiske religionsformer langsomt kvalte og forkrøblede dem for til sidst at bringe dem til fald gennem indførelsen af præstestyre, slavemoralsk skæbnetro, fornuftstridig dogmatik og universalismens virkelighedsfornægtende raceblindhed. Om slavetroen på og underkastelsen for de fremmede jødiske myter så kalder sig ‘islam’ eller ‘kristendom’ er af mindre betydning. Afgørende at holde sig for øje er: det overordnede mønster og udfaldet.

For de Ariske folkeslag har kontakten med jødedommen selv, samt med begge dens nært beslægtede aflægger-religioner, kristendom og muhamedanisme, gennem historiens vel- beskrevne forløb over det sidste halvandet årtusindes tid, igen og igen ført til den skæbne-svangre og ulyksalige opblanding med de laverestående racer.                                                  At disse kulturudslukkende katastrofer, hver for sig, ned gennem historien er indtruffet på forskellige tidspunkter; ved forskelligartede lokale årsagsammenhænge og i forskellig has- tighed under de to uægte jødereligioners sjæleforrådnende indflydelse og morderiske fremfærd … bør ikke forvirre den opmærksomme historiebevidste iagttager.

Ofte var der tale om tvungne masseomvendelser ved væbnede erobringstogter med hyp- pig nedslagtning af sagesløse civile, til andre tider om præsteskabets sammensværgelser med skruppelløse kongehuse og i atter andre tilfælde, om svigefulde bedrag og politiske rænkespil samtidig med benyttelsen af lejesoldater til voldelig knægtelse af datidens he- denske globaliseringsmodstandere … men altid førte både kristendommens og muhame- danismens konvertitter sig frem med karakteristisk blodig og sadistisk forfølgelse af de åndsaristokratiske hædersmænd og -kvinder der med ubrydelig germansk trods, døds- foragt og sjælestyrke nægtede underkastelse for den fremmede slavetro.                               —Måske de skulle straffes så særlig nidkært og påføres så grusom en tortur for at have mindet de afsjælede lakajer om skammen ved deres eget race- og kulturforræderi.

Vi kan under alle omstændigheder nøgternt fastslå, og dernæst forhåbentlig tage til efter-retning, at alle de landområder der i antikken blev beboet af Ariske, kulturskabende folke- slag efter allerhøjst et par årtusinders (ofte meget kortere) påvirkning af jødedommen og dens afledte bastardformer, i dag, i stedet for smukke og poetisk anlagte hellenere og ro- mere, myldrer med et afskyvækkende og fjendtligsindet sammenrend af uhyggelige blan- dingsformer af negre, mongoler og semiter.                                                                                     I Vest- og Nordeuropa har påvirkningen været knap så langvarig. Alligevel ser vi nu også her de umiskendelige og fremskredne sygdomstegn på en udvikling man skal være his- torisk blind for ikke at genkende.

Raceblandingen. Kulturforfaldet. Fremmedgørelsen.

På overfladen kan det måske lyde som om at et forsvindende lille fåtal af kristne ind- vandringsmodstandere rent undtagelsesvis indtager en nogenlunde fornuftig folke-solidarisk holdning … og dermed tager afstand fra deres trosfællers folkeforræderi.

Hvis man blot går dem en smule på klingen og spørger ind til deres racetroskab vil deres sande kosmopolitiske sindelag imidlertid ret hurtigt afsløres. Deres øjne vil da antage et foruroligende mat skær, og århundredernes antiracistiske indoktrinering fra den påtvung- ne udenadslære af uforståelige bibelvers; fra pligtafsyngelsen af sværmeriske salmer; den ydmygt bænkede, sammenstuvede og tavse overværelse af formynderiske prædikener; fra forbuddet mod al ‘kættersk’ tænkning udenfor dogmerne, og ikke mindst frygten, ætset ind i deres kuede slægters kollektive erindring, både for de opdigtede evige(!) pinsler i ‘helvede’ og for de stinkende torturkældres mere håndgribelige og helt særligt kristne overtalelsesform … vil tale gennem dem.

De er reaktionære og forvirrede åndsslaver når det kommer til stykket. De taler fromt om fædrelandskærlighed og patriotisme, men er antinationale og antiracistiske. Deres selvfor-ståelse og hele livssyn er i modstrid med selve Naturens Orden og lånt, endda i et forvan- sket og udtyndet afkog, hos et fremmed folk.                                                                                  Man må forstå, at for de kristne er uansvarlighed ikke blot en tilfældig afledt bivirkning af deres tro. Ansvarsfralæggelse er selve troens grundlag og forudsætning. Frelsen er for de kristne ikke forbundet med den enkeltes gerninger, dyd eller livsførelse. Udelukkende den passive tro på dogmerne er i følge disse afsindige og forvirrede hyklere tilstrækkelig.

Det er desuden vigtigt at huske på at hvem som helst(!) kan blive kristen. Ikke alene for- stået som at racetilhørsforhold betragtes som helt ligegyldige i missionsøjemed (hvilket i sig selv er vanvittigt nok), men tillige at den nyomvendte kristnes handlinger, hvor gru- somme og foragtelige de end måtte være(!), ikke betyder noget for om vedkommende kan optages som fuldgyldigt og anerkendt medlem i kirken.

En sådan tro er evigt uforenelig med nordisk-germansk livsanskuelse og skal uddrives, først fra vore sjæle og dernæst endegyldigt fra vore hjemlande, så fremtidens folkefæller kan begunstiges med muligheden for at leve, trives og forædles i en selvberoende og for- nuftsgrundet kultur i samdrægtighed med Naturens evige Love.                                               Den frie nordiske germaner vil aldrig kunne underlægge sig fremmede folkeslags slave-dogmer, endsige tilbede deres foragtelige og indbildte jødiske stammeguder.

Det er på tide, ikke blot at trække midlertidige ‘streger i sandet’ … men at grave dybe voldgrave i den sorte muld og dermed befæste den fædrende jord for de egentlige daneres efterkommere og sande arvtagere: de fribårne nordisk-germanske hedninge.

De kristne må rejse til mellemøsten; ned til deres jødiske og muhammedanske trosfæller, siden de er så ivrige efter at leve i et hebræisk stammesamfund. På samme måde som de lalletolerante multikulturalister må rejse til Los Angeles, London eller Bosnien hvis det multietniske og multikulturelle ‘samfund’ tiltaler deres snothjernede lemmingesind så meget.

 

III: modforholdsregler

Det altafgørende spørgsmål rejser sig her af sig selv og udæsker os uafrysteligt:

HVAD HAR MAN SOM RACEBEVIDST NATIONALSINDET TÆNKT SIG … AT GØRE?                                                                                                                                         Ikke: hvad har man tænkt sig at tænke eller snakke eller klage eller fantasere eller drømme eller skrive eller klynke om.                                                                                               —GØRE!

Svar fra lemmingerne på søvngængermarch mod folkedødens massegrav; fra de politisk korrekte fup-patrioter i counterjihad-miljøet; fra slavepræsterne i deres jødekirker samt fra de lunkne, halvhjertede og reaktionære papirlovsnationalister … er uden interesse. Spørgsmålet tilstilles udelukkende de race- og historiebevidste fritænkere at nordisk-germansk oprindelse som uden forbehold kan tilslutte sig de Hellige 14 Ord.

En række forslag til overvejelse af grundlæggende modforholdsregler opstilles her i vilkårlig rækkefølge:

  1. Regelmæssig legemlig træning. Kampberedthed. Selvtugt.
  2. Økonomisk uafhængighed. Opsparing. Fast ejendom.
  3. Bosættelse på landet. Genopdag Naturen. Undgå så vidt muligt færden i de sjæle-udsugende storbyer.
  4. Ægteskab og børn. Arvinger. Slægtens videreførelse.
  5. Frigørelse fra jødemedierne, afvænning fra computerspil, unødvendig mobiltelefoni, gadgets, o.l..
  6. Åndelig frigørelse fra alle afarter af mellemøstlig religion samt disses kulturelle afsmitning.
  7. Selvforsyning. Vand, varme og mad.
  8. Nødforråd samt beredskabsplan til forsvar af familie og ejendom.
  9. Dygtiggørelse indenfor praktiske kundskaber, f.eks. jagt, el, VVS, svejsning, mekaniker, landbrug, osv.
  10. Sund, naturlig kost. Slik, sodavand, junkfood, osv. er jøde-kapitalistismens pøbelheroin.
  11. Åndelig og legemlig frigørelse fra stoffer, cigaretter, medicin, alkohol, porno og ludomani.
  12. Bidrag til propaganda og folkeoplysning. Netværk med pålidelige nationalsindede.
  13. 100% boykot af perkerbutikker og, så vidt muligt, den jødisk-kapitalistiske finansverden.
  14. Tilegnelse af relevant viden om fjende(r)n(e).

Der er kun 24 timer i døgnet og for de fleste skal der vel stadig tjenes penge ved lønarbejde til dagen og vejen. Derfor forventes det ikke at alle disse forholdsregler fra den ene dag til den anden vil kunne iagttages og mestres til fuldkommenhed af den enkelte folkefælle. Modstand opbygges gradvist og helst over flere slægtled. Vi må alle udvælge den vej og de midler der er passende i forhold til vore livsomstændigheder.

—Punkt 5 er måske det vigtigste, fordi det frigør den tid og åndelige energi der er nød- vendig for at at kunne beskæftige sig seriøst med andre modstandsrelevante gøremål og forberedelser.

NB: betegnelsen ‘hinsides politik’ i artiklens overskrift skal ikke forstås som at al politik i traditionel forstand i udgangspunktet er omsonst eller virkningsløs, men snarere at poli- tiske løsninger alene er utilstrækkelige til at redde det danske folk fra undergangen.           —Taget den mildt sagt overkommelige personlige indsats i betragtning der kræves for at afgive sin stemme på eksempelvis Danskernes Parti vil det således være meningsløst at undlade en så lidet tids- og arbejdskrævende, men potentielt fædrelandsnyttig handling, af overdrevet idealistiske årsager. En modstand grundet på mere end politik må også (når det kan betale sig) indbefatte politik.

Netop stemmesedlen kan dog snart vise sig at blive de massekoloniserende horders mest effektive redskab på vejen til deres parlamentariske magtovertagelse. Vi har allerede set den forventelige bevægelse mod stadigt flere perkerpolitikere, både i folketinget og i lokal-forvaltningerne i kommunalråd, byråd, osv. Deres fortsatte arbejde som femtekolonne for endnu mere racefremmed indvandring må forudses.                                                                     Hvis den demografiske skævvridning af samfundet fortsætter ret meget længere på dens nuværende kurs vil pøbeldemokratiets livsfarlige brister snart manifestere sig uigenkal-deligt. Inden længe bliver perkernes årgange så store at de med samfundets, statskirkens og resten af selve det korrupte systems billigelse vil kunne stemme sig til magten.

I 1920’ernes og 30’ernes Tyskland var vigtige dele af samfundets bærende grundpiller stadig besat af hæderlige og ansvarlige folkefæller mens det racefremmede jødiske ele- ment, dets kulturskadelige snylterindflydelse til trods, var af ubetydelig demografisk størrelse til sammenligning med vore dages masseindvandrede kolonisator-horder.       Men selv dengang, hvor tilstrækkeligt mange stemmer på NSDAP endte med at sikre en formel demokratisk magtovertagelse for Nationalsocialismen, kunne en sådan aldrig have fundet sted uden den forudgående årrække med uafladelige udenomsparlamentariske stridigheder og brutale gadekampe på liv og død med kommunismens bærme og andre folkeforrædere.

Omstændighederne for racebevidste nationalister i Danmark (og andre vestlige nationer) er i dag betydeligt værre end de var for de tyske nationalister i mellemkrigstiden.                  Selve systemets kerneinstitutioner er under fjendtlig kontrol og lemmingerne bliver statsindoktrineret til etnokulturelt selvhad fra vugge til grav, nu på fjerde generation.

Derfor må modstandens grundforudsætning nødvendigvis være revolutionær og ver- densanskuelsesmæssig. Vi kan og bør selvfølgelig tage ved lære af kendskab til den nyere histories økonomiske kriser, raceoptøjer, guerillakrige, o.l., men de lokale omstæn-digheder og udviklingsskred der kan forventes under den forestående racekrig vil sand- synligvis unddrage sig forudsigelighed i detaljen og således retfærdiggøre en bevidst ikke- doktrinær grundindstilling i både strategisk, taktisk og endda ideologisk forstand.

Almindelig forberedelse er imidlertid altid relevant, også selv om man ikke i enkeltheder ved hvad man forbereder sig på. Med iagttagelse af sund fornuft; agtpågivenhed; kend- skab til de lokale forhold og rettidig omhu vil man være godt hjulpet uanset hvad der måtte indtræffe af uforudsete hændelser.

Af disse grunde må de påkrævede midler til afværgelse af den fuldstændige fremmed-gørelse overvejes nøje. Tillid til at fortidens allerede gennemprøvede fremgangsmåder med et fingerknips vil kunne vække masserne til dåd eller redde Vesten med et demokratisk trylleslag er efter alt at dømme urealistisk.

Lad os i stedet tage udgangspunkt i de jordnære, stedbundne vilkår; starte fra en ende af og påbegynde befrielsen af de mindretal af vort folk der endnu ikke er fuldkommen af- sjælede; de som endnu kan befries ét område ad gangen.                                               Et forbund af selvstyrende landsbyer, gerne med samarbejde på tværs af de nuværende landegrænser, kan måske være en midlertidigt farbar vej til racemæssig overlevelse når først det for alvor begynder at brænde på.

Den Hvide races beståen kommer før alle andre hensyn.

Er man selv af europid oprindelse går det overordnede mål dermed fint hånd i hånd med den enkelte folkefælles egne kerneinteresser, såsom grundlæggende selvopholdelsesdrift og familiestiftelse. Meningsløs selvopofrelse for et fjernt præsteskab; et abstrakt korstog; et fornuftstridigt dogme eller for et fiktivt efterliv i himmerige, som de kristne lemminger og muslimske fodfolk kan manipuleres til at slå sig selv ihjel for, bliver således ikke hver- ken relevant, gangbart, endsige hensigtsmæssigt for os. Forskellen er at vi kan tænke selvstændigt og ikke lader dogmatisk trælletænkning sløre vort fornuftsbaserede livssyn eller lede os på overtroiske vildspor på vejen til målets indfrielse.

Enhver racetro folkefælle der, ubelastet af arvelige sygdomme, kan erklære sig enig i de 14 Ords altoverskyggende vigtighed, vil let kunne indse at hans eller hendes egen forplant-ningsmæssige succes, eller på anden vis personlige fremskridt, kun vil falde i tråd med det overordnede mål og således fremme fællesskabets interesser (hensynet til slægten; natio- nen; racen) uden at hæmme den enkelte unødigt. Selvhjælp og samfundshjælp forenes dermed i takt med at samvittighedsfuld slægtstroskab, nøgtern racebevidsthed og for- nuftig Naturlovs-iagttagelse erstatter den fremmedgørende overtro.

Selvfølgelig kan der være tale om at ofre sin tid og arbejdsindsats eller endda sit liv … for sin ære, for sin slægt eller for de 14 Ord når og hvis forholdene kræver det … men i så fald vil det ske efter den enkelte folkefælles utvungne egenbeslutning og ikke som en bevidst- løs slaves blinde efterlevelse af religiøse påbud fra en manipulerende præstestand eller for et meningsløst bibel- eller korancitats skyld.

Som hovedregel gælder: målet helliger midlet.

De fremgangsmåder der under skiftende omstændigheder bedst kan indfri målsætningen om de Hellige 14 Ord bør anvendes. Alt efter forholdenes strenghed og evigt uundgåelige forandringer må midlerne tilpasses uden hensyn til ideologisk vanetænkning. Hvad disse midler benævnes politologisk eller hvor de måtte befinde sig på det meningsløst indsnæv- rede højre/venstre spektrum er aldeles ligegyldigt.  

Til åndsløftelse og inspiration bør den Ariske races uovertrufne kulturskabende historie studeres, værdsættes og iagttages af enhver fribåren og modstandsvillig dansk folkefælle.   I takt med at bevidstheden om denne sande, glorværdige og racebetingede kulturarv rod- fæster sig i den Hvide mands sjæl vil nylige forekomster såsom jødekristendom, pøbelde- mokrati, ’ligestilling’ (feminisme), anti-racisme, homovanvid, teknologislaveri, samt alle de andre afsindige og frastødende eksempler på det moderne samfunds uhelbredeligt syge og forfejlede tænkning snart blegne og, i det rette lys, fremstå som de foragtelige forbry-delser mod Naturens hellige Orden de er.

 

 

Elementær racebevidsthed, ærbarhed indenfor kønsmoralen og almindelig iagttagelse af Naturens Love (herunder selvfølgelig racehygiejne) kan der under ingen omstændigheder forhandles om.

Vor races historiske grundlæggelse af og ejerskab over virkefelterne filosofi, kunst, viden- skab, etik, sprog, teknologi og arkitektur er alle områder der vil blive inddraget når kultu- ren en gang i fremtiden skal genrejses på det moderne jødisk-kapitalistiske samfunds ruiner.

Kortsigtet partipolitik, forvaltning og økonomi må indrettes efter forholdene og bør ude- lukkende betragtes som midler til at beskytte kulturen og forædle racen. Deres stilling må således altid underordnes de ovennævnte uerstattelige kulturbestanddele og kan selvføl- gelig ikke tillades den fremtrædende snylterplads de har fået i det moderne, jødisk styrede vanvidssamfund.

Udgivet i Uncategorized | 11 kommentarer

MODGIFT

Udgivet i Uncategorized | 2 kommentarer

SOMMERSOLHVERV

I anledning af Midsommeren ønskes alle racebevidste hedninge et godt og lykkebringende Solhverv.

 

midsommer2

 

De fire store højtider, Sommer- og Vintersolhverv samt Forårs- og Efterårsjævndøgn, maner hos den fribårne nordiske germaner til eftertænksomhed og iagttagelse af Naturens hellige Orden. Fryden og stoltheden ved den Ariske races livskraft der stadig strømmer gennem vore årer blandes med bevidstheden om det ufravigelige ansvar for efterslægtens kår.

Solkors med Højtider

Vi besinder os da på vores racemæssige tilhørsforhold og fornyr vor kærlighed til slægten. Vi ihukommer Naturens magt og vælde og takker for dens evige orden, for dens pragt og skønhed og for dens rige gaver. Vi højagter da anerne og forpligter os på vor troskab til den Hvide race.

Blodet og sjælen styrkes herved, samt ved det dybe og uudslukkelige had til fjenden.

 

 

 

 

Udgivet i Uncategorized | 9 kommentarer

MÅLENE OM NATIONAL OG RACEMÆSSIG OVERLEVELSE HELLIGER DE TIL ENHVER TID NØDVENDIGE MIDLER [2.01]

Hammersmedens blog hverken støtter eller anerkender alle IRAs handlinger, såsom deres bombninger af civile mål i 1970’erne, men vi iagttager ikke desto mindre, at væbnet national modstand som den IRA legemliggør, i tilfælde af voldelig fremmedbesættelse af Fædrelandet, til enhver tid er fuldt og helt berettiget og at betragte som lovligt nødværge.

Verdensfjerne moralister mener tilsyneladende ikke at der er noget i denne verden der er værd for alvor at kæmpe for. I hvert fald insisterer de på at få hænderne bundet stramt på ryggen og at få bind for øjnene i god tid inden de går fjenden i møde. I deres lighedssyge sind er hensynet til at behandle erklærede dødsfjender med ‘fairness’ og ‘anstændighed’, eller ‘rimelighed’, nemlig af meget større vigtighed end hensynet til eksempelvis deres egne børns og børnebørns sikkerhed. Sådanne åndskrøblinge er … uhelbredelige.         Troen på at de en dag vil indse deres vildfarelse og ‘vågne op’ er aldeles ubegrundet.

Den vidt udbredte floskel om at målet aldrig helliger midlet er i sandhed … en moral for slaver. En moral som enhver tyran ville ønske at alle hans undersåtter indoptog i deres sjæle, praktiserede til fulde og videregav til deres efterkommere for al fremtid. I så fald ville han jo aldrig behøve frygte oprør.

Hvis målet er livsvigtigt og helligt nok bør de nødvendige midler til dets fuldbyrdelse selvfølgelig også tages i anvendelse. Målet om sikring af det danske folks overlevelse og dermed om fortsat vækst i den danske gren på den Hvide Races slægtstræ … kan ikke gradbøjes. Det opfyldes kun hvis et fornødent antal af samvittighedsfulde og racebevidste nationalister med tilstrækkelig beslutsomhed underordner alle andre hensyn hertil.

En sådan erkendelse ligger imidlertid langt uden for de fleste kulturkristnede danskeres tågede, antiracistiske verdenssyn. Dybt ind i såkaldte indvandringsmodstanderes kredse har man således stadig travlt med forvirret at bedyre omverdenen om, at det skam i vir- keligheden er de andre; muslimerne der er de intolerante og nogle slemme racister (uha), men at man selvfølgelig selv er en from, tolerant, god, velopdragen og fremfor alt harmløs antiracist der kun gør hvad jødemedierne og magthaverne tillader … og at alle skal være velkomne til at tage varigt ophold her i landet, så længe de bare er villige til at “komme ud på arbejdsmarkedet” og blive veltilpassede pøbeldemokratiske feminister som en selv.    “Vi skal jo ikke diskriminere”, man må ikke være “fordomsfuld” og “alle skal jo have lige muligheder”.

Voksne mennesker der stadig spilder deres tid på den slags universalistisk moraliserende pjatværk viser sig oftest at være enten upålidelige kryptojøder, afsindige kristne eller blot egosvage og naïve stakler der har set for megen hollywood-propaganda og aldrig vil kunne indse alvoren i den verdensomspændende racekrig.

Deres besynderlige trang til at lade det danske folks dødsfjender bestemme over hvilke tanker man må gøre sig og hvilke forholdsregler man må træffe under den racefremmede besættelse vidner om en åndelig svindsot af uhelbredelig art og de bør skyes som pesten.

Eksempler på de forlorne, zionist-godkendte, såkaldte ‘patrioters’ krybende antiracistiske hykleri er tilgængelige overalt i de folkefjendtlige medier. Den selvstændigt tænkende, fri- bårne læser vil udmærket selv kunne afgøre hvilke grupper der hentydes til. Meningsløse henvisninger til luftkastelsbegreber som “vore demokratiske frihedsrettig- heder” og sætninger à la “men de der er født her er jo danske statsborgere og dem kan vi jo ikke sende ud” bør med det samme vække til mistanke om fup-patriotisme.

I modsætning til de zionistiske counterjihad-falskmøntnere og de blindt moraliserende, behagesyge papirlovspatrioter indser vi, at Danmark er danernes eneste hjemland. Idet vi således besinder os på den uafviselige kendsgerning at vort folks skæbne er knyttet uløseligt til fædrelandets jorder og farvande, vedkender vi os vort uforbeholdne troskab til den nordisk-germansk danske folkestamme og vor indtil døden ubøjelige vilje til med alle nødvendige midler at sikre det danske folks hjemstavn for eftertidens endnu ufødte folkefæller.

De 14 hellige ord som for evigt forpligter den seriøse nationalist over alle andre hensyn:

14 ORD5b

Mere inspiration fra vore tapre Irske racefæller der kæmper for deres folks frihed og uafhængighed imod den zionistisk-britiske besættelsesmagt      (intet i denne artikel skal forstås som opfordring til ulovligheder)

Udgivet i Uncategorized | 12 kommentarer

DEN HJERNEINVADERENDE PARASITISME I NATUREN OG DE TILSVARENDE ADFÆRDS-STYRENDE SNYLTERSTRATEGIER BLANDT VISSE MENNESKEARTER [opdateret 2.01]

 

Snylterformer der indebærer indtrængning i og kontrol med værtsdyrets hjerne, og dermed afstedkommer en adfærdsændring til skade for værten men i parasittens interesse, forekommer altså i Naturen. Dette er uomtvisteligt og velbeskrevet i biologien. Særligt kendes fænomenet fra entomologien men også indenfor andre grene af zoologien (f.eks. arthropodologi, helminthologi og malakologi).

 

 

At lignende snylterstrategier også benyttes af menneskelige parasitter er de færreste bevidste om. Ikke desto mindre tyder alt på at dette er tilfældet. Midlerne som de hjerne- invaderende snyltere i menneskeskikkelse bruger afviger måske fra dyrenes i teknologisk form og anvendelse, men formålet er nøjagtig det samme: overtagelse af og kontrol med værtsorganismens hjerne og adfærd.

 

 

Det er relevant at mistænke forekomst af fjendtlig hjerneinvaderende socialparasitisme i to hovedtilfælde.

1. Når racefremmede grupper med kontrol over idé- og værdiformidlende institutioner i værtssamfundet søger at varetage deres egne interesser ved at foregive at varetagelsen af sådanne etnocentrisk definerede særinteresser overlapper med værtssamfundets kernehensyn.

Idé- og værdiformidlende institutioner er i denne sammenhæng typisk kirker, medieforetagender, kulturvæsen, uddannelsesanstalter og politiske partier.

Eksempler på fjendtlig overtagelse af sådanne institutioner med tilhørende brug af hjerneinvaderende parasitisme til skjult varetagelse af fremmedgruppens hensyn vha. fremprovokeret ændring af adfærd i værtssamfundet kan være a) opgejling af værts- samfundet til stedfortræder-krigsindsats i fremmedgruppens oprindelige hjemområde uden egeninteresse for eller til egentlig skade for værtssamfundet, b) lempelse af værts- samfundets restriktioner for indvandring og/eller retspleje, c) påvirkning til almindelig svækkelse og demoralisering af værtssamfundets kultur og sædelighed.

2. Når letpåvirkelige og sårbare individer i værtssamfundet uden rimelig grund eller fornuftig  forklaring pludselig ændrer adfærd i åbenlys modstrid med egne kerneinteresser.

Eksempler på lette ofre med utilstrækkelig egostyrke til at modstå ovennævnte forsøg på demoralisering og parasitær adfærdskontrol, eller med almindelig svækket etnokulturel identitet kan være a) børn, særligt skilsmissebørn eller børn med manglende forankring i traditionelt familiemønster, b) kvinder hvis naturlige moderinstinkt for pleje og omsorg enten er blevet helt udslukt gennem feminismens sjælegift eller forkvaklet og overspændt ved følelsesbaseret propaganda og dermed rettet imod hele verdens nødlidende fremfor imod børn af hendes egen slægt eller race, og c) fortravlede, stressede mennesker med ringe sundhedstilstand og dårligt fungerende centralnervesystem pga. stillesiddende arbejde, utilstrækkelig motion, næringsfattig kost, søvnunderskud, kemisk-medicinsk   forgiftning og/eller høj eksponering for mikrobølgestråling gennem hyppig brug af mobiltelefon, trådløst internet, GPS, o.l.

Udgivet i Uncategorized | 2 kommentarer

MARVEL-MORTEN I MORGENRADIOEN; JØDISKE FANTASI-FOSTRE I BIOGRAFERNE; AMERIKANSK-DANSK PIDGIN I FOLKETINGET OG DEN TOTALE JØDISK-AMERIKANSKE VULGÆRKULTURELLE SAMFUNDSOVERTAGELSE

På vej på arbejde forleden dag slog jeg kortvarigt over på den statsfinansierede anti- europæiske propagandastation Radio 24/7, kanalen der støtter folkemord på den Hvide race 24 timer i døgnet. En tankevækkende og foruroligende oplevelse selv i det beskedne antal minutter det varede. Værterne var et par moderigtigt tøsepjattende drengerøvs-zombier af ubestemmelig alder der snakkede læspende kvindagtigt og indforstået inklu- derende løs om dagens zionistisk godkendte og forudsigeligt harmløse ‘nyhedshistorier’, direkte fra Reuters og Ritzau. Dækningen af det i jødemedierne altid så fremtrædende og åndsbedøvende pjankefyld forsømtes dog ikke i mere end højst et par minutter af gangen. –Lytterne skulle jo ikke gerne kede sig med gammeldags formidling af kendsgerninger. Pjankeriet bør imidlertid ikke undervurderes set fra et propagandamæssigt synspunkt idet de nyeste adfærdskoder og politisk korrekte samfundsnormer altid er indlejret heri. Morgenens gæst var den i tegneseriekredse åbenbart vidt og bredt anerkendte ekspert på superhelteområdet … ‘Marvel-Morten’.

 

Morten_Søndergaard

‘MARVEL-MORTEN’ –ekspert udi jødiske ‘superhelte’ og en af de utallige ‘kultfigurer’ som et kulturløst samfund paradoksalt nok frembringer

 

 

Marvel-Morten kunne med nasal ivrighed grænsende til hvad der lød som åndenød fortælle lytterne på vej til deres tungt beskattede arbejde om den overordentlig vigtige kulturbegivenhed der er os alle i vente inden længe og som store dele af befolkningen utvivlsomt har set frem til i årevis: nemlig premieren på den 13. Marvel-film med den uimodståeligt fascinerende titel ‘Captain America – Civil War’. Man må formode at spændingen nærmest er ulidelig ude i folkedybet. Tænk bare: endnu en af Hollywoods superheltefilmatiseringer i den lange og traditionsrige række der uden afbrud har kørt i biograferne siden Anden Verdenskrigs afslutning.

Godt nok drejer det sig ret beset om endnu en genfortolkning af de efterhånden til kvalmegrænsen kendte og gennemfortærskede ‘superhelte-karakterer’, men hvad man som udenforstående betragter måske kunne formode ville udgøre en slags gentagelsens forudsigelighed, svækker åbenbart ikke i det mindste den uudtømmelige fascinations- kraft og evigt uudgrundelige inspirationskilde som disse film øjensynlig stadig udøver på   og indgyder målgruppen af “drenge i alle aldre” … Jeg fandt mig selv siddende nærmest hypnotisk forkrampet og formelig stakåndet af fascination helt ude på kanten af bilsædet, sitrende af frydefuld forventning over hvad de jødiske manuskriptforfattere, producenter og instruktører fra de legendariske filmstudier i Hollywood denne gang mon havde fundet på at berige mit åndsliv med af fuldkommen uvedkommende eskapisme, uden skyggen af tilknytning til eller berøring med mit eget liv. Jeg måtte opbyde store anstrengelser for at holde den ustyrlige superhelte-ekstase i ave midt i morgentrafikken.

 

superheltekavalkade2

Stilen virker måske nok ubehjælpelig og budskaberne klovnagtigt karikerede her trekvart århundrede senere, men propaganda-effekten og dermed den politisk-historiske indflydelse disse tegneserier har haft på udfaldet af Anden Verdenskrig bør ikke undervurderes. Og når superhelte-figurerne med så stor virkning blev brugt til zionistisk krigshetz og holdningsbearbejdning af masserne under Anden Verdenskrig … hvad mon de så bliver brugt til i dag? –nu hvor teknologien muliggør en stedse mere psykologisk invaderende (invaliderende) og hypnotiserende højintens audiovisuel formidling (indprentning) af budskaberne.

 

‘Superhelteuniverset’ er, som det allerede vil være den velinformerede læser bekendt, en helt igennem jødisk udtænkt og finansieret tegneserie-eskapisme af den lettest tilgænge- lige og mest åndsforarmende, fornærmende trivielle slags. Det bevidsthedsindskrænkende fænomen groede mere eller mindre direkte ud af Anden Verdenskrig som et af de utallige vulgærkulturelle propagandafremstød som krigsspekulanterne og profitmagerne i det jødisk styrede Washington brugte til, på manikæisk vis, at dæmonisere og bagvaske det politisk frigjorte og økonomisk selvberoende nationalsocialistiske Tyskland (som jo på opsætsig vis havde sat sig uden for det verdensomspændende jødebanksystem og derfor ikke længere kunne tjenes ågerrenter på) for derved at opgejle og vildlede den naïve, ar- bejdstyngede og fortravlede amerikanske almuebefolkning til at støtte op om, og i bog- staveligste forstand, ofre deres sønners blod og liv for den zionistiske krigsindsats.

 

Jerry_Siegel_(1976)_retouched

JEROME ‘Jerry’ SIEGEL. ‘Superman’s jødiske ophavsmand. Fra Wikipedia: Siegel was born in Cleveland, Ohio, the youngest of six children of Jewish immigrants from [Russia][.]

 

De første af ‘superheltene’ var således netop de i dag så lattervækkende skabelonfigurer ‘Captain America’ og ‘Superman’, begge udklækket af jødiske hjerner og begge, med fuldt overlæg, benyttet med betydelig strategisk virkning i den zionistisk besatte amerikanske statsmagts krigspropaganda som fiktionens farvestrålende plebejer-politiske bannerførere i jødernes etniske krigsførelse og løgnekampagner imod den Hvide race, markedsført og idealiseret som neokristlige og dermed universalistisk frelsende engle; deus ex machina-bekæmpere af ‘ondskab og uretfærdighed’, altså med andre ord: enhver politisk enhed der på det givne tidspunkt måtte være at betragte som den verdensomspændende jødemagts farligste fjender … i dette tilfælde først og fremmest Nationalsocialismen.

 

Picnik collage

JOE (HYMIE) SIMON. ‘Kaptajn Amerika’s jødiske fader’. Fra Wikipedia: Joe Simon was born in 1913 as Hymie Simon[1] and raised in Rochester, New York, the son of Harry Simon […] and Rose,[2] whom Harry met in the United States.[3] […] A poor Jewish family, the Simons lived in “a first-floor flat which doubled as my father’s tailor shop.”

 

Som det gælder for det meste af vore dages stinkende rendestenskultur fra USA, så vide- reførtes også denne primitive krigspropaganda i tegneserieform (som vel oprindeligt må have været tiltænkt målgruppen af børn eller helt unge tenåringe) i næsten uændret form efter det formelle krigsophør i 1945, og udbredtes herefter overalt i det militært og/eller kulturelt besatte Vesten via de statskontrollerede massemedier under zionistisk kontrol. Desværre blev den altså også efterhånden indoptaget i efterkrigstidens jødisk-amerikansk prægede, skineuropæiske pseudo-kultur. I dag ser vi fænomenet med disse i særklasse uvedkommende, super-eskapistiske plastikhelte kværne utiltalende videre i form af besynderligt psykotiske og skizoide (spejlbilleder af skabernes indre sjæleliv?), mere og mere hysterisk indoktrinerende hollywood-udgydelser med anselige millionbudgetter i ryggen, markedsført i opdaterede udgaver som nu åbenbart selv voksne mænd er blevet tilpas demoraliserede, åndeligt uselvstændige og etnokulturelt fremmedgjorte til at ønske at betale penge for, bruge deres værdifulde tid på og dermed, i timevis af gangen, frivilligt lade sig holdningsbearbejde yderligere af i biografernes mørke hypnoserum.

Hertil vil nogle læsere sikkert indvende:

 

“Men, er superheltefilm ikke et helt nødvendigt og forventeligt lavkulturelt udtryk for at folkemasserne bare skal have serveret noget uskyldig adspredelse og tom underholdning så de kan slå hjernen fra en gang imellem og møde friske og veludhvilede på arbejde og fortsat betale deres skat uden at skulle bekymre sig for meget eller stille ubekvemme spørgsmål om ting og sager de alligevel ikke forstår sig på?”

 

Måske. Lad os derfor kaste vores undersøgende blik på det kulturelle stade i den modsatte ende af det sociokulturelle register. Lad os eksempelvis iagttage omgangsformerne og den sproglige standard i vort samfunds formodede højeste cirkler. I statens kulturinstitutioner; i de politiske tænketanke, på institutterne og i selveste folkestyrets fæstning Folketinget. Her højagtes dansk skik og brug vel som den største selvfølgelighed og her værnes velsag- tens om visse ukrænkelige mindstemål for overholdelse af eksempelvis sproglig dannelse. Ikke sandt? –I det højhellige Ting. Mødestedet for folkets ærværdige fortalere og selve de- mokratiets højborg. Her får jødisk-amerikansk rendestenskultur vel selvfølgelig ikke lov til at øve samme fordærvende og fremmedgørende indflydelse som den gør i biografernes vulgære ‘superheltefilm’, rettet mod de uvidende masser … vel?

 

Udgivet i Uncategorized | 6 kommentarer

JØDER OG MUSLIMER ARBEJDER SAMMEN FOR AT SNYLTE PÅ EUROPA – DE HAR GJORT DET SIDEN MIDDELALDEREN

 

Deres etniske oprindelse, deres skikke, deres tro og deres leveregler er stort set identiske.

Kosher; halal; omskæringen; de særlige klædedragter; skægget; kvindernes tildækning af håret; reglerne vedr. kvindens menstruation og lignende; den ekstremt partikularistiske verdensopfattelse; de gammeltestamentlige overleveringer.

Det er da klart at disse så nært beslægtede biologiske grupper af og til vil strides indbyrdes, som hyæner der bides over ådslet … de vil begge helst have de største lunser af Europa; det bedste og dybeste snylterbid. Men når de kan arbejde sammen for at fremme deres fælles sag, at svække de oprindelige europæere og lette adgangen for flere fremmede, gør de det. Historien bevidner det. Og med deres egne ord indrømmer de det.

Udgivet i Uncategorized | 9 kommentarer