TEKNOFARMACEUTISK SLAVETRÆNING (OG DANSKERNES FORUROLIGENDE SAMARBEJDSVILLIGE REAKTION DERPÅ)

Så længe man samarbejder og lydigt lader sig koste rundt med af ‘sundheds-myndighederne’ (læg vel mærke til paramedicinerens autoritært bestemte tiltaleform), bidrager man til og normaliserer massepsykosens opretholdelse. Man giver derved sit legitimerende samtykke til og sin accept af, at stat og medicinalindustri udfører eksperimenter på ens legeme og sjæl.

Den dybe nasaltest er særligt farlig, idet skillevæggen mellem næsehule og hjerne kan beskadiges (lettest selvfølgelig hos børn), perforeres og/eller forurenes med gud ved hvad. –Men enhver påtvunget test, især af raske mennesker, er i princippet lige bekymrende og skadelig, da den menneskelige værdighed og selvbestemmelse krænkes og undergraves derved.

Præventiv massemedicinering er en guldgrube for BigPharma og et politisk drømmescenario for totalitære socialist-tyranner. Det næste bliver vel, at lemmingerne opfordres/manipuleres til at tage kemoterapi på forhånd, fordi de sandsynligvis alligevel bliver ramt af cancer på et eller andet tidspunkt.

Menneskefår, der står i kø for at lade komplet fremmede (autoriteter) stikke ting dybt ind i kraniet på dem, for at blive testet for en ‘sygdom’ uden symptomer, er uimodtagelige for fornuft. De vil stille sig akkurat lige så pænt og beredvilligt op i køen for at blive vaccineret, steriliseret, chippet etc.

Følgende materiale viser lidt om hvilke nye og spændende højteknologiske ting og sager globalteknokraterne arbejder på at indføre i lemmingernes frit tilgængelige legemer:

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

NATIONAL-INDIVIDUALISME [opdateret 2.01]

Udgivet i Uncategorized | 3 kommentarer

STORT TILLYKKE MED DE GRATIS OG FRIVILLIGE MIRAKEL-VACCINER TIL ALLE DANSKE NORMIES OG LEMMINGER. VI ANBEFALER AT I STRAKS TAGER IMOD DEM, LIGE SÅ SNART MYNDIGHEDERNE HAR GODKENDT DEM TIL JER, UDEN AT I STILLER NOGEN SPØRGSMÅL OVERHOVEDET. HUSK OGSÅ ALLE JERES HALVÅRLIGE BOOSTER-INDSPRØJTNINGER OG GYLDIGT COVID-PAS, NÅR MYNDIGHEDERNE IGEN GIVER JER LOV TIL AT FÆRDES FRIT UDENDØRS. SÅ BLIVER ALT SNART HELT NORMALT OG TRYGT OG GODT IGEN [opdateret 2.01]

Demonstrationerne i Danmark nævnes strejfvist i denne fremragende mini-dokumentar. I sandhed er det da også inspirerende og opløftende at bevidne opildnede danske folkefæller nægte at adlyde de globalteknokratiske tyranni-ordrer. Her et par af de rigtig gode taler (fra 21. nov. 2020):

Selv om disse flammetaler udgør strålende eksempler på utæmmet sjælestyrke og selv om vi til fulde anerkender de lidenskabelige taleres betydelige indsats i modstandskampen mod nwo-tyranniet og tillige lykønsker dem for deres fortjenstfulde og tungtvejende bidrag til folkeoplysningen, så slukker vi ikke af den grund for den kritiske tænkning. Uden at vi således skal pille alt for mange pedant-hår ud af suppen og derved komme til at ødelægge folkefesten her, bliver vi nødt til at advare mod farerne ved overdreven, uberettiget og al for tidlig optimisme.

Desværre er den overfladisk forhåbningsfulde henvisning til de danske november-demonstrationers formodet politiske gennemslagskraft en af de meget få svagheder ved (endnu) en ellers glimrende fremstilling fra Truthstream Media, idet den ellers så vanligt indsigtsfulde, besindige og tiltalende Melissa Dykes øjensynligt forestiller sig (med en bekymrende naïvitet, som hun tilsyneladende deler med mange, både internationale og danske vaccinemodstandere), at de globalteknokratisk sammensvorne magtpsykopater kan bevæges (eller ligefrem allerede er blevet ‘tvunget’) til at rulle deres totalitære nwo-planer tilbage, fordi et par tusinde velmenende (lovlige) demonstranter trodser den danske novemberregn og rytmisk banker grydelåg mod hinanden; råber slagord i kor, så det larmer foran parlamentet, og går i fakkeloptog gennem byen.

Sådanne folkelige manifestationer kan selvfølgelig være med til at indgyde mod og kampgejst samt sprede magtkritisk tænkning i samfundet (herhjemme såvel som i udlandet). Som sådan tjener de et yderst vigtigt formål, især derved, at deltagerne omgår de korrupte systemmediers sindelagskontrol og i stedet kan knytte direkte og umiddelbare bånd samt dele livsvigtige efterretninger magtkritiske folkefæller imellem. Så det er i sig selv rigtig godt og løfterigt.

Men herunder følger altså alligevel denne iagttagers fire konstruktive kritikpunkter, formuleret som spørgsmål.

1. Forstår demonstranterne/arrangørerne/talerne sammenhængen mellem den årtier lange, demoraliserende usædelighedstræning i Vesten (kønsudjævning; homo-normalisering; raceblanding; promiskuitet; pornoficering; kulturnihilisme samt alkohol-/stofmisbrug), der er gået forud for og har betinget globalteknokraternes evne til at indføre de facto medicinsk, økonomisk og teknologisk diktatur over de således afsvækkede og uskadeliggjorte vesterlændinge?

Maskinklippede kvinder med blå (eller andre krasse) farver i hår og ansigt er et udpræget advarselstegn på dødbringende judeoamerikansk kulturcancer. Tilstedeværelsen af disse udpræget kulturmarxistiske kendemærker (samt andre iøjnefaldende markører for patologisk progressivisme, såsom etnokulturelt skizofrene vesterlandske unge mænd, der udtrykker sig gennem hiphop(!)) sår tvivl om oprigtigheden af arrangørernes modernitetskritik. 

Ovenstående billede er fra et centralt musikalsk indslag ved samme arrangement, som talerne er fra. Det er muligt, at vi overfortolker en smule her, men særligt danseren til højre forekommer, at dømme ud fra hendes udseende, at passe bedre ind i et satanisk og/eller transseksuelt, neokommunistisk medløber-miljø, end som deltager ved en folkelig frihedsdemonstration.

Måske dette blot var de eneste kunstnere, arrangørerne kunne overtale til at møde op med kort varsel. Hvem ved? Signalerne fra indslaget, de musikalske såvel som de æstetiske, giver under alle omstændigheder denne iagttager anledning til overvejelser om, hvorvidt arrangørerne af og deltagerne ved demonstrationerne på Christiansborg slotsplads rigtig forstår dybderne af ovennævnte gruppepsykologiske og politisk-historiske sammenhænge. Det behøver de sådan set heller ikke at gøre til fulde, for stadig at kunne øve en vis gunstig indflydelse blandt nytilkomne vaccinemodstandere.

Den tunge amerikanisering, såvel som den giftige institutionelt indprentede kønsforvirring, der emmer så umiskendeligt ud af dette optrin, er, ligegyldigt hvordan men end vender og drejer sagen, bekymrende og foruroligende.

2. Forstår arrangørerne og deltagerne farerne ved alle former for kollektivisme og har de, i forlængelse heraf, indset det omsonste i forsøget på at vække lemmingerne?

‘Folket’, der, formodentlig i den bedste mening, så hyppigt henvises og appelleres til i denne type af arrangementer, kan for størstepartens vedkommende ikke ‘vækkes’ til kritisk tænkning. Deres natur er følgagtighed, uselvstændighed i tanke og handling samt betingelsesløs autoritetstro. Netop disse medfødte og uforanderlige egenskaber ved masserne gør, at de af globalteknokraterne kan udnyttes så virkningsfuldt til propagandistiske og adfærdsregulerende (kybernetiske) formål. Fremgangsmåden er historisk velgennemprøvet og kendt fra alle totalitære samfundsdannelser: Gennem kollektivismens sociale afpresning udskammer og udgrænser magthaverne rutinemæssig genstridige fritænkere (dissidenter) ved, at indgyde lemmingegruppens (folkets) regelfølgere angst for de slemme asociale kætteres formastelige egentænkning.

3. Forstår arrangørerne og deltagerne, at folkevalgte parlamentariske politikeres indflydelse er ubetydelig set i forhold til den verdensomspændende sammensværgelse af selvudnævnte magthavere i statsinstitutioner, massemedier, banker, industri, militær, ngo’er, videnskab og i de snylterkapitalistiske monopolvirksomheders bestyrelser? –Magthavere der ikke kan drages til demokratisk ansvar for deres handlinger.

Vaccinationsprogrammerne bliver løgnagtigt præsenteret som frivillige og gratis. I virkeligheden er der tale om skatteyderbetalt tvang ved de ovenfor skitserede indirekte pressionsmidler, uanset om epidemilovens tvangsbestemmelser (midlertidigt) fjernes nok så meget. Det er ‘frivilligt’, om man vil tage indsprøjtningerne med de nyeste cancercocktails eller ej, forsikrer myndigheder og eksperter. Jo tak, men hvis man har betænkeligheder ved rollen som selvfinansieret laboratorierotte for BigPharmas milliardindbringende DNA-eksperimenter og i det hele taget viser sig usamarbejdsvillig over for teknoprogressivismens videnskabeligt hjælpsomme samfundsvelgørere, bliver man algoritmisk udskammet som asocial samfundsfjende i samtlige systemmedier; man mistænkeliggøres i sit privatliv af brigader af bekymrede lemmingenaboer og -kolleger; man udgrænses gradvist fra den ene samfundsaktivitet efter den anden og bliver til sidst frataget evnen til at brødføde sig selv og sin familie ved almindeligt lønarbejde, hvis ikke man kan fremvise gyldigt opdateret covid-pas (næste behavioristisk forberedte trin: indopereret RFID-chip) på myndighedernes forlangende.

NWOs magthavere udliciterer så at sige gennemførelsen af vaccinationsprogrammet til de ideologisk medsammensvorne transnationale virksomheder. Herved undgås forstyrrende indblanding fra de langsommelige demokratisk valgte, potentielt populistisk påvirkede forsamlinger og ‘sundhedsmyndighederne’ kan fralægge sig ethvert ansvar. Dette betyder ikke, at parlamenternes rolle endnu er ganske udspillet. Som teaterstaffage virker de som nyttig afledning, til bedragerisk fastholdelse af regelfølger-lemmingerne i den mytologisk betryggende tro på ‘medindflydelse ved stemmeafgivelse’.

Desuden har BigPharmas multimilliardærer allerede, ved hjælp af deres ubegrænsede adgang til førsteklasses advokatbistand, sikret sig juridisk mod erstatningspligt i tilfælde af (de hyppigt forekommende) alvorlige bivirkninger ved indsprøjtning/indtag af deres immunforstyrrende kemikalie-blandinger, og i mellemtiden udstedt en kavalkade af forbehold vedrørende deres produkters (overfor masserne påstået gavnlige) egenskaber. Apparatjikmediernes fuldkommen uvederhæftige børnehaveklasseløfter til lemmingerne om en lyksalig tilbagevenden til ‘normale tilstande’ straks efter vaccineudrulningens færdiggørelse ligger milevidt fra de skruppelløse vaccineproducenters kynisk diskrete jurist-helgarderinger, skrevet med meget små typer, hvormed de reelt intet lover og intet ansvar påtager sig for brugen af deres patenteret kræftfremkaldende og steriliserende nervegifte.

4. Forstår arrangørerne og deltagerne graden af jødisk overrepræsentation inden for vaccineudvikling og BigPharma?

Svarene er sandsynligvis nej, nej, nej og nej. Så længe man bare erkender dette og ikke lægger for mange lidenskabelige forhåbninger i, at demonstrationer af typen som den her omtalte, kan redde os fra teknototalitarismens slaveåg, så kan man fint glæde sig over deres begrænsede gunstige indflydelse på folkeoplysningen og deres evne til at udbrede kritisk tænkning på begynderniveau.

Men hvad kan man ellers gøre, for at undergrave og bekæmpe teknototalitarismen?

En af de mere afdæmpede talere ved arrangement (Maria Jensen fra Folkebevægelsen For Frihed, cirka en time og et kvarter inde, her) berørte et særdeles vigtigt emne, som også James Corbett tager op i denne yderst tankevækkende video:

Måske det var en idé, at få så mange som muligt af de menige politibetjente (også gerne blandt ledelsen, hvis det er muligt) over på frihedens og borgernes side, i stedet for at støde dem uigenkaldeligt fra os, ved ensidigt at latterliggøre dem og lægge dem for had.

Udgivet i Uncategorized | 7 kommentarer

HVEM BESTEMMER OVER DIT LEGEME? —MYNDIGHEDERNE, FÆLLESSKABET, VIDENSKAB(ISM)EN, MEDIERNE … ELLER DIG SELV? | DANSKERNE HAR ALT, ALT, ALT, ALT, ALT FOR MEGEN TILLID TIL ‘MYNDIGHEDER’ OG VIDENSKAB(ISME) |||||

Sundhedsfaglige såkaldte ‘myndighedspersoner’ og videnskabelige ‘eksperter’ er, selv om det undertiden kan forekomme tvivlsomt … mennesker.

Som sådan er de fejlbarlige og har karakterbrister. De er med sikkerhed ambitiøse. De kan være intrigante og er sandsynligvis forfængelige. De har ofte højspændte karriereinteresser og ditto personlige økonomiske hensyn at varetage. Nogle af dem sidder i gældsfælder med særdeles tunge hus- og billån at betale af på samt omkostningstung livsførelse på første klasse at opretholde. Mange har desuden investeret betragtelige dele af deres formuer i netop den tech- og medicinalindustri, som de selv repræsenterer.

De kan med andre ord kompromitteres og er dermed … korrumperbare.

Nogle vil være inhabile pga. deres religiøse tilhørsforhold. Dette gælder særligt for jøder og muslimer, som, for begge abrahamitiske gruppers vedkommende, dels (i stigende grad) er overrepræsenteret blandt læger (og advokater), dels i udgangspunktet betragter religiøst/kulturelt udenforstående (f.eks. etnisk oprindelige danskere) som mindreværdige (goyim/kuffar).

Bekymrende tegn på, at homoseksuelle metodisk misbruger deres magtstillinger som overlæger, sundhedsfaglige ‘myndighedspersoner’ og/eller videnskabelige ‘eksperter’ til, at fremme den antinaturlige homo- og kønsudjævnings-dagsorden på bekostning, dels af heteroseksuelle patienter, dels af alle heteroseksuelle borgeres sunde interesser, viser sig desuden med større og større hyppighed for den opmærksomme iagttager (se nedenfor).

Det er den ene side af sagen, som flertallet af danskere aldrig eller sjældent overvejer: De højt profilerede sundhedsfaglige ‘myndighedspersoners’ og videnskabelige ‘eksperters’ medbragte bagage af personlige forhold, egenskaber og tilbøjeligheder.

Særegent erfarede oplevelser, skæbneforviklinger og livsomstændigheder, nogle medfødte, andre selvpåførte, udgør et eksistentielt grundvilkår for alle mennesker. Det må logisk forventes (og kan historisk sandsynliggøres) at enhver person, uanset graden af vedkommendes uddannelse eller tyngden af vedkommendes embedsansvar, vil kunne påvirkes i sine private valg, såvel som sin professionelle gerning, af ovennævnte forhold.

Men især når der er tale om magtfulde, oligarkisk udpegede teknokrater, må det ikke glemmes, at netop også disse menneskers adfærd, dømmekraft og interessevaretagelse til stadighed er under påvirkning af skjulte drifter, ideologisk indprentning, magtbegærlig forblindelse og simpel egennytte. —Alle hensyn og bevæggrunde der let kan lede dem på mangfoldige afveje, herunder i forskellige uundgåeligt samfundsskadelige og totalitære retninger, til potentiel ugunst for almindelige danske familier, til undergravelse og krænkelse af den enkelte borgers selvbestemmelsesret og til fare for nationens etnokulturelle overlevelsesevne.

Dette problems farlighed går upåagtet hen over hovedet på gennemsnitsdanskerne, (1) fordi systemmedierne ikke fortæller dem om det og (2) fordi deres livslange institutionaliserede indoktrinering til ukritisk accept af og/eller apatisk ligegyldighed over for al fremskridt og udvikling (progressivisme og videnskabisme [se nærmere nedenfor]), gennem uddannelse og underholdning, grundigt har trænet dem til, at antage en udpræget autoritetstro, besynderligt ny-fatalistisk livsfilosofi, hvis kardinaldyd er selvpålagt uvidenhed og hvis kollektivistiske hovedtrossætning lyder: ‘Vi bekymrer os ikke om noget, som vi ikke har forstand på — det overlader vi til udviklingen og eksperterne’.

Den i masserne vidt udbredte tillid til myndigheder og dens beslægtede tro på videnskabens eksperter, risikerer begge at blive tolket, af selvudnævnte myndigheder og oligarkisk udpegede eksperter, som en stiltiende accept af/indirekte invitation til gradvis indførelse af teknokratisk totalitarisme. Myndighederne og eksperterne har jo officielt professionel forstand, bl.a. på den enkelte borgers mest hensigtsmæssige livsførelse, i modsætning til borgeren selv, som jo desværre mangler de videnskabelige forudsætninger herfor, ikke sandt?

Systemmedierne fremstiller selvsagt vores alle sammens sundhedfaglige myndighedspersoner og videnskabelige videnskabseksperter som … vores alle sammens sundhedfaglige myndighedspersoner og videnskabelige videnskabseksperter. Hvad skulle de ellers gøre? Værten på videnskabist-programmet ‘kraniebrud’ på Radio4 kryber eksemplarisk med (påtaget?) infantiliseret troskyldigheds-stemmeføring for vaccine-profitø…[host!], vaccine-ekspert, her.

Som en god og velopdragen nwo-apparatjik har han endda lært den helt centrale, udviklingsoptimistiske lektie: At vi alle sammen snart kan komme ud og feste til den lyse morgen igen, når bare vi har vores godkendte vaccinationskort med i lommen. Hurrah! –for videnskabens verdensfrelsere, der hjælper os med at komme tilbage til vores helt normale hverdag igen. Vi skal bare lige ‘prikkes en gang i skulderen’ først … og måske lige have en booster-indsprøjtning eller to et par gange om året … og så bare lige overvåges døgnet rundt for resten af livet. Så bliver alt godt og helt normalt igen. –Jahhh! 😀 Det er jo det, vi alle sammen venter på…

Kritiske spørgsmål, der kunne ske at så tvivl om ekspertens videnskabelige autoritet og/eller habilitet, udelades helst, med mindre, selvfølgelig, der er tale om en naturvidenskabeligt uddannet afviger fra den teknototalitære dagsorden, i hvilket tilfælde apparatjikpressen tjenstvilligt affører sig fløjlshandskerne og straks påbegynder ad hominem-bombardementet af den dødsensfarlige kætter.*

*Når og hvis der gives personlige detaljer om systemgodkendte myndighedspersoner og videnskabelige videnskabseksperter, foregår det i et dertil indrettet, særskilt skabelonformat, nemlig den velkendt sympati-suggererende portrætudsendelse, hvori den autoritære verdensfrelser-ekspert for et øjeblik kan puste velfortjent ud fra sit travle, hektisk selvopofrende og progressive velgørenhedsarbejde i menneskehedens tjeneste for, at få sine jævne og folkeligt sympatiske sider fremhævet (eller opdigtet?), i hyggelig og ubetinget tillidsfuld samtale med logrende propaganda-kommissærer.

Lad os i det følgende undersøge, hvori truslen nærmere består.

Den anden side af sagen, som unddrager sig normie-danskeres forsvindende opmærksomhed, grundet den allerede nævnte mørklægning/vildledning/adspredelse fra systemmedier og uddannelsesvæsen, har nemlig at gøre med det i Danmark så ulykkeligt underbelyste begreb videnskabisme.

Sundhedsfaglige myndighedspersoner er som regel uddannet inden for naturvidenskaben (medicin, epidemiologi, immunologi, mikrobiologi, virologi, statistik eller lignende). Et samlende kendetegn for denne type uddannelse er betragtemåden hvormed omverdenen og Naturen, inklusive menneskene, og særligt de ikke-medicinsk/ikke-naturvidenskabeligt uddannede af slagsen, anskues, både af de færdiguddannede, såvel som de studerende.

Forsøgsdyr; population; eksperiment; kontrolgruppe; bivirkning; grænseværdi; statistisk fejlmargin; responstid, kloning og redigering i arvemateriale er alle orddannelser, der, ved gradvis tilvænning, efterhånden falder den medicinsk uddannede fagperson mere og mere ‘naturligt’ og samtidig åbner bevidstheden for et teknologisk begrebsunivers gennem hvilke hendes dybt unaturlige forståelse af omverden og medmennesker farves og perspektiveres.

Gennem sin prestigiøse og langvarige uddannelse, vil hun ofte være blevet indpodet en professionel selvbevidsthed, som meget let kan glide over i selvovervurdering og arrogance. De fleste medicinstuderende påbegynder deres årelange studier ganske tidligt (typisk omkring starttyverne) og vil da sjældent have den fornødne livserfaring eller filosofisk-historisk-politiske indsigt til, sjæleligt, at kunne modstå den for medicinverdenen særegent intense, tekno-institutionelt elitære sindelagspåvirkning.

For nogle vil forholdet til videnskaben som altoverskyggende fortolkningsramme efterhånden gennempræge deres hele livsoplevelse i en sådan grad, at dette til sidst kammer over i det blinde hovmods videnskabisme — et åndeligt indskrænket, dybt fag-idiotisk verdensbillede af isnende gold nyttemoral og absolut materialistisk fornuft, uden rum til hverken guddommelighed eller agtelse for menneskelig individualitet. På paradoksal vis antager videnskabisten ofte sit ultrapositivistiske verdenssyn med en påfaldende doktrinær skråsikkerhed, som til forveksling minder om visse former for religiøsitet.

Snarere end at ophøje og agte Naturens majestæt, forenkler og forgrover videnskabismen imidlertid alverden til studieobjekt og forskningsfelt. Bevidsthed om og nænsom respekt for Naturens eviggyldige love viger dermed pladsen for en karakteristisk innovativ utålmodighed med de naturlige begrænsninger og forhindringer, der hæmmende står i vejen for den evigt fremadskridende videnskabelige udvikling. Hvis disse love blot kunne ryddes af vejen eller i det mindste omgås, så kunne fremskridtet rigtig folde sig ud og verden forbedres.*

*Det skal understreges, at vi fuldt ud anerkender de utallige hæderlige lægers og andre naturvidenskabsfolks uvurderlige bidrag til folkeslagenes kulturudfoldelse hele vejen ned gennem verdenshistorien. De ultraprogressivistiske videnskabister udgør øjensynlig stadig kun et dogmatisk mindretal af forbryderiske naturbesudlere — en minoritetsstatus der ikke gør deres vanvidsvirke mindre utåleligt.

Videnskabisme og kulturmarxisme er således institutionaliserede afarter af samme naturfremmedgørelse og udgør, samfundsmæssigt set, hinandens forudsætninger. Begge søger at pervertere og umyndiggøre det enkelte menneske, begge påberåber sig fornuften, videnskaben og fremskridtet i forsøget på at underlægge Naturen teknologiens udartede tvangsherredømme og begge finansieres skruppelløst af den verdensomspændende snylterkapitalisme. Fællesnævnerne er progressivisme og kollektivisme. New normal, transhumanisme, DNA-vacciner, IOT, AI og kønsudjævning er de gruopvækkende advarselstegn på, at vi stirrer lukt ind i teknototalitarismens helvede.

Hos visse af ‘vore’ sundhedsfaglige ‘myndighedspersoner’ og videnskabelige ‘eksperter’, forekommer det da også med tiltagende tydelighed, at almindelige mennesker ikke så meget opfattes som særskilte individer, forstået som sjælelige væsener i besiddelse af umistelige personlige rettigheder og ukrænkelig menneskeværdighed, men snarere i zoologisk forstand: individet som biologisk delmængde af en population.

—af en bestand, i virkeligheden; en hjord eller måske nærmere … en besætning, bestående af et antal irriterende, alt for uforudsigelige, alt for frit bevægelige, alt for uansvarligt egenrådige og potentielt smittespredende produktionsdyr.

Medlemmerne af denne bestands fylogenetiske og fænotypiske egenskaber skal selvsagt overvåges, registreres, behandles og manipuleres med, om nødvendigt med tvang (hvis omstændighederne tilsiger det), på en måde som med matematisk forudsigelighed sikrer, dels populationens medgørlighed, ønskede størrelse samt produktivitet, dels understøtter den sundhedsfaglige myndighedspersons egen politisk-hierarkiske samfundsstilling, fagligt/sociale agtelse samt fortsatte indkomst, til afdrag på huslånet og finansiering af luksuslivsførelse osv.

Desuden kan der bedrives forsøg med; eksperimenteres på bestanden. Til alles videnskabelige og kollektive bedste, selvfølgelig.

At et sådant menneskeforagtende verdenssyn finder udbredelse blandt skatteyderlønnede samfundsspidser, kan måske umiddelbart forekomme overraskende eller usandsynligt. Danmark er jo et ‘frisindet land’ med ‘humanistiske værdier’, ikke sandt?

Når man imidlertid påtænker, hvorledes den samme sundhedsfaglige ‘myndighedsperson’, der, med alvorstung skolemestermine, toner frem på skærmen for, at give sine påbud til almenvellet, siden barndommen institutionelt er blevet indprentet fremskridtsfanatismens lære; siden ungdommen programmatisk hjernevasket til videnskabismens absolutisme, for herefter, som voksen, at blive rundeligt belønnet, berømmet og hædret for sine værdinihilistiske tjenesteydelser, af den selvsamme ny verdensordens teknototalitære herskerklasse, som han selv aspirerer til, giver det måske en smule bedre mening.

Homoteknokraten redder fællesskabet fra naturens farlige farlighed

Vi har i tidligere artikler beskrevet homodagsordnens uløseligt tætte forbindelser til globalteknokratiet. Hammersmedens velunderrettede læsere er utvivlsomt bekendte med dette dybt foruroligende, afskyvækkende og alarmerende fænomen allerede.

Karriereteknokraten og lægen Søren Brostrøm’s velkendte homoseksualitet er, sammenstillet med hans fortid som international sekretær i DKP og ledende rolle i covid1984-affæren, ikke noget tilfælde. Han og de andre homoteknokrater er omvandrende beviser på vor tese.

Teknokollektivismens bagmænd har dårligt brug for adskilte, veldefinerede køn længere. Vi er jo godt på vej mod udskiftningen af de upålideligt bagstræberiske, biologisk urentable mennesker med skinnende autonome robotter og in vitro-undfangede, specialiserede epsilon-autister. —Hvilken interesse skulle AI have i børnefødsler ved naturlig undfangelse?

Som i myretuer og termitboer, de mest kollektivistiske samfund der findes, er kønsløse arbejdere, de såkaldte droner, normen. De udklækkes centralt og skal dermed ikke spilde kostbar tid og energi på forplantning. De er produktive og omkostningseffektive hele tiden. I modsætning til mennesker. Som bare forbruger ressourcer til ingen verdens nytte og desuden forurener.

Homoseksuelle tiltrækkes af lægegerningen, særligt i dens moderne udartede, værdinihilistiske form, fordi de her kan redigere i og forsøge at omgøre den Naturens orden, som de véd afstøder deres egne sygelige tilbøjeligheder og som de derfor hader.

Antallet af vesterlandske homolæger, der, i bestræbelsen på at normalisere egne perversioner, misbruger skatteydermidler til ‘forskning’ i AIDS og ‘udvikling’ af nye innovative former for kønsskifte (forgiftning og lemlæstelse af børn), er større end mange måske umiddelbart gør sig forestillinger om.

Jens Lundgren, professoren fra Rigshospitalet, som systemmedierne altid slesker så tjenstvilligt for, påstår, at hans egen ‘innovative’ medicin gør livslang homosex med AIDS-patienter ‘komplet ufarligt’(!). Er han selv homo?

—Sandsynligvis. Han arbejder i hvert fald for dem.

Så har vi eks(?)kommunisten og FN-teknokraten Søren Brostrøm, virologen Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut og senest den nyudnævnte udviklingsminister for socialkollektivisterne, Flemming Møller Mortensen. —Alle dogmatiske homo-videnskabister og desværre kun toppen af det institutionaliserede BigTech sodomi-isbjerg. Lægeverdenen vrimler med dybt psykotiske homoseksuelle karriereryttere i perverteret ekstase over, uhindret, at kunne pille besudlende ved Naturens orden, seksualisere ungdommen yderligere, normalisere endnu flere perversioner og i det hele taget ‘skrue på samfundsmaskineriets knapper’, som det så charmerende hedder i de teknototalitære magtkredses afsindigt arrogante jargon.

Teknokraterne forventer åbenbart, at vi, passivt og i betingelsesløs ‘tillid til eksperterne’, frivilligt lader dybt sindsforstyrrede, forbryderiske homoseksuelle teknopsykopater, optændte af forurettethed og sygeligt had til Naturens orden, injicere os og vore børn med deres nyopfundne, eksperimentelle DNA-vacciner, sponsoreret af vore egne skatteindbetalinger.

Den nye verdensordens homo-kommissærer er som bekendt konstant i systemmedierne. Således kunne vi have valgt uddrag fra snart sagt et hvilket som helst tilfældigt program fra mainstream-sendefladen til anskueliggørelse af vore iagttagelser.

Forleden dag var homo-overlægen og DNA-vaccine-udvikleren(!) Anders Fomsgaard gæst i P1 orientering.

Den bundløst ignorante propagandist-skøge Mette Vibe Utzon’s korte, skandaløst sleskende spytslikker-interview med ham viser, med al ønskelig tydelighed, hvilken totalitær dagsorden de neokommunistiske apparatjik-medier, i veltilrettelagt sammensværgelse med BigPharma-teknokraterne, løgnagtigt søger at pådrage befolkningen. Lyt godt efter, hvad der bliver sagt (knap syv minutter):

Det mest oprørende, ud af en kavalkade af eksempler på nordkoreansk-stalinistisk interviewteknik, er vel nærmest slutningen. Efter at have slesket for BigPharma-eksperten og tjenstvilligt spillet rollerne som decideret anti-nysgerrige, lallende lydige og tjenstvilligt uvidende, pjankende forsøgspersoner på lytternes (de almindelige skatteborgeres) vegne(!), afslutter Utzon og Kvist (og redaktøren Birgitte Gadegaard) interviewet rutinemæssigt uden nogen som helst kritisk stillingtagen, endsige inddragelse af andre fagpersoner, der kunne have udfordret hr. professorens æterbårent uantastede ex cathedra-udsagn.

Hvis man tror, at dette indslag skulle udgøre noget særlig grelt undtagelsestilfælde, tager man imidlertid grusomt fejl.

Det er det mest skræmmende. Sådan forløber alle udsendelser på P1 orientering. Der afviges aldrig fra mønstret: Een forhåndsgodkendt, som hovedregel statsansat ‘ekspert’, med tungtvejende personlige karriere- og indkomstmæssige incitamenter til at understøtte systemets diskurs og diskreditere enhver dissens som farlig ‘konspirationsteori’, inviteres til at udtale sig autoritativt om et givet emne.

Hvis det, for en sjælden gangs skyld, skulle være tilfældet, at ‘myndighedspersonens’ ekspert-enetale overhovedet bliver forstyrret af andre gæster, tillades kun marginalt modstridende synspunkter. De forudantaget progressivistiske grundpræmisser drages nemlig aldrig i tvivl, idet ekspertgæster med fremskridtskritiske holdninger ganske enkelt ikke bliver inviteret til at deltage.

Propaganda-apparatjikkens rolle er, ud over pænt og kammeratligt mikrofonholderi for ‘myndighedspersonen’, som stedfortræder for borgeren; som borgerens surrogat-hjerne og -taleorganer, at tilvænne seere og lyttere den korrekte betingelsesløst autoritetstro synsmåde på videnskabens eksperter. Spørgsmålenes kollektivistiske skabelon lyder som følger: ‘hvad har I, som eksperter, autoritativt besluttet, at der, for den nærmeste fremtid, skal ske med os uvidende undersåtter? –og hvordan kan vi bedst være behjælpelige med at stille vore liv og skæbner til uindskrænket rådighed for jeres videnskabeligt livsnødvendige eksperimenter og verdensfrelsende samfundsforanstaltninger?’ Tonen er (påtaget?) benovet og slesk indtil det klistrende andægtige.

—Pludselig er interviewet abrupt forbi og et nyt, fuldkommen løsrevet emne tages op, uden at ‘ekspertens’ udlægning på nogen måde er blevet udfordret eller kritiseret. Totalt ensidige teknokrat-konklusioner, afsagt af ‘eksperter’ (én per emne) med åbenlyse interessekonflikter og egennyttige dagsordner, får altså lov til at hænge aldeles uimodsagt i luften(!), mens de skatteyderbetalte ‘journalister’ lystigt pjanker videre. Sådan kører det dag ud og dag ind på P1 orientering. Et selvudpeget hold af fnisende gymnasiepiger (m/k) omkring de halvtreds interviewer skiftevis hinanden og slesker troskyldigt for globalteknokratiets dybt korrupte talspersoner. Ikke skyggen af magtkritik, videnskabskritik eller blot alsidighed.

Spørgsmålet om disse apparatjik-journalisters IQ må nødvendigvis trænge sig på. —Kan man virkelig være fornærmende tankeforladt og demonstrativt krybende lydig og autoritetstro som Mette Vibe Utzon og hendes kolleger på P1?

Et delsvar findes måske i fænomenet institutionalisering.

Ud over de åbenlyst manglende karakteregenskaber, den dermed forbundne korrumperbarhed og nepotisme samt den naturfremmedgørende instinktforkvaklings betydning, lader disse apparatjik-journalisters adfærd sig måske bedst forklare ved, at vi ihukommer deres uddannelsesmæssige vej til stillingen som nwo-propagandist.

Det kan forekomme uvirkeligt, at voksne mennesker udviser så ringe et leje af kritisk tænkning som medlemmerne af P1s orienteringsredaktion gør, uge efter uge og år efter år. Gruppepres, årelang socialisering, kynisk karrierepleje og livslang politisk skoling kan utvivlsomt forklare meget.

I hovedsagen skal årsagen til det bemærkelsesværdige totalfravær af kritisk tænkning i almindelighed og magtkritik i særdeleshed imidlertid snarere søges ved kilden: journalisthøjskolen og de andre journalistuddannelser.

Utzon, såvel som hendes ligesindede eksmand og medvært, Søren Carlsen, har sandsynligvis gennemført deres journalistuddannelse i løbet af nittenfirserne, måske start-halvfemserne. Flere af deres undervisere har utvivlsomt været overbeviste, bekendende marxister.

—Ikke at det er bedre i dag, hvor den kollektivistiske sindelagstræning måske nok er mindre ideologisk udtalt end i nittenhalvfjerdserne og -firserne, men til gengæld så meget desto mere selvbedragerisk og indgroet. De fleste af neokommunisterne, inklusive de nuværende undervisere på journalisthøjskolen, pædagogseminarierne og universiteterne, ved næppe selv hvilken totalitær dagsorden de fremmer, når de, opfyldt af globalteknokratisk indprentet autoritetstro og blind fremskridtsfanatisk videnskabisme, instruerer deres elever i de tankeforbryderiske farer ved fake news og ‘konspirationer’, lol.

Man kan således anskue journalisthøjskolen, såvel som flere af systemets andre uddannelsesinstitutioner, som globalteknokratiets HR-afdelinger; som verdensregeringens lokale ansættelsesfiltre, der systematisk sier kritisk tænkende elementer fra, inden der tillades adgang til statsapparaternes forskellige holdningsbearbejdende, sindelagskontrollerende og adfærdsregulerende magtstillinger.

Det færdige produkt, så at sige, altså de pjankende tankeforladte medie-apparatjiks vi hører plapre i radioen og ser sleske for magthaverne i fjernsynet, har kunnet gennemføre journalistuddannelsen og er således blevet statsgodkendt til propagandavirksomhed, først og fremmest på grund af manglende nysgerrighed. Deres uddannelsesbeviser, udstedte pressekort og vellønnede skatteyderbetalte luksusjob kan i sociologisk forstand betragtes som institutionelle belønninger for ideologisk loyalitet (bevidst eller ubevidst) over for den herskende magt (globalteknokratiet).

Videnskabskritiske, antiglobalistiske, naturlovsbevidste, ægte konservative journalistelever er sorteret fra, længe inden praktikpladser, endsige fastansættelse hos systemmedierne, kommer på tale.

NB.: Når vi bruger betegnelsen systemmedier om DR, er dette ikke ment polemisk. Danmarks Radio er rent faktisk en statsinstitution. Dens repræsentanter deltager i statslige krisestyringsmøder o.l., sammen med regering, forsvar, politi, hospitalsvæsen osv. og har gjort det siden Anden Verdenskrig. Når staten ønsker, at befolkningen holdes uvidende om særlige emner, klapper DRs ledelse hælene sammen og gennemfører censur. Når staten ønsker, at befolkningen holdningspåvirkes i en given retning, gennemfører DR systematisk den anmodede holdningsbearbejdning.

Dette er ikke baseret på gisninger eller teorier, men historiske kendsgerninger.

I løbet af den kolde krig, og særligt op gennem nittenhalvfjerdserne og -firserne kunne det måske knibe noget med at efterkomme ordrerne, velsagtens fordi så mange af kommunisterne i DR så sig selv som nærmere ideologisk allierede med Østblokken, Warzawapagten og Kina end med NATO, EF og Vesten i det hele taget. Men i dag, hvor den antihvide neokommunisme er udbredt overalt, både i de globalt forbundne erhvervscirkler, i finansverdenen, i EU og FN, såvel som langt ind i det danske statsapparat, er det bemærkelsesværdigt at bevidne, hvorledes hovedparten af DRs statsansatte medarbejdere diskret har lagt samfunds- og institutionskritikken på hylden og i stedet arbejder lydigt og pligtopfyldende som det globalteknokratiske systems tjenstvillige repræsentanter.

Udgivet i Uncategorized | 6 kommentarer

HVAD VIL DU GØRE, NÅR TVANGSVACCINERNE KOMMER?[!!!] SKILLELINJEN MELLEM MENNESKER OG TOBENET KVÆG 2.0

De to definerende egenskaber ved husdyr er (1) tamhed og (2) uegennyttig ydedygtighed (produktivitet).

Moderne danskere deler desværre, for ni tiendedeles vedkommende, netop disse egenskaber; disse sikre kendetegn på vellykket domestikation, med tamdyrene.

Tæmning forringer gradvis et dyrs evne til at opfatte farer, indtil punktet nås, hvor det tæmmede husdyrs ejere kan gøre med det, som de finder for godt, uden at skulle bekymre sig om ubehagelige, instinktive forsvarsreaktioner fra tamdyret. Tæmning er med andre ord en bevidst, programmatisk sløvning af dyrets forsvarsinstinkter, med henblik på udnyttelse.

Finder tæmning og domestikation sted blandt mennesker?

De seneste syv måneder har, hvis ikke vi vidste det i forvejen, vist, at mennesker i høj grad er (og længe har været) i stand til at tæmme og domestikere mennesker. For den velbevandrede iagttager af verdenshistorien burde det være aldeles ukontroversielt, at forekomsten af en sådan tæmning; en sådan uskadeliggørende træning til evigt samarbejdsvillig forsvarsløshed; en sådan tilvænning til godtroende medgørlighed, ikke er en teoretisk mulighed, men snarere en konstant, kulturel, politisk såvel som psykologisk, lovmæssighed. Mennesketæmning er et uafviseligt fænomen, der siden historiens begyndelse har ledsaget menneskeracerne og på utallige skæbnesvangre områder defineret vor samfundsdannelse.

Vi stiller spørgsmålet: hvornår ophører et tæmmet menneske med at være menneske?

Ved hvilken grad af domestikation overgår mennesket, i sjælelig forstand, fra en meningsfuld væren som selvstændigt individ, til en status som tobenet kvæg?

Indebærer lønarbejde nødvendigvis domestikation?

Nej.

Så længe den arbejdende lønmodtager, når som helst, er fri til at opsige arbejdet og gå sin vej, og så længe hans/hendes legemlige og sjælelige integritet (uafhængighed) respekteres, kan lønarbejde opretholdes, uden at umenneskeliggøre lønarbejderen.

En grænse må altså trækkes ved menneskets selvbestemmelse over eget legeme.

Tvangsvaccination (og vaccination ved bedrag) overskrider denne afgørende grænse.

Hvad gør vi, som frie, selvstændigt tænkende mennesker, når globalteknokratiske magthavere søger at overskride denne grænse ved, at tvangsvaccinere os?

Her kommer vi til endnu et afgørende forhold: frihedens pris. —Hvad koster friheden?

Svarene på disse spørgsmål kan selvfølgelig afhænge af den enkeltes livsomstændigheder. Og nogle vil desuden, med en vis ret, hævde, at frihed i absolut forstand slet ikke findes.

Vi anerkender, at et meningsfuldt liv som medborger i et velfungerende samfund fordrer, at man, inden for rimelighedens grænser, somme tider midlertidigt må kunne tåle, at afgive visse mindre, afgrænsede dele af sin selvstændighed til samfundet, for til gengæld at kunne nyde dette samfunds fordele.

Denne gensidigt fordelagtige, betingede selvstændighedsafgivelse må nødvendigvis bero på frivillighed og evigt årvågen agtelse for individets værdighed samt beskyttelse af borgerens privatliv, ejendomsret og selvbestemmelsesret over egen skæbne, for ikke at medføre risiko netop for umenneskeliggørende husdyrgørelse (domestikation).

Spørgsmålet vedrørende tvangsvacciner er imidlertid af så grundliggende betydning for menneskelig integritet, at enhver ansvarlig samfundsborger, uanset anerkendelsen af ovennævnte gensidighed, er etisk forpligtet til, at gøre sig almengyldige overvejelser herom.

Det er bemærkelsesværdigt, at Danmark ikke endnu har gennemgået nogen egentlig national, folkelig revolution. Fraværet af en sådan national revolution er dog ikke enestående. Andre lande mangler ligeledes, som Danmark, deres egen fuldbyrdede nationale revolution.

Det er vor iagttagelse, at lande uden fortilfælde for alvorligt afskrækkende folkelig-revolutionær magtanvendelse i afkastelse af tyranni, med overvejende sandsynlighed vil blive betragtet som lettere ofre for diverse tyranniske despoter, såsom globalteknokrater, racefremmede invaderende perkere o.l., end lande med sådanne fortilfælde.

Den nationale revolution er folkelegemets instinktive forsvarsreaktion mod forsøg på domestikation, ligesom det utæmmede dyrs voldsomme amokløb ud af folden og den unge mands lynende knytnæve, impulsivt plantet i fjæset på den intimiderende bølle, er naturlige, instinktive og sunde forsvarsreaktioner, betegnende for utæmmethed.

Er en national revolution, i kollektiv, landsdækkende forstand, hvor hele befolkningen rejser sig i enhed, nødvendig for, at den tilbageværende ene tiendedel af mere eller mindre ikke-domestikerede danskere, kan bevare deres personlige frihed?

Nej.

Som historien bevidner er det altid mindretallene, der afgør begivenhedernes gang.

Selvfølgelig ville det være fordelagtigt, om så mange som muligt samtidig og samstemmende nægtede, at adlyde verdensstatens teknotyrannisk dehumaniserende ordrer. —Men er dette realistisk?

En modstandsbevægelses slagkraft vil som hovedregel vise sig omvendt proportional med dens udbredelse blandt masserne. Dette skyldes, dels, at forudsætningerne for effektiv national revolutionær virksomhed: frihedstrang, medfødt trodsighed, naturlovsiagttagelse, selvbeherskelse (disciplin), instinktsundhed samt almindelig legemlig og åndelig modstandsdygtighed alle er egenskaber, der naturligt forekommer sjældent (<10%) i en given befolkning, dels at globalteknokratisk holdningsbearbejdning og slavetræning, gennem årtiers institutionaliseret propaganda, har perverteret massernes i forvejen naturligt svage instinkter i en sådan grad, at befolkningsflertallet ikke længere blot udgør en passiv, autoritetstro, let påvirkelig og konfliktsky hob af medgørlige lemminger (hvilket under alle omstændigheder må forventes af flertallet i ethvert samfund) men i dag lader sig styre i mere og mere udtalt naturfjendtlig, værdinihilistisk (videnskabistisk) og antinational retning.

Globalteknokratisk pervertering af masserne medfører i hovedsagen, at familiernes troskabsbånd sønderrives og dermed, at slægtens naturlige autoritet, som modvægt til og bolværk mod vilkårlig teknokratisk stats- og pengemagt, i massernes bevidsthed og i virkeligheden, undergraves. Den enkelte borger stilles således i stigende grad isoleret og forsvarsløs over for myndighedernes ‘videnskabelige’ (lægefagligt begrundede) kosten rundt med ham eller hende.

Vi behøver næppe minde læseren om de propagandistiske virkemidler, der systematisk er blevet taget i brug for at tilvænne befolkningsflertallet de stedse mere perverterede og udartede ’nye normaltilstande’. Ej heller bør det være nødvendigt, at trætte læseren med udpenslende beskrivelser af det dybt foruroligende og afskyvækkende fænomen, som vi med tiltagende rædsel, år efter år, ser udspille sig for vore øjne, når intetanende horder af demoraliserede, dybt åndsforkvaklede lemminger manipuleres til, efter indledningsvis at have stået halve og hele timer i kø(!), at betale i dyre domme for deres egne højteknologiske lænker, for herefter indigneret at kræve, ja sågar undertiden demonstrere(!) for, mere overvågning af deres privatliv, længerevarende daglig, intensiveret statslig indoktrinering af deres børn samt indførelse af generelt tungere, mere effektive udgaver af det i forvejen altgennemgribende og allestedsnærværende teknototalitære tyranni.

Disse almengyldige gruppepsykologiske forhold og historisk-politisk-økonomisk-teknologiske udviklingsstrømpile ridses kun igen ultrakort op her, i forhåbningen om, at iagttagelsen heraf vil kunne medvirke til bekræftelse af læserens, utvivlsomt allerede velbefæstede, erkendelse af det ufornuftige og uholdbare i den grundløse forventning, om nogen snarlig masseopstand med deltagelse af mere end 10% af befolkningen.

—Men globalteknokraterne udnytter jo lemmingernes socialistiske dødvægt til at presse mindretallet af fritænkende danskere til underkastelse for kollektivismens kvælende passivt/aggressive tvangslogik: “Hvad er der galt med dig? —Hvorfor kan du ikke bare rette ind og lytte til videnskaben som os andre?”; “du bliver nødt til at følge myndighedernes anvisninger, når alle de/vi andre osse gør det” og “du bringer faktisk de sårbare grupper i fare (ved at trække vejret og passe dig selv)”.

Utvivlsomt rigtigt. Medløberen hører i sandhed til tvangsherredømmets vigtigste skakbrikker. Uden villige apparatjiks og tillidsfulde undersåtter — intet tyranni.

Vi står ikke til ansvar for de tobenede husdyr. Når alle de betingelsesløst autoritetstro medløberkreaturer, nokkefår og laboratorierotterne i menneskelig skikkelse inden længe lader sig underkaste ‘sundhedsmyndighedernes’ [lol] eksperimentalvaccinering, i blind tillid til deres globalteknokratiske ejere, er det i sidste ende, hvor grusomt det end kan lyde … i overensstemmelse med Naturens Orden.

Ingen fri folkefælle bør nogen sinde ofre sin dyrebare selvstændighed for de sjælløse lemmingers skyld. Vi kan udbrede budskabet om vaccinernes farlighed, om korruption i BigPharma osv. til dem, der hør ører at høre med og dem der har øjne at se med, men modstandskampen (indtil videre af åndelig art) for menneskelig frihed er alt, alt, alt for vigtig til, at vi spilder vor tid og ulejlighed på, at redde det tobenede kvæg fra dets retmæssige skæbne.

Tilbage står hovedspørgsmålet: Hvordan forholder du dig den dag ‘myndighederne’ ringer på din dør for, at tilbyde dig og din familie den ‘gratis’ vaccine?*

*inden vi når til vaccinestadiet, vil lydighedsniveauet i befolkningen allerede være blevet afprøvet adskillige gange vha. de forskellige, trinvist mere og mere kollektivistisk tvangsgennemførte, testprogrammers generalprøver og, selvfølgelig, via maskepåbuddenes, smitteopsporingens overvågningsforanstaltninger samt udgangs- og adfærdsrestriktionernes omhyggeligt udførte socialpsykologiske sondering af terrænet.

Vi har ikke svaret eller løsningen på rede hånd, men vil blot opfordre vor frihedselskende folkefæller til, at man i god tid grundigt overvejer sin stillingtagen hertil samt påtænker iagttagelse af mulige nødforholdsregler.

NB.: Brendon O’Connell’s dokumentaristiske arbejde er uovertruffent og særdeles fortjenstfuldt. Et par redaktionelle bemærkninger er dog påkrævet her.

Når O’Connell påpeger det tvivlsomme og uvederhæftige i Steele’s påstande om Marskolonier, er dette selvfølgelig fuldt berettiget, ligesom hans kritik af David Icke’s og andres fantastisk vildledende reptilhistorier er velbegrundet.

Han går imidlertid, efter denne iagttagers bedømmelse, for vidt i sin nonchalante affejning af de historisk påviselige satanistiske børnemordsritualer og de dermed forbundne adrenokrom-rygter, når han tilsyneladende baserer størstedelen af sin affærdigelse heraf på sin egen naturvidenskabelige erfaring som sygeplejerske.

Eksistensen af sataniske ritualer behøver, med andre ord, ikke være naturvidenskabeligt sandsynliggjort for at retfærdiggøre, at vi underkaster eksempelvis det sataniske miljø en vedvarende og grundig kritisk analyse/efterforskning. Sataniske psykopat-ritualer er ikke hospitalsvirksomhed, og følgelig er O’Connell’s erindringer om de tekniske forhold vedrørende adrenalin-drop af mindre (ringe) betydning for kampen mod børnemishandling.

Kannibalisme forekommer og har beviseligt fundet sted i mange kulturer hele vejen ned gennem verdenshistorien. Der er fortilfælde for satanisk børnemishandling. Der findes populære Ted-talks på youtube om de påstået fortræffelige helsebringende livseliksir-egenskaber ved innovative blodtransfusioner fra særligt unge donorer. Ergo er det fuldkommen relevant, at man beskæftiger sig kritisk med hele området.

Det er uheldigt, at O’Connell, formentlig uforvarende, i et forståeligt forsøg på at advare mod disinformation, overgør kildekritikken, og således kommer til at diskreditere hæderlige borgerjournalistiske bestræbelser på at afdække både organiseret satanisk børnemishandling og eksempelvis hele abort- og kosmetikindustrien, hvis lyssky og naturlovsforagtende forretningsmetoder, sammenstillet med f.eks. afsløringerne fra pizzagate-affæren, bør give enhver kritisk tænkende person anledning til alvorlig bekymring og skærpet mistænksomhed.

Afsnittene vedrørende bodybuilder-miljøet kunne vi vel nok have undværet, men ud over de her anførte kritikpunkter, og O’Connell’s vanlige forbigåelse/bagatellisering af raceforhold (hvidt folkemord), er hans seneste dokumentar af højeste kvalitet. Afslutningen omhandlende AI og robotvåben er isnende relevant og alarmerende.

Udgivet i Uncategorized | 6 kommentarer

HER ER DE SENESTE NATIONALE RETNINGSLINJER FRA HAMMERSMEDENS AUTORITATIVE MYNDIGHEDER [2.03]

Hysteriet omkring forkølelsesvirus fortsætter med at brede sig faretruende i samfundet.

Folkeforræderiske journalister, politikere og BigPharma-teknokrater i Danmark spreder fremdeles ubegrundet frygt og panik blandt danske borgere, som, grundet årtiers kulturmarxistisk indoktrinering, for ni tiendedeles vedkommende, ikke besidder hverken fornøden kritisk tænkeevne eller tilstrækkelig politisk-filosofisk selvstændighedstrang til at kunne gennemskue alvoren af de teknokollektivistiske tvangsforanstaltninger, som globalplutokratiske lydregeringer i Danmark, med tiltagende foragt for borgernes frihed og selvbestemmelse, dekreterer.

Hammersmeden har derfor indledt en autoritativ ekspertundersøgelse af omfanget, dels af spredningen af covid-19 frygtpropaganda, dels af den i forvejen udbredte kulturmarxistiske misinformation, der til stadighed svækker det danske folks politiske og etnokulturelle modstandsdygtighed.

Hammersmedens ledelse har desuden udpeget en landsdækkende myndighed, som, med udgangspunkt i Naturens ubrydelige Orden og den autoritative ekspertundersøgelses anbefalinger, egenhændigt afgør, hvorvidt en given journalist, politiker eller BigPharma-teknokrat har gjort sig skyldig i kulturmarxistisk misinformation (folkeforræderi) og/eller spredning af frygtpropaganda i en grad, der nødvendiggør pålæggelse af restriktioner. Ansvaret for håndhævelsen af disse samfundsnødvendige restriktioner tilfalder ligeledes Hammersmedens myndigheder.

Det er afgørende at vi alle forstår, at gement folkeforræderi såvel som spredning af frygt-propaganda, ud over at hidrøre fra bevidst totalitære/psykopatiske tyranner, også forekommer hos ubesindige og uansvarlige medløbere, der ikke selv til fulde er klar over hvad de gør, og som på overfladen måske ikke giver indtryk af, at være typiske folkeforrædere og/eller spredere af frygtpropaganda.

Alene de af Hammersmeden udpegede ekspertmyndigheder vil kunne træffe lovlig afgørelse om, hvem der til enhver tid skal klassificeres som folkeforrædere og spredere af landsskadelig covid-19 frygtpropaganda (skadevoldere).

Restriktionerne, der, af sikkerheds-, stordriftsmæssige og folkesundhedsmæssige hensyn, nødvendigvis må pålægges alle journalister, politikere og BigPharma-teknokrater, kommer i første omgang til at bestå af (1) forbud mod at udtale sig om særligt følsomme emner samt (2) tidsbestemt husarrest.

Fordi folkeforræderi og frygtpropaganda udgør så overhængende eksistentielle farer, som truer den danske nations selvstændighed og overlevelse, er det imidlertid nødvendigt, at Hammersmedens ekspertmyndigheder til enhver tid (når de finder det for godt) kan stramme restriktionerne, i takt med at trusselsniveauet stiger.

Dette betyder kort sagt, at Hammersmedens myndigheder, når det påkræves af omstændighederne samt skønnes at være i overensstemmelse med Naturens Orden, af Hammersmedens ledelse udstyres med nødretlige magtbeføjelser, tilstrækkeligt vidtrækkende til, hvor som helst og når som helst, fysisk at kunne tilbageholde de farligste frygtspredere og folkeforrædere blandt journalister, politikere og BigPharma-teknokrater. De således retmæssigt tilbageholdte skadevoldere vil herefter, i lovligt henhold til ekspertundersøgelsens anbefalinger, kunne idømmes (1a) totalforbud mod at udtale sig samt (2a) tidsubestemt husarrest.

Vi forventer selvfølgelig, at samtlige journalister, politikere og BigPharma-teknokrater i Danmark, ikke blot vil indgå i et konstruktivt og løsningsorienteret samarbejde med Hammersmedens myndigheder, men desuden loyalt bestræbe sig på efterlevelse af ethvert påbud herfra, således at vi, i fællesskab, endegyldigt, kan få standset spredningen af folkeforræderisk misinformation og covid-19 frygtpropaganda i fædrelandet.

I mellemtiden arbejdes der i ekspertledelsen på mere langsigtede foranstaltninger.

Således vil vi, når logistikken og bevillingerne er på plads, præventivt kunne tilbyde alle journalister, politikere og BigPharma-teknokrater gratis elektrochokbehandling. Denne proaktive løsning er hensigtsmæssig for alle parter, fordi myndighederne derved, så skånsomt som muligt, vil kunne helbrede skadevolderne for deres alvorlige sindslidelser og dermed på forhånd forhindre deres forudsigelige problemadfærd, inden de kan nå, at forvolde yderligere skade i samfundet.

Indledningsvis vil der, med midler tilvejebragt fra skadevoldergruppernes pensionsopsparinger, suppleret med selektiv løntilbageholdelse, blive oprettet mobile elektrochok-telte, frit tilgængelige for alle borgere.

Såfremt Hammersmedens ledelse finder, at målgruppens medlemmer ikke med fornøden regelmæssighed eller i tilfredsstillende omfang indfinder sig i teltene og dér lader sig underkaste den helt ufarlige ekspertbehandling, vil det selvsagt blive nødvendigt for vore myndigheder, at påbegynde, dels en systematisk opsporing og registrering, dels en opsøgning af de mest usamarbejdsvillige journalister, politikere og BigPharma-teknokrater (superskadevoldere), i deres private hjem.

Disse diskrete hjemmebesøg vil, i fuld respekt for privatlivets fred og i en positiv, uhøjtidelig atmosfære, blive foretaget af særligt bemyndigede elektrochok-patruljer med specialuddannet personale, der forstår at tale beroligende til selv de mest uligevægtige og udadreagerende kulturmarxister.

Hammersmedens myndigheder ønsker kun at hjælpe de mest behandlingskrævende skadevoldere.

I dyb respekt for fællesskabets frivillighedsprincipper og med folkesundheden som demokratisk ledestjerne giver vores autoriserede ekspertbistand således mulighed for, at vi sammen kan slippe af med journalisternes, politikernes og BigPharma-teknokraternes folkeforræderiske og hysteriske sindsforstyrrelser, til alles bedste.

Elektrochokbesøg vil selvfølgelig kun blive taget i brug som et tilbud. –Et tilbud givet for bedre at kunne sikre, at den livsnødvendige behandling når frem til alle dem, som Hammersmedens myndigheder vurderer, har så akut behov for at modtage den … men som måske endnu ikke selv ved, hvor syge de i virkeligheden er.

Det hele handler om, at vi sammen får genoprettet samfundssindet hos alle medborgere, og dermed samtidig får genskabt tilliden til Hammersmedens myndigheder. Det er livsvigtigt, at vi i fællesskab bidrager til at hjælpe hinanden, så alle bedre kan hjælpe Hammersmedens ledelse … med bedre at kunne hjælpe samfundet trygt og sikkert igennem krisen.

Vi kan desværre, på nuværende tidspunkt, ikke sige noget som helst om, hvor længe vore myndigheders livsnødvendige nødretsforanstaltninger forbliver nødvendige. –Måske ét år, måske to … måske ti. Ingen ved det med sikkerhed.

Undtagelsestilstandens varighed kommer til at afhænge af to forhold: (a) Hvor alvorlige journalisternes; politikernes og BigPharma-teknokraternes sindslidelser og skadevoldende aktiviteter viser sig at være samt (b) udbredelsen af medløberiet.

Ligegyldigt hvor indgribende og langvarige de trufne forholdsregler til bekæmpelse af folkeforræderiet og covid-19 frygtpropagandaen ender med at blive, må tilliden til Hammersmedens myndighedsbeslutninger ikke under nogen omstændigheder drages i tvivl. Vi har ret til at træffe enhver disposition, vi finder nødvendig for at redde fædrelandet fra skadevoldernes angreb og vi har ekspertundersøgelsens autoritet til, at håndhæve alle vore beslutninger med magt.

Skulle nogle, mod forventning, pludselig komme i tvivl om deres rette samfundssind, er vi desuden bemyndigede til at udskrive klækkelige påmindelsesbøder til både asociale elementer og vrangvillige sammensværgelsesteoretikere.

Udgivet i Uncategorized | 2 kommentarer

TEKNO-GULAG HJÆLPER OS TIL SAMMEN AT GENNEMLEVE KRISEN. HVIS BARE VI ALLE VISER SAMFUNDSSIND OG GØR SOM MYNDIGHEDERNE SIGER, LEMPES RESTRIKTIONERNE (MÅSKE). HVIS NOGLE TØVER MED AT ADLYDE ORDRER, SÅ STRAMMES RESTRIKTIONERNE, INDTIL ALLE MAKKER RET|

Videnskabistisk diktatur bogstavelig talt maskeret som moderigtig velgørenhed.

Det var engelskmanden William Pitt den yngre (1759 – 1806) der ytrede de udødelige ord,

[n]ecessity is the plea for every infringement of human freedom. It is the argument of tyrants; it is the creed of slaves[,]*

som siden har vist sig på så nøjagtig vis at beskrive og forudskikke al politisk virke.

*Nødvendighed er appellen til enhver krænkelse af menneskelig frihed. Det er tyranners argument; det er slavers trosbekendelse.

Nødretstilstanden er karrierepolitikerens, -embedsmandens, -teknokratens og enhver stræbsom tredjerangsdespots magtheroin. Undtagelsestilstanden, der, ved politisk udpegede eksperters mellemkomst, frelser fællesskabet af hjælpeløst uvidende undersåtter fra tidsubestemt overhængende (men usynlige og fleksibelt definerede) farer, er tvangsherredømmets videnskabistiske patentmedicin til retfærdiggørelse af og begrundelse for ethvert tiltag, der befæster og udvider myndighedernes magt, mens de stadig mere umyndiggjorte borgeres frihed og selvbestemmelse indskrænkes.

Pitt vidste øjensynlig hvad han talte om. Han blev i 1783, som fireogtyveårig, den yngste premierminister for Storbritannien nogensinde og døde, i en senere embedsperiode, på posten i 1806. I løbet af hans regeringsperioder gennemgik det britiske imperium dets indtil da dybeste krise, da de vigtige nordamerikanske kolonier gik tabt og Europas fyrster, en efter en, sluttede sig til den antibritiske koalition.

Den engelsk-skotske ledelse, militært såvel som politisk, økonomisk, gejstligt og monarkisk, var, som historieinteresserede læsere vil vide, ikke uden medskyld i den amerikanske uafhængighedskrigs katastrofale udfald (for England). Dette forhindrede dog ikke indsigtsfulde britiske kerneaktører som Pitt i, at udlede almengyldige politisk-filosofiske lektier af nederlagets bitre skæbnestund.

teknokollektivismen er global, børsnoteret, trendy og selvsagt nødvendig

Gratis undervisning i udsagnsanalyse til Hammersmedens læsere:

Relevante emner til analyse for svig og totalitær kontrolsyge findes til overflod blandt globalplutokratiske erhvervsledere; statslønnede akademikere og journalister; karrierepolitikere; videnskabsfolk; finanssvindlere; skuespillere; filminstruktører; komikere; forfattere; jurister; IT-iværksættere (teknokrati-profitører); pædagoger; sexologer; medie- og forlagsredaktører; præster; BigPharma-læger; musikere; sportsstjerner; ngo-direktører og bestyrelsesryttere samt inden for de professionelt parasitære horder af skatteyderlønnede embedsmænd og -kvinder.

Tænd for radioen, TVet eller stig på eget ansvar ned i de sociale mediers højhastigheds-malstrøm af hysterisk overstimuleret nyhedsaktualisme og nioghalvfems ud af hundrede talende hoveder vil med foruroligende regelmæssighed fremtræde som globalteknokratiets intetanende prædikanter. Enten direkte og med psykotisk overlæg som opblæste nwo-stedfortrædertyranner og ambitiøse spytslikkere eller indirekte som snothjernede medløber-apparatjiks.

Vi kunne sætte navn på de første snesevis, men vælger at spare på både tasterne, tiden samt læserens dyrebare opmærksomhed og overlader det til vore selvstændigt tænkende folkefæller at drage egne konklusioner.

NB: Videoen med Peter Hyatt ovenfor indeholder tre særskilte analyser. De første to fordeler sig omtrent ligeligt med cirka to timer til hver, den ene med udgangspunkt i en amerikansk kriminalsag af nyere dato, den anden i den velkendte Madeleine McCann-sag fra 2007. De sidste godt og vel tyve minutter gengiver, formidlet af Richard D. Hall, Hyatt’s analyse af NASA-frimureren Neil Armstrong’s udsagn om påstået månelandingserfaring i forbindelse med Apollo-11 massemediebegivenheden i 1969. Hele filen kan med fordel nedlastes fra archive.org og ses offline.

Tak til Richard D. Hall for mange års forbilledligt arbejde i sandhedens og den kritiske borgerjournalistiks tjeneste.

Udgivet i Uncategorized | 2 kommentarer

FARLIGE SYGDOMME SPREDER SIG STADIG I SAMFUNDET: UBETINGET TRO PÅ KORRUPTE MYNDIGHEDER, GRUNDLØS TILLID TIL LÆGEVIDENSKAB OG MASSEPSYKOTISK ANGST FOR AT TRÆKKE VEJRET NÅR PANDEMISK OMFANG. ER DER GRÆNSER FOR LEMMINGERS LYDIGHED OG FØJELIGHED? [OPDATERET 2.01] | TODESSTRAFE FÜR KINDERSCHÄNDER!

Svaret er tilsyneladende nej. Mens slavetræningen pågår planmæssigt og inden længe overgår til næste fase, kollektivistisk indoktrinering til accept af tvangsvaccinerne, er flertallet af danskere optaget af statsfeministisk metoo-angiveri, forlegen politisk korrekt positionering i forhold til negrofilt opgejlet TV-racisme og ritualpolitisk valgteater fra USA. De kommer ikke til at vågne op.

Den anfaldsvise og stærkt begrænsede erkendelse der fra tid til anden kan spores i liberale og fupkonservative kredse, om magtfuldkommenhed og grundlovsstridige tiltag hos den socialdemokratiske regering, bevæger sig aldrig ud af det politisk ufarlige område, hvorfor mistro til BigPharma og kritik af Videnskab(ism)en forbliver et unævneligt, for mange sikkert utænkeligt, kætteri. Disse harmløst papirpatriotiske kritik-pip ville sandsynligvis enten forstumme helt, eller i hvert fald om muligt nedtones endnu mere, såfremt regeringsfarven skiftede fra rød til blå.

Desuden bliver de professionelle medløbere i systemmedierne (inklusive de sociale) ved med at genopgylpe deres psykopatisk antihvide manuskripter og paroler fra den naturlovsfjendtlige jødepresse og ditto kulturmarxistiske universitetsverden i USA. Så den marginale utilfredshed med covid-totalitarismen der trods alt findes hos kritisk tænkende danskere, når aldrig ud til zombierne i andet end en fordrejet og bedragerisk manipuleret form.

Problemet er at lemminge-andelen af danskere sandsynligvis uændret vil ligge stabilt omkring de 90%. Årsagerne hertil har vi analyseret i talrige artikler. Hovedsagen er, at vi inden for den nærmest overskuelige årrække kan se frem til en politisk virkelighed hvori BigPharma, BigFinance og BigTech i sammensværgelse med deres totalitært kulturmarxistiske forbundsfæller, indgroet i samfundets bærende institutioner som de i stigende grad har været det siden 1945, fortsat vil kunne udnytte overvægten af gennemindoktrinerede, instinktforkvaklede menneskefår i befolkningen (den danske såvel som hele den vesterlandske) til gennemførelse af deres allerede iværksatte naturlovsfjendtlige folkemorderdagsorden.

Meget tyder på at dele af den globalplutokratiske magtelite, ud over de velkendte psykotisk rovgriske og folkemorderiske vaneforbrydere, desuden udgøres af en gruppe sindssyge sadistiske satanister, der systematisk forgriber sig på mindreårige tenåringe, børn og sågar spædbørn! Pizzagate, Epstein-sagen og særligt Dutroux-affæren fra Belgien beviser ulykkeligvis denne anklages berettigelse.

Dette er en gruopvækkende erkendelse at komme til og det er med beklagelse, at vi ser os nødsaget til at offentliggøre videomateriale her på siden, som dokumenterer emner, der mildest talt er uappetitlige. Det er imidlertid nødvendigt at sprede bevidstheden om disse forbrydelser, hvis vi nogen sinde skal kunne gøre os forhåbninger om at bekæmpe, endsige udrydde de elendige misdædere.

Vi forstår at der findes mange hæderlige og retskafne danskere i politiet, som arbejder samvittighedsfuldt og fortjenstfuldt med at opklare overgreb på og seksuel udnyttelse af børn, optrevle distributionsnetværk af børnepornografi samt efterforske/retsforfølge lignende forbrydelser i Danmark. Spørgsmålet er om disse politifolk og -anklagere på tilfredsstillende og betryggende vis er i stand til at bekæmpe og nedkæmpe det tilsyneladende verdensomspændende netværk af politisk, økonomisk og kulturelt indflydelsesrige (magtfulde), satanistiske børnemishandlere og -mordere.

Vi opfordrer ikke til selvtægt i nogen ulovlig forstand, men beder vore læsere om at besinde sig på den beviselige forekomst af de nærmest ufattelige forbrydelser, som voldelige, seksuelle og lystmorderiske overgreb på forsvarsløse børn udgør. Taget vore læseres generelt fornuftige verdensanskuelse og naturlige instinktsundhed i betragtning, er vi overbeviste om, at denne opfordring vil blive fulgt med ansvarlighed, eftertænksomhed, retfærd og forpligtelse på iagttagelse af Naturens hellige orden.

Såfremt individuelle ofre for børnemishandling eller disses pårørende måtte finde politiets efterforskningsindsats og/eller domstolenes strafudmåling utilstrækkelig, og derfor griber til selvtægt i det mål de finder passende, skal der ikke herfra lyde nogen fordømmelse.

Det er nærliggende at mistænke organisationer, der har til formål at nedbryde og rin-geagte Naturens hellige orden, såsom ved propagandistisk ophævelse af kønsforskellene, videnskabelig manipulation med genetisk arvemateriale (kloning; CRISPR o.l.), sænkelse af den seksuelle lavalder samt uansvarligt naturfremmedgørende teknoprogressivisme i almindelighed, for meddelagtighed, bevidst eller ubevidst, i egentlig børnemishandling eller i normalisering af samme.

Arrangører af homomarcher; pornografer; kulturmarxistiske børnebogsforfattere; såkaldt normkritiske sexologer (med særlig interesse for børn og unge); aktive satanister samt journalister og mediepersonligheder der bagatelliserer, nedtoner eller ligefrem benægter eksistensen af organiseret børnemishandling, må påkalde sig relevant mistænksomhed.

Det skal anerkendes, at meget af det opklarende dokumentationsarbejde på dette område, som også ligger til grund for denne artikel, øjensynligt gøres af samvittighedsfulde kristne. Som asatro hedninge må vi retfærdigvis anerkende og respektere disse hæderlige kristnes fortjenstfulde indsats.

Problemet med kristendommen er imidlertid, at uanset hvor hæderlig, retskaffen og kulturkonservativ den enkelte kristne end måtte være, åbner den dogmatiske forestilling om universaltilgivelse en kristen bagdør for selv de mest perverterede og sadistiske forbrydere. –Der står jo altid en barmhjertig kristen parat til at tilgive alt i guds navn.

Desuden giver de abrahamitiske religioners grundliggende fatalisme anledning til alvorlig bekymring for etisk fordærv, idet den enkeltes personlige ansvar for egne handlinger let kan forflygtiges med from henvisning til guds (eller satans) vilje. Det samme gælder for satanisten, som ganske vist tillægger (ultra-egoistisk) fri vilje stor betydning, men, akkurat som sine abrahamitiske trosslægtninge (med hvilke han deler mytologisk verdensbillede), jo tilbeder en overnaturlig og almægtig fantasihersker, han kan tørre sin anger og sit moralske ansvar af på, når jorden brænder og han gribes på fersk gerning i skændig niddingsdåd.

De Fjorten Ord og højagtelse for Naturens Orden!

Udgivet i Uncategorized | 4 kommentarer

MYTH OF the 20th CENTURY #184 | JAMES LAFOND, WAKING UP IN INDIAN COUNTRY

Selv om udsendelsen tager sit udgangspunkt i amerikanske forhold, bliver lytteren delagtiggjort i særdeles vigtige almengyldige og relevante indsigter. Indsigter der kun bliver mere brugbare og aktuelle, jo længere Danmark og resten af Vesteuropa skrider nedad mod fortsat junk-amerikaniseret kulturløshed og nwo-negerficering.

Som hovedregel er egne erfaringer det eneste man virkelig kan lære af.

James LaFond’s livserfaring, skarpsindighed og formidlingsevne er imidlertid af en sådan særegen rå didaktisk beskaffenhed, at vesterlandske mænd i almindelighed og de af os der lever og arbejder i byerne i særdeleshed, kan drage stor nytte af bare at lytte til hans retledende og mandige visdomsråd.

Udgivet i Uncategorized | 1 kommentar

FREMTIDSFORSKERNE — ET STUDIE I TEKNOMEDLØBERI

Man bemærker, hvis ikke man har brugt de seneste årtier på at overlade sin tænkning til jødisk-amerikanske manuskriptforfattere og psykopatiske IT-billionærer, et ejendommeligt særpræg ved det teknototalitære, globalplutokratisk styrede slavesamfund.

Lad os i det følgende prøve at undersøge, hvad der mon kan ligge bag, når apparatjik-medløbere rutinemæssigt forveksler fuldkommen ukritisk annammet meningsprogrammering, holdningsbearbejdning og systematisk indprentet sindelagskontrol … med egen tankevirksomhed.

Fænomenet, vi kan kalde det tankedressur; falsk bevidsthed; normie-alzheimers; demoraliserings-demens eller medløber-meningitis, optræder overalt i det kulturforarmede, historieløse samfund: på arbejdspladsen, ved de regnbue-sammenbragte ‘familiemiddage’ samt selvfølgelig i systemmedierne og ved undervisningsanstalterne.

Den moderne vesterlænding der er mest blottet for kritisk-historisk eftertænksomhed og grundigst trænet til, uden spørgsmål, at indoptage alle nye påvirkninger fra den institutionaliserede verdensstatstotalitarisme (på skærmen, i forelæsningssalen, til HR-møderne osv.) for derefter lydigt at omlægge sin adfærd og tilpasse (selvcensurere) sin ‘tænkning’, som han eller hun (oftere og oftere hverken/eller-udgaven) får besked på, er mærkværdigvis ofte også den som med størst hyppighed og mest forhåndsforurettet insisteren konsekvent vil omtale sig selv som ‘nysgerrig’; intellektuelt ‘fordomsfri’ og/eller sågar ‘oprørsk’; altid villig til at se sagen fra ‘forskellige vinkler’; ‘reflekterende’; ‘frisindet’ osv. osv.

Måske tydeligere end hos nogen anden afsjælet apparatjik-gruppe ser man denne behavioristisk indprentede bevidsthedsforvirring; dette tænkningens fravær oplevet som selvstændig meningsdannelse, komme til udtryk hos fremtidsforskerne. —Allerede benævnelsen er, som alt andet i den gennemvulgariserede erstatningskultur, bedragerisk og løgnagtig indtil det svigefulde: Disse selvprostituerende teknokrati-kommissærer forsker omtrent så meget i fremtiden som hvinende alkoholiserede teenagepiger forsker i deres kosmopolitisk præfabrikerede pop-idoler eller midaldrende fodboldfans i deres arabisk-ejede yndlingshold (fra byer de aldrig har besøgt).

Hvis der var tale om noget der bare mindede om egentlig forskning skulle man tro, at et par af ‘forskerne’ af og til afveg en millimeter eller to fra partilinjens kadaverkonsensus og udtalte sig kritisk forbeholdende angående … hmmm, lad os sige IT-teknologi eller BigPharma. Dette sker ikke. De forlorne ‘fremtidsforskere’ burde altså rettelig betegnes som fremtids-indvarslere, -evangelister eller –apologeter, idet deres egentlige funktion tydeligvis er, på verdensstatens og de multinationale tech-konglomeraters vegne, at forberede befolkningerne på de allerede centralt planlagte samfundsforandringer ved popularisering, bagatellisering (alt efter publikum) og i almindelighed forkyndelse af den teknototalitære udviklings teleologiske evangelium.

Karakteristisk for fænomenet i bred forstand er ikke blot de mange forskellige afarter af professionelle, zombie-progressivistiske nwo-medløberes fuldkomne mangel på selvstændig tænkeevne, men at de netop i deres åndelige kapitulation; netop midt i deres uforbeholdent følgagtige tilpassen-sig og selverklæret livslange laden-sig-koste-rundt-med af fremskridtets diktat, øjensynligt forestiller sig det polært modsatte: nemlig at de, opfyldt af avantgardismens fritænkning, aktivt kæmper imod noget (som regel ond reaktion og intolerant tilbageståenhed*).

*Et hyppigt forekommende udslag af denne selvbedrageriske grundvildfarelse hos de bogstavelig talt sindssyge politisk korrekte snothjerner (fuldbyrdet homoseksualitet; kollektivt projiceret etnisk selvhad, ofte i sammenhæng med tvillinge-psykosen, den kollektivt [symbolsk] selvmorderiske xenomani [sygelig optagethed af alt fremmed]; patologisk altruisme; alkoholisme) er når gymnasiepigerne (m/k) i systemmedierne med jævne mellemrum, stakåndede af forundring, rapporterer om mystiske og uforklarlige ‘stigninger i højreekstremisme’ rundt omkring i Europa og USA. Lidet forstår presseluderne, at de globalplutokratiske, oligarkisk selvudpegede diktatorer (organiseret i bl.a. WEF, CFR, FN, EU, IMF og Verdensbanken), hvis tvangsgennemførte teknototalitarisme og folkemorderiske verdensstatsdagsordner de selv logrende trofast, kritikløst og med ubetinget fremskridtsiver har propaganderet for, over årtierne systematisk har fremprovokeret og til sidst nødvendiggjort dén selvsamme forsvarsreaktion hos mindretallet af tilbageværende livskraftige, instinktsunde og historie-/racebevidste grupper blandt Europas indfødte folkeslag, som den uendeligt forvirrede (og/eller [selv]bedrageriske?) medie-apparatjik så tankeløst og uansvarligt (eller bevidst svigefuldt?) tolker og udlægger for lytterne/læserne/seerne som en spontant fremvoksende, ubegribeligt gådefuld, hadsk og farlig ekstremisme.

I grunden er der, ud over det forudsigelige resultat af individets livslange institutionelle afretning og årtiers flergenerationelt ophobede propagandistiske mediepåvirkning, tale om skamløs opportunisme: Eftersom der hos den naturfremmedgjorte, demoraliserede og instinktforkvaklede professionelle medløber selvsagt ikke findes fornøden, hverken åndelig eller legemlig modstandskraft til at turde stå alene, eller blot blandt et mindretal af afvigere, i opposition til udviklingen — et begreb hvis kosmisk-fatalistiske almægtige uafværgelighed fremskridtsapostlene, opslugte af nær-religiøs ærefrygt, aldrig undlader at minde deres omgivelser om — så ønsker og søger den enkelte apparatjik ikke overraskende, frem for alt, at være med på det vindende hold.

Medløberens hele tilværelse defineres ved og gennemsyres af en alt-inkluderende og tilsyneladende betingelsesløs eftergivenhed, ikke blot over for tvangsteknologiseringens uendelige krav til flere og flere dybt, ofte intimt, indgribende livsforandringer, herunder den ubegrænsede tillid til videnskaben og særligt lægevidenskabens påbud, men som hovedregel desuden sideløbende med et internaliseret basisprogram bestående af resten af kulturmarxismens sekulære slavekatekismus: demonstrativ billigelse af raceblanding; accept af og perfid støtte til multikulturalismens ensidigt vestlige selvfornægtelse og -udslettelse såvel som tålsomhed over for ‘ligestillingens’ (den psykopatiske dødsfeminismes kønsudjævnende og libido-udslukkende) statsligt sanktionerede og kommercielt markedsførte, efterhånden lovbefalede normskred, førende til mere og mere udtalt naturstridigt vanvid (kernefamiliens sammenbrud og slægtens undergang).

Man noterer sig den psykologisk interessante samtidige forekomst af underkastelse og hovmod.

Karriere-progressivisterne ‘vælger’ (som døde fisk vælger) at flyde med i overfladen på den ensrettede globo/homo/tekno-strøm, hvor end den måtte føre. Herfra hilses ufortøvet alle nye digitale trends; enhver ny ‘udvikling’ fra meningsfællerne i de statsstøttede ‘private’ teknologi-konglomerater i Israel, Silicon Valley, Sydkorea og Kina, velkommen som selvindlysende ønskværdige fremskridt. Tilfældigvis stemmer udviklingen nemlig altid overens med apparatjikkens ‘eget’ verdenssyn — et uransageligt sammentræf, uden tvivl, af verdens(stats)anskuelsernes interkontinentale harmoni. Det beror på rene kvantevidenskabelige tilfældigheder og en avanceret kaos-teoretisk vilkårlighed af hændelige omstændigheder, at medløberen deler sine dybfølte personlige overbevisninger med alle de globale virksomhedsledere og verdensstats-NGOerne og hollywoodskuespillerne og muzak-stjernerne og sportsidolerne og SoMe-influenzerne.

På trods af den bemærkelsesværdigt passive vaneføjelighed; denne nærmest komatøst viljeløse laden-sig-trække-rundt-ved-næsen af udviklingens teleologisk uimodståelige krav, er progressivisternes meddelelser i tale og skrift alligevel ofte præget af en besynderlig indbildskhed. Dette gennemgående, højst uberettigede, men umiskendeligt kendetegnende hovmod hos nwo-medløberne, der, for den historisk bevidste iagttager, skurrer så smerteligt i ørerne, skyldes vel, dels teknokrati-lakajernes fornemmelse af lige akkurat at tilhøre den økonomisk og materielt sikrede nomenklatura (gruppen af partitro funktionærer, udstyret med det til enhver tid behørigt doktrinært afstemte sæt af tilpasningsdygtige overbevisninger og omstillingsparate meninger), dels af behovet for at opveje for den totale intellektuelle uselvstændighed; den fuldkomne given køb på egen fri vilje, der synes at være hovedforudsætningen for deres forbliven i nomenklaturaen.

Hammersmedens velunderrettede læsere er formodentlig allerede bekendte med den ovenfor nævnte firdelte perverterede postmoderne grunddoktrin, hvis bestanddele (tekno-forblindelse, sodomi-tolerance, globaliserings-apati og etnokulturelt svig) næsten altid forekommer samtidigt hos gennemsnits-lemmingen. Blind tekno-fascination i særdeleshed samt den vidt udbredte verdsligt-fatalistiske tekno-resignation i almindelighed, hænger tilsyneladende uløseligt sammen med racefornægtelse, kønsrolleforvirring (ideologisk selvpålagt ved gruppepres/socialisering og/eller hormonelt-genetisk/kemisk betinget) og det dermed forbundne etnokulturelle selvhads mangfoldigt manifesterende helsot. Dette kan ved første øjekast forekomme paradoksalt: er vi da ikke vestlige og dermed videnskabeligt overlegne? Er det ikke gennem ‘vores’ jødevidenskab og ved ‘vores’ globalplutokratisk masseudbredte teknologi, at vi definerer os selv og grundfæster vores identitet?

Nej, det er ikke paradoksalt overhovedet. Ved nærmere eftertanke giver det derimod bedre og bedre mening, at forfaldssymptomerne går hånd-i-hånd. Tentaklerne udgår fra samme hydra. Overdreven teknoafhængighed og viden(gal)skabstilbedelse er først og sidst fremmedgørelse fra Naturens orden. Fremmedgørelse fra Naturens orden fører til forvirring og meningsløshed. Forvirring og meningsløshed fører til apati og ligegyldighed. Apati og ligegyldighed fører til behovet for underholdning og overdreven sansetilfredsstillelse. Behovet for underholdning og overdreven sansetilfredsstillelse fører til misbrug af stoffer, alkohol, porno osv. Misbrug fører til selvforagt. Selvforagt fører til forurettethed og skinsyge. Forurettethed og skinsyge fører til racemæssigt og kulturelt selvhad. Racemæssigt og kulturelt selvhad fører til forræderi. Forræderi fører til døden.

Et pejlemærke i gadebilledet er NASA-trøjerne. Disse ikoniske videnskabs-fetichistiske beklædningsgenstande er øjensynligt populære blandt de overvægtige og lilla-hårede homoer. Hvorfor mon? Årsagen ligger i progressivismen. Tillid til teknovidenskabens fremskridt, herunder mirakelmedicin fra BigPharma, er, når alt kommer til alt, udtryk for naturforagt. Progressivisme er blindhed for Naturens majestæt. Homoerne hader Naturen, fordi de udmærket véd, at de er vanskabninger og at Moder Jord forkaster dem. Dette er tragisk, fordi mange af homoerne i dag er kunstigt fremavlede ved lige dele kemisk forgiftning (en betragtelig del formodentlig allerede inden undfangelsen af deres mødrende og fædrende ophav samt ulykkeligvis in utero) og giftig indoktrinering, men også uundgåeligt. Og nødvendigt. Deres demonstrativt psykopatiske adfærd, sodomi; rygning; alkoholisme; piercinger; tatoveringer; hårfarvning; pillemisbrug osv., er symbolske selvmord.

—Det samme er for heteroseksuelle pornomisbrug og, i noget mindre grad, computerspil og hyppig katalepsi-kigning af streaming-serier på netflix og hbo-nordic.

I politisk-historisk forstand er det bemærkelsesværdigt, at lemmingerne (fra den elendigste syfilitiske stofmisbruger over den selvprostituerende nyhedsredaktør til den nålestribede-manicurerede investor) som hovedregel ikke bekymrer sig synderligt om privatliv. Man har jo ‘ikke noget at skjule’, så hvorfor kere sig om teknokratisk eller anden totalitær socialistisk masseovervågning? Jubelprogressivister, hvoraf fremtidsforskerne som dokumenteret ovenfor hører til blandt de afsindigste og ivrigst spytslikkende, gør sig i det hele taget sjældent overvejelser af politisk-historisk art. Det ville jo både være bagudskuende og reaktionært. Så længe globalteknokraterne giver dem deres stoffer; deres porno; deres underholdning og deres salær kommer kedeligt ufleksible privatlivsprincipper fra støvede gamle grundlove som regel bagest i køen. ‘Interessant-spændende’, ikke sandt?

Netop normies (medløbere) burde måske have noget at skjule, i den forstand, at de burde skamme sig over deres etnokulturelle forræderi; blues ved deres perverst antinaturlige udskejelser; genere sig over deres mangel på selvbeherskelse og føle skændslens anger ved deres almindelige usædelighed. Sandheden er imidlertid den, at deres globalplutokratiske herrer ikke føler sig truede af disse demoraliseringens selvstigmatiserende og uforskammede adfærdsmønstre*. Måske det er derfor usædelighed og alkoholisme og stofmisbrug og raceblanding i årtier er blevet populariseret og normaliseret i de vestlige, hovedsageligt jødisk-amerikanske, systemmedier.

Desuden må man, efter at have studeret moderne vesterlændinges medievaner og alment udbredte ‘kulturelle’ interesser, betvivle hvorvidt gennemsnitslemmingen overhovedet er i besiddelse af et selvstændigt sjæleliv.

*Som det i indledningen beskrevne paradoks-fænomen, hvorved de mest effektivt gennemindoktrinerede og åndeligt ensporede individer ofte i egen selvfremstilling besidder både intellektuel selvstændighed, kritisk analyseevne og ‘nysgerrighed’ til overflod, gør noget lignende sig tilsyneladende gældende her: Jo mere skændigt nogle mennesker opfører sig, des ihærdigere vil de hævde, at de intet som helst har at skjule. Den uforskammede skulle i sandhed skamme sig, men fremturer i stedet i sine skamløse (bevidstløse?) forseelser. Det budskab der af den typiske lemming, bevidst eller ubevidst, søges formidlet herved, er selvfølgelig i hovedsagen, at denne ikke udgør nogen politisk trussel for dens herrer. —Altså ikke besidder tankeforbryderisk materiale (det hele er uploadet til sky[e]n[et] alligevel, så who cares?). Vores iagttagelse er, at usædelig (selvødelæggende udisciplineret) adfærd i sig selv sender omtrent samme budskab til, eller i hvert fald opfattes som sådan af, magthaverne: lavt niveau eller fravær af politisk trussel; endda i grelle (hyppigere og hyppigere) tilfælde: fravær af elementær selvforsvars- og overlevelsesevne. Hvad der gælder for enkeltindivider, gælder også for grupper; for nationer og kulturer. Den usædelige og slappe porno-kultur er, i etnobiologisk og i sidste ende politisk forstand, forsvarsløs. Det er muligt at den besidder højteknologiske våben eller indgår i alliancer der besidder sådanne, men disse teknovåben er intet andet end fortættet dødsenergi. Det er livskraften det skorter på i det overteknologiserede Vesten. Korthårede kvinder i bukser, pornografi i gadebilledet og fimsemænd med barnevogne signalerer utvetydigt etnokulturel svaghed. Homoparader og swingerklubber etnokulturel dødsrallen.

I samfundsmæssig forstand giver vore betragtninger over progressivismens åndelige (højteknologiske) fallitbo anledning til en vis eftertanke:

Professionelle teknokrati-medløbere forstår tydeligvis ikke, at samfundssystemer (ofte benævnt stater) bør begrænses til at danne forudsigelige og stabile rammer, inden for hvilke det enkelte individ og den enkelte slægt, med udgangspunkt i naturlig agtelse, dels for det lokale dyre- og planteliv, dels for den stedlige, etnisk grundfæstede kulturhistorie, kan udvikle sig så frit og selvstændigt som muligt.

 

 

De fremskridtsforblindede futurister/transhumanister i særdeleshed og progressivisterne i almindelighed er imidlertid, gennem deres livslange naturfremmedgørende træning, gjort ude af stand til at opfatte nogen meningsfuld skillelinje mellem samfund og selv. Bemærk den demente ‘fremtidsforskers’ (lol) fremhævelse, i interviewet ovenfor, af tekno-utopiens ‘forbedrede’ fremtid som kollektiv. —Samfund, teknologi og eget liv, ja alle verdens nationer, smelter i progressivistens febrilsk forandringsivrende (i virkeligheden dybt autoritetstro) sind sammen til ét altomfattende, videnskabeligt godkendt og teknologisk kontrolleret supersamfund.

Sådanne totalitære tvangstanker hos enkelte fremskridtsfanatikere ville kunne afskrives som uansvarligt tankespind; som fantasterier groet i let påvirkelige menneskers historieløse sind, efterplapret uden den ringeste agtelse for kulturers og menneskers individualitet. Ulykkeligvis er lokale nikkedukker som Liselotte Lyngsø ikke alene om deres afsindige teknofetichistiske fantasier. Internationale aktører med betragtelig økonomisk, teknologisk, kulturel og politisk magt deler desværre, af egne årsager, disse utopi-forestillinger med deres mere eller mindre intetanende sagesløse tjenestefolk. Den let benovede; let hypnotiserbare apparatjik er værd at beskæftige sig med, alene fordi pinden fra nikkedukken leder os til dukkens dølgede fører: den globalplutokratisk-teknovidenskabelige magtsammensværgelse. Uden denne forbindelse til et manipulerende lag bag scenen, ville talentløse og åndeligt mindrebemidlede medløbere som Lyngsø næppe overhovedet optræde i systemmedierne. Hun og hendes slags udgør lokale talerør for deres herrer, som foretrækker at holde sig diskret i baggrunden.

Det afgørende for fremskridtsfantasterne (af begge typer) er tilsyneladende, at udviklingen hele tiden bliver mere og mere dynamisk og fuld af større og større transformationskraft.

Problemet med for megen dynamik og transformationskraft på samfundsniveau er imidlertid blot, at disse accelerations-fænomener let (uundgåeligt) kommer til at virke forstyrrende på og utidigt indgribende i det enkelte menneskes egenbestemmelse og selvudfoldelse. Heraf det rammende udtryk forandringens tyranni.

Når samfund og individ smelter sammen, eksempelvis gennem uhæmmet tvangsteknologisk ‘udvikling’, som vi med rædsel bevidner i dag, får individet aldrig fred til at forfølge sin egen skæbne og udfolde sit eget liv. Dette turde være åbenlyst for ethvert eftertænksomt menneske. Oplyst af fremskridtsevangeliets vidunderligt videnskabelige lære om evige, lineært opadstigende universalforbedringer skøjter progressivisten imidlertid let hen over sådanne distraherende overvejelser, og kan altid henvise til, at det bli’r bedre lige rundt om hjørnet, når el-lokomotiverne; edb-planlægningen; de flyvende biler; måne- og marskolonierne; robotterne eller 7g-netværket osv. osv. kommer og revolutionerer samfundet og giver os frihed fra trældom og arbejde. Vi skal bare lige arbejde og trælle lidt hårdere, i en ganske kort periode, for at nå helt hen til målet. kommer teknologien og redder os fra os selv og behøver vi ikke arbejde mere. Således indser de åndeligt stakåndede progressivister i deres febrilske hastværk aldrig, at også det nuværende (selvsagt aldeles utilstrækkeligt teknologiserede) samfundsstade, såvel som adskillige af de foregående, er fremkommet ved progressivismens og teknologiseringens skæbnesvangre mellemkomst. Disse forudgående stadier blev ligeledes bebudet med fantastiske løfter, blot afgivet af datidens progressivister, om arbejdets snarlige, hele eller delvise overflødiggørelse ved teknologiens hjælp og det videnskabelige idealsamfunds snarlige planmæssige indførelse osv. osv.

Hos progressivisten antages det a priori som ønskværdigt, at dynamisk samfundsudvikling også fører til dynamisk personlighedsudvikling af samfundets medlemmer. I udviklingsoptimistens hidsigt opgejlede fantasiforestillinger om snarlig (samt uafvendelig og nødvendig) tekno-frelse levnes der ikke plads til gammeldags filosofiske sondringer mellem stat, teknologi og menneske. Sådanne begrænsende skillelinjer overskrides let(sindigt) i den rationelle målsætnings ilmarch mod stadig bedre effektivisering, endnu mere agil proaktivitet og stedse mere nyskabende innovationskr(æ)ft.

Det er uden tvivl sandt, at et givet samfunds medlemmer, fordelt efter hvor i krydsfeltet på påvirkeligheds-/føjelighedsskalaen og selvberoenheds-/egenrådighedsskalaen de befinder sig, med tiden vil overtage en vis andel af de normer og egenskaber samt hige efter opnåelse af en række af de statusmarkører som samfundet, via dets institutioner, sprogbrug og omgangsformer, formidler som efterstræbelsesværdige. I tilfælde hvor samfundets politiske, økonomiske, kulturelle og teknologiske magthavere overskrider deres beføjelser og ikke længere respekterer grænsen mellem statsmagt og individ, kan en sådan institutionaliseret værdi-afsmitning fra samfund til enkeltindivid misbruges til borgerens ugunst.

Blot fordi samfundets magthavere, måske af kynisk egeninteresse, måske af misforståede forestillinger om verdensfrelsende uegennytte, styrer samfundet (som regel v.h.a. statsmagten) i en, i finansøkonomisk og teknologisk forstand, ‘dynamisk’ og ‘transformerende’ retning, er dette jo ikke ensbetydende med, at alle de i samfundet levende og hjemmehørende personer (folkefæller eller, i moderne sprogbrug, borgere; indbyggere) nødvendigvis ønsker at bevæge sig i samme retning.

Tillægsordet ‘dynamisk’ kommer af det græske dýnamis, som vist nok betyder ‘kraft’. Ordet forstås i almindelighed som en kraftfuld bevægelse af eller i noget. Kraftfuld bevægelse i sig selv er imidlertid ikke per definition ønskværdig. Mødet med et fortov efter nedstyrtning fra stor højde eller bilers frontalsammenstød på landevejene er vel også eksempler på kraftfulde, ‘dynamiske’ bevægelser. Lyngsø’s refleks-opgylpede modeord: ‘transformationskraft’ — altså omdannelseskraft — er ligeledes, netop som ‘forskeren’ (lol) selv fremhæver, værdineutralt og dermed, typisk for modernitetens videnskabsnihilisme, intetsigende. Den havarerede bil der dynamisk omdannes fra brugbart transportmiddel til en dødbringende, sammenkrøllet dynge af rygende skrot, har utvivlsomt været udsat for stærke transformationskræfter. Indehaveren af et raskt legeme, der forgiftes dødeligt ved indtag af særlige kemiske forbindelser; ved udsættelse for radioaktiv stråling e.l. transformeres vel også; omdannes — fra menneske til lig.

Når statsmagtens repræsentanter, uden at have adspurgt borgeren, bevæger samfundet på en kraftfuld måde (eller på andre måder) hen imod et sted, hvortil borgeren ikke ønsker at bevæge sig, og således ad ufrivillighedens vej transformerer borgerens omgivelser og livsbetingelser, f.eks. fra en stabil nationalstats traditionelle rammer til et uforudsigeligt, evigt foranderligt, multietnisk IT-/sociologieksperiment, bliver det tydeligt, at progressivismens forudantagelse om den lovbefalede teknokollektiviserings uafvendelighed bærer tvangsherredømmets kim i sig og dermed er uantagelig for enhver frihedselskende mand eller kvinde.

Fordi progressivisten i sin professionelt enøjede optimismefeber ikke formår at skelne tilstrækkelig skarpt mellem samfund (statsmagt) og individ, så oplever hun (de fleste [pseudo]fremtidsforskere og karriereprogressivister er tilsyneladende kvinder) formodentlig heller ikke denne type skelnen som særligt meningsfuld i eget liv. Af samme grund ser vi, at futuristerne og transhumanisterne og alle de andre professionelle teknomedløbere systematisk belønnes og sponsoreres af verdens totalitære magthavere: Progressivisterne er nemlig, grundet deres ringe selvstændighedstrang, manglende historiske bevidsthed og forkvaklede (udslukte?) instinkter, uendeligt lette at manipulere med og dermed brugbare som sjælesvækkede menneske-redskaber til indførelse af den totalitære, socialistiske verdensstat. Hvad mon de belønnes for?

—For deres medvirken, dels til afsjæling og uselvstændiggørelse af deres medborgere, dels til almindelig naturfremmedgørelse og demoralisering og dermed svækkelse af resterne af de etnokulturelle samfund (nationer) de opererer som femtekolonne i.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

TOLV TIMERS SAMMENSVÆRGELSESDOKUMENTARISK UNDERVISNING | ALAN WATT, CTTM 1781, 1782, 1783

Hr. Watt’s anførte henvisninger til de i forelæsningerne omtalte artikler osv her.

Ni af ti danskere (vesterlændinge i almindelighed) er, gennem den uafbrudte sindelagsstyring/holdningsbearbejdning fra underholdning, ‘nyheder’ og skolegang, ulykkeligvis blevet så grundigt indoktrineret til fremskridts-fatalismens ‘videnskabelige’ autoritetstro — en slags nihilisme i virkeligheden — og derved desuden så uhelbredeligt demoraliserede, at de i deres hedonistisk-kollektivistiske åndssløvhed tilsyneladende end ikke er i stand til at forestille sig, at internationale magthavere skulle have langtidsinteresser i modstrid med almenvellets, endsige at samme magthavere skulle have grund til at varetage disse interesser, med henblik på at fastholde og udbygge deres egen magtstilling.

Sådanne forestillinger er nemlig både ekstreme, paranoide og konspirationsteoretiske. Magthaverne er jo sympatiske velgørere, der uegennyttigt hjælper og vejleder deres mindrebemidlede medborgere til alles bedste. Hvis nogen gør indvendinger mod denne åbenlyst faktuelle sandhed, kan man altid henvise til Ockham’s ragekniv. –Så behøver man nemlig ikke ulejlige sig med at tænke yderligere over sammenhænge, der kunne føre til kontroversielle slutninger eller fremkalde ubehagelige tvivlsspørgsmål. Problemet med Ockham’s velkendte og sikkert udmærkede formaning, om at undgå unødige antagelser, er blot den, at der rent faktisk findes komplekse og indviklede årsagssammenhænge, ja endog hemmeligholdte sådanne.

Den epistemologiske barberkniv kan derfor hurtigt blive til en vane-reduktionistisk guillotine, der ikke tilskærer og trimmer argumenterne, som det øjensynlig var hensigten, men i stedet afhugger hovedet (tænkeevnen) og dermed giver vestlige bedsteborgere og systemakademikere et fint intellektuelt påskud for at krybe uden om behovet for og pligten til kritisk tænkning, så snart der er risiko for at bevæge sig ud i politisk ukorrekt terræn, hvor det kan blive nødvendigt at arbejde med uunderbyggede antagelser (uha) på områder hvor eventuelt udlagt røgslør kun efterlader konturerne af de årsagssammenhænge, man måtte ønske at afdække.

Det kan have lange udsigter at ankomme til et virksomt magtkritisk udgangspunkt for samfundsanalyse, hvis alle vore indledende antagelser, og dermed altså ansatserne til vore selvstændige tankemønstre, først skal godkendes, verificeres, af intellektuelle autoriteter, der er dybt ideologisk og økonomisk filtret ind i netop de magtstrukturer, man måtte finde anledning til at kritisere eller blot undersøge. Se James Corbett’s glimrende afdækning af hele det bedrageriske ‘faktacheck’-syndrom her for yderligere belysning af dette højst interessante problem.

–Men måske den egentlige grund til alle udflugterne og krumspringene, såsom de lidt for hyppige besøg i Ockham’s barbersalon og den lidt for fuldautomatiske uddeling af sølvpapirshatte til de såre latterlige og per definition helt irrelevante tankeafvigere er, at man slet ikke ønsker at afdække visse årsagssammenhænge.

Ifølge tilfældighedsteoretikerne er summen af verdenshistoriens begivenheder tilsyneladende blot udslag af en skæbnens universelle lotteri; en slags teleologisk tombola. Fuldkommen uforudsigelige og gensidigt løsrevne; rensede for enhver bevidst menneskelig planlægning opstår imperier, forretningskonglomerater, NGO’er og videnskabelige skoler med samme vilkårlighed som dagligdagens mest trivielle hændelser. Alt indtræffer af sig selv, spontant og randomiseret.

–Med mindre der selvfølgelig er tale om sympatisk og progressiv verdensstatsplanlægning. Dén slags globalkoordineret langtidssamarbejde findes selvfølgelig, men da det alene drives af eliternes ædle og åbent fremlagte motiver, er der ikke noget som helst at bekymre sig om. Tilværelsen er egentlig … meningsløs. Vi bebor jo et ubetydeligt sandskorn i et uendeligt eisteiniansk kosmos, bestående af en endeløs række af paralleluniverser, igangsat af det hawkingske og meget videnskabelige big bang. Lederne og eksperterne (videnskabsfolkene) ved bedst hvordan vi som almindelige borgere bør leve, arbejde og dø.

Udgivet i Uncategorized | 3 kommentarer

NÅR BANKFOLK OG VACCINEPRODUCENTER I OKTOBER 2019 MØDTES MED ERHVERVS-, SYSTEMMEDIE-, MILITÆR- OG VERDENSSTATSREPRÆSENTANTER FOR AT DETAIL-PLANLÆGGE DERES FÆLLES GLOBALE FORHOLDSREGLER I TILFÆLDE AF AT EN FARLIG CORONA-PANDEMI SKULLE INDTRÆFFE EN GANG I FREMTIDEN, SÅ ER DET BARE FORDI VORES ALTRUISTISKE LEDERE ER SÅ FREMSYNEDE OG ANSVARLIGE OG HAR SÅ GODT STYR PÅ TINGENE FOR OS. DET VILLE SELVFØLGELIG VÆRE ALDELES PARANOIDT OG IKKE MINDST SAMMENSVÆRGELSESTEORETISK AT TRO NOGET SOM HELST ANDET…

For fuldstændighedens skyld fremlægger vi her ‘begivenhed 201’ i dens frastødende, men særdeles lærerige helhed. Afsnit 1 (Intro and Medical Countermeasures), afsnit 4 (Communications Discussion and Epilogue) og afsnit 5 (Hotwash and Conclusion) er de mest afslørende, anskueliggørende og relevante.

Mødet er ikke på nogen måde forsøgt hemmeligholdt. Tværtimod. Disse selvudpegede globalteknokratiske herskere tager åbenbart for givet, at hovedparten af verdens befolkninger nu er så tilstrækkeligt demoraliserede, instinktforkvaklede, umyndiggjorte samt legemligt og åndeligt svækkede, at man kan få dem til at tro på og beordre dem til hvad som helst, uden seriøs modstand. Hovmodet og den vanetotalitære magtfuldkommenhed er rystende. Verdensstatsplutokraterne forventer tydeligvis, at undersåtterne ikke blot makker ret og adlyder deres almægtige herrers påbud ubetinget, men tillige takker dem for deres strålende lederskab.

 

Her deres kvalmende selvrosende og ufrivilligt selvinkriminerende efterrationaliseringer (fra marts 2020). Mange af de over 3000 kommentarer er ganske opmuntrende:

Udgivet i Uncategorized | 2 kommentarer

MYNDIGHEDSTAB, COVID1984 & GLOBAL STATSTERRORISME [opdateret 2.0]

Globalteknokraterne angriber på alle fronter nu. Uden tilstrækkelig beslutsom modstand fra befolkningerne må man påregne, at der kan blive indført tvangstestning og derefter, i de etnokulturelt svageste lande, tvangsvaccinering. Først vil ‘smart-opsporing’ ved apps, diverse fup-tests (DNA-indsamling og tilvænning til vaccinering) og vaccinering selvfølgelig blive ‘tilbudt’ og accepten heraf på forskellig vis manipuleret frem hos masserne, derefter påbudt, ét befolkningssegment ad gangen og, til sidst, hvis for få yder effektiv modstand, vil tests og injektioner blive forsøgt administreret ved legemlig tvang hos de mest genstridige og/eller politisk utilpassede (frittænkende) borgere. De hypnotiserede lemminger vil ikke røre en finger, når deres vrangvillige, tankeforbryderisk asociale medborgere køres bort til isolerings- og immuniseringslejrene. De fleste vil sympatisere med deres oligarkiske herskere og forholde sig passivt samarbejdsvillige, som de er programmeret til.

BigPharma kan, via fordelagtige klausuler i deres trilliard-kontrakter med korrupte nwo-regeringer og vha. adgang til den dyreste sagførerbistand, indtil videre ustraffet komme hvad som helst i deres massesteriliserende/invaliderende dødscocktails: dna og rna fra snegle, insekter, aber samt fra aborterede fostre; kemikalier; nano-partiker; diverse opdyrket virus.

Uanset følgerne for de millioner af sagesløse spædbørn, som vesterlændinge (og resten af jordens befolkninger) i deres bundløst naïve autoritetstro lader medicinalindustriens transnationale virksomheder eksperimentere og profitere på, har disse ultraprogressivistiske kvaksalver-konglomerater således intet juridisk erstatningsansvar og hæfter ikke formelt retsligt for påførte skader, selv når disse direkte kan påvises at hidrøre fra MedTech-virksomhedernes milliardindbringende, statsstøttede, mediekoordinerede udrulning af et stedse stigende antal ekspertanbefalede/-påbudte eksperimentalvacciner. Dét ansvar står skatteyderne (de selvforsørgende arbejdsdroner/selvregistrerende forsøgskaniner) selv for, via særlige tvangsinddrevne puljer til diskret erstatningsudbetaling i det fåtal af sager, hvor de pårørende til vaccineinvaliderede og/eller vaccinedræbte børn kan frembyde tilstrækkelige økonomiske og psykologiske ressourcer til at føre en retssag sejrrigt til ende mod de stenrige og politisk magtfulde, overnationale medicinalkarteller.

—Smart system, ikke? Minder lidt om de skattefinansierede trilliard-hjælpepakker til bankerne. Snyltere lever som bekendt af værtsorganismens blod og livskraft. Både i Naturen og i samfundet. Rollefordelingen er klar: De internationale medicinal-, teknologi-, og banksektorer tjener pengene, særligt i ‘krisetider’, såsom terror-; finans-; klima-; corona-, og alle andre tænkelige former for fremtidige medieopgejlede kriser (raceuroligheder), hvor gældsbyrden for hver krise kun vokser yderligere for den arbejdende middelklasse og hvor selvstændige erhvervsdrivende må dreje nøglen om, hvis ikke de lader sig opkøbe af storfinansen og/eller betingelsesløst underkaster sig globalteknokraternes totalitære bæredygtighedskrav. De menige skatteydere betaler som vanligt for festen (med deres tid; med deres helbred; med deres pensionsopsparinger; med den permanente inflations uafbrudte realløns- og levefodsænkninger; med tabet af deres etnokulturelle hjemlighed samt indskrænkningerne i deres borgerrettigheder).

Arbejdsløse og uformuende kommer under den ‘nye norm’ til at stå med valget mellem (a) digital borgerløn på betingelser (registrering; overvågning; vaccinering, senere chipning og sterilisering), (b) lakajtjeneste som STASI 2.0 opsporingsagent/angiver for systemet eller (c) den lovløse, fuldkomne udgrænsning fra samfundet.

Vaccinefremstillingen skal ‘speedes op’, læser, hører og ser man gentaget overalt i systemmedierne, og alle de bureaukratisk usmidige, præ-corona sikkerhedsstandarder, der så unødigt har hæmmet BigPharmas og forskningens filantropisk uegennyttige, verdensfrelsende laboratoriearbejde, bør derfor hurtigst muligt lempes, slækkes og strømlines (egentlig helst ryddes helt af vejen) på grund af p(l)andemi-katastrofens fantastiske (medie)omfang. Samtidig må og skal undtagelsestilstandens strengt nødvendige hastekrav til tidsubegrænset adfærdsregulering af borgerne indfris via de lige så akut påkrævede tids- og magtubegrænsede beføjelsesudvidelser til myndighederne.

De uendeligt samarbejdsvillige lockdown-lemminger vil gladeligt stille sig i kø i dagevis, forskriftsmæssigt socialdistanceret, for at blive injiceret —ligegyldigt med hvad. At stille spørgsmål til; på egen hånd at undersøge eller blot overveje hvilke stoffer man monstro måtte blive injiceret med, er for den veltrænede vesterlandske zog-undersåt spild af dyrebar tid; tid der kunne bruges på fornuftigere ting såsom e-hjemmearbejde eller streaming af de nyeste serier, og noget som kun paranoide tankeforbrydere i onde sammensværgelsesteoretiske kredse kunne finde på. Som uuddannet ikke-ekspert vil man jo mangle de nødvendige videnskabelige forudsætninger for at kunne beslutte, hvilke sundhedsfaglige dispositioner der til enhver tid skal træffes vedrørende ens eget og ens familiemedlemmers liv og legeme(r).

Selv hvis samtlige forudgående i vaccinekøen inden for lemmingens tågede synsradius segnede om straks efter at have modtaget eksperimentalvaccinen, og ligblegt lå ubevægelige tilbage på jorden efter at have undergået samme rækkefølge af samme type voldsomme rysteture og krampeanfald, må det befrygtes, at den velafrettede netflix-zombie stadig ville trække overbærende på skulderen og smilende rulle ærmet op for, med uantastet samfundssind og fuld af usvækket tillid til ekspertvældet, troskyldigt at skræve hen over de stadig varme ligdynger for, så hurtigt som muligt at kunne indtræde i teknoteltets eller supersygehusets antiseptiske (st)atmosfære og dér, endelig, lade sig injicere med mirakeleliksiren af de autoritativt udseende, dygtige, unge og sterilt uniformerede myndighedsrepræsentanter [eller alternativt af en tekno-ufejlbarlig robot].

Det er dødsens alvor nu. Globalteknokraternes angreb på civilbefolkningerne verden over er gået ind i en ny og hidtil uset aggressiv fase, hvor boligens og legemets ukrænkelighed, frihedens sidste bastioner, propaganda-beskydes fra alle vinkler og undermineres af konstant smart-teknologisk AI-overvågning for endelig at kunne bestormes af medicinal-teknokratiets sjælløse lejetropper … det hele retfærdiggjort i p(l)andemi-krisens navn.

Der forberedes interneringslejre for dissidenter (‘højreekstreme’, ‘anti-vaxxere’ og spredere af ‘fake news’) samt teknofarmaceutisk massesterilisation i de lande/områder, hvor ‘myndighederne’ kan slippe af sted med det. Indtil videre afprøves den danske befolknings grad af lydighed og apati med indledningsvis tale om ‘hjælp til frivillig selvisolation’ på tomme hoteller, feriecentre o.l. De første tests ved opsøgning af borgere i deres private hjem(!) er allerede gennemført. De 3000 ældre nordjyder der blev besøgt af testpatruljerne var heldigvis næsten alle samarbejdsvillige, kunne statsmedierne oplyse os om. Og der var selvfølgelig ikke tale om tvang. Bare venlige opfordringer fra BigPharma-teknokraterne til de fornuftige ældre medborgere om at gøre det videnskabeligt ansvarlige og lade de friske lægestuderende rode rundt i deres mundhuler og tage deres blod; nødvendige DNA-prøver, som det internationale videnskabelige samfund herefter kan bruge i deres fortsatte altruistisk eksperimenterende velgørenhedsarbejde.

Under dække af ‘sundhedskrisens’ undtagelsestilstand ændres lovgivningen diskret efter det globalplutokratiske teknotyrannis anvisninger, mens højintens 5G mikrobølge-/overvågnings-/ansigtsgenkendelsesteknologi udrulles planmæssigt. Samtidig hermed udfases kontante betalingsmidler, så alle transaktioner kan overvåges og fuld kontrol med de umyndiggjorte, evnesvækkede borgeres købekraft, og dermed overlevelsesevne, opnås.

Masseindvandring, feminisme, hedonisme, usædelighed, alkoholisme, p-piller, raceblanding, homoseksualitet og, senest, kønsudjævnings-/transkønnetheds-dagsordnen samt den allestedsnærværende smart-tech hypnose har alle haft samme virkning, hvis ikke samme hensigt: Gradvist at mørne og svække de vestlige landes etnonationale mod-standskraft således, at det (de) afgørende samordnede angreb (såsom det [de] igangværende BigPharma-/BigTech-statskup [overalt i verden]) så meget desto lettere vil kunne sættes ind, uden at de lammede og forvirrede befolkninger, splintret til sygelige, demoraliserede, adspredte, let manipulerbare, isolerede enkeltindivider uden familiens, ægteskabets, slægtens eller den solidarisk etnonationale kulturs ubetingede rygdækning, formår at ænse, erkende omfanget af disse svigefulde angreb, endsige vil kunne magte at yde nogen nævneværdig modstand herimod. Nu mangler vi bare at regimet systematisk begynder at løslade volds- og sædelighedsforbrydere, sådan som terrorregimet i 1790’ernes Paris og deres bolsjevikiske arvtagere for hundrede år siden gjorde det i Rusland, i München og i Ungarn.

Noget af det mest forfærdende ved de seneste måneders massepsykose i Danmark har været at iagttage befolkningens nært fuldkomne underkasten sig eksperttyranniets befalinger. En afgørende rolle i dette ulyksalige massebedrag har medierne; de lokale formidlere af teknokrati-drejebogens internationalt standardiserede, frygtpornografiske budskaber selvsagt spillet.

Ved daglig radiolytning har denne iagttager endnu til gode at erfare blot ét eneste tilfælde af ægte kritisk journalistik. Al hidtidig foragt for og mistillid til journaliststanden er tifoldigt bekræftet.

Det har ikke skortet på selvudnævnt kritisk journalistik, selvfølgelig. Mønstret har helt fra starten af ‘coronakrisen’ været det samme: I de få pauser man fra tilrettelæggere og produceres side åbenbart har fundet ønskelige for lejlighedsvis at bryde standardsignalets monotone dronen af den ubetingede servile velviljes logrende BigPharma-heppekor … har såkaldt kritiske journalister ‘kritiseret’ regering og myndigheder for, vent på det: ikke at gå langt nok i den tekno-medicinsk-totalitære strategi à la Sozialistische Einheitspartei Dänemarks.

Ingen fra systemmedierne har så vidt vides endnu formastet sig til at kritisere BigPharma eller BigTech. Alle apparatjik-journalisternes spørgsmål, indslag, reportager, artikler, interviews og/eller kommentarer har derimod, så langt denne iagttagers daglige opmærksomhed på systemmedierne har rakt, direkte eller indirekte, understøttet de lægevidenskabelige autoriteters særdeles tvivlsomme legitimitet.

Et andet tilbagevendende eksempel på den bedrageriske pseudokritik er, når undværlige marionet-politikere kritiseres for ikke at have lyttet tilstrækkelig opmærksomt og ærbødigt til de videnskabelige myndigheders orakelråd. Altid får den hellige videnskab lov til at henstå urørt på sin piedestal af uangribelig ekspert-autoritet. Læg vel mærke til mønstret. ‘Kritik’ fra den korrupte systempresse rammer altid omhyggeligt uden om teknovidenskaben. Dette besynderlige tabuiseringssyndrom kan iagttages dagligt, men anskueliggøres måske tydeligst ved Henrik Qvortrup’s i sig selv ganske vist relevante spørgsmål, rettet mod statsministerinden, medio maj 2020. Man bemærker mønstret. Det er, selv når bølgerne tilsyneladende går højt og en (folkevalgt) autoritetsfigur endelig kritiseres, alligevel netop de tilladte mål: Ministrenes dømmekraft og regeringens dispositioner, der sigtes til; ikke de oligarkisk udpegede, lægevidenskabelige fakta-pavers autoritet —og aldrig videnskaben selv. Det er her selvcensurens grænse, bevidst eller ubevidst, drages, også af systemjournalister af den mindst ringe type som Qvortrup.

Vi lever i et verdensomspændende tekno-plutokrati. Ministre og statslige embedsmænd er let udskiftelige frontfigurer og erstattelige administratorer af varierende (begrænset) indsigt og meddelagtighed i de egentlige globale magthaveres (den progressivistiske viden[gal]skabs psykopatiske ypperstepræster og finansfyrsternes) væsen, hensigt og historisk veldokumenterede forbryderiske forehavender.

 

 

De danske systemmedier har altså ikke blot svigtet i deres rolle som magtkritisk instans, men desuden virket direkte agiterende for en skærpelse af de i forvejen dekreterede og iværksatte statslige tiltag*, og dermed reelt ført propaganda for en gennemtvungen fuldbyrdelse, ikke bare af den allerede rådende globalteknokratiske dagsorden, men for tildeling af yderligere beføjelser til myndighederne og for anvendelse af en magtfuldkommen hensynsløshed i forhold til borgernes frihedsrettigheder, som ligger om muligt endnu længere ude på det politiske spektrums hastigt forrykkede Overton-vindue i teknototalitær, neokommunistisk retning, end regeringens linje allerede gør.

*’Statslige’ tiltag er som bekendt ofte af modellen offentligt-privat partnerskab [‘public-private partnership’], en foretrukken oligarkisk forretningsmåde, hvorved driftshæmmende beslutnings- og erstatningsansvar fortaber sig belejligt i virvaret af juridisk uoverskuelige, multinationalt udliciterede kludetæpper af indbyrdes konkurrerende, løntrykkende udbudsvindere af hoved-, mellem- og underentrepriser. I OPP er det gerne de ‘private’ (statsstøttede) virksomheders internationale aktionærer og de selvudpegede top-kommissærer på [verdens]statssiden der tager sig af profitten, mens regningen for store dele af driftsomkostningerne: for ‘partnernes’ let forudsigelige misligholdelse af de urealistisk indgåede underbudskontrakter, såsom forsinkelser, grelle arbejdsulykker og alle andre ‘uforudsete’ merudgifter, som regel ender samme sted: hos de stedlige vesterlandske skatteydere.

Pressemøderne med regeringens, politiets, sundhedsstyrelsens og seruminstituttets repræsentanter udgør et sandt overflødighedshorn af anskuelsesundervisning i og dokumentation af systemmediernes medløber-/indpiskerfunktion i den særlige danske variant af NWO-teknokratiet. DR P1’s angivelige journalistiske flagskib, ‘Orientering’, udgør et andet bundløst hav af eksempler. Presseludernes bedrageriske spørgsmål til regeringen og BigPharma-eksperterne falder som regel inden for tre følgende hovedtyper:

1. “Hvorfor går det så langsomt med/hvorfor er det så omstændeligt, at få vaccinen klar til ‘os’ (dvs. til den menige befolkning)?” 2. “Hvorfor tages der ikke flere teknologiske kontrolforanstaltninger, såsom flere tests og/eller mere STASI 2.0 smart-overvågning, i brug for at opspore virus blandt ‘os’?” og 3. “Hvorfor er jeres verdensfrelsende mirakel-medicin så dyr, når ‘vi’ nu så gerne bare vil have den og ‘vi’ alle sammen har så desperat brug for den?”.

De til bevidstløshed gentagne varianter over disse typer af spørgsmål foregiver, som det ses, alle at være kritiske. Reelt underbygger de dog indirekte (ved udeladelser) den helt afsindige automat-antagelse om teknokratiets og lægevidenskabens formodet uangribelige autoritet.

Det her kort skitserede fænomen afslører såre ildevarslende træk ved det danske samfund. Ikke blot vidner det om en rystende ringe evne til kritisk tænkning i befolkningen som helhed; om korrupte, uvidende og magtdrukne repræsentanter for statslige institutioner under fuldkommen globalteknokratisk og -plutokratisk kontrol, men desuden om et totalt fravær af integritet og magtkritik hos systempressen.

Apparatjik-mediernes rolle er ikke begrænset til spytslikkende medløberi (hvilket i sig selv ville være alarmerende nok) men antager ofte karakter af en besynderligt opviglende og udæskende nwo-avantgardisme.

Interviewgæster af varierende meddelagtighed, forhåndsudvalgt blandt gruppen af samarbejdsvillige lakajpolitikere, sindelagsscreenede akademikere og ‘naturvidenskabelige’ (doktrinært progressivistiske) forskere, får ikke blot lov til uimodsagt at opgylpe deres let forudsigelige tekno-globalistiske floskler; hele diskursen trækkes desuden i retning af mere og mere yderliggående verdensstats-totalitarisme, bl.a. ved hjælp af den ovenfor beskrevne pseudokritik.

Formen efterligner den kritiske debats forløb med spørgsmål, svar, uddybende spørgsmål, uddybende svar osv., men i virkeligheden er der tale om aldeles forlorne skindebatter, hvori alle grundlæggende antagelser (‘antiracisme’; ‘feminisme’; progressivisme; ubegrænset tillid til teknokrati og lægevidenskab) tages for givet, deles alle deltagere imellem og aldrig tilnærmelsesvis drages i tvivl.

Mange statsuddannede apparatjik-journalister er endnu mere følgagtige og ekstreme teknoglobalister end deres ligesindede verdensstatskollaboratører i politiker- og akademikerkredse. Deres funktion er at skubbe på Overton-vinduet således, at de nyeste teknototalitære og antihvide folkemorderiske retningslinjer fra FN og de jødeamerikanske universiteter normaliseres hos danske lyttere og seere.

Covid19-skuespillet har været beskæmmende, gruopvækkende og tåkrummende uværdigt i en grad, der vanskeligt fyldestgørende lader sig beskrive. Skabelonen; de bedragerisk manipulerende propaganda-redskaber som løgnemedierne har brugt og stadig bruger til masseindoktrinerende varetagelse af deres teknokratiske herrers verdensstatsdagsorden, med p(l)andemi-krisen som alibi, genkendes imidlertid let som genbrugt standardmåde, når fokus skifter til andre globalt koordinerede nyhedshistorier med passende dæmoniserings- og/eller demoraliseringspotentiale for Vestens hvide befolkninger.

Hvorfor tillader frie danske folkefæller overhovedet [verdens]statslige ‘myndigheder’ at diktere deres færden og adfærd?

—Kunne det monstro være fordi familiens; slægtens; ja, den enkelte borgers egen myndighed gradvis, over årtierne, er blevet udhulet; svækket; forkrøblet?

Måske det vi har været og stadig er vidner til under p(l)andemi-krisen, er, at systemets hjælpsomme, teknovidenskabelige ekspert-autoriteter, personliggjort ved STASI-Mor Mette og Homo-far Brostrøm, både symbolsk og reelt, træder i stedet for familiens naturlige autoritet —i stedet for slægtens erfaringsoverlevering. Denne stedfortræderfunktion kan finde sted, så længe der er et tomrum for den teknokratisk-videnskabelige erstatningsautoritet at udfylde.

Måske tekno-autoriteter, ‘statslige’ såvel som ‘privatkapitalistiske’ (grænsen er efterhånden blevet så flydende, at sondringen sjældnere og sjældnere giver mening), hvis ikke de møder beslutsom modstand fra et årvågent folkefællesskab af selvberoende, historisk bevidste og magtkritiske borgere, ender med også at glide ind som erstatning for det enkelte menneskes selvstændige dømmekraft og tænkeevne.

Danskernes personlige myndighed, dvs. vores selvbestemmelse og råderet over eget liv, forvitrer planmæssigt, i takt med udviklingen, men hvad gør det? —nu har vi teknostatens myndigheder til at tage vare på os og til, på faktuelt og videnskabeligt grundlag, at beslutte hvilke og hvor mange BigPharma-eksperimentalvacciner vi og vore spædbørn skal have indsprøjtet på hvilke tidspunkter og til at påbyde og specificere hvor, hvornår og under hvilke omstændigheder vi må færdes udendørs, i det samfund vi og vore forfædre selv har bygget. Så vi ikke bliver syge og belaster sundhedssystemet.

Den progressive teknoudvikling iler nemlig hele tiden så hastigt henimod højere og højere effektivitet, at ‘vores’ myndigheder, gennem rentable rækker af fremskridt, det ene mere disruptivt end det andet, inden for algoritmer, maskinlæring og kunstig intelligens, i agilt og synergistisk samarbejde med det globale erhvervslivs mest innovative og visionære ledere, kan vejlede og nudge os frem til netop dén adfærd de videnskabelige autoriteter sammen med AI har regnet sig frem til er bedst, for samfundet og for os selv, helt uden at vi bemærker det. —Så vi er fri for at bekymre os.

Og vi har jo selv valgt at købe og betale for brugen af vores personlige smartphones og for alle vores andre IOT-gadgets, som letter tilværelsen så meget for os, og som vi slet ikke kan undvære. Specielt ikke i fremtiden. Nu viser det sig så bare, tilfældigvis, at smart- og IOT-teknologien, ud over at få vores travle hverdag til at hænge sammen, også kan hjælpe os med at lade os overvåge. For vores egen sikkerheds skyld. Så vi ikke smitter hinanden. Med farlige sygdomme. Fra naturen.

 

 

Måske der findes en samfundslovmæssighed, der forudsiger at borgernes privatliv, frihed og selvbestemmelse som regel står i omvendt forhold til myndighedernes institutionelle magt (i nærværende tilfælde de farmaceutisk-globalteknokratiske, i økonomisk forstand neofascistiske [dvs. statsligt-privat korporative, tekno-plutokratisk monopoldannende] myndigheders).

Lad os prøve at anskue hele affæren ud fra en logisk betragtning. P(l)andemien er, hvad enten der blot er tale om en medieopgejlet sæson-influenza; om den skulle være undsluppet et medicinsk laboratorium ved et uheld eller med forsæt … ankommet hertil ad teknologiens veje. Selv hvis vi antog systemmediernes drejebogsudlægning som sandheden, og dermed forudsatte at ‘Corona-virus’ skulle være opstået tilfældigt, på en markedsplads i en kinesisk millionby, ville det i sidste ende stadig være en teknologi-afledt pestilens, forårsaget og betinget af, i dette tilfælde, (1) Han-mongolernes uafladelige teknologisering og urbanisering af deres omgivelser og (2) den interkontinentale, kommercielle, passager-jetflydrevne spredningsevne (herunder af infektionssygdomme).

Og hvori består så kuren, eller rettere: behandlingen, ifølge den herskende, kommercielt drevne, men dog alligevel statsstøttede, tekno-medicinske nomenklatura? Fællesnævneren for løsningsforslagene er næppe overraskende: anvendelse af teknologisk-institutionelle, herunder de multimilliardindbringende farmaceutiske, midler.

Covid19-ramte patienter kommer jo i respiratorbehandling, fortæller medierne os. Sikke godt og betryggende at sundhedsmyndighederne har så avanceret og højeffektivt medicinsk-teknologisk isenkram til rådighed på vores supersygehuse, til at helbrede de syge med, tænker vi alle imponeret.

Men de Covid19-smittede må sandelig også være alvorligt syge, når sundhedsteknokraterne må ty til akut opkobling til respiratorer, altså åndedrætsmaskiner —en behandling der trods alt må høre til i den alvorlige ende af listen over ambulante indgreb. Utvivlsomt en såre farlig og frygtelig og forfærdelig sygdom der følgelig må være tale om.

Men … måske det også er en smule farligt … at blive lagt i respirator. Kunne det tænkes, at kuren (behandlingen) også her, som mundheldet lyder, er værre end sygdommen?

Hvad indebærer det mon egentlig ‘at blive lagt i respirator’? Er der mon tale om en rutinemæssig, regelmæssigt helbredende behandlingsform, som trygt kan udføres af det dertil uddannede personale, hvis bare man har de fornødne apparater stående?

Nej, respiratortilkobling er et yderst kompliceret og, frem for alt, risikabelt indgreb. Der indføres slanger ned gennem patientens svælg, igennem hvilke lungerne skiftevis tømmes og fyldes ved maskinel udsugning og indpumpning af ilt. Alternativt åbnes der kirurgisk ind til luftrøret, gennem halsen. Det hele under fuld narkose, dvs. en slags kunstigt induceret koma. Indgrebene er notorisk livsfarlige og udgør et lægeligt minefelt af risici, der sædvanligvis kun betrædes i håbløse og desperate tilfælde, som en stakket, aller sidste livsforlængende frist, inden den sikre død.

Så måske respiratorbehandlingerne i sig selv kunne forklare nogle af dødstallene; tal som i månedsvis er blevet anført og gengivet monokausalt i den overvejende sensationalistiske medløberpresse, som ‘Corona-relaterede’ o.l.

Ældre mennesker i risikogruppen for influenzasmitte lider typisk af en hel række skavanker og kroniske sygdomme, der forringer deres immunforsvar og dermed gør dem særligt sårbare, ikke bare over for Covid19-virus, men vel også for andre typer af legemlige belastninger, såsom eksempelvis … under fuld narkose at få deres åndedrætsorganer tilsluttet en slags industristøvsuger, via slanger ført ned gennem svælget og/eller kirurgisk åbning til luftrøret gennem halsen.

Hvad er respiratorbehandling i virkeligheden andet end en mekanisk sammenkobling af menneske og maskine?

En overvejende analog, kadaverflænsende forening, ganske vist: tættere i sin bloddryppende, komatøse tvangsmekanisering af legemet på Mary Shelley’s Frankenstein, end på transhumanisterne Kurzweil’s og Istvan’s sterilt-utopisk-digitale kropsopløsning i ‘singularitetens’ neurale netværk. Men stadig netop dette: en maskinisering og dermed en teknologisering af legemet. Selve vejrtrækningen; åndedrættet, en for mennesket så grundlæggende og central, ja endda mytisk livsfunktion, overtages derved … af maskinen. Kan det næsten blive mere symbolsk for naturfremmedgørelse?

Naturen er farlig. Andre mennesker er farlige. Det er farligt at trække vejret. Det er farligt at røre ved noget eller nogen uden beskyttende latex-membraner og/eller konstant tvangspåsmørring af antiseptiske midler. Redningen fra alle de farlige smittekilder ude i naturen og fra samværet med andre mennesker ligger i de teknologiske hjælpemidler. I apps’ene; i IOT, i AI-databehandlingen og selvfølgelig i vaccinen, som vi alle venter på.

Hvis en ældre medborger først er ramt af naturpesten er der ikke meget andet at gøre for frontmedarbejderne ude på supersygehusene, end, hurtigst muligt, at få koblet vedkommende op til en respirator. Men sygdommen er bare så fantastisk udspekuleret og farlig, at selv denne helt nødvendige teknologiske hjælp, som er så sundhedsfagligt velbegrundet og fjerner den smittede så langt som overhovedet muligt fra alle smittefarerne, ude i naturen og ude i samværet med andre mennesker, bare ikke rigtig kan gøre noget for dem alligevel. —Gid dog videnskabsfolkene snart kunne få den vaccine klar.

Det skal ikke her postuleres, at samtlige læger og sygeplejesker der tager del i respiratorbehandlingen af sårbare, ældre Covid19-patienter, er vidende medsammensvorne i et globalt, teknorituelt, sadistisk massemedlidenhedsdrab på de gamle. Måske det overteknologiserede samfund på et tidspunkt bare bliver så hypermaskinelt; så fremmedgjort fra dets oprindelige forbundethed til Naturen og så umenneskeligt, at der, mere eller mindre ‘af sig selv’, opstår visse ustyrligt accelererende, selvforstærkende kræfter der, så at sige, suger de svageste; de mest modstandsudygtige individer ind i sig; ind i en kæmpemæssig digitalt-institutionaliseret, giftspyende kødhakkermaskine, uden at størstedelen af de involverede parter behøver være synderligt bevidste om, hvad de foretager sig (eller følgerne heraf). Hvis en sådan elektrificeret malstrøm af aggressivt kannibaliserende selvteknologisering af samfundet fik lov at løbe løbsk, ville dens blinde katastroferidt imidlertid let kunne udnyttes til tyranniske formål af et fåtal af sadistiske psykopater, såsom f.eks. de nuværende globalplutokratiske tekno-magthavere, hvis karakteristisk utålmodige trang til forhastet indførelse af stedse mere naturfremmedgørende og naturødelæggende teknologi tilsyneladende aldrig mættes.

Iagttagelsen af de selvforstærkende og altfortærende egenskaber ved den her beskrevne teknologiseringsmalstrøm indebærer hverken fornægtelse eller nedtoning af et bagvedliggende menneskeligt ansvar. Der findes jo uomtvisteligt bevidste aktører og agenter, der aktivt og med fuldt overlæg arbejder på at teknologisere menneskeheden i endnu mere udpræget grad end tilfældet allerede er, og således søger at fjerne os endnu længere fra Naturen. Ud over de velkendte (og mindre kendte), til dels kommercielt drevne BigTech-selskaber bør man her holde øje med tentaklerne fra Singularity University; de forskellige transhumanistiske selskaber samt de medicinsk-teknologiske fakulteter (‘biotech’; ‘life science’; genteknologi; kloning osv.) rundt omkring på universiteterne.

Erkendelsen af at fænomenet teknologisk selvaccelereration eksisterer (som indtræffende efter en tilstrækkelig kritisk masse er opnået; efter en skæbnesvanger tærskel er overskredet ved menneskeudført forberedelsesarbejde) påhæfter vel netop de ansvarlige herfor med større snarere end mindre skyld for deres handlinger. Ildspåsætteren er stadig ansvarlig for følgerne af hans ugerning, også selvom han personligt ophørte med, for egen hånd aktivt at sprede flammerne, længe inden nogle alvorlige brandskader skete. Desuden har de mest afsindige (og mest toneangivende) af transhumanisterne i årtier talt åbent om deres hensigter netop i retning af at fremkalde en sådan uigenkaldeligt selvaccelererende tekno-malstrøm: ‘singulariteten’.

En tilstrækkelig stor pulje af egosvage, medgørlige, demoraliserede, autoritetstro, naturfremmedgjorte (tvangsdigitaliserede) og korrumperbare medløbere har indtil nu, som under ethvert tyranni, stadig været en nødvendig forudsætning for at nwo-psykopaterne kan lykkes med deres teknototalitære foretagende. I takt med at AI-robotterne udvikles må det forventes, at de mest kynisk samvittighedsløse globalteknokrater og -plutokrater, samt disses medsammensvorne blandt korrupte politikere, grådige finansfolk og top-apparatjiks i systemmedierne, imidlertid vil søge at aftrappe deres behov for menneskelige medløbere. Her kommer gradvis sterilisering (og selvsterilisering), ved sociokulturelle såvel som medicinske og miljøkemiske midler, ind i billedet som den mest sandsynlige (mindst åbent konfrontatoriske og mest omkostningseffektive, ja endda rentable) strategi. Meget af en sådan trinvis befolkningsformindskelse vil blive (bliver allerede) forsøgt retfærdiggjort ved de fra skolealderen indprentede slagord om grøn omstilling; bæredygtighed og opfyldelse af FNs verdensmål, alt sammen for at redde klimaet og verden fra undergang, selvfølgelig. –Hvad ser vi ske i alle de vestlige samfund? Fertilitetsraterne og sædkvaliteten styrtdykker hos de oprindelige befolkninger. Unge kvinder afsværger klimabelastende moderskab. Færre og færre vesterlændinge sætter børn i verden —og nærmest ingen uden det teknomedicinske systems ‘hjælp’.

Men når alt kommer til alt venter vi selvfølgelig alle sammen på en vaccine, ikke sandt? Det er i hvert fald den næsten ufatteligt uansvarlige og spytslikkende formulering, som tjenstvillige radiojournalister og deres apparatjik-‘ekspertgæster’ på begge de skatteyderbetalte kanaler har afliret igen og igen, uden en eneste gang, over et forløb på flere måneder, at have givet plads til vaccineskeptiske stemmer. —‘Vi venter alle sammen på vaccinen’.

Der kan meget vel her være tale om en egentlig neurolingvistisk formular, altså en fra centralt hold (WHO?) forudaffattet frase, der oplæses programmatisk, mere eller mindre ordret, som fra en drejebog eller et manuskript. Hyppigheden og regelmæssigheden i anvendelsen af netop denne (og lignende) gruopvækkende stupide og kvalmende infame medløbersætning(er) i statslig radio tilsiger, set i lyset af den verdensomspændende medicinsk-teknokratiske lobbys betragtelige indflydelse på systemmedierne, at dette i det mindste er sandsynligt. Selv hvis vi tager fejl, og der blot er tale om en slags tillært selvprogrammering ved gruppepsykologisk afsmitning de altid beton-ortodokse globalist- og teknokrativenlige studieværtinder imellem … kan vi stadig konstatere, at det altså er denne vending, med stort set uændret ordlyd, der vedholdende er blevet og bliver brugt. Læseren må gøre sig sine egne iagttagelser og overvejelser desangående. Som allerede nævnt henviser vi her til udsendelser på de skatteyderbetalte stationer (samme syndrom forekommer i alle aviserne; i TV og på de digitale medier). Der er således for hovedpartens vedkommende tale om formelt uddannede journalister, som man, til trods for den velkendte og veldokumenterede overforekomst af politisk skoling i kulturmarxistisk-globalkapitalistisk ensretning på de journalistiske indoktrineringscentre, alligevel må formode har haft bare en eller to lektioner i kildekritik og/eller alsidighed i formidlingen i løbet af studietiden. Men nej. Ingen afvigelser. 100% teknomedicinsk nwo-medløberi hele vejen rundt.

Det eneste man hører om vaccineskepsis i statsmedierne er når de samme udslidte psykologiske teorier fremføres, om hvordan nogle dog kunne finde på at abonnere på ‘konspirationsteorier’. Ad hominem-psykologisering af modpartens motiver og forsøg på udskamning af afvigende tankeforbrydere, der ikke følger den udstukne BigPharma-teknokratiske partilinje, er åbenbart de eneste modsvar globalistlakajerne kan frembyde, stillet overfor relevant samfundskritik eller blot konfronteret med ubekvemme spørgsmål om visse givne magtstrukturer og udviklingstræk.

Eksemplarisk foruroligende forekomster af fænomenet her, her og her.

Fremgangsmåden bruges igen og igen. Så snart emnet falder på seriøse sammensværgelsesteorier, altså på dybdegående magt- og samfundskritik; kritik der, i modsætning til systemmediernes komplet ufarlige automatpilot-angreb på de samme socialt og institutionelt godkendte klassefjender (racister; gamle hvide mænd; konspirationsteoretikere; modernitets- og globaliseringskritikere af enhver art), peger på internationale årsagssammenhænge og interessekonflikter, som verdens sande magthavere tydeligvis helst så forblev ubelyste … så forskydes systemmediernes, og dermed deres seere og lytteres, opmærksomhed, med forbavsende metodisk indøvethed, væk fra sagsforholdene og over til de velbekendte forsøg på miskrediterende tilsværtning af budbringerne. Selvfinansierede borgerjournalister, der, i deres fritid, må påtage sig at udføre det arbejde, som de perfidt svigtende systemjournalister får deres faste hyre for, dvs. egentlig magtkritik ved afdækning af interessesammenfald blandt verdens sande overnationale magthavere, bliver herefter genstand for uendelige pseudo-akademiske overvejelser, indviklede adfærdspsykologiske teorier og motivgranskende ad hominem forklaringer (afsporinger).

Det vanlige systemtro korps af universitetsansatte psykologer og sociologer hidkaldes nu for beredvilligt at supplere diskursen med ‘forskningsresultater’ og ‘videnskabelige fakta’ fra deres ligesindede, folkemorderiske kulturødelæggere på de neomarxistiske fakulteter i USA. Skatteyderbetalte ‘eksperter’, i virkeligheden en slags professionelle, dybt magtkonforme langtidsbistandsklienter, fuldkommen åndeligt ensrettede i deres let forudsigelige progressivist-floskler og søvndyssende doktrinære afhandlinger, som de i en uendelighed skriver af efter hinanden (for andres penge), kommer således de intellektuelt letbenede fluevægter-journalister til undsætning … og analysen; granskningen, ikke af de internationale magthaveres motiver, nej-nej; deres bevæggrunde og hensigter er ganske uinteressante og helt irrelevante for vore dages fnisende gymnasiepige-journalister og deres snothjernede forbundsfæller på universiteterne —nej, analysen af budbringerne af kritikken af magthaverne kan nu begynde i det legitimerende skær fra imponerende akademiske titler.

Mønstret er altid det samme. Netværk af multimilliardærer med intime forbindelser til toppen af international politik, samt dele af lægestandens og lægemiddelbranchens åbenlyse interesser i at holde medicinalindustriens skadevoldende virke og belastende forhistorie skjult … disse sammenhænge friholdes altid omhyggeligt for journalisternes (og akademikernes) ‘nysgerrighed’. Ja, for de internationale CEOs; NGO-kommissærerne med skatteyderbetalte gager og alle bestyrelsesformændene i den globale finanselite er jo hipster-journalisternes trendy venner og vores allesammens progressive verdensfrelsere. Elon Musk, Bill Gates og de andre topfigurer inden for den statsstøttede, globale teknokapitalisme er innovative iværksættere med samme fremsynede meninger og overbevisninger og fulde af lutter gode hensigter, akkurat som hipster-journalisterne selv; det er folk som man uden videre fuldt ud kan stole på og hvis ædle motiver kun bagstræberiske og uvidenskabelige konspirationsteoretikere kunne finde på at beklikke. Fortilfælde for kriminalitet blandt meningsfællerne i silicon valley og NWO-multi-milliardær-kredse er øjensynligt ikke noget man vægter så tungt hos journalister.

Sidste år (2019) producerede P1 en føljeton, en såkaldt ‘mockumentary’, hvortil man havde hyret skuespillere(!), der skulle foregive at være konspirationsteoretikere, altså bogstavelig talt spille rollerne som sådanne —selvfølgelig manuskript-udstyret med et passende odiøst repertoire af afsindige, ganske utroværdige tvangsforestillinger og dertilhørende let psykotisk/forvirret-pueril stemmeføring. Først i slutningen af sidste afsnit i serien havde DR P1 desværre mulighed for at oplyse lytterne om, at de medvirkende i serien i virkeligheden var betalte skuespillere og at hele historien således, bogstavelig talt, var … opdigtet.

DR (og de andre skatteyderbetalte medier) afviser at medinddrage vaccineskeptikere i den offentlige samtale om vacciner og nægter i det hele taget at give taletid til kritikere af det global-teknokratiske system, men man vil gerne bruge skatteydernes penge på bevidst at falsificere modpartens stilling ved at hyre skuespillere til bedragerisk at præsentere direkte opdigtede fantasi-forestillinger om, hvad de fraværende (bortcensurerede) konspirationsteoretikere mener … uden på forhånd at oplyse lytterne om bedraget. En mere nøjagtigt dækkende, metodisk anskueliggørende og udpenslende eksemplarisk definition på fejlslutningen stråmandsargument skal man i sandhed lede længe efter.

DR og Radio4 (og til for nylig Radio24syv) benytter sig selvsagt rutinemæssigt netop af stråmænd, når de, selvfølgelig uden medvirken af konspirationsteoretikere selv, fuldkommen frit fortolker på og udlægger disses motiver og synspunkter efter behov. Men P1 har alligevel indtil videre sat standarden for professionel løgnagtighed og uvederhæftig, forsætligt vildledende medløber-journalistik med deres ikke-deklarerede ‘mockumentary’-serie på adskillige afsnit, komplet med skuespillere hyret til det ene formål at diskreditere og sætte konspirationsteoretisk samfundskritik i et dårligt lys. Man tror det er løgn, men det er det ikke. —Så uhæderlige, manipulerende og foragtelige er de statsansatte apparatjik-journalister vitterligt. Fuldkommen afvisning af enhver diskussion angående de saglige argumenter og stædig, ofte bevidst bedragerisk benægtelse af de hundredevis af, ved retsakter gennemdokumenterede, alvorlige vaccineskader.

Der kan ikke være tale om blot naïve eller uvidende mediefolk. Løgnene, de ensidigt tendentiøse fordrejelser og fortielserne kan ikke længere undskyldes med vankundighed. Man kan umuligt være uvidende om vaccine-industriens alvorlige og beviselige skadevirkninger over adskillige årtier, med mindre man aktivt censurerer sig selv og sine kolleger; med mindre man med forsæt ser bort fra åbent tilgængelige kilder og relevant bevismateriale.

Konklusionen er uafviselig og uomgængelig: Vi har at gøre med fjendtligt skadevoldende agenter, der, til trods for at deres skatteyderbetalte løn kontraktligt (og moralsk) set forpligter dem til, på upartisk vis og ved alsidighed i dækning og kildevalg, at oplyse danske borgere om alle relevante samfundsforhold, alligevel, aktivt og mod bedre vidende, konsekvent søger at skjule og fortie medicinalindustriens og korrupte lægers let dokumenterbare skyld i utallige sagesløse menneskers ødelagte liv, grundet vaccineskader.

Adskillige erstatningssager fra USA og Storbritannien, hvor forældre til permanent vaccineskadede børn (herunder permanent invaliderende hjerneskader [‘autisme’] og lammelser, men også flere tilfælde af dødsfald) har sagsøgt både læger og vaccineproducenter og fået medhold i retten, er frit tilgængelige og bl.a. retsakter desangående kan tilgås uden større problemer ved simple internetsøgninger af få minutters varighed. Men nej. Man nægter fra systemmediernes side, med ganske få undtagelser, at se i retning af BigPharmas ekstremt lukrative overvaccinering, selvom det må formodes, at oprigtigt magtkritiske journalister derved kunne få adgang til veritable dokumentations-guldgruber, med antagelig kærkomment potentiale for faglig interessant afdækning af korrupte magteliters lyssky foretagender samt tiltrængt belysning af det mildest talt mærkværdige (skandaløse) mønster af løntunge karriere-karruseller og gensidig interessevaretagelse på tværs af medicinalindustri, international politik og massemedier.

 

 

Måske utilbøjeligheden til at udføre såkaldt graverjournalistik netop på dette felt, såvel som på andre følsomme, ‘sammensværgelsesteoretiske’ områder (historier om de internationale pædofilinetværk, med tråde til magtfulde kredse blandt ledende globalist-politikere og langt ind i medie-/underholdningsbranchen forekommer f.eks. bemærkelsesværdigt sjældent i systemmedierne) skyldes, at den behagelige og vellønnede stilling med gunstige ferie- og pensionsforhold i vinteropvarmede og sommer-airconditionerede studier, kantineordning, afslappede redaktionsmøder og de festligt våde jule-/påskefrokoster i meningsfællers lag, i så fald hurtigt ville kunne komme i fare. Journalisterne er altså enten korrupte, uansvarlige lakajer i den globalteknokratiske fjendes sold eller idioter. Logisk set er der ikke andre muligheder.

Men … vi venter allesammen på vaccinen. Og fremstillingen af vaccinen kan selvfølgelig kun gå for langsomt. Men så er det godt, at vores allesammens journalister er så flinke til, på befolkningens vegne, at skynde på de travle og selvopofrende og velgørende videnskabsmænd og medicinaleksperter og myndighedsrepræsentanter, for at få hele processen speedet op, så vi bare kan vaccinen, uden alle de omstændelige og langsommelige og unødvendige testprocedurer. Det er jo dét, vi allesammen venter så utålmodigt på. –Så vi kan blive reddet af videnskabsfolkene og eksperterne og myndighederne.

Det eneste det kræver, for at vi sammen kan overvinde sygdommen, er, at vi passivt og tillidsfuldt venter på, at de internationale eksperter i USA og Israel har forsket færdig og fået udviklet og masseproduceret og markedsført en teknofarmaceutisk mirakel-eliksir til os, som vi så bare skal møde op på det rigtige sted og lade os selv og vore spædbørn injicere med, lige så ofte og i lige nøjagtig de doser som eksperterne siger.

Det er sandelig betryggende hvordan udviklingen og eksperterne sådan kan frelse os, hvis bare vi allesammen gør som der bliver sagt fra de videnskabelige autoriteters side. Og så bliver alt godt. Vi skal bare altid huske på, at der til enhver tid kan opstå en ny slem virus, ude i naturen, måske en mutation, eller en anden eller tredje eller fjerde eller femte bølge, selvfølgelig. Man dét har eksperterne og forskerne også styr på. Så gentager vi bare processen og får hasteproduceret nogle nye mirakel-vacciner. Det handler jo om at bekæmpe sygdommen. Med teknovidenskabens hjælp.

I mellemtiden er det heldigt at vi har alle vores gadgets og trådløse IOT-teknologi til at ‘forbinde’ os med hinanden. Takket være teknologien og dens usynlige magi, der svæver harmløst rundt omkring os med bedre og bedre båndbredde og livreddende opsporingspotentiale til følge, kan vi holde den menneskelige kontakt ved lige. Ja, vi må alle lære at forbinde os på afstand i en tid, hvor sygdomme uden symptomer hærger samfundet.

Som Thomas Jefferson (1743-1826) bør enhver frihedselskende mand eller kvinde til stadighed ihukomme grunderkendelsen, at når borgerne frygter staten, da hersker tyranniet; når staten imidlertid frygter borgerne, da råder friheden.

Det var vist også Jefferson der mindede os om, at den statsmagt der er stor nok til at opfylde alle vore behov og give os alt vi behøver, også er stor nok til at berøve os alt hvad vi ejer.

Apokalypse betyder på græsk åbenbaring, afsløring eller afdækning. Interessant er det da også at erfare hvorledes Covid1984-fænomenet afdækker mangt og meget ved magt- og interesseforholdene i Danmark (og i Vesten som helhed). Måske katastrofen, som den oprindelige græske oversættelse af det ord antyder, bliver et erkendelsesmæssigt vendepunkt for mange hidtil vantro iagttagere.

Udgivet i Uncategorized | 1 kommentar

PANDEMI-HYSTERI DANNER GROBUND FOR TEKNOTYRANNI

 

 

Der findes i hundredevis af ultra-avancerede militære laboratorier overalt i denne verden. Fænomenet er ikke begrænset til Vesten. Forskere ved disse (inklusive mange af deres højtuddannede kolleger ved civile laboratorier) arbejder målrettet på udviklingen af stedse mere dødbringende biologiske og kemiske våben. Om COVID19 hører til i denne kategori, kan ikke fastslås med sikkerhed. –Men muligheden kan, logisk set, ikke afvises.

Under alle omstændigheder er det åbenlyst i BigPharmas og kyniske globalteknokratiske magthaveres interesse, at kunne henvise til verdensomspændende trusler, disse være sig virkelige, syntetiske eller opdigtede, såsom netop pandemier, når nye totalitære tiltag over for de autoritetstro befolkninger skal retfærdiggøres.

Sammenhængen er værd at overveje og giver i hvert fald denne iagttager anledning til alvorlig bekymring om, hvor grænsen for staters magtudfoldelse bør trækkes. Mængden af påskud for udøvelse af totalitær, enevældig magt er tilsyneladende uendelig. Med den verdensomspændende mediebevågenhed som hysteriforstærker vil der bestandigt kunne peges på katastrofer eller farlige trusler af forskellig art, der, efter teknologi-forblændede og/eller korrupte magthaveres mening, vil kunne begrunde og undskylde strengere og strengere nødforholdsregler og af omstændighederne ufravigeligt påtvungne ekspert-indgreb … for at beskytte civilbefolkningen og varetage almenvellet, selvfølgelig.

Taget den accelererende medicinsk-videnskabelige udvikling og tyranniske magthaveres mindre end flatterende historiske synderegistre i betragtning, er det nok bedst at iagttage forsigtighedsprincippet og derudfra både sætte og håndhæve særdeles faste grænser for teknokratiske myndigheders (statslige såvel som privates) beføjelser. –De sætter dem sjældent selv.

På et helt overordnet plan viser COVID19 og de utallige andre former for sygdoms-spredning forbundet med postmodernitetens interkontinentale folkevandringer, uagtet om de enkelte vira eller bakterievækster så måtte være kunstigt fremstillede eller ej, at grænseløs globalisering virker problemforværrende.

Udgivet i Uncategorized | 9 kommentarer

FENTANYLFORBINDELSER [opdateret]

 

 

Atwill’s baggrundsartikel (om Huxley’s valg af titlen og begrebet ‘Fagre Nye Verden’) her.

 

 

 

 

 

 

 

 

Den oplevede stigning i autisme har at gøre med bedre diagnosticering … det er det hele. Det samme gælder for hjernesvulster og sterilitet. Der findes ingen årsager. Kun objektive omstændigheder og fakta. –Alt er ok. Forskerne og lægerne, de videnskabelige autoriteter, har styr på det for os. Vi kan alligevel ikke modsætte os udviklingen. Inklusion og accept af den spændende nye og berigende neurologiske mangfoldighed er vejen frem.

Udgivet i Uncategorized | 3 kommentarer

LØNTRYK AVLER MODTRYK: FINANSSNYLTERNE HAR BEDT OM DET LÆNGE | SÆRDELES OPMUNTRENDE LIVSTEGN FRA ARBEJDERKLASSEN | HAMMERSMEDEN STØTTER VARMT AKTIONERENDE DANSKE STILLADSARBEJDERE I KAMPEN MOD GLOBALKAPITALENS UMÆTTELIGE BLODSUGERE | NÆSTE RELEVANTE MÅL: PÅNY STORM MOD KOSMOPOLIT-IGLERNES HOVEDKVARTER, FONDSBØRSEN, SOM I 1918?

Satme på tide nogen slog tilbage mod de internationale spekulantvampyrer. At modstanden skulle komme fra arbejderklassen, der har de ringeste tidsmæssige og økonomiske ressourcer dertil og i forvejen bærer de tungeste byrder (i bogstaveligste forstand) for resten af samfundet, vidner om hvor bedøvet den danske middelstand og hvor korrumperet den danske intelligentsia er blevet…

note til notat: disruption går begge veje…

TILLYKKE MED INDSATSEN, GUTTER! DANSKE ARBEJDERE FINDER SIG ÅBENBART IKKE I HVAD SOM HELST … LANG GENERAL-/FOLKESTREJKE STADIG HÅRDT TILTRÆNGT. BEGIVENHEDERNE 3. DECEMBER 2019 KAN FORHÅBENTLIG VÆRE ET VIGTIGT SKRIDT PÅ VEJEN.   

Udgivet i Uncategorized | 2 kommentarer

INTERESSANT ANTIPROGRESSIVISTISK TWITTERKONTO | TEKNOKAPITALISMENS SLUTBRUGERVIRKELIGHED

Udgivet i Uncategorized | 1 kommentar

opdateret 2.03




Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

SJOVT HVORDAN UDVIKLINGEN I DANMARK PÅ FLERE OG FLERE OMRÅDER FREMSTÅR SOM UFRIVILLIG PARODI PÅ ALAN WATT’S TANKEFORBRYDERISKE FORUDSIGELSER…

Læsere med gode nerver og en veludviklet tålsomhed for det tragikomiske, kan til anskueliggørelse lytte til generaldirektøren for den velærværdige, bruxelles-baserede organisation Digital Europe, en Cecilia Bonefeld-Dahl, udbrede sig på lydefri globalist-pidgin om hvorledes gammeldags nationale strukturer stadig udgør en genstridig hindring for den ønskede digitale udvikling mod en mere agil og vækstende, innovativ teknofremtid, med fokus på flere investeringer i AI som den altafgørende forudsætning for vor fortsatte nødvendige integration i det fremtidsforbedrede globalsamfund.

Cecilia blev hygge-interviewet i statsradioens P1 Morgen forleden dag. Besynderligt nok udeblev de kritiske spørgsmål fuldstændigt. De ‘røde lejesvende’ på DR er tilsyneladende faldet noget af på den. –Eller også er de internationalistiske dagsordner fra hhv. ‘højre’- og ‘venstrefløjen’ efterhånden bare æltet så grundigt og uadskilleligt sammen til den velkendt allestedsnærværende og evigt omskiftelige konsensus-slimgrød af lige dele racefornæg-tende floskel-afliringer og på forhånd givne doktrinære progressivisme-antagelser.

I en fremtid hvor intet formodes sikkert eller forudsigeligt (ud over den støt og jævnt fremadvældende evighedsflodbølge af højteknologiske og samfundsoptimerende foran-dringer, selvfølgelig) kan vi i hvert fald se frem til én ting med absolut vished: den teleologisk betryggende forekomst af flere og flere top-professionelle, fuldkommen ligestillede ‘kvindelige’ ledere inden for de rådende teknoprogressive brancher.

Jo længere disse gruopvækkende karrierehekse fjerner sig fra Naturen og beslutsomt afsværger deres egne moderinstinkter, des ihærdigere vil de kompensere for traumet derved med demonstrativ optagethed af og selvopofrelse for businessverdenens golde teknofetichisme.

Goldhed og sterilitet er progressivt. Lissom teknologien. Lissom alle top-CEOerne i top-NGOerne. Lissom de farvestrålende reklamer på swipe-skærmen. Lissom alle hjemme-siderne med de blinkende og dansende blokmoduler.

Fremtiden er agil, siger generaldirektør Bonefeld-Dahl. Heldigvis. Hvis ikke, ville vi slet ikke kunne omstille os til den. Investeringerne i AI og Green Tech venter ikke på nogen. Vi risikerer at kineserne løber fra os. Det kræver samarbejde at konkurrere med dem. På tværs af grænser, selvsagt.  

Udgivet i Uncategorized | 3 kommentarer

GRØN OMSTILLING … TIL HVAD? FLEKSIBELT DEFINEREDE ‘KLIMAFORANDRINGER’ UDGØR DET PERFEKTE PÅSKUD FOR TOTALITÆRE GLOBALTEKNOKRATERS HEGELIANSKE SAMFUNDSHERSEN. ALT SKAL HURTIGST MULIGT TOTAL-FORANDRES I VORES PRIVATLIV FOR AT POLITIKERNE KAN NÅ AT REDDE VERDEN MED DE NØDVENDIGE INNOVATIVE, INVESTERINGSVENLIGE LØSNINGER. ALAN WATT BELYSER FÆNOMENET OG AFDÆKKER MED VANLIG UOVERTRUFFEN POLITISK-HISTORISK INDSIGT DE BAGVEDLIGGENDE ØKO-NOMISKE OG MASSEPSYKOLOGISKE SAMMENHÆNGE.

 

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

DANMARK A/S

Alle véd, at erhvervslivets højreorienterede neoliberalister på den ene side og de venstre-orienterede kulturmarxister i statsmedier og ved universiteterne på den anden, hver for sig udgør de yderst tænkelige yderpoler inden for det alment anerkendte politiske spektrum.

På disse diametralt beliggende yderfløje ser man virkelig grundforskellene i de ideologiske livsanskuelser aftegne sig klarest og mest kontrastfuldt over for hinanden. Hinsides disse samfundstænkningens polære udposter findes der ingen respektable synspunkter, kun ondsindet ekstremisme og racistisk fake news iblandet nogle helt afsindige og fuldkom-men illegitime antisemitiske konspirationsteorier om øglemennesker og ufo’er; skøre fantasiforestillinger alt sammen, som kun asociale og uvidenskabelige folk med fjollede sølvpapirshatte tror på.

I stedet for at hænge fast i deres typisk ræverøde og venstreorienterede forudindtagethed burde DR derfor begynde konstruktivt at bygge bro mellem synspunkterne fra disse unø-digt polariserende yderfløje. Så kunne man nemlig ankomme til et midtersynspunkt, som alle fornuftige og ansvarlige samfundsborgere kunne være enige om, således at udviklin-gen mod en stedse mere teknociviliseret og globaliseret verden kunne få lov til at fortsætte uforstyrret.

Vi har derfor brug for flere højreorienterede og liberalistisk-borgerlige CEPOS-folk i DRs bestyrelse til at rette op på den redaktionelle skævhed i Statsradiofonien. Den ideologiske balance må genoprettes ved at få erstattet nogle af de venstreorienterede antiracistiske globalister med nogle flere højreorienterede antiracistiske globalister.
Borgerlige og højreorienterede liberalister forstår nemlig, at vi frem for alt må redde Danmarks økonomi fra vores egen provinsialisme og se at få gjort op med det racistiske og nationalistiske snæversyn, der bare vil lukke sig om sig selv og holde verdenshandelen ude, så aktiemarkederne til sidst ikke længere vil kunne generere tilstrækkeligt høje overskud til vores driftige børsspekulanter og andre gode højreorienterede kræfter ude i erhvervslivet.

Vores helt uforklarligt lave fødselsrater, der pludselig er opstået ud af det blå, uden nogen som helst bagvedliggende årsager, må der jo på en eller anden måde kompenseres for, helst med tilførsel af nyt arbejdsdueligt blod — nye danskere — så hjulene kan holdes i gang ude i virksomhederne. Erhvervslederne skriger jo på udenlandsk arbejdskraft.
Arbejdsmarkedsforskerne og sociologerne kan desuden fortælle os, at jo mere diversifi-ceret mangfoldighed man kan indføre på den enkelte arbejdsplads, desto mere innovativ innovation; desto mere effektivt og inkluderende et arbejdsklima og desto højere ind-tjening (ikke mindst til de uerstattelige internationale investorer og aktionærer) vil det af sig selv afstedkomme. Sådan siger forskerne, og forskeres forskningsbaserede konklusioner kan ikke betvivles … eftersom de er videnskabelige.

Der er hele tiden mere og mere akut behov for kloge og nytænkende hoveder fra den store verden til at sikre højkonjunkturen. Det er indlysende at der selvfølgelig efterhånden vil opstå rift og benhård konkurrence om adgangen til disse uvurderlige menneskeressourcer, uden hvilke Danmarks og ethvert andet vesteuropæisk lands økonomi ville stagnere og kuldsejle. —Hvem skulle bemande advokatkontorerne? —Hvad med NGO’erne? —Der ville opstå faretruende flaskehalse i model- og hjernekirurgbrancherne. Derfor må vi gøre det mere attraktivt for fremmede kloge hoveder at tilvælge Danmark. Én måde kunne være at lokke dem hertil med lavere skatter kombineret med målrettede kommunale tilbud og forbedrede serviceydelser. Man vil også med fordel kunne spille på de eftertragtede og kloge fremmede mænds velkendte interesse i uforpligtende kærlighedsaffærer (hygge) med vores verdensberømte, liberalistisk-frisindede, og derfor ideologisk set højreorienterede unge kvinder. Det gælder om at lokke så mange fremmede kloge hoveder som muligt, særligt til vores vækstende medicinal- og fintech-virksomheder, og dernæst få dem til at blive her så længe som muligt, så samfundet ikke ved deres fravær går under i nationalisme, snæversyn og venstreorienteret protektionisme.

Se bare på det liberalistiske USA. Dér forstår man på en langt mere fleksibel og agil og tolerant og i det hele taget mere businessorienteret måde at få integreret de uundværlige udefrakommende mennesker på arbejdsmarkedet til glæde for alle (undtagen de racistiske hvide gammeltænkere, selvfølgelig, som globaliseringstoget har efterladt på perronen).  For ovre i staterne har man nemlig en helt anden og mere åbensindet åbenhed over for nyankomne; en openmindedness som er guld værd for økonomien og væksten og Wall Street. Meget af det skyldes sikkert, at indvandrerne statistisk set er væsentligt mindre kriminelle end de hvide gammelamerikanere. Det siger forskningen.

Det kunne vi lære meget af på den danske højrefløj. Vores finans- teknologi-, industri- og byggesektorer har lige nu (og vil selvfølgelig i stigende grad i fremtiden få mere og mere) presserende behov for energiske folk der er villige til at tage fat og ikke går så meget op i ligegyldige, gammeldags og væksthæmmende udviklingsbarrierer, såsom dansk sprog og kultur, uproduktive fortidslevn, der alligevel ikke kan bruges til noget andre steder end her i vores egen lille andedam. Arbejdsgiverne har (siden 1960’erne) i det hele taget altid (haft) brug for ubrudte tilførsler af arbejdsomme mennesker udefra, mennesker der jo i virkeligheden bare drømmer om de samme almenmenneskelige ting som du og jeg: en bedre fremtid og en tryg opvækst med skolegang for deres børn samt pålidelige, regel-mæssigt udbetalte sociale ydelser for dem selv samt en tjenstvillig lokalbefolkning, der i baggrunden diskret holder infrastrukturen gående, uden at gøre vrøvl.

Vores lille åbne økonomi har altid brug for forandrings- og risikovillige mennesker, der er klar til at rive teltpælene op for med velvilje og naturlig respekt for arbejdsgivernes autoritet, at give den en skalle i et nyt land og i nye omgivelser. Flittige, samvittighedsfulde og frem for alt lydige og arbejdsomme mennesker som ikke er så sarte og dovne og vrangvillige som de forkælede og halvracistiske gammeldanskere, der ofte er alt for ufleksible og rigide og besværlige og usamarbejdsvillige, med deres arbejdsmiljø mig her og lønforhandlinger mig der.

Vi ku’ alligevel lisså godt være født i et hvilket som helst andet land, hvis det ikke lige var for vores privilegieblindhed. Erhvervslivet er tit foran på mange af disse områder, som Ingolf Gabold så frimodigt og intellektuelt siger det her:

Spørgsmålet er så bare hvordan den transnationale kapitalisme mon egentlig passer ind i disse selvindlysende og almengyldige overvejelser, som vi selvfølgelig alle er enige om.

I et nyligt udsendt tema på DR P1s journalistiske flagskib, ‘orientering’, kunne man høre hvordan globaliseringens frihandelsprincipper, såsom arbejdskraftens fri bevægelighed, på typisk venstreorienteret vis blev gennemheglet af de ensidigt kapitalismekritiske stats-journalister. I en hel time kørte DRs ræverøde lejesvende på med venstreorienteret kritik, kritik og atter kritik af kapitalismen.
Hele tiden blev der på vanlig venstresocialistisk og ensidig vis fokuseret alene på globali-seringens negative følger for den danske arbejderklasse. Igen og igen blev det udpenslet af de antikapitalistiske og ræverøde propagandister på DR, hvordan østeuropæiske løntryk-kere i globalkapitalismens sold gradvist fortrænger etnisk danske lønmodtagere fra danske arbejdspladser og dermed fratager lavtuddannede danskere muligheden for at oppebære en hæderlig lønindkomst i deres eget land. Samtidig blev det selvfølgelig, med forventelig ræverød venstresnoet forudindtagethed, indgående beskrevet hvordan en sælsom multi-national blandingskultur, bestående af tilfældigt sammenbragte grupper af rodløse, mere eller mindre desperate, indbyrdes konkurrerende lønslaver — også kendt som vandrende arbejdstagere — fra fjernere og fjernere lavtlønsområder, gradvist, og efter globale kon-junkturbølgers uransagelige, markedsøkonomisk bestemte mønstre, erstatter den oprin-delige nationale kultur og etniske folkesolidaritet, ikke bare i Danmark og alle de andre vesteuropæiske aftagerlande af kultur- og racefremmed discountarbejdskraft, men i alle lande under globalkapitalismens indflydelse, indbefattet efterhånden også de østeuro-pæiske udvandrerlande selv.

De ræverøde kommunistiske lejesvende fra DR forsømte selvsagt ikke denne gyldne mulig-hed for nådesløst at udstille og udsætte disse umiskendeligt udbytterkapitalistiske fæno-mener for en sønderlemmende marxistisk-analytisk kritik … Nej, betonsocialisterne på P1s orienterings-redaktion kunne velsagtens, i deres typisk venstredrejede ideologiske vane-tænkning, ikke nære sig for på sædvanlig tendentiøs vis at afsløre og hudflette deres evige arvefjenders, de neoliberale finanskapitalisters symptomatisk pengegriske og særligt højreorienterede hærgen på tværs af landegrænser og på bekostning af lokale kultursærkender og miljøhensyn.

—For der findes jo kun disse to dualistiske muligheder for politisk tænkning: venstre eller højre. Rød eller blå. Kommunisme eller kapitalisme. Socialistisk statsstyring eller libera-listiske markedskræfter.

Og DRs ræverøde journalister tager, som de uforbederligt venstresnoede socialister de er, selvfølgelig arbejdernes og proletarernes parti over for de internationale udbytterkapita-lister i erhvervslivet, ikke sandt? DRs ræverøde journalister hører jo til de højreorienterede liberalisters argeste fjender og til globalplutokraternes mest uforsonlige ideologiske modstandere, gør de ikke?

Lad os høre hvordan to af P1s garvede røde kommunist-lejesvende, Louise Winfeld-Høeberg og Karin Larsen, virkelig går i kødet på deres ideologiske hovedfjende, den verdensomspændende neoliberale snylterkapitalisme, i idealistisk forsvar for den danske arbejderklasse:

For de der ikke orker gennemlytte hele udsendelsen kan vi kort opsummere. Det er kendetegnende at problematiske følgevirkninger ved arbejdskraftens fri bevægelighed naturligt påtales og diskuteres, når det gælder østeuropæernes oplevelser heraf. Samme bekymringer på den oprindelige danske befolknings vegne synes på forunderlig vis total-fraværende. Ikke blot er de forskellige etnokulturelt-demografiske skadevirkninger, som med lethed kan iagttages i kølvandet på den verdensomspændende laissez faire-kapitalismes arbejdstagervandringer, ikke-eksisterende, for så vidt de kunne tænkes at angå dansk-nationale hensyn … men hvor alle disse uønskede følgevirkninger, som det mest naturlige i verden, fremhæves og tematiseres og vinkles og analyseres og problematiseres for østeuropæernes vedkommende, så præsenteres vi sjovt nok for een og kun een oplevelse, når sagen fremstilles som blev den anskuet fra en ‘dansk’ synsvinkel.

Her er både værtinder og samtlige interviewede eksperter og interessenter tilfældigvis 100% enige om en tillidsfuld og optimistisk, ja ligefrem taknemmelig, udpræget erhvervsvenlig tone. Det mere end antydes at Danmark ikke ville kunne klare sig, heller ikke kulturelt eller demografisk(!), uden de åbenbart fra alle sider lidenskabeligt efter-tragtede nybygger-bosættelser af tilstrømmende østarbejdere.

Hvor de i Østeuropa foretagede interviews i udsendelsens første tredjedel er udvalgt og redigeret, så de afspejler en berettiget stedlig skepsis og folkelig bekymring over globa-liseringens skadelige følger hos udvandrerlandenes hjemlige slaviske befolkninger, så er samtlige interviews med de danske, og med de i Danmark bosiddende interessenter, til gengæld udvalgt og redigeret, så de afspejler en fuldkommen uimodsagt, i hovedsagen erhvervsøkonomisk tolket, begejstret påskønnelse af den formodet samfundsfrelsende til-vandring af sympatiske, livskraftige og arbejdsomme slaviske arbejdstagere, uden hvilken Danmark utvivlsomt og snarligt ville gå sin selvforskyldte undergang i møde.

Man bemærker altså, fra nogle af DR P1-redaktionens mest erfarne journalistiske med-arbejdere, ikke bare den sædvanlige fuldkomne ligegyldighed over for etnisk danske arbejderes kerneinteresser, men tillige en sælsomt glødende, tilsyneladende neoliberal begejstring over en arbejdsmarkedsøkonomisk og demografisk udvikling i lydefri over-ensstemmelse med globalkapitalismens hovedmålsætninger.
Samme slet skjulte lidenskab for nationernes harmoniske sammensmeltning; samme udtalte (og finansielt definerede) globaliserings-begejstring ville være at forvente i et høringssvar fra Dansk Industri; i en hvidbog fra Dansk Erhverv; måske på et pressemøde hos Liberal Alliance eller i en programerklæring fra CEPOS.

Når synsmåden på og bedømmelsen af et så afgørende politisk-økonomisk-demografisk område som arbejdskraftens fri bevægelighed og den deraf følgende konkrete arbejds-migration i millionantal deles af praktisk taget alle toneangivende samfundsinstitutioner, på tværs af formodet politisk-ideologiske skel, må det nødvendigvis give anledning til eftertænksomhed og overvejelser. Enten er arbejdskraftens fri bevægelighed til gunst for alle parter, som systemmedierne så ihærdigt hævder, eller også er globalkapitalismens dagsordner efterhånden bare trængt så langt ind i samfundets kerneinstitutioner, at ingen systemansat apparatjik længere ænser, endsige kunne finde på at sætte spørgsmålstegn ved dem.

Hvor er f.eks. fagbevægelsens grundlæggende kritik af den globalkapitalistiske udvikling?

I 1961 udtalte Arbejdsmændenes formand, Alfred Petersen, at han

“ville foretrække at stagnere økonomisk som fri borger i et frit land frem for at gå ind i Fællesmarkedet”

Man skal lede længe efter lignende nationalsolidarisk sindelag blandt vore dages fagforeningsfolk.

Den overordnede hensigt er tydelig. Ikke bare i den her fremhævede P1-udsendelse, men overalt i systemmediernes daglige forkyndelse af globalkapitalismens lære: man ønsker befolkninger, og i særdeleshed arbejdere, med overfladisk tilknytning til de områder de tilfældigvis og midlertidigt bebor.
Lokale kulturer og sprog er besværlige hindringer i vejen for udviklingen mod stedse mere fleksible; stedse mere tilpasningsdygtige, omvandrende arbejdsstyrker. Gebrokkent engelsk, eller et tillempet cirkus benneweiss-dansk, som der gives flere eksempler på i udsendelsen, er rigeligt for arbejdsgiverne.

Hvis arbejderne har for dybe etniske og kulturelle rødder i deres egne lokalsamfund, er de nemlig ikke så flinke til med kort varsel at bryde op og flytte efter nyligt opståede arbejds-opgaver af ubestemt varighed. Så er det bedre med et fleksibelt og sammenbragt arbejds-korps af forskelligartet oprindelse. —Ikke alt for forskelligartet, ganske vist, således at samarbejde aldeles umuliggøres, men gerne i en udstrækning så hvert eneste arbejdssjak har flere forskellige sprog repræsenteret. Denne mangfoldighed i tungemål mindsker faren for at arbejderne kommer for skade at tale lidt for indgående med hinanden, f.eks. om arbejdsforhold o.l., og derved risikerer at blive forstyrret af en overdreven indbyrdes (effektivitets-sænkende) forståelse, grundet i gammeldags etnisk solidaritet. Sproglig diversitet på arbejdspladsen befordrer en mere professionel og fokuseret tilgang til opgaveløsning, hvor arbejderne fortrinsvis kommunikerer (helst digitalt) med arbejdsgiverne og parerer ordrer uden at stille for mange spørgsmål.

Hvis arbejdstagerens hjem forbliver i hans oprindelsesland, og han således alene arbejder periodisk i det land, hvor den ansættende virksomhed tilfældigvis er beliggende, er dette også gunstigt for den globalkapitalistiske arbejdsgiver, idet en sådan gæstearbejder næppe vil være plaget af overdreven optagethed af eksempelvis lokal miljøforurening; skrupler vedrørende løndumping eller af distraherende bekymringer om nogen som helst andre skadelige følger af hans tilstedeværelse i værtslandet. Han vil derimod vise sig som firmaets loyale mand, uforstyrret af gammeldags idealistiske hensyn (ud over hans driftige egeninteresse i på så kort tid som muligt at tjene så mange penge som muligt) og han vil typisk udvise forbløffende tilpasningsdygtighed; villighed til at se stort på stive stedlige arbejdsmiljøregler og i det hele taget til at ofre sig for chefen i en grad som en lokal forankret arbejder, belastet af andre, eksempelvis kollegiale, etnonationale eller miljømæssige, hensyn (og højere leveomkostninger) sjældent vil være villig til.

Som alt andet her i livet afhænger bedømmelsen, også i denne sag, af den anlagte syns-vinkel.
Tilhører man de rådende akademiske, økonomiske eller naturvidenskabelige teknokrati-lag er det psykologisk set forventeligt, at man, gennem daglig tilvænning, vil være tilbøjelig til at knytte tættere personlige bånd og dermed oparbejde dybere medmenneskelig for-ståelse i forholdet til sine velklædte kolleger på ledelsesgangene, i redaktions- og møde-lokalerne, i laboratorierne og i forelæsningssalene, med hvem man deler vaner, betragte-måde, omgangsformer og bekymringer, end til de uciviliserede og snavsede fattigrøvs-kulier i produktionshallerne og på byggepladserne.
Tilhører man en østeuropæisk gruppe af omstrejfende arbejdstagere, er det på samme måde kun forventeligt og naturligt at man nærer en større sympati og stærkere solidaritet over for denne sin egen etnokulturelle gruppes forskellige udfordringer og behov end man vil være tilbøjelig til at udvise over for de stedlige kollegers interesser og hensyn, rundt omkring i de forskellige værtslande — mennesker til hvilke den vandrende arbejdstager jo dybest set står i et nådesløst liv-og-død-konkurrenceforhold om det daglige brød.

Sådan skulle man måske tro det også forholdt sig med de vesteuropæiske værtsfolks arbejdende masser: at der også her gjaldt en grundlæggende etnonational indgruppe-solidaritet.
Trekvart århundrede med uafbrudt kulturmarxistisk propaganda og behavioristisk adfærdstræning i systemmedier og på uddannelsesinstitutioner har imidlertid øvet sin uhyggeligt demoraliserende massepsykologiske indflydelse, hvilket har ført til, at hovedparten af danske (og andre vesteuropæiske landes) arbejdere i dag ikke engang selv søger at varetage, endsige blot er bevidste om globalkapitalismens systematiske undergravelse af, deres egne økonomiske og demografiske fællesinteresser.

Systemmediernes apparatjiks er ligeglade med den danske arbejders interesser; fagbevægelsens pampere er ligeglade; akademikerne og teknokraterne er ligeglade; finanssektorens snyltere er ligeglade; EU-politikerne er ligeglade. For tres år siden havde de danske arbejdere for længst strejket under lignende vilkår. Men dengang var der godt nok heller ikke nær så mange spændende serier på netflix, ej heller helt så mange ‘af-gørende’ superligakampe i fjernsynet.

Danmark A/S trænger til en omfattende og lammende generalstrejke. Hvis denne eller andre hårdtslående modforholdsregler udebliver, vil den totalitære globalkapitalistiske tvangsudvikling fortsætte indtil der ikke længere tales dansk på danske arbejdspladser. Hvorfor skulle man også? Det er mere praktisk og profitabelt med engelsk. Eller polsk. Eller litauisk. Eller rumænsk. Det er osse mere demokratisk. Hvis der nu engang er flest rumænere på en given arbejdsplads er det vel udemokratisk at der fortsat tales dansk, er det ikke?

Udgivet i Uncategorized | 1 kommentar

WALDENMARK 2 | HVAD ER BEHAVIORISME?

adfærdspsykologi + institutionaliseret kulturmarxisme × mikrobølgeteknologi = DK 2020

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

GODT NYT FOR ASATRO IAGTTAGERE AF NATURENS ORDEN: NYT TYSK–DANSK ULVEPAR FÅR MINDST 6 SUNDE HVALPE

Velkommen tilbage til Odins germanske kerneland ædle Gerik og Freki! Så mangler vi bare at Thors hævnende tordenkiler begynder at slå ned i nogle af de omkringliggende abraham-itiske giftsprederes, minkavleres og kalveopdrætteres synagoger/kirker/moskéer.

Udgivet i Uncategorized | 3 kommentarer

FLERE VANVITTIGE OG PARANOIDE SAMMENSVÆRGELSES-TEORIER FRA ALAN WATT, HO-HO-HO. ALLE VED DA AT DET KRÆVER POLITISK LEDERSKAB, VISIONÆR TEKNOKRATISK NYTÆNKNING OG IKKE MINDST OFFERVILJE, OMSTILLINGS-PARATHED OG UFORBEHOLDEN TILLID TIL DE ANSVARLIGE MYNDIGHEDER FRA OS MENIGE SKATTEYDERE, HVIS VI VIL REDDE KLIMAET. SE BARE HVORDAN TEENAGEPIGERNE I FOLKESKOLEN OG GYMNASIERNE KRÆVER FORANDRING. —DET ER JO DERES GLOBALE FREMTID DET GÆLDER! [O]

Lyt selv her til hvordan gode bornholmske medborgere forstår at lade myndighederne styre deres private energiforbrug uden at gøre genstridigt vrøvl. Hvis man ikke har noget at skjule, kan man jo ikke have det mindste imod at staten i samarbejde med globale teknokrat-virksomheder totalovervåger ens familie fireogtyve timer i døgnet og kan skrue op og ned for varmen derhjemme mens de udfører adfærdspsykologiske eksperimenter på os. –Det er jo vores allesammens klima der er i fare! Og alle de videnskabelige eksperter er desuden enige… Kun hadske gammeltænkere og asociale afvigere kunne finde på at tænke ondsindede tankeforbryderiske tanker om den sag. De videnskabelige fakta kan selvfølgelig overhovedet ikke betvivles. Hør selv den autoritative professor i klimaforandringer og glaciologi, den ultra-videnskabelige Sebastian H. Mernild, modtager af DRs Rosenkjærpris 2018 og hovedforfatter på den kommende FN-klimarapport, fortælle os om de uimodsigelige og faktabaserede fakta:

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

DEN NATIONALREVOLUTIONÆRE FOLKEOPLYSNING FORT-SÆTTER HER PÅ SIDEN, PÅ ARCHIVE.ORG OG VIMEO.COM

^Materiale frit tilgængeligt til nedlastning og videreudbredelse i den gode sags tjeneste.

 

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar